Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO
Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO
Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
28<br />
Præmaligne læsioner<br />
leukoplaki og erytroplaki<br />
TEKST Specialtandlæge Henning<br />
Lehmann Bastian<br />
Redaktør af www.tandogmund.<br />
dk/prof<br />
PRAKTISEREndE TAndlÆGER 2/11<br />
En præmalign læsion er et morfologisk<br />
<strong>for</strong>andret væv , hvori der hyppigere opstår<br />
cancer end i det tilsvarende normale væv. I dag<br />
vil man ifølge WhO seneste udmelding sige at<br />
”en leukoplaki er en potentiel malign lidelse”.<br />
En leukoplaki defineres som en hvid læsion i<br />
mundslimhinden som ikke kan karakteriseres<br />
(klinisk og histopatologisk) som nogen anden<br />
lidelse. leukoplaki er altså en klinisk diagnose<br />
og en udelukkelsesdiagnose.<br />
Prævalensen i den voksne skandinaviske<br />
befolkning er 2-4 % , hos mænd ca. 3-6% og hos<br />
kvinder ca. 1%.<br />
Man inddeler leukoplakier i homogene og nonhomogene.<br />
En homogen leukoplaki er en hvid læsion<br />
med et ensartet udseende og en glat, eller<br />
korrugeret overflade ,Fig.1,2.<br />
En non-homogen leukoplaki er en hvid og<br />
rød (erytroleukoplaki), nodulær (nodulær<br />
leukoplaki) eller papillomatøs (verrucøs<br />
leukoplaki) læsion, Fig.3,4,5.<br />
da leukoplaki er en udelukkelsesdiagnose<br />
stilles der en <strong>for</strong>eløbig diagnose når læsionen<br />
ved den kliniske undersøgelse ikke klart kan<br />
diagnosticeres som nogen anden sygdom.<br />
En efterfølgende histologisk undersøgelse<br />
vil i nogle tilfælde medføre en ændring<br />
af diagnosen til f.eks. lichen planus,Fig.6,<br />
lupus erytematosus , Fig.7,eller candidose,<br />
Fig.8, og white sponge nævus, Fig.9. Andre<br />
differentialdiagnoser kan være morsicatio,<br />
Fig.10, kontaktlæsion, Fig.11, friktionskeratose,<br />
Fig.12, oral cancer,Fig.13, leukødema, Fig.14,<br />
eller håret leukoplaki, Fig.15.<br />
den endelige diagnose kan stilles efter<br />
elimination af evt. udløsende , lokale årsager<br />
som friktion, morsicatio ,kontaktlæsion<br />
eller rygning. Ved persisterende læsion og<br />
udelukkelse af andre sygdomme stilles den<br />
endelige diagnose ved den histopatologiske<br />
undersøgelse.<br />
det er værd at bemærke at hvide læsioner <strong>for</strong><br />
hvilke man kan identificere en lokal årsag bør<br />
klassificeres ud fra den konstaterede årsag og<br />
udelukkes fra leukoplakibegrebet. hvis f.eks.<br />
patienten er ryger klassificeres læsionen ikke<br />
som en leukoplaki hvis den <strong>for</strong>svinder inden<br />
<strong>for</strong> få uger efter rygeophør.Forandringer der<br />
udviser pimpstens-eller fingeraftrykslignende<br />
overflade vil som regel <strong>for</strong>svinde ved<br />
tobaksseponering ,Fig.16.<br />
det er således ikke alle leukoplakier der<br />
<strong>for</strong>svinder ved rygeophør selv om de er<br />
tobaksinducerede. det er udtryk <strong>for</strong> at<br />
<strong>for</strong>andringen er irreversibel, således at rygning<br />
ikke kun har induceret en hyperkeratose , men<br />
ligeledes genetiske <strong>for</strong>styrrelser og læsionen<br />
må så betegnes som en leukoplaki. Vær<br />
opmærksom på at leukokeratosis nicotina palati<br />
<strong>for</strong>svinder ved tobaksseponering og aldrig<br />
udvikler sig til cancer ,Fig.17.<br />
<strong>Praktiserende</strong> tandLÆGer 2/11<br />
Man skal også være opmærksom på at der kan<br />
gå flere uger til måneder før hvide læsioner<br />
udviser regression efter elimination af den<br />
<strong>for</strong>modede ætiologiske faktor.<br />
En candidainficeret non-homogen leukoplaki<br />
kan ændre sig til en homogen efter behandling<br />
af candidainfektionen.<br />
Biopsi er påkrævet , såfremt der ikke erkendes<br />
tegn på regression efter 2-4 ugers <strong>for</strong>søg på<br />
elimination. En tandlæge må ifølge lovgivningen<br />
selv tage biopsi af lidelser og læsioner som ikke<br />
klinisk er mistænkt <strong>for</strong> at være maligne. Ved<br />
klinisk mistanke om malignitet skal patienten<br />
henvises til en kæbekirurgisk afdeling på et<br />
universitetshospital, hvor man også uden<br />
ophør vil kunne <strong>for</strong>tsætte den nødvendige<br />
behandling . Tegn der kan give klinisk mistanke<br />
om malignitet er smerte, induration, ulceration,<br />
røde områder, nodulær overflade eller verrucøs<br />
omdannelse. I langt de fleste tilfælde skal der<br />
tages en biopsi <strong>for</strong> at stille diagnosen.<br />
1 2 3 10<br />
11<br />
12<br />
4 5 6 13<br />
14<br />
15<br />
7 8 9 16<br />
17<br />
18<br />
29