Højskole til tiden – en udredning om de unges trang ... - Interfolk

”I det samfund vi er på vej ind i bliver skabelse af mening og sammenhæng et livsanliggende for
det enkelte menneske. Hertil kommer at uddannelsesforløb bliver mere individualiserede. Nye læringsbehov
vil opstå hele tiden – både før og efter formelle uddannelsesforløb. Kvalifikationer og
kompetencer vil i egentligste forstand være personlige. Det kræver et uddannelsessystem, eller
måske rettere et læringslandskab med mange indgange, med fleksibilitet og fornyelseskraft. ”Bedre
uddannelser” deler, som vi læser udspillet, denne grundtanke”
I forhold til den faglige dimension fremhæves ”højskolen som et innovativt, effektivt og alment
dannende supplement til formelle uddannelsesforløb”. Det nævnes, at
”højskolens faglighed har i nyere tid kun sjældent været tænkt sammen med formel uddannelse,.. (
men) ..samarbejdet mellem højskoler og andre uddannelsesinstitutioner kunne udbygges så højskolens
brede sigte og mulighed for fordybelse i højere grad blev nyttiggjort i formelle uddannelsesforløb.
Uden at højskolernes frihed antastes.”
På FFDs ønskeseddel indgår
1. Et udvidet fagligt samspil med de formelle dannelser: Gennem samarbejdet med de formelle
uddannelser kan højskolen tilføre uddannelserne et alment dannende og samfundsmæssigt
perspektiv, bidrage med uddannelsesmæssig ”gap-filling” og være en løftestang
for faglig og pædagogisk fornyelse. FFD ønsker at regeringen anerkender højskolens værdi
som ”medborgerskole” og giver merit for lange ophold.
2. Eksistentiel vejledning: Højskolernes personlige og helhedsorienterede vejledning kan
bidrage til fleksibilitet og frihed for alle i læringssamfundet. I forlængelse af analyserne
fra Center for Ungdomsforskning nævner FFD, at ”i dag er realiteten, at mange unge må
tumle med de påståede uanede muligheder, der ofte opleves som umuligheder. Den traditionelle
vejledning slår ikke til. For nutidens unge bliver overvejelser om studier og erhverv
uvægerligt koblet sammen med eksistentielle og identitetsmæssige spørgsmål. ..
Højskolen sikrer et læringsmiljø , hvor man gennem faglig fordybelse og påvirkning fra
lærere og jævnaldrende bliver afklaret med hensyn til uddannelsesvalg. Højskolen kan
dermed medvirke til at nedsætte raten for studieskift og frafald, og den kunne spille med i
kampen mod den sociale arv i de unges uddannelsesvalg.”
3. Realkompetence og outputstyring: ”Højskolernes styrke ligge i den integrering. af faglige
personlige og sociale kompetencer, som leder til realkompetence. Som også EU´s memorandum
om livslang læring understreger, må en offensiv uddannelsespolitik i dag medregne
alle 3 kompetenceområder. .. og højskolen kan med sit brede perspektiv fremkalde og
integrere kompetencer som næppe nogen anden skoleform.” FFD medvirker gerne til et
valideringsprojekt til måling af realkompetence.
4. Andre tværgående initiativer er internationalisering, dansk for udlændinge, højskolen og
arbejdsmarkedet, it i uddannelserne.
Disse punkter og deres dagsorden er præget af et markant nyttehensyn, af en instrumentel
fornuft, som for få år siden ville virke fremmed i højskolens selvforståelse. Men som det også
nævnes indledningsvis, så udtrykker dette svar kun ”en delmængde af højskolens værdier og
virksomhed”.
De formelle uddannelser
I skriftet ”Folkehøjskolerne og de formelle uddannelser” fra maj 2003 går FFD videre i tilnærmelsen
til det formelle uddannelsessystem. Eller rettere, FFD mener, at de samfundsmæssige
ændringer kræver, at de formelle uddannelser må udvikles i retning af højskolens læringsrum,
og derfor kan højskolen med bedre ret indgå i et samspil.
D:\hjv\Documents\01 Interfolk 2008\11 hjemmside\Udgivelser\Højskolen til tiden, FFD, august 2003.doc
50