MRSA-handlingsplan for den kommende Region Hovedstaden

More documents

Recommendations

Info

BILAG 2. MIKROBIOLOGI I begyndelsen af 1960’erne blev et nyt penicillin-præparat meticillin introduceret. Midlet var specifikt rettet mod stafylokokker, men allerede efter kort tid fandtes de første stafylokokker, der havde udviklet resistens over for midlet. Stafylokokkernes evne til at udvikle resistens sidder på et gen, der kaldes mecA. MecA-genet sidder på et stykke DNA (Staphylococcal Chromosome Casette mec = SCCmec), der tidligere ikke var særlig mobilt. For få år siden opstod særlige genetiske undergrupper (kloner) af MRSA med nye varianter af SCCmec, der let spredes mellem stafylokokker. Disse nye kloner er karakteriseret ved, at de kun er resistente over for få antibiotikagrupper ud over penicilliner og cefalosporiner. Den ”begrænsede” resistens gør, at de nye kloner i modsætning til tidligere kendte MRSA ikke bliver udkonkurreret ved introduktion til et antibiotikafattigt miljø som det danske samfund uden for hospitalerne. Endvidere er de nye kloner af MRSA karakteriseret ved at være sygdomsfremkaldende (virulente) i samme grad som almindelige antibiotikafølsomme S. aureus. Tidligere kendte MRSA var i nogen grad svækkede, formentlig fordi deres delingstid var forlænget i forhold til almindelige stafylokokker. MRSA på sygehuse forårsager øget sygelighed (morbiditet) og dødelighed (mortalitet) i forhold til ikke-resistente S. aureus. Det kan skyldes, at den initiale antibiotikabehandling ikke er dækkende for MRSA, eller at den forebyggende antibiotikabehandling, der gives ved visse operative indgreb, ikke dækker behandling af MRSA. Desuden er de antibiotika, der virker på MRSA, ikke så effektive som dem, der gives til behandling af ikke-resistente stafylokokker. Virulens og spredningspotentialet for MRSA varierer som for andre S. aureus. I dag kendes ikke fælles mikrobiologiske markører, som kan indikere en bakteriestammes spredningspotentiale. Der må anvendes molekylærbiologiske metoder til påvisning af, i hvilken grad bakterien har spredt sig. Resistensforhold for S. aureus Resistensforholdene for stafylokokker i almindelighed og specielt for MRSA er meget varierende. Fund af MRSA kræver altid en resistensbestemmelse som udgangspunkt for valg af passende behandling i samråd med en klinisk mikrobiologisk afdeling. Metoder til påvisning af MRSA Når en person skal undersøges for MRSA, anvendes almindeligvis en podepind til podning fra det inficerede sted eller fra næse eller svælg (bærertilstand). Podepinden sendes i et særligt transportmedium til en mikrobiologisk afdeling. MRSA påvises i prøvematerialet ved almindelige mikrobiologiske dyrkningsmetoder eller specifikke opformeringsmetoder for MRSA. MRSA påvises som regel let, når der er podet fra inficerede områder, fordi der er mange bakterier tilstede. Det er vanskeligere at finde MRSA hos raske smittebærere, fordi antallet af tilstedeværende bakterier ofte er lavt. Når bærertilstanden skal undersøges, anbefales brug af opformeringsmedier. Det kan være nødvendigt at pode flere gange hos samme person for at opnå tilstrækkelig sensitivitet. Det kan være i situationer, hvor der er velbegrundet mistanke om, at patienten kan være bærer, og hvor det er væsentligt at få afklaret, fx før en hofteoperation. 26 26
Fundet af MRSA bliver efterfølgende konfirmeret ved påvisning af mecA-genet. Typningsmetoder for S. aureus (MRSA) De mange forskellige kloner af MRSA kan kendes fra hinanden ved typebestemmelse. Typebestemmelse anvendes epidemiologisk til at finde sammenhæng mellem de forskellige MRSA-isolater og derved forsøge at afgrænse en smittekæde. De mest almindelige typningsmetoder er PFGE (Pulsed Field Gel Electrophoresis), spa-typning (sekventering af S. aureus proteinA-genet) og MLST (Multilocus Sequence Typing). PFGE kræver en fuldstændig ens standardisering, hvis svarene skal være sammenlignelige mellem laboratorier. Der findes ingen nomenklatur for PFGE, hvilket gør svarafgivelse til en patientjournal vanskelig. Ved spa-typningsmetoden afgives svaret via et computerprogram som et typesvar, der gør det anvendeligt til svarafgivelse til patientjournalen samt til at udveksle oplysninger mellem laboratorier osv. En international database opdateres løbende og muliggør udveksling af epidemiologisk information mellem de forskellige deltagerlande. MLST resulterer som spa-typning i en sekvensbaseret typning, men er baseret på sekventering af syv gener mod ét gen ved spa-typning, hvilket gør MLST væsentligt dyrere. Ved MLST kan afklares, hvorledes forskellige kloner er beslægtede med hinanden. På Hvidovre Hospital, KMA, foretages spa-typning af MRSA og i visse tilfælde MLST. På Statens Serum Institut foretages hidtil PFGE på alle stammer, og kun sporadisk foretages andre typningsmetoder. 27 27
Page 1 and 2: MRSA-handlingsplan for den kommende
Page 3 and 4: MRSA handlingsplan for den kommende
Page 5 and 6: FORORD Danske sygehuse har gennem e
Page 7 and 8: BILAG 3 . INFEKTIONSHYGIEJNISKE FOR
Page 9 and 10: antibiotika, end der sædvanligvis
Page 11 and 12: Region Hovedstaden I Københavnsomr
Page 13 and 14: særlig risiko for smittespredning
Page 15 and 16: 2. OVERVÅGNING AF MRSA En systemat
Page 17 and 18: 2.3 Anbefalinger for personale med
Page 19 and 20: 3. INFEKTIONSHYGIEJNE FOREBYGGELSE
Page 21 and 22: 4. ORGANISATION AF SAMARBEJDE Samar
Page 23 and 24: 5. INFORMATIONSINDSATS Formålet me
Page 25 and 26: 7. ØKONOMI De økonomiske aspekter
Page 27 and 28: Samlet set er det ikke vurderet mul
Page 29: BILAG 1. GRUPPEN BAG MRSA-HANDLINGS
Page 33 and 34: Brug af engangsovertrækskittel ell
Page 35 and 36: Bilag 4. MANUAL FOR SAMARBEJDE OM M
Page 37 and 38: Hvis MRSA-tilstanden er erhvervsbet
Page 39 and 40: • hvis der konstateres flere tilf
Page 41 and 42: Målgruppe Materiale Hvem Tid /Stat

MRSA-handlingsplan for den kommende Region Hovedstaden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?