Højskole til tiden – en udredning om de unges trang ... - Interfolk

måder at styre højskolerne på, både økonomisk og juridisk. Dels en betragtning om, at det
skal koste noget ekstra at komme på højskole. Eleverne skal have ofret noget for at sikre, at de
er motiverede nok – igen et underligt argument, al den stund at hovedparten af elever frem til
1995 fik både ophold og lommepenge betalt via sociale støtteordninger, og de elever var der
jo ikke nogen der talte imod.
Fordelene ved SU er,
at det giver en meget væsentlig forbedring af elevernes økonomiske muligheder for at tage
på højskole, og det er en forbedring, som ikke indgår som en højskoleudgift i finansloven,
men som en mindre udgiftsforøgelse indenfor SU-området. SU til fx gymnsieelever fremstår
jo ikke som en udgiftspost under gymnasierne.
at det blåstempler et højskoleophold som ligeværdigt med andre uddannelsestilbud både
set fra elevernes og deres families side og fra det øvrige systems talsmænd (beslutningstagere
og vejledere).
FFD bør være afklaret på, om man ønsker SU som sådan. Næste spørgsmål er så, hvilke vilkår
man kan godtage for at opnå denne SU-ret for elever på skolernes lange kurser. I Venstres
oplæg tales der lidt tvetydigt.
På den ene side nævnes, at der kan gives SU til dokumenterede kompetencegivende forløb, og
det kan drejes i retning af den norske model, hvor højskolen dokumenterer de realkompetencer,
som gives. I øvrigt omtaler regeringens oplæg til bedre uddannelser også, at der skal åbnes
for, at opnåede realkompetencer udenfor formelle undervisningsforløb kan tilskrives en
formel kompetence.
På den anden er det klart, at Venstre i oplægget kæder SU og eksamensgivende forløb sammen.
Men det kan eventuelt være et forhandlingsområde, såfremt FFD ellers har nogle alternative
tilbud, som fx dokumenteret realkompetencegivning, udvidet brobygning og udbygget
vejledning - eventuelt i forsøgsform.
Øget støtte til de lange kurser
Mange skoler vil være imod, at markedet for de korte kurser svækkes ved omfordelingen af
taxametertilskud, og det kan der være mange gode grunde til:
der kan laves spændende korte kurser med et alment sigte præget både af livsoplysning og
folkelig oplysning. Ja gennemsnittet af korte kurser har sandsynligvis mindst et lige så
højt alment indhold som de lange kurser.
de korte kurser kan åbne for en sidevirksomhed indenfor livslang læring, efter- og videreuddannelseskurser
for erhvervsaktive m.v.
de åbner for en kontaktflade til en langt større del af befolkningen, som ellers ikke ville
komme på højskolerne, og de giver også som afledet effekt en vigtig markedsføring for de
lange kurser.
de skæpper godt i kassen med ekstra årselever, og de åbner for, at man i dårlige tider for
lange kurser kan omlægge driften for at sikre økonomien.
Men de fleste højskolefolk vil nok anerkende, at den væsentlige opgave handler om de lange
kurser. Det er her skolens særlige læringsrum kan udfoldes, og der kan bliver tale om skolearbejde
med ordentlig undervisning og rum for dannelse og identitetsarbejde. De korte kurser
kan være med til at sløre højskolens egentlige arbejde og svække dens placering som en seriøs
del af det samlede uddannelsesbillede.
D:\hjv\Documents\01 Interfolk 2008\11 hjemmside\Udgivelser\Højskolen til tiden, FFD, august 2003.doc
42