Omsorg i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Et ...

Kapitel 5 - Manglende omsorg i de mellemmenneskelige relationer
og tillid i forhold til faktuel information (fx medicinsk behandling, prognose mv.) ses også dokumenteret
i kvalitative undersøgelser gennemført af Kræftens Bekæmpelse. Det er her dokumenteret,
at patienterne ønsker mere dialog, at de professionelle viser interesse og indlevelsesevne i
forhold til de professionelles information om patientens sygdom og symptomer. Undersøgelserne
afdækker, hvorfor kræftpatienter søger behandling i udlandet. Kendetegnende årsag hertil er, at
patienterne flygter fra dårlige samtaler, som er præget at overfladisk kontaktform og manglende
indlevelsesevne (Jyllandsposten 2002).
Den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse fra 2003 afdækker ligeledes, at mange patienter
ikke får den bedste information. Som sådan måles der ikke på omsorgsdimensioner, som at patienterne
oplever tillid, forståelse, nærhed mv. Men undersøgelsen kan tolkes at pege på de professionelles
mellemmenneskelige svigt overfor patienterne. Fordi 40% af patienterne svarer, at de
ikke blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål, og kun 54% oplevede, at en til
to læger på sygehuset havde et særligt ansvar for deres behandling (Amterne, H:S, Sundhedsministeriet
2003).
I det følgende afsnit skal barrierer for inddragelsen af omsorg i de mellemmenneskelige relationer
belyses. En kompleksitet af mange faktorer har indflydelse på, hvorfor omsorgsrelationen ikke i tilstrækkeligt
omfang bliver inddraget i det professionelle sundhedsarbejde. Og hvor systematisk dokumentation
for fænomenet, den manglende omsorg, er sjælden. Derfor er videnskabsteoretiske
forklaringer og sociologiske teorier taget i anvendelse for belysning af problemstillingen. Det er således
væsentligt at bemærke, at afsnittet ikke giver udtømmende årsagsforklaringer på den manglende
omsorg. Der er imidlertid mere tale om intentionelle forklaringer, som skal bevidstgøre den
professionelles forståelse for den manglende omsorg.
Barrierer
En ofte fremhævet årsag til den manglende omsorg i de mellemmenneskelige relationer er, at det
er det medicinske paradigme, med dets traditionelle empirisk analytiske tradition, der den dag i dag
styrer de forskellige sundhedsprofessioner (Lunde 1996; Juul Jensen 1996; Kemp 1998a).
Det medicinske paradigmes ideologi ses ofte relateret til antropologen Arthur Kleinmans forståelse
af begrebet disease og illness. Med udgangspunkt i disease-begrebet påpeger Kleinman, at de professionelle
behandlere i kraft af deres uddannelse opfatter egne begreber som værende mest
rationelle og videnskabelige. Og hvor fysiske og/eller psykiske dysfunktioner primært diagnosticeres
ud fra objektive fund i kroppens funktion og/eller udseende. Disease opfattes almindeligvis som
havende et typisk forløb, og karakteristiske træk, som er delvis uafhængig af omgivelserne. Her
opfattes patofysiologiske tilstande og processer som universelt gældende, og patientens oplevelser
og erfaringer som sekundære (Kleinman 1980).
Kleinman beskriver sideløbende hermed det andet begreb, lidelse. Ved lidelse forstås sygdomslidelse,
hvor Kleinman refererer til den begrebsmæssige konstruktion illness. Begrebet og dets anvendelse
har fokus i patient- og pårørendeperspektivet. Lidelsesaspektet omfatter den måde hvorpå
den syge og familien føler, opfatter, formidler og responderer på sygdom. Denne forståelse af den
syges situation inkluderer således både den syge og det sociale netværks vurdering af, hvordan
man bedst mestrer belastningerne og de problemer, som lidelsen medfører. Kleinman opsplitter
og samler de to begreber, og peger på den komplekse og flertydige forbindelse imellem begreberne
(Kleinman 1978).
Omsorgsbegrebet i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet
22 af Marianne Nord Hansen