MRSA-handlingsplan for den kommende Region Hovedstaden

More documents

Recommendations

Info

1. BAGGRUND Forekomsten af meticillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) er stigende globalt. Hidtil har den været lav i de skandinaviske lande og Holland, men også i disse lande, herunder Danmark, konstateres nu en stigning både i og uden for hospitalerne. Flere internationale undersøgelser har vist større sengedagsforbrug og øget dødelighed for patienter med MRSA-infektioner sammenlignet med lignende infektioner med ikke-meticillinresistente S. aureus. Formålet med denne handlingsplan er at nedsætte den aktuelle forekomst af MRSA i den kommende Region Hovedstaden. Arbejdsgruppen har fulgt Sundhedsstyrelsens arbejde med udarbejdelsen af en national handlingsplan og vil tilpasse egen plan, når den nationale udkommer. 1.1 MRSA – hvad er det? MRSA står for meticillinresistent Staphylococcus aureus (S. aureus). S. aureus er en bakterie, der er almindelig at finde på huden og i næsen hos raske mennesker, og det vil sige, at de er bærer af bakterien. Af og til kan disse bakterier give infektioner, som oftest mindre infektioner som acne, overfladiske sårinfektioner eller bylder i huden, der almindeligvis kan behandles uden brug af antibiotika. S. aureus kan også være årsag til alvorlige infektioner som kirurgiske sårinfektioner, lungebetændelse eller sepsis (blodbaneinfektion), der alle er infektioner, der kræver antibiotikabehandling. S. aureus kunne oprindeligt behandles med penicillinlignende antibiotika. Gennem de forløbne 50 år er behandlingen af disse infektioner blevet vanskeligere, fordi S. aureus i tiltagende grad har udviklet resistens over for disse penicillin-lignende antibiotika. I begyndelsen af 1960’erne blev et nyt penicillin-præparat meticillin introduceret. Midlet var specifikt rettet mod stafylokokker, men allerede efter kort tid fandtes de første stafylokokker, der havde udviklet resistens over for midlet. Stafylokokkernes evne til at udvikle resistens sidder på et gen, der tidligere var ret stabilt og sjældent flyttede til andre stafylokokker. For få år siden opstod særlige genetiske undergrupper (kloner) af MRSA med nye resistensgenvarianter, der let spredes mellem stafylokokker. Disse nye kloner har ”begrænset” resistens over for andre antibiotika, der gør, at de i modsætning til tidligere kendte MRSA ikke bliver udkonkurreret (forsvinder), når de kommer i et antibiotikafattigt miljø, som det danske samfund er uden for hospitalerne. De nye kloner af MRSA er karakteriseret ved at være sygdomsfremkaldende (virulente) i samme grad som almindelige antibiotikafølsomme S. aureus. Det er i modsætning til tidligere kendte MRSA, som i nogen grad var svækkede i deres virulens. MRSA på sygehuse forårsager øget sygelighed (morbiditet) og dødelighed (mortalitet) i forhold til ikke-resistente S. aureus. Det kan skyldes, at den initiale eller den forebyggende antibiotikabehandling, der gives ved vise operative indgreb, ikke virker over for MRSA. Det kræver ofte behandling med andre og dyrere 4 4
antibiotika, end der sædvanligvis anvendes i Danmark. Desuden er de antibiotika, der virker på MRSA, ikke så effektive som de, der gives til behandling af ikkeresistente stafylokokker. Stigende brug af antibiotika til behandling af MRSA kan medvirke til videreudvikling af resistens, så behandlingen af mere alvorlige infektioner kan blive yderligere vanskeliggjort og omkostningskrævende. MRSA kan give længere og af og til sværere sygdomsforløb, fordi den initiale antibiotikabehandling ikke er tilstrækkelig, før der foreligger en resistensbestemmelse. Det er derfor væsentligt, at de mikrobiologiske undersøgelsesmetoder kan afsløre MRSA i prøvematerialet, når det er relevant. Endvidere skal der være mulighed for hurtig og entydig sammenligning af MRSAisolater (typebestemmelse) for at kunne opspore og bryde smittekæder. Yderligere detaljer vedrørende mikrobiologi fremgår af bilag 2. Kolonisation eller infektion En person, der er bærer af S. aureus eller MRSA, har bakterierne i eller på kroppen uden at være syg af den. Denne situation kaldes, at personen er koloniseret med bakterierne (kolonisation). Hos bærere findes bakterierne almindeligvis på huden eller i næsen, sjældnere i svælget, armhulen eller i skridtet. Undersøgelser har vist, at 25- 30 pct. af en befolkning er bærere af S. aureus i næsen på et givet tidspunkt. En bærer kan smitte andre, der enten kan blive bærer eller udvikle infektion (blive inficeret), hvis vedkommende er modtagelig på grund af kroniske hudproblemer (eksem, sår) eller er svækket af sygdom. 1.2 Forekomst Internationalt I verden uden for Skandinavien har problemet med MRSA været kendt i mange år. Problemet er delt i to scenarier. Det største problem er de sygehuserhvervede infektioner, hvor raske personer indlægges og smittes med MRSA. I mange lande udgør MRSA 50 pct. af alle S. aureus-infektioner med endnu højere andel på mange intensivafdelinger. Det andet scenarium er samfundserhvervet infektion med MRSA, der er stigende med epidemisk islæt, men endnu ikke i en størrelsesorden som sygehuserhvervede MRSA infektioner. Dog er der for nylig i USA (Texas og Californien) beskrevet, at MRSA udgør 70 pct. af alle samfundserhvervede S. aureus-infektioner. Skandinavien I de skandinaviske lande har forekomsten af MRSA i mange år været
Page 1 and 2: MRSA-handlingsplan for den kommende
Page 3 and 4: MRSA handlingsplan for den kommende
Page 5 and 6: FORORD Danske sygehuse har gennem e
Page 7: BILAG 3 . INFEKTIONSHYGIEJNISKE FOR
Page 11 and 12: Region Hovedstaden I Københavnsomr
Page 13 and 14: særlig risiko for smittespredning
Page 15 and 16: 2. OVERVÅGNING AF MRSA En systemat
Page 17 and 18: 2.3 Anbefalinger for personale med
Page 19 and 20: 3. INFEKTIONSHYGIEJNE FOREBYGGELSE
Page 21 and 22: 4. ORGANISATION AF SAMARBEJDE Samar
Page 23 and 24: 5. INFORMATIONSINDSATS Formålet me
Page 25 and 26: 7. ØKONOMI De økonomiske aspekter
Page 27 and 28: Samlet set er det ikke vurderet mul
Page 29 and 30: BILAG 1. GRUPPEN BAG MRSA-HANDLINGS
Page 31 and 32: Fundet af MRSA bliver efterfølgend
Page 33 and 34: Brug af engangsovertrækskittel ell
Page 35 and 36: Bilag 4. MANUAL FOR SAMARBEJDE OM M
Page 37 and 38: Hvis MRSA-tilstanden er erhvervsbet
Page 39 and 40: • hvis der konstateres flere tilf
Page 41 and 42: Målgruppe Materiale Hvem Tid /Stat

MRSA-handlingsplan for den kommende Region Hovedstaden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?