Omsorg i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Et ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 6 - Referenceramme for omsorg i de mellemmenneskelige relationer og lavere glycosyleret hæmoglobin, samt signifikant reduktion i patientens smerteoplevelse, mindre forbrug af smertestillende medicin og kortere indlæggelsestid (Stewart 1997). Lignende undersøgelser vedrørende sammenhængen mellem omsorg og effekt er ikke dokumenteret i det danske sundhedsvæsen. Når omsorgsrelationen sættes i fokus må det forventes og stilles krav om, at lignende undersøgelser begynder at tegne den fremtidige forskning i Danmark. Det er dog væsentligt at pointere, at de mellemmenneskelige relationer udtrykt gennem omsorgsdimensioner absolut og nødvendigvis ikke bør udmøntes i forskningsresultater, idet omsorgen uden forskningsresultater, i sit værende, kan stå alene i den situationsbestemte professionelle mellemmenneskelige relation. Men uanset om der er tale om forskningsresultater eller omsorg, er det af fundamental betydning at omsorg i den mellemmenneskelige relation udfoldes – både til gavn for den fremtidige forskning inden for omsorg, og ikke mindst til gavn for kvaliteten af de mellemmenneskelige relationer i patientens møde med sundhedsvæsenet. Omsorg i den mellemmenneskelige relation Med henblik på at give en dybere indsigt i, hvad der forstås ved omsorg skal sygeplejerske dr. Phil. Kari Martinsens omsorgsfilosofi anvendes. I tilknytning hertil vil den samaritanske etik af overlæge dr. med. Henrik Wulff blive inddraget. Martinsens har beskæftiget sig med spørgsmål knyttet til sygeplejefagets filosofiske niveau, sygeplejens historiske udvikling, sygeplejen set i et samfundsmæssigt perspektiv, samt sygeplejefagets idégrundlag. Selvom Martinsen således primært har forholdt sig til sygeplejen, er hendes tilgang generelt beskrivende for de professionelles værdier, og det mellemmenneskelige møde i sundhedsvæsenet. Når der efterfølgende står sygepleje eller sygeplejersken, skal disse udtryk substitueres med omsorg og den professionelle. Som noget helt væsentligt sætter Martinsen fokus på, hvad vil den anden (patienten) mig? Dvs.: Hvad kan jeg gøre for patienten? Det andet menneske (patienten) kræver eller fordre os. Det betyder, at vi må vende os mod patienten og fornemme eller sanse, hvad det er patienten vil os (Overgaard 2000). Martinsens omsorgsteori siger ikke så meget om, hvad sygepleje som fag, konkret skal være beskæftiget med. Hun bygger omsorgen på en normativ teori, hvor hun beskriver omsorgens værdier og de betingelser, der bør være til stede i det professionelle relationelle møde mellem den sundhedsprofessionelle og patienten. Martinsens ser sygeplejen som et humanistisk og samfundsorienteret fag, hvor omsorgens kvaliteter anskues gennem primært den sansende forståelse, hvilket imidlertid ikke udelukker den objektiverende forståelse (ibid: 99). Henrik R. Wulff anskuer lægevidenskaben på en gang som et naturvidenskabeligt og et humanistisk fag. Wulff har det centrale budskab, at ”omsorg og medmenneskelighed” diskuteres og inddrages for lidt i sundhedsvæsenet (Wulff 1995), hvor hans bidrag til forståelsen af den mellemmenneskelige relation (her omsorg) skal ses ud fra blandt andet den samaritanske pligt (etik), og ud fra hans forståelse af solidaritetsbegrebet, autonomiprincippet og retfærdighedsprincippet. Omsorgsbegrebet i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet 36 af Marianne Nord Hansen
