Højskole til tiden – en udredning om de unges trang ... - Interfolk

ideologi fra fritidssamfundet om at søge livet i kreative fritidsudfoldelse Måske har de mødt
en solidarisk vejledning, der har styrket deres realistiske selvsortering, så de undlader at starte
på studier, de alligevel ikke ville have gennemført.
Der kræves udvidede især kvalitative undersøgelser for at indkredse svaret.
ad 2: Gennemførelse – hvor mange gennemfører
Undersøgelsen fra 2002 viste, at blandt de gymnasiale højskoleelever, der startede på en formel
uddannelse gennemførte 73,6 %; og for kontrolgruppen, der ikke havde været på højskole,
gennemførte kun 70,3 %. Højskoleelevers gennemførelsesgrad var således 3,3 % bedre.
I undersøgelsen fra 2003 var forskellen lidt mindre. Blandt de gymnasiale højskoleelever gennemførte
72,2 % og for kontrolgruppen, der ikke havde været på højskole, gennemførte kun
69,9 %. Højskoleelevers gennemførelsesgrad var således faldet til kun at være 2,3 % bedre.
Undersøgelsen forklarer ikke, hvorfor højskoleeleverne har en lidt højere gennemførelsesgrad.
Måske skyldes det, at de indgår i gruppen, der helt sikkert bruger sabbat, og hermed nok har
en lidt længere venteperiode end hovedgruppen, der ikke har været på højskole. For vi ved at
en vis ventetid mindsker frafald og styrker gennemførelsesgraden.
Måske skyldes det, at de er blevet mere afklarede og studieegnede eller har fået en ekstra faglig
ballast. Måske skyldes det, at højskolens vejledning har fået frarådet nogle til at starte på
uddannelser, som de alligevel ikke ville have gennemført. .
Vi kan ikke sige det ud fra undersøgelsen, og mig bekendt findes der ikke kvalitative undersøgelser,
der kan belyse årsagerne.
I øvrigt kan den bedre gennemførelse også skyldes, at en større del af højskoleeleverne slet
ikke startede på videre uddannelse. De mest uegnede var på forhånd sorteret fra, og derfor vil
resten have en højere gennemførelse. (se nedenfor).
ad 3: Studieskift – hvor mange undgår studieskift
Der er to opgørelser af studieskift. Dels for dem, der gennemfører deres første valg uden studieskift
overhovedet (dem der går den lige vej). Dels for dem, der fortryder deres første valg
og starter på en anden eller tredje uddannelse og som så gennemfører denne (de er vægelsindede,
men gennemfører).
Andelen af dem, der gennemfører deres første valg uden studieskift, er lavest hos de studenter,
der har været på højskole.
I 2002-undersøgelsen gik 60,0 % af højskoleeleverne den lige vej uden studieskift, mens
64,6% blandt hovedgruppen gennemførte uden studieskift.
I 2003-undersøgelsen gik 62,8 % af højskoleeleverne den lige vej, mens 65,4 % af hovedgruppen
gennemførte uden studieskift.
Studenter med en højskolebaggrund har således en større tendens til studieskift. Enten fordi
de var mere usikre og søgende inden de kom på højskole, eller fordi højskolen ikke hjalp dem
til en realistisk afklaring af deres muligheder, men i stedet åbnede for mange muligheder op.
Andelen af dem, der gennemførte et studie efter studieskift, er til gengæld højere hos højskoleeleverne.
I 2002-undersøgelsen gennemførte 79,1 % af de studieskiftende højskoleelever, mens
76,5 % af hovedgruppen gennemførte efter studieskift.
I 2003-undersøgelsen gennemførte 77,9 % af de studieskiftende højskoleelever, mens
76,0 % af hovedgruppen gennemførte efter studieskift
D:\hjv\Documents\01 Interfolk 2008\11 hjemmside\Udgivelser\Højskolen til tiden, FFD, august 2003.doc
26