Eksamensopgave - Det Juridiske Fakultet - Københavns Universitet

UfR ONLINE U.1999.841H
Ȥ 5, stk. 2. Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution
være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens
skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
§ 5, stk. 3. Skoler med kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i
1996, og skoler, der ikke har modtaget tilskud til kostafdeling i 1996,
skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke
eje bygninger sammen med andre.
§ 21 a. Undervisningsministeren kan endvidere træffe beslutning
om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der
efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen
opfylder kravet i § 5, stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens
midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om
1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner,
fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer
en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,
2) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,
3) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold
til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller
4) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlings- eller agitationsarbejde
eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for
skoleformen.«
Folketinget behandlede den 22. maj 1996 følgende forespørgsel fra
medlemmer af Socialistisk Folkeparti til undervisningsministeren:
»Hvilke oplysninger kan ministeren give om de initiativer, som er
blevet truffet, og som vil blive truffet på baggrund af Rigsrevisionens
undersøgelser, de af Undervisningsministeriet foranstaltede undersøgelser
og statsrevisorernes bemærkninger samt eventuelle andre
undersøgelser vedrørende Tvindsamvirket, Tvindskolerne m.v.?«
I besvarelse af forespørgslen udtalte undervisningsministeren bl.a.
(Folketingstidende 1995/96, s. 6884 ff.):
». . .
Og nu kommer vi så til det komplicerede i denne sag: Hvordan får
vi stoppet overførslen af statsmidler fra skolerne til Tvindkoncernen?
Ved udformningen af de gældende love for frie skoler forudså man
ikke, at skolerne kunne indrette sig i sådanne koncernstrukturer, som
tilfældet er her, og derfor er der i dag ikke et direkte forbud mod skolekoncerner
eller en tilstrækkelig præcis definition af begrebet »en
selvejende institution«. Der er ikke tilstrækkelig hjemmel til at undlade
at udbetale tilskud til en skole alene af den grund, at den er en del af
en koncern, og administrative stop for tilskud kan derfor kun baseres
på en konkret vurdering af, om den enkelte skole isoleret set har overtrådt
loven og dens forudsætninger. Hvordan eventuelle retssager om
tilskudsstop vil ende, er usikkert, bl.a. fordi der ikke findes nogen
praksis på området. Ingen andre skoler har jo bragt sig i samme situation.
Jeg har ikke mulighed for administrativt at stoppe Tvindkoncernen
uden at komme i strid med gældende lovgivning, og det er baggrunden
for, at jeg med det fremsatte lovforslag først og fremmest beder Folketinget
om at tage stilling til, om skolekoncerner er en acceptabel organisationsform
for frie skoler med stort offentligt tilskud til følge. Dernæst
beder jeg om Folketingets stillingtagen til, om Tvinds skolekoncern
har overskredet grænsen for vores tillid så groft, at vi ikke længere
tror på, at skolerne nogen sinde reelt kan eller vil leve op til kravene
om selveje og selvstændighed, eller om de umiddelbart bør fortsætte
inden for den nye lovgivnings rammer. Min egen vurdering er, at
Tvindskolerne under imperiet har bragt sig selv i et sådant afhængighedsforhold
til Fællesejet og de øvrige dele af imperiet, at de reelt
hverken kan eller vil løsrive sig. Jeg kan stadig ikke se andre muligheder
for at sætte en effektiv stopper for Tvinds skolekoncern end regeringens
lovforslag, og jeg anbefaler selvfølgelig, at Folketinget vedtager
det.
Loven vil træde i kraft den 1. januar næste år, fordi skolerne har fået
tilsagn om, at de vil få tilskud i hele 1996. Dette tilsagn vil jeg ikke
anfægte, men jeg vil modregne for eventuelle overtrædelser af de
gældende tilskudsregler. Til gengæld får en skole ikke ret til statstilskud
i al fremtid. Folketinget har i sin tid søgt at afgrænse, hvilke skoler der
falder ind under støttereglerne. Denne grænse vil altid kunne flyttes,
og det er det, jeg nu beder Folketinget om at gøre på en måde, der er
til at forstå.
