Højskole til tiden – en udredning om de unges trang ... - Interfolk

Man er åbenbart ikke enige i Venstre. Bertel Haarder talte imod det på FFDs årsmøde, men
der er næppe tvivl om, at en dokumenteret (real-?) kompetencegivning og en øget brobygning
til det formelle system ligger Venstre stærkt på sinde, og at det vil være en betingelse for at
SU kan indføres.
SU til kompetencegivende kurser
Venstre ser gerne, at højskolerne overtager en del af VUCs kurser med folkeskolens afgangsprøver,
AVU og HF-enkeltfag m.v.. Sådanne kurser med afsluttende eksamen kan udløse SU
for eleverne, såfremt det gængse krav om mindst 23 ugentlige skemalagte timer overholdes.
Det er uklart for mig, om alle 23 timer skal omfatte eksamensfag. For skal det kombineres
med, at denne undervisning højest må udgøre 50%, så skal højskolens ugentlige timetal
mindst være 46 timer (og i den nuværende højskolelov er mindstekravet 28 timer).
Flytte midler fra korte til lange kurser
Interessant nok stiller Venstre ikke spørgsmålstegn ved kvaliteten af de lange højskolekurser.
Den indholdsmæssige kritik rettes mod de korte kursers underholdnings- og fritidspræg, hvor
staten kommer til at støtte almindelig ferieaktivitet. Denne kritik er mest tydelig i artiklen i
Jyllandsposten:
”Desværre ligner nogle af højskoletilbudene mere statsstøttede feriekolonier, end reel højskolevirksomhed.
Hvis vi fortsat skal sikre bred politisk opbakning til højskolens støttekroner, er det
derfor vigtigt, at vi får strammet op i lovgivningen, så tilskuddene bruges på de lange højskoleophold.
En mulig løsning kan være, at tilskuddet fremover gradueres på baggrund af kursets længde,
således at de korte kurser, der ofte er af underholdnings- og fritidsmæssig karakter, i højere grad
finansieres ved indtægtsdækket virksomhed. Jeg kan personligt sagtens forestille mig, at ugekurser
fremover bliver uden offentlig støtte, og at et ophold skal vare mere end 14 dage for at opnå fuldt
statstilskud.”
Der er ikke tale om, at skoleformen generelt skal have flere penge, men om at de omfordeles
fra de korte til de lange kurser, så ”det bliver billigere at tage på et ”almindeligt” højskoleophold.
Metoden er, at kurser under 8 dage ikke udløser statstilskud, at kurser mellem 8 og 14
dage modtager 50% taxameter, og at lange kurser over 2 uger udløser et fuldt taxameter, som
kan hæves noget ved at tage penge fra de korte kurser.
Graden af tilskud til de korte kurser er blevet diskuteret lige siden, der blev åbnet for korte
kurser med den nye tilskudslov fra 1969, og typisk har politikerne været skeptiske, mens højskoleforeningen
har presset på for også at åbne dette marked.
Skærpede krav til årselevtal på lange kurser
Venstre ønsker at styrke de lange mere skoleprægede kurser på bekostning af de korte mere
ferieprægede kulturtilbud. De lange kurser skal have ”et vist volumen” for at være højskole.
Derfor foreslår Venstre:
For at understøtte opprioriteringen af de lange kurser, kan man desuden forestille sig, at det nuværende
minimumkrav på 24 årselever indskærpes til et krav om, at mindst 20 årselever skal være
optjent på de lange kurser” (og i avisartiklen tolkes lange kurser som værende af mindst 12 ugers
varighed, ”dvs. ophold på mindst tre måneder”, hjv)
Venstre vil ramme de skoler, der lever af årselever på korte kurser, og som sikrer det generelle
tilskud ved lige at klare mindstekravet om lange kurser med mindst 10 gennemgående elever.
D:\hjv\Documents\01 Interfolk 2008\11 hjemmside\Udgivelser\Højskolen til tiden, FFD, august 2003.doc
40