Højskole til tiden – en udredning om de unges trang ... - Interfolk

More documents

Recommendations

Info

Men det gør FFD nu, og denne prioritering kunne angives i form af et tilbud til regeringen om, at højskolen de kommende år vil iværksætte et omfattende udviklingsarbejde med at styrke de unge højskoleelevers studieeffektivitet. Det kunne være et led i den ”sociale kontrakt” med regeringen, at FFD forpligtiger sig på at indfri nogle ambitiøse men ikke urealistiske mål om at styrke de unges formelle ”studieeffektivitet” for til gengæld at få bedre vilkår, eventuelt ved at få ret til at bruge klip fra det samlede SU-klippekort til videregående uddannelse. De centrale punkter i dette udviklingsarbejde kan være den udvidede vejledning .- med vinkler både til dannelse og uddannelse - der både styrker en mere fokuseret identitetsafklaring, forberedelse til studielivets særlige krav, højere motivation til at læse videre og mere realistiske studievalg. en styrket generel studiekompetence med fag indenfor kommunikation, lige fra retorik til studieteknik, notatteknik, fremmedsprog, infosøgning, opgaveskrivning, officepakken etc. en faglig forkvalificering ofte i et nyt (regionalt) samspil med modtagerinstitutionerne. D:\hjv\Documents\01 Interfolk 2008\11 hjemmside\Udgivelser\Højskolen til tiden, FFD, august 2003.doc 30
3. Regeringens ærinde Uddannelsessystemet har traditionelt været rettet mod fasthed, ensartethed og stabilitet. Men det nye globale vidensprægede markedssamfund bygger på konkurrence, foranderlighed og fleksibilitet, og uddannelserne er tvunget til at gå i samme retning, hvis de vil modsvare det samfund, de er en del af. 3.1 Regeringens dagsorden For mig at se er de tre nøgleord i regeringens dagsorden for uddannelserne: Effektivisering, modernisering og værdikamp. Effektivisering drejer sig om at få mere kvalitet for samme midler mere og bedre undervisning for de samme penge en kortere vej gennem uddannelsessystemet uden tab af kvalitet mindre frafald og studieskift restgruppen skal hjælpes bedre på vej en klarere målretning mod arbejdsmarkedets behov Modernisering drejer sig om en øget fleksibilitet, bedre vejledning, øget motivation og individuel selvstyring, en faglighed der udvikler kompetencer der matcher videnssamfundets behov, og større åbenhed om institutionernes kvalitetsudvikling via benchmarking og international dokumentation. Værdikampen er rettet mod den udbredte ”rundkredspædagogik” og midler er både pisk og gulerod for at sikre mere ansvarlighed, handlekraft, disciplin både hos de unge og institutionernes ansatte. Såvel institutioner som elever stilles mere til regnskab. Der skal strammes op mod slendrian og lal, udvises større konsekvens og udvikles en klarere sortering til gavn for den enkelte og samfundet. Hvor Center for Ungdomsforskning ser verden fra de unges optik (de er ikke forkælede, de reagerer bare hensigtsmæssigt på en ny tid m.m.), så mener regeringen nok, at der er for meget slendrian og lal, for meget rundkredspædagogik fra institutionernes side og for meget Fkultur (fest, fritid, frirum, fællesskab, forbrug, forkælelse) hos eleverne, og ikke mindst at disse uheldige træk kan vendes dels gennem gulerod (øget fleksibilitet, selvforvaltning, motivation, projektarbejde, tværfaglighed, mere kvalificeret lærerindsats fagligt og pædagogisk etc) dels gennem mere pisk med konsekvenser for lal, fravær i gymnasier og mellemuddannelser, studieskift i videregående. Udvidet eksamenskrav, bortvisninger, økonomiske sanktioner, vanskelige vilkår for omvalg etc. Efter mit skøn er det vigtigt at forstå dette ønske om effektivisering, modernisering og værdi- og adfærdsændringer ikke blot som et udtryk for en snæver instrumentel erhvervsinteresse, men at der er reelle store og påtrængende problemer nærmest overalt i det danske uddannelsessystem. Vi har verdens dyreste, men ifølge de internationale målinger langt fra verdens bedste uddannelsessystem. 3.2 Øget effektivitet I Finansministeriets indflydelsesrige rapport Kvalitet i uddannelsessystemet fra 1997 er det et centralt mål at øge uddannelsernes ”effektivitet”, dvs. nå de givne kvalitetsmål ved mindre omkostninger. Det betyder for det første, at de synlige omkostninger til børnepasning/uddannelse i form af lønninger, bygninger, materialer skal udnyttes bedst muligt, eller nedbringes ved at starte 1 år tidligere i grundskolen (1 års udgifter til børnehaveklasser kan spares væk), nedbringe besøget D:\hjv\Documents\01 Interfolk 2008\11 hjemmside\Udgivelser\Højskolen til tiden, FFD, august 2003.doc 31
Page 1 and 2: Folkehøjskolernes Forening i Danma
Page 3 and 4: Indledning Forstanderen for Askov H
Page 5 and 6: 3. Regeringens ærinde Regeringens
Page 7 and 8: 1. De unges trang En forskergruppe
Page 9 and 10: Pointen er god nok, men Ifølge Knu
Page 11 and 12: 1.3 Den sociale arv og sortering i
Page 13 and 14: De unge skal møde det, Ziehe kalde
Page 15 and 16: niveau på ca. 75% fuldførelse, hv
Page 17 and 18: ”at de unge kommer hurtigt i gang
Page 19 and 20: D:\hjv\Documents\01 Interfolk 2008\
Page 21 and 22: Halvdelen af svarpersonerne gik i a
Page 23 and 24: sielærdommen (karaktergennemsnit)
Page 25 and 26: at den kønslige fordeling for høj
Page 27 and 28: Højskoleeleverne har sværere ved
Page 29: Studieskift: Typisk vil skiftet ske
Page 33 and 34: De dyreste men ikke de bedste uddan
Page 35 and 36: Der er også lavet undersøgelser a
Page 37 and 38: omfang ske en overførsel af viden
Page 39 and 40: 4.2 Venstres oplæg Venstres debato
Page 41 and 42: 4.3 Åbne spørgsmål til Venstres
Page 43 and 44: Kravet om mindst 20 årselever på
Page 45 and 46: Højskolens dominerende elevgruppe
Page 47 and 48: FFDs fornyelse Krisen med faldende
Page 49 and 50: Det mest kontroversielle punkt i be
Page 51 and 52: Strategien bygger på en senmoderne
Page 53 and 54: Identitetsarbejde og vejledning Bir
Page 55 and 56: det kan også være en øget intere
Page 57 and 58: mens småligheden og naget, det nø
Page 59 and 60: det, dét kan løse, vel vidende, a
Page 61 and 62: Et udsagn - en sætning om hvad der
Page 63 and 64: 6. Åbne spørgsmål til FFDs afkla
Page 65 and 66: indre motivation, fordi den er friv
Page 67 and 68: FFD har nogle klare målsætninger
Page 69 and 70: 7. Hvad kan FFD gå efter? 7.1 Tese
Page 71 and 72: 7.4 Hvilke argumenter skal FFD vær

Højskole til tiden – en udredning om de unges trang ... - Interfolk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?