MRSA-handlingsplan for den kommende Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
I Københavnsområdet fordobles antallet af MRSA tilfælde på fem til seks måneder,
både i H:S og i Københavns Amt, dvs. der er tale om en epidemisk udvikling.
På Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA), Hvidovre Hospital, blev antallet af MRSAisolater
i sidste kvartal af 2004 opgjort til 1,4 pct. af alle S. aureus-isolater mod
0,16 pct. i samme periode i 2002.
MRSA-isolater findes ofte hos beboere fra plejehjem, der hyppigt indlægges. I
Københavns Kommune drejer det sig om beboere fra mindst 10 plejehjem og i
Frederiksberg Kommune fra ét. For to år siden blev der ikke fundet MRSA hos
plejehjemsbeboere i de pågældende kommuner.
På Rigshospitalet har Infektionshygiejnisk Enhed iagttaget en firedobling i antallet af
patienter med MRSA fra 2002 til 2004. Det drejer sig primært om patienter fra
institutioner for multihandikappede.
I Københavns Amt udgjorde antallet af MRSA-isolater i 2003 0,2 pct. af samtlige S.
aureus-isolater, i 2004 var andelen steget til 0,9 pct. og i de første fire måneder af
2005 til 1,43 pct..
I Frederiksborg Amt har der tilsvarende været en stigning i antallet af patienter med
MRSA, i 2004 svarende til 0,8 pct. af alle patienter med S. aureus-infektioner.
Opmærksomheden henledes dog på, at MRSA-diagnostikken blev ændret til en
metode med bedre følsomhed pr. 1. januar 2004. Syv af patienterne havde
importeret MRSA fra udlandet, fire fra københavnske hospitaler. Af de resterende
21 patienter er to fra plejehjem, mens resten er fra almen praksis.
Bornholm: Der er endnu ikke fundet MRSA-isolater på Bornholm.
Smittekilder og smitteveje
Smittekilder
Der findes ingen grund til at antage, at MRSA opfører sig anderledes end andre S.
aureus. På hospitalerne findes S. aureus næsten overalt (i sengetøj, på møbler og
gulve). Bakterien kan holde sig levende i månedsvis og fortsat være
sygdomsfremkaldende. Den væsentligste smittekilde er dog mennesket. Det gælder
både patienter og personale med stafylokokinfektioner samt raske smittebærere.
Raske smittebærere har oftest S. aureus i næsen, i svælget og på enkelte
hudområder (lysker og armhuler).
Smitteveje og –spredning
Som andre S. aureus smitter MRSA ved direkte kontakt (fra en koloniseret/inficeret
person til en ny person) og ved indirekte kontakt, fx via andres hænder eller via
miljøet.
Den hyppigste smittevej for S. aureus inkl. MRSA er sandsynligvis fra patient til
patient via personalets hænder, der enten bliver forurenede ved direkte kontakt eller
via forurenet materiale (indirekte kontaktsmitte).
Egentlig luftbåren smitte, hvor mikroorganismerne kan holde sig i luften i længere
tid, er der ikke tale om. Smitte med S. aureus, der ophvirvles i støv eller dråber, der
7
7