Højskole til tiden – en udredning om de unges trang ... - Interfolk

perioden at kvote 2 har betydning for deres valg af højskole, og dvs. med et stort slav på tasken
at ca. 10% af højskoleeleverne har optjening af kvote 2 point som en vigtig grund til at
søge højskolen. .
Endvidere viste undersøgelsen, at halvdelen af studenterne angav, at de vidste, hvilken uddannelse,
de ville vælge, når de forlader gymnasiet. Alt i alt tolker Finansministeriet undersøgelsen
sådan, at langt størstedelen af de unge bruger venteperioden til personligt og almendannende
forløb forud for starten på den erhvervskompetencegivende uddannelse. Man formoder,
at venteperioden i vidt omfang skyldes ændrede normer blandt de unge. Det har Finansministeriet
sikkert ret i, og der er ikke noget, der tyder på, at disse normændringer senere
er aftagende.
Venteperiode og gennemførelsesfrekvens
De kendte undersøgelser af venteperiodens betydning for gennemførelsesgraden viser, at sabbat
i passende mængde styrker de unges senere studieforløb.
Det er bl.a. belyst i undersøgelsen Den hvide hue, af Zeuthen og Zangenberg (Danmarks Statistik,
1997). Konklusionen er, at unge der har ventet et par år, er lidt mere tilbøjelige til at
gennemføre den første uddannelse end unge, der er startet direkte efter afslutningen af en adgangsgivende
eksamen. Men venteperiodens betydning varierer betydeligt mellem uddannelsestyperne.
På de lange videregående uddannelser er gennemførelsesprocenten størst for unge uden sabbat
eller med kun et års sabbat. Det gælder især for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
Men på de korte og mellemlange videregående uddannelser tegner sig et mønster, hvor
gennemførelsesprocenten er størst, når de unge venter 2-3 år med at gå i gang.
Uddannelsesstatus for alle studenter/hf´ere fra 1979-84, der påbegyndte videreuddannelse.
Ventetid før første studiestart
Under 1 år 1 år 2 år 3 år 4-5 år
------------ Procent af alle i gruppen --------------
Fuldført første uddannelse 71 74 76 78 77
Fuldført anden uddannelse 17 14 12 11 9
Fuldførte ingen uddannelse 13 12 12 12 14
I alt 100 100 100 100 100
----------- Gennemførte i procent af påbegyndte -------
Første påbegyndte udd.
Lang videregående udd. 64 65 60 51 47
Mellemlang videregående udd. 76 83 87 87 84
Kort videregående udd. 83 87 90 93 88
Erhvervsuddannelse 97 96 96 95 93
Kilde: Zeuthen og Zangenberg, Den hvide hue, Danmarks Statistik, 1997, tabel 3.11 og 3.12
Tilsvarende konklusioner viste en anden undersøgelse fra Undervisningsministeriet i efteråret
1997, der analyserede adfærden hos unge, der startede på fem udvalgte uddannelser i midten
af 1980erne. Undersøgelsen angav, at erhvervserfaring og større modenhed spiller den største
rolle på ”blødere” uddannelser til folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske, mens gymna-
D:\hjv\Documents\01 Interfolk 2008\11 hjemmside\Udgivelser\Højskolen til tiden, FFD, august 2003.doc
22