Omsorg i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Et ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 2 - Resume etiske radikalitet, samt betinget af de professionelles praksiserfaringer, og suppleret af den epistemiske viden. Som det sidste område i referencerammen er det blevet undersøgt, hvilke teorier og metoder der kan underbygge gyldigheden af en kvalitativ forskning. Flyvbjerg har, med sine rettelser af de påståede overforenklinger af case-studiet, givet værdifulde redskaber til, hvordan de professionelle på et pålideligt grundlag kan argumentere for anvendelsen af kvalitativ forskning. Ligeledes er ikke mindst Kvales håndværksmæssige, kommunikative og pragmatiske gyldighed fundet, at være af væsentlig betydning for de professionelles forskning og som grundlæggende forståelse for begrebet kvalitativ evidens. Den nye tilgang, kvalitativ evidens, har vist sig at have en meget nær tilknytning til kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Anvendelsen af kvalitativ evidens har betydning for, at patienternes sindsstemning, ønsker, håb, oplevelser og erfaringer inddrages i de kliniske beslutninger med henblik på at nå de bedst mulige behandlingsog plejeresultater for patienten. Omsorgsbegrebet i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet 12 af Marianne Nord Hansen
Indledning Kapitel 3 - Indledning Omsorg i de mellemmenneskelige relationer er en væsentlig dimension i den sundhedsfaglige professionalisme, og er en integreret del i arbejdet med forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. Sundhedsstyrelsen lagde i slutningen af 1999 op til en form for ”paradigmeskift” inden for den nationale strategis rammer. Det skete i forbindelse med oprettelsen af Det Nationale Råd for kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet. Kendetegnende for den forestående kvalitetsudvikling er, at der nu i højere grad skal sættes fokus på kvalitetsudvikling inden for de bløde værdier. I Rådets programerklæring fremhæves det således; ”at der bliver fokuseret på både ”hårde” data som fx behandlingsresultater, som de ”bløde” data som omsorg og empati” (Det Nationale Råd 1999b). Medicinaldirektør dr.med. Einar Krag, tidligere formand for Det Nationale Råd, har i juni 1999 i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen udtalt følgende i forhold til de bløde værdier: ”Et særligt problem er de bløde værdier. Over halvdelen af klagerne over sygehusvæsenet har fx ikke noget med kerneydelsen at gøre, men med ”de bløde værdier”. Det er information, kommunikation, kontinuitet, omsorg, etik, individualisering, medinddragelse og empati” (Krag 1999). Einar Krag angiver, at en væsentlig baggrund for at beskæftige sig med de bløde værdier, er de mange klager fra brugerne af sundhedsvæsenet. Det angives således, at brugernes udsagn, oplevelser, meninger og erfaringer har betydning. Og supplerende fremhæver Einar Krag de professionelles ”omsorg”, som central i forhold til de bløde værdier. Krag skriver, at baggrunden herfor er, at borgerne er blevet mere bevidste om, hvad de vil have, hvilket kort sagt er: ”Den rigtige behandling, det vil sige den professionelt bedst mulige, og en ordentlig behandling” (Krag 2000). Begrebet, de bløde værdier, herunder omsorg og empati, ses herefter at indgå i en række sundheds- og sundhedspolitiske sammenhænge. Det ses, at de bløde værdier skal være en del af den lægefaglige kerneydelse. Cheflæge Anne Thomassen har bl.a. udtrykt vedrørende de bløde værdier, som: ”handler om, at man føler og kæmper for patienten – at man er på patientens side”. Samt giver udtryk for, at alle faggrupper skal prioritere de bløde værdier. ”Sygeplejersken skal ikke snakke og holde i hånd, mens lægen bare skal skære. Alle parter skal have respekt og empati” (Jungersen 2001). Formanden for lægeforeningen Jesper Poulsen ser ligeledes omsorg og empati som de grundlæggende værdier for hele sundhedspersonalet, selv om ikke alle faggrupper har omsorgen som en del af deres kernefunktion. Som udgangspunkt mener han, at alle faggrupper skal udvise omsorg og empati i omgangen med patienterne. Og at disse værdier indarbejdes i de daglige processer for samarbejdet med patienterne og således knyttes til de kliniske forløb. Et vigtigt middel er kommunikation, og at de professionelle herigennem er i stand til at skabe tillid i mødet mellem patienten og den sundhedsprofessionelle (Jungersen 2001; Poulsen 2001). Den tidligere sundhedsminister Arne Rolighed markerede i foråret 2001, at de bløde værdier skal sikres indtænkt i den danske model for kvalitetsudvikling, og lagde i den sammenhæng vægt på, at det handler om at løfte kulturen i de enkelte afdelinger. Omsorgsværdier skal være ”en integre- Delpublikation nr. 6 i skriftserien om “De mellemmenneskelige relationer” 13
Page 1 and 2: Marianne Nord Hansen Omsorg i de me
Page 3: Omsorg i de mellemmenneskelige rela
Page 7: Indholdsfortegnelse Introduktion ..
Page 11 and 12: Introduktion Kapitel 1 - Introdukti
Page 13: Resumé Kapitel 2 - Resume Gennem u
Page 17 and 18: Kapitel 3 - Indledning at patienter
Page 19 and 20: Metodetilgang Kapitel 4 - Metodetil
Page 21 and 22: Kapitel 5 - Manglende omsorg i de m
Page 29 and 30: Kapitel 6 - Referenceramme for omso
Page 61 and 62: Den nye tilgang Kapitel 7 - Den nye
Page 63 and 64: Kapitel 7 - Den nye tilgang her tal
Page 65 and 66:
Kapitel 7 - Den nye tilgang Overord
Page 67 and 68:
Referencer Kapitel 8 - Referencer A
Page 69 and 70:
Kapitel 8 - Referencer Dozier AM. e
Page 71 and 72:
Kapitel 8 - Referencer Jacobsen MH.
Page 73 and 74:
Kapitel 8 - Referencer Lund J. 2000
Page 75 and 76:
Kapitel 8 - Referencer Paley JH. 19
Page 77 and 78:
Kapitel 8 - Referencer Walsh M. 199
show all

Omsorg i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Et ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?