Højskole til tiden – en udredning om de unges trang ... - Interfolk

4. Regeringens syn på højskolen
4.1 Hvad kan højskolen bidrage med
Regeringens dagsorden er effektivisering, modernisering og værdikamp. Og noget tyder på, at
regeringen er positivt indstillet overfor højskolen, både af tradition, og fordi FFD med sine
seneste oplæg har vist vilje og evne til at indgå i et bidrag til en modernisering af det samlede
uddannelsesbillede, og nok så meget fordi højskolen også kan indgå i regeringens værdikamp.
Regeringen har behov for nogle folkeligt respekterede bastioner i værdikampen, for de borgerlige
har ikke mange positioner indenfor kulturlandskabet og blandt de intellektuelle, og
højskolen er historisk set i høj grad deres saddelkammerat. Til forskel fra andre voksenuddannelser
så har højskolen en bred folkelig sympati, og det vil være en politisk sejr for regeringen
og især Venstre at være det parti, der førte højskolen ud af krisen.
Men denne håndsrækning må ikke komme i strid med regeringens overordnede ønsker om
effektivisering og modernisering. Højskolen skal kunne give noget, for at få noget.
FFD har i de seneste svar vist en principiel anerkendelse af regeringens handleplan og et tilbud
om at spille en aktiv og positiv rolle i dens udmøntning. De områder, hvor højskolen måske
kan gøre en forskel, drejer sig især om flere af de centrale problemer, som regeringens
oplæg ikke har klare svar på. Det kan være
at udvikle erfaringer med en pædagogiske praksis, som har et indhold og en form, der kan
fastholde og motivere de unge. Der indgår ikke i regeringens oplæg et bredere (ud-) dannelsessyn,
som kan matche de nye unges identitetsarbejde, selvorientering og selvstyring.
Her kan højskolen iværksætte et udviklingsarbejde med at dokumentere pædagogiske erfaringer,
som også kunne udfoldes til bredere dele af uddannelsessystemet. Cefu er inde
på behovet for én tredje pædagogisk vej, men deres forslag er meget foreløbige og uklare
udkast. Her kan mange højskoler have noget at byde på.
at selvom de nye reformer for vejledning har oplagte rationaler (mod den nuværende markedsplads
med overbud og institutionelle særinteresser), så er der problemer med, at de
nye centre er for langt væk fra elevernes daglige læringsrum. Vejlederne vil have for lidt
personlig kontakt og kendskab, og der kan ikke udvikles rum for personlig tillid og solidarisk
vejledning. Her har højskolen i hvert fald særlige potentialer, som et målrettet udviklingsarbejde
må kunne dokumentere.
at de unges ventetider især inden videregående uddannelse er kommet for at blive, og den
fælles udfordring er, at bidrage til en kvalificering af denne ventetid, og et højskoleophold
må være den oplagte mulighed, selvom den indebærer offentlige udgifter til forskel fra
andre mulige sabbataktiviteter.
at hensigten om at afdække og meritere realkompetencer er et spændende initiativ, som
bliver svær at indfri i praksis, og her har højskolen nogle særlige muligheder – men igen
de skal dokumenteres.
D:\hjv\Documents\01 Interfolk 2008\11 hjemmside\Udgivelser\Højskolen til tiden, FFD, august 2003.doc
38