Højskole til tiden – en udredning om de unges trang ... - Interfolk

Sammenfatning
1. De unges trang
De nye senmoderne vilkår med stadig forandring, kontingens og usikkerhed præger de unges
læreprocesser. Den kulturelle frisættelse giver en ny vægt til identitetssøgning og personlig
dannelse i de unges tilgang til uddannelserne. 1
De nye unges læring er som ikke tidligere præget af et stadigt identitetsarbejde og en brug af
uddannelse til deres altafgørende selvorientering. Men dagens uddannelser og vejledning har
gennemgående ikke fundet en pædagogisk form, der kan matche de unges nye læringsstile.
De unges uddannelsestilbud er i dag præget af to utidssvarende pædagogiske retninger, hvor
den strukturorienterede påkalder sig en tabt orden, der ikke lærer de unge at opbygge en høj
indre styring til at kunne leve i et samfund uden faste rammer, mens den tilbudsorienterede
overser, at de svage unge ikke kan håndtere de frie rammer, og hermed fastholder den en sortering
præget af den sociale arv, i stedet for at skabe mønsterbrydere.
Der er behov for en tredje vej, der både giver orden og frihed, og som er præget af ”god anderledeshed”
fra hverdagslivet og som kan bidrage til en ”decentrering” om fag og sag og
bryde de unges stadige selvkredsning. Højskolen læringsrum har nogle særlige muligheder for
at udfolde denne tredje pædagogiske vej, og den kan hermed også være en forgangsskole for
udvikling af pædagogiske erfaringer og teorier, der er på højde med de nye udfordringer.
2. De unge i uddannelse
I de sidste 40 år har det danske uddannelsessystem udviklet sig fra et elitepræget system til et
masseuddannelsessystem.
Den fortsatte stigning i de unges uddannelsesgrad har dog generelt ikke øget frafald og studieskift.
De unges sabbatperiode eller ventetid inden starten på en videregående uddannelse har
de sidste år har et mindre fald til niveauet midt i 90erne, men er med et snit på små to år fortsat
noget højere end i 80erne – trods den nemmere adgang til uddannelserne og kvote 2´s
mindre betydning.
Ventetiden er et led i de unges selv-orientering og identitetssøgning, og den er kommet for at
blive, så længe uddannelserne ikke kan indfri dette behov. En passende ventetid på 1-3 år har
også vist sig at styrke de unges studieevner: De får en højere gennemførelsesgrad, færre studieskift
og de er også lidt hurtigere end studerende, der starter direkte fra en ungdomsuddannelse.
Sandsynligvis giver højskoleopholdet i forhold til andre sabbataktiviteter ekstra studieevner,
men tendensen er ikke særlig markant i de undersøgelser, FFD har gennemført i samarbejde
med Danmarks Statistik af tidligere højskoleelevers studieprofiler. Det kan hænge sammen
med, at man undersøger effekten af højskolen for små 10 år siden, der stadig var præget af
fritidssamfundets selvforståelse og endnu ikke havde vendt blikket mod videnssamfundets
nye læringsbehov. Dengang indgik brobygning, vejledning, studiekompetence og samarbejde
med de formelle uddannelser ikke som nu i højskolernes tilbud.
1 Synsvinklen er inspireret af udgivelser fra Center for Ungdomsforskning, især ”Ungdom, identitet og uddannelse”
af Knud Illeris, Noemi Katznelson, Birgitte Simonsen og Lars Ulriksen (Roskilde Universitets forlag,
2002).
D:\hjv\Documents\01 Interfolk 2008\11 hjemmside\Udgivelser\Højskolen til tiden, FFD, august 2003.doc
4