Højskole til tiden – en udredning om de unges trang ... - Interfolk

til 10. klasse, og sikre hurtigere gennemførelser på ungdomsuddannelser, mindske ventetiden
inden starten på de videregående uddannelser, og sikre færre studieskift og frafald i uddannelserne.
.
For det andet, at de usynlige omkostninger i form af den tid, de unge bruger på at afslutte et
uddannelsesforløb, holdes på et minimum. For den enkelte består de usynlige omkostninger af
den mer-indkomst, som personen mister ved at starte senere på arbejdsmarkedet med erhvervskompetence.
Tabet af indkomst består ikke kun af løn, men også af anciennitetstab og
manglende pensionsindbetalinger. For samfundet består de usynlige omkostninger i tabet af
aktive arbejdsår med høje kvalifikationer og at arbejdsstyrken med høje kvalifikationer bliver
mindre end den behøvede.
De unge bevæger sig ikke den lige vej gennem uddannelsessystemet, men bruger mere tid i og
på vej igennem uddannelsessystemet end nødvendigt ifølge Finansministeriets rapport. Sammenlignet
med andre lande er de danske kandidater betydeligt ældre. På de lange videregående
uddannelser er den danske medianalder 29,4 år, og det overgås kun af Sverige. I Holland er
medianalderen fx kun 25,2 år. Årsager til at de danske kandidater har en højere alder end i
andre lande er:
• at de danske børn starter senere i grundskolen end andre lande. I OECD-landene sker skolestart
typisk, når børnene er 6 år – undtagen New Zealand, Storbritannien og Grækenland,
hvor børnene starter som 5-årige. Norge har i 1997 gennemført en reform, hvor den
typiske skolestart er nedsat fra det 7. til 6. år. 21
• at et flertal af de unge unødigt tager 10. klasse
• at de har for lange ventetider primært efter den gymnasiale uddannelse – og det var det
punkt, som Finansministeriet dengang især rettede kritikken imod.
• at de har for mange studieskift og for højt frafald
• at de har for lange gennemførelsestider
• og at for mange er dobbeltuddannede
For de videregående uddannelser er afgangsalderen generelt lavest for de tekniske uddannelser,
mens den er højest for de humanistiske og pædagogiske uddannelser med en gennemsnitsalder
på over 30 år. Afgangsalderen har stort set været konstant siden 1986 indenfor
MVU og LVU. Indenfor KVU har den været stigende for de humanistiske uddannelser og
faldende for de samfundsvidenskabelige. På de erhvervsfaglige uddannelser har afgangsalderen
været faldende frem til 1991, mens den i perioden 1992-95 har været klart stigende både
på de merkantile og tekniske erhvervsuddannelser. På sundhedsuddannelserne har den været
stigende i hele perioden.
Finansministeriets modelberegninger viser, at de unge i hele perioden 1986-95 afslutter deres
uddannelse i gennemsnit 3-4 år senere, end de kunne have gjort, hvis de havde bevæget sig
den lige vej gennem uddannelsessystemet. Den lige vej indebærer, at de springer 10. klasse
over. I så fald kan unge, der tager en erhvervsfaglig uddannelse være færdige som 19-20 årige.
På de videregående uddannelser kan de unge afslutte en KVU som 20-21 årige, en MVU
som 22-23 årige og en LVU som 23-24 årige. Hvis de startede et år tidligere i grundskolen,
som i de øvrige OECD-lande, kunne det hele fremrykkes med et år.
21 Medtænkes børnehaveklassen, som nu har fået klarere læseplaner, så starter børnene herhjemme også som 6
årige. Forskellen er bare at vores enhedsskole ikke er 9-årig men i dag snarere 11årig, når børnehaveklassen og
den stadig mere populære 10. klasse medregnes.
D:\hjv\Documents\01 Interfolk 2008\11 hjemmside\Udgivelser\Højskolen til tiden, FFD, august 2003.doc
32