Kapitel 6 - Referenceramme for omsorg i de mellemmenneskelige relationer Fælles for både Martinsen og Wulff er at: Det gode omsorgsfulde møde er betinget af medmenneskelig forståelse inden de kliniske beslutninger kan træde i kraft. Og at situationsforståelse er en forudsætning for at kunne gøre sit bedste for patienten. Kari Martinsens omsorgsfilosofi var i de første år af forfatterskabet inspireret af fænomenologen Martin Heidegger. Denne lægger afgørende vægt på forståelsens sammenhængskarakter eller kontekstkarakter, hvor den menneskelige forståelse ikke kan analyseres uden også at tage omverdenen i betragtning. Hans udgangspunkt er netop jeg’ets forbindelse med omverdenen, og han ser således mennesket som et socialt væsen, med samværet som noget grundlæggende (Eriksen, Tranøy og Fløistad 1985). Gennem Heidegger når Martinsen frem til en omsorgsfilosofi, hvor hun betragter omsorg som et ontologisk fænomen. Det vil sige, at omsorg er en grundlæggende forudsætning for alt menneskeligt liv. Herigennem udtrykkes de grundlæggende mellemmenneskelige relationer, hvor sygeplejersken i et nært og åbent forhold, med omtanke og bekymring for patienten, søger at lindre den patientens lidelse. Omsorgens fundamentale betydning er knyttet til det forhold, at det mest grundlæggende i menneskets tilværelse er, at mennesker er afhængige af hinanden (Martinsen 1989). Afhængigheden af andre træder især tydeligt frem i situationer, hvor der forekommer sygdom, lidelse og funktionshæmning. Omsorg har ligeledes med forståelse at gøre, som den professionelle tilegner sig gennem at gøre ting for og sammen med andre, og hvor det er de situationer, som vi har erfaring for, vi kan forstå (ibid:67-75). Omsorg i den mellemmenneskelige relation kan ifølge Martinsen således sættes i relation til det ”det praktiske hverdagsliv”, hvor omsorgen og relationen kommer ind i forhold til patienternes oplevede problemstillinger, behov og normer (ibid:69). Omsorgen i de mellemmenneskelige relationer har således med det sociale fællesskab og forståelse at gøre. I begyndelsen af 90-erne videreudviklede Martinsen sin omsorgsfilosofi, hvor især det moralske i omsorgen blev vigtig. Martinsen udfoldede således sin omsorgsfilosofi ud fra teologen og filosoffen Knud Ejler Løgstrups fænomenologiske metafysisk, der har med sansningen og det livsbærende at gøre (Martinsen 1998a). Det er især igennem Martinsens forståelse af de spontane livsytringer, og den etiske fordring, at det er muligt at komme frem til, hvad der mere detaljeret kan forstås ved de bløde værdier i det professionelle møde. Da de spontane livsytringer og den etiske fordring er nær knyttet til Martinsens opfattelse af, hvad hun forstår ved det faglige skøn, etik og moral, skal disse indfaldsvinkler også udfoldes og relateres til forståelsen af de bløde værdier. Trods Martinsens ”sammenfiltring” af ovenstående komponenter i hendes tekster, skal det forsøges at opdele teksten med henblik på at få skabt overblik og indsigt i, hvad der ifølge hende forstås ved den professionelle mellemmenneskelige omsorg. Henrik Wulff´s forståelse af den samaritanske pligt vil indgå i teksten, hvor det falder naturligt i tilknytning til Martinsens omsorgsfilosofi. Delpublikation nr. 6 i skriftserien om “De mellemmenneskelige relationer” 37
Page 1 and 2: Marianne Nord Hansen Omsorg i de me
Page 3: Omsorg i de mellemmenneskelige rela
Page 7: Indholdsfortegnelse Introduktion ..
Page 11 and 12: Introduktion Kapitel 1 - Introdukti
Page 13 and 14: Resumé Kapitel 2 - Resume Gennem u
Page 15 and 16: Indledning Kapitel 3 - Indledning O
Page 17 and 18: Kapitel 3 - Indledning at patienter
Page 19 and 20: Metodetilgang Kapitel 4 - Metodetil
Page 21 and 22: Kapitel 5 - Manglende omsorg i de m
Page 29 and 30: Kapitel 6 - Referenceramme for omso
Page 37: Kapitel 6 - Referenceramme for omso
Page 61 and 62: Den nye tilgang Kapitel 7 - Den nye
Page 63 and 64: Kapitel 7 - Den nye tilgang her tal
Page 65 and 66: Kapitel 7 - Den nye tilgang Overord
Page 67 and 68: Referencer Kapitel 8 - Referencer A
Page 69 and 70: Kapitel 8 - Referencer Dozier AM. e
Page 71 and 72: Kapitel 8 - Referencer Jacobsen MH.
Page 73 and 74: Kapitel 8 - Referencer Lund J. 2000
Page 75 and 76: Kapitel 8 - Referencer Paley JH. 19
Page 77 and 78: Kapitel 8 - Referencer Walsh M. 199

Omsorg i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Et ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?