Omsorg i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Et ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 6 - Referenceramme for omsorg i de mellemmenneskelige relationer I forhold til de blødere værdier gav Torben Pedersen udtryk for, at de professionelle skal møde brugerne på lige fod, og vise empati og forståelse. Begrebet empati ses i den sundhedsfaglige litteratur beskrevet som en væsentlig betingelse for at kunne etablere en god professionel medmenneskelig relation. Den internationale litteratur vedrørende informationssamfundet og det lægefaglige felt ses at markere samme synspunkt. De australske læger Carlile og Sefton og andre inden for det medicinske felt supplerer Torben Pedersens synspunkt om inddragelsen af de bløde værdier, hvor de fremhæver, at patienterne i stigende grad litteraturmæssigt bliver mere medicinsk orienterede via Internettet. Konsekvensen heraf er, at der er behov for et skift i patient-lægeforholdet, hvor lægen og patienten må dele ressourcer i en forhandlende behandlingsform. Og gør opmærksom på, at det medicinske sundhedspersonale, udover deres teknologiske viden, skal inddrage og vise deres ”mentale attitude” (omsorgen i de mellemmenneskelige relationer) i den forhandlende proces med patienten. (Carlile og Sefton: 1998; Lowe, Lomax og Polonkey: 1996). Avedis Donabedian og kvalitetsudvikling Avedis Donabedian, der anses som grundlægger af den moderne kvalitetsudvikling inden for sundhedsvæsenet, har udarbejdet en referenceramme for, i hvilken retning samfundets værdier i en given periode bevæger sig. Donabedian ser kvalitetsbegrebet som et multidimensionelt begreb, og har beskrevet en række egenskaber, som bør tages i betragtning, når det vurderes, om der er tale om god eller dårlig kvalitet. Effectiveness The ability to attain greatest improvements in health now achievable by the best care Efficiency The ability to lower cost of care without diminishing attainable improvement in health Optimality The balancing of costs against the effects of care on health (or the benefits of health care, meaning the monetary value of improvements in health) so as to attain the most advantageous balance Acceptability Conformity to the wishes, desires, and expectations of patients and responsible members of their families Legitimacy Conformity to social preferences as expressed in ethical principles, values, norms, laws and regulations Equity Conformity to a principle that determines what is just or fair in the distribution of health care and of its benefits among the members of a population” (Donabedian 1992a). Omsorgsbegrebet i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet 30 af Marianne Nord Hansen
Kapitel 6 - Referenceramme for omsorg i de mellemmenneskelige relationer Ifølge disse egenskaber afhænger vurderingen af kvalitet af samfundets ressourcer, fordelingen af disse, etiske normer, den enkelte brugers ønsker og forventninger, samt den professionelles viden og kunnen. Donabedian understreger, at der er tale om mange aspekter og interesser, hvor både samfundet, de professionelle og patienterne i en given situation vil have opmærksomheden rettet mod en eller flere af de nævnte egenskaber. Der kan således anlægges forskellige perspektiver på kvalitet, hvilket indebærer, at det mål eller behov, som skal opfyldes, må være klart defineret. Donabedians forståelse for acceptability og legitimacy udlægges at omfatte de bløde værdier, hvor patienters og pårørendes oplevelser og erfaringer er med til at definere, hvad der skal opfattes som god kvalitet (acceptability). Donabedians forståelse af legitimacy relaterer jeg ligeledes til en humanistisk forståelse af kvalitet, hvor etiske principper, værdier og normer fortolkes som respekten for brugerens integritet og selvbestemmelse. Det danske samfunds værdier, og opfattelsen af kvaliteten i det danske sundhedsvæsen, ses da også at gå mere og mere i retning af de to begreber, acceptability og legitimacy (Sundhedsstyrelsen 2003; www.kvalitetsdeklaration.dk). Donabedian kan ligeledes betragtes som grundlæggeren for omsorgen i de mellemmenneskelige relationer set i et kvalitetsudviklingsperspektiv. Dette skinner igennem i hans beskrivelser og forståelse af sammenhængen mellem den teknologiske udførelse og den interpersonelle relation (de mellemmenneskelige relationer og omsorgsrelationen). ”There could be, however, differences of opinion concerning the merits of according so large a place to the quality of the interpersonal exchange, compared with the execution of the technical task itself. But it is a mistake, I believe, to put these two components of care in opposition when, in fact, they are mutually reinforcing. The interpersonal exchange is, after all, the vehicle by which technical care is dispensed and acquired. Often, it is itself technical care or so close as to be hardly distinguishable. Patients are justified, I believe, in suspecting that the practitioner who has been cursor, inattentive, uninformative, or even rude has not marshalled the full potential of technical skills on their behalf…The interpersonal exchange also stands on its own, independently of what other uses it may have. For it is measure of the humanity and dignity of us all, in every form of intercourse. How it is conducted can either ennoble or debase both practitioner and patient to an degree” (Donabedian 1992b). Donabedian ser den faglige behandling og den interpersonelle udveksling (de mellemmenneskelige relationer og omsorgsrelationen) som gensidigt forstærkende, og fremhæver, at den interpersonelle udveksling trods alt er det middel ved hvilket, den faglige teknologiske behandling bliver givet og opnået. Men Donabedian har også det synspunkt, at den interpersonelle udveksling kan stå alene uanset hvilken anvendelse relationen, omsorgen måtte have. Og ser også, at den interpersonelle relation har afgørende betydning for behandlingens resultater. Omsorgsrelationen skal, med baggrund i ovenstående, betragtes som ligeværdige med, og en integreret del af, den såkaldte faglige ydelse. Donabedian ser den faglige og den interpersonelle kvalitet som: ”A related pair, scarcely separable” (ibid:248). Donabedian har i en tidligere artikel udtrykt forholdet mellem det uadskillelige par på følgende måde: ”Clearly, the interpersonal process is the vehicle by which technical care is implemented and on which its success depends” (Donabedian 1988). Denne uadskillelige forståelse af technical care og interpersonal care opfordrer til, at patienterne og pårørende involveres i udvikling og vurdering af sundhedsvæsenets ydelser. Af Delpublikation nr. 6 i skriftserien om “De mellemmenneskelige relationer” 31
Page 1 and 2: Marianne Nord Hansen Omsorg i de me
Page 3: Omsorg i de mellemmenneskelige rela
Page 7: Indholdsfortegnelse Introduktion ..
Page 11 and 12: Introduktion Kapitel 1 - Introdukti
Page 13 and 14: Resumé Kapitel 2 - Resume Gennem u
Page 15 and 16: Indledning Kapitel 3 - Indledning O
Page 17 and 18: Kapitel 3 - Indledning at patienter
Page 19 and 20: Metodetilgang Kapitel 4 - Metodetil
Page 21 and 22: Kapitel 5 - Manglende omsorg i de m
Page 29 and 30: Kapitel 6 - Referenceramme for omso
Page 31: Kapitel 6 - Referenceