MRSA-handlingsplan for den kommende Region Hovedstaden

1. BAGGRUND
Forekomsten af meticillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) er stigende
globalt. Hidtil har den været lav i de skandinaviske lande og Holland, men også i
disse lande, herunder Danmark, konstateres nu en stigning både i og uden for
hospitalerne.
Flere internationale undersøgelser har vist større sengedagsforbrug og øget
dødelighed for patienter med MRSA-infektioner sammenlignet med lignende
infektioner med ikke-meticillinresistente S. aureus.
Formålet med denne handlingsplan er at nedsætte den aktuelle forekomst af MRSA i
den kommende Region Hovedstaden. Arbejdsgruppen har fulgt Sundhedsstyrelsens
arbejde med udarbejdelsen af en national handlingsplan og vil tilpasse egen plan, når
den nationale udkommer.
1.1 MRSA – hvad er det?
MRSA står for meticillinresistent Staphylococcus aureus (S. aureus). S. aureus er en
bakterie, der er almindelig at finde på huden og i næsen hos raske mennesker, og
det vil sige, at de er bærer af bakterien. Af og til kan disse bakterier give infektioner,
som oftest mindre infektioner som acne, overfladiske sårinfektioner eller bylder i
huden, der almindeligvis kan behandles uden brug af antibiotika. S. aureus kan også
være årsag til alvorlige infektioner som kirurgiske sårinfektioner, lungebetændelse
eller sepsis (blodbaneinfektion), der alle er infektioner, der kræver
antibiotikabehandling. S. aureus kunne oprindeligt behandles med penicillinlignende
antibiotika. Gennem de forløbne 50 år er behandlingen af disse infektioner blevet
vanskeligere, fordi S. aureus i tiltagende grad har udviklet resistens over for disse
penicillin-lignende antibiotika.
I begyndelsen af 1960’erne blev et nyt penicillin-præparat meticillin introduceret.
Midlet var specifikt rettet mod stafylokokker, men allerede efter kort tid fandtes de
første stafylokokker, der havde udviklet resistens over for midlet. Stafylokokkernes
evne til at udvikle resistens sidder på et gen, der tidligere var ret stabilt og sjældent
flyttede til andre stafylokokker.
For få år siden opstod særlige genetiske undergrupper (kloner) af MRSA med nye
resistensgenvarianter, der let spredes mellem stafylokokker. Disse nye kloner har
”begrænset” resistens over for andre antibiotika, der gør, at de i modsætning til
tidligere kendte MRSA ikke bliver udkonkurreret (forsvinder), når de kommer i et
antibiotikafattigt miljø, som det danske samfund er uden for hospitalerne. De nye
kloner af MRSA er karakteriseret ved at være sygdomsfremkaldende (virulente) i
samme grad som almindelige antibiotikafølsomme S. aureus. Det er i modsætning til
tidligere kendte MRSA, som i nogen grad var svækkede i deres virulens.
MRSA på sygehuse forårsager øget sygelighed (morbiditet) og dødelighed
(mortalitet) i forhold til ikke-resistente S. aureus. Det kan skyldes, at den initiale
eller den forebyggende antibiotikabehandling, der gives ved vise operative indgreb,
ikke virker over for MRSA. Det kræver ofte behandling med andre og dyrere
4
4