Højskole til tiden – en udredning om de unges trang ... - Interfolk

ing, klarere handleplaner og en mere åben interessevaretagelse i forhold til politikere, ministerium
og andre interessenter.
Fornyelsen ligger ikke mindst i, at det nye FFD har forladt det mere esoteriske ordvalg og den
beskyttede diskurs, som gjorde det vanskeligt at komme i en reel dialog med andre uddannelsesområder
og politikere og embedsværk. Men fornyelsen drejer sig ikke kun om en ny terminologi
og tone, men også om en begyndende nydefinering af højskolernes opgaver og placering
i det samlede uddannelsesbillede.
En overgang skabte det voldsomt røre, da det nydannede FFD i starten af 2000 åbnede op for
eksamen. Der viste sig fraktionsdannelser og trusler om sprængning, men efter at FFD trak
forslaget er der igen ro og samling. På sin vis kan det undre, at nytænkningen og reformuleringerne
ikke har skabt mere spektakel. Måske skyldes det bred opbakning og tillid, måske en
erkendelse af, at der skal ske noget, hvis krisen med skoledød og faneflugt skal vendes.
5.2 Det nye FFDs hovedoplæg
De tre centrale hovedoplæg for FFDs aktuelle arbejde er
Højskolernes fremtid – eksistens, faglighed og politik, juni 2001
Bedre uddannelser og folkehøjskolerne, oktober 2002
Folkehøjskolerne og de formelle uddannelser, maj 2003
Det første skrift udgør det egentlige grundlagspapir, og er kendetegnet ved et forsøg på at
bestemme højskolens kerneydelse og hermed fastlægge en fællesnævner, som både kan angive
de strategiske pejlemærker og en klarere profilering af højskolerne.
Det andet skrift er rettet mod at få en positiv dialog i gang med regeringen om, hvordan højskolen
kan nyplaceres i det samlede uddannelsesbillede og hermed spille et aktiv rolle i fornyelsen
af de danske uddannelser.
Det tredje skrift er rettet mod at styrke højskolerne samspil med og brobygning til de formelle
uddannelser netop ved at bruge højskolens særlige kvaliteter.
Alle tre oplæg er præget af nyformuleringer af højskolens opgave. Især det sidste oplæg er
præget af en nytænkning, der søger at inddrage de nye senmoderne vilkår for uddannelse og
dannelse, og hvor der bruges en terminologi og diskurser, der ligger fjernt fra den klassiske
højskoles forståelsesformer.
Højskolernes fremtid
Skriftet blev vedtaget på baggrund af en meget omfattende debat og afklaringsproces, der
startede med regionalmøder i efteråret 2000 og fællesmøder i foråret 2001 inden den endelige
vedtagelse på årsmødet i juni 2001 – og denne proces giver det en særlig tyngde.
Baggrunden for dette grundlagspapir var erkendelsen af, at fraværet af Højskolen med stort H
var et stigende problem for højskolerne, og at det var nødvendigt af afklare kerneydelser og
hovedopgaver for at finde en bærbar vej ud af den stigende krise. I indledningen lyder det:
”Udviklingen siden 70erne har ført højskolerne i hver sin retning .. Højskolernes specialisering er
imidlertid et problem i det omfang det forskertser at være en ide- og værdibåren skole. Med dette
udspil vedkender højskolerne sig et fælles idegrundlag.”
Interessant nok var der ikke meget debat om denne problemformulering. På trods af at mange
skolefolk tidligere så en styrke ved denne forskellighed, om ikke andet fordi den gav dem
frihed til at lave den skole, de ønskede, uden at skulle stå til regnskab overfor andre end dem
selv.
D:\hjv\Documents\01 Interfolk 2008\11 hjemmside\Udgivelser\Højskolen til tiden, FFD, august 2003.doc
48