. . .
I starten af dette år afsluttede Undervisningsministeriet en undersøgelse
af, om skolerne under skolesamvirket Tvind er selvejende institutioner
i den forstand, der ligger til grund for godkendelses- og tilskudslovgivningen
for frie skoler. Konklusionen er kort og godt, at det er
de ikke. Tvindskolerne og Poul Jørgensen fik den 26. januar tilsendt
ministeriets afgørelse om selvejespørgsmålet, og skolerne erklærede
alle i løbet af marts måned, at de ville rette sig efter ministeriets krav,
og indsendte deres planer for, hvordan de ville opfylde dem.
Den 13. marts tog jeg et politisk initiativ og fremsatte to lovforslag,
der begge har til formål at klargøre kravene om, at de frie skoler skal
være selvejende institutioner. Lovforslagene strammer habilitetskravene
til bestyrelsesmedlemmer, begrænser skolernes adgang til at anbringe
deres likvide midler og giver adgang til at kræve skolernes revisor
udskiftet. Det er alt sammen noget, som Tvindskolekoncernen har
tvunget mig til at fremsætte, men det var ikke nok, og derfor har jeg
ikke accepteret, at Tvindskolerne faktisk selv opløser koncernen. Det
er svært at fæste lid til skolerne endnu en gang. Deres gennemførelsesplaner
er provokerende ensartede, og de bærer præg af at have en fælles
inspirationskilde.
. . .
Det primære formål med L 268 er at stoppe for tilskud til skolekoncerner
i det hele taget. Der stilles krav til, hvordan en selvejende uddannelsesinstitution
skal opføre sig, og ministeren får adgang til at tilbagekalde
godkendelsen og tilskuddet, hvis kravene ikke opfyldes med
rimelig sikkerhed. Denne adgang er skønsmæssig - det vil jeg ikke
lægge skjul på - og det giver sig selv, at skønnet skal udøves inden for
lovens rammer, dens motiver og de almene retsgrundsætninger.
. . .
Men jeg kan ikke stoppe hele Tvinds skolekoncern på én gang. De
nugældende love har hverken en tilstrækkelig præcis definition af selveje
eller hjemmel til at tage godkendelsen tilbage og stoppe for tilskud
til skoler, fordi de indgår i en koncern.
Skolekoncernen er oplagt i strid med ånden bag lovene for de frie
skoler, men at bygge sin administration på lovens ånd er et uholdbart
grundlag for en minister at bevæge sig ind på. Derfor har jeg valgt at
forelægge sagen i fuld åbenhed for Folketinget, så vi gennem en ansvarsfuld
demokratisk proces kan få udtrykt de folkevalgte medlemmers
vilje i en tydelig og administrerbar lovgivning.
Det er ikke overtrædelserne af tilskudsreglerne, der er anledningen
til regeringens lovforslag om stop for tilskud til Tvindskolerne og om
skærpede beføjelser i forhold til alle skoler, der måtte indgå i koncernlignende
samarbejde.
Det, jeg foreslår, er at stoppe for tilskud til skolekoncerner og gøre
det nu for Tvindskolerne, som dokumenteret deltager i en omsiggribende
skolekoncern. Det afgørende er, at skolekoncerner giver basis for
en evig udvidelse af såvel antallet af skoler som eksisterende skolers
virksomhed finansieret af en kapital, som
stammer fra de enkelte skoler, men som er udført til og ophobes i de
bagvedliggende fonde m.v.
Andre frie skoler end Tvind etablerer og udvider sig primært på
grundlag af deres egen og lovlige tilvejebringelse af et økonomisk
grundlag, hvorimod ekspansionen i Tvindskolekoncernen er baseret
på Fællesejes køb og fordeling af ejendomme, finansiering af huskøb
Copyright © 2006 Forlaget Thomson A/S side 6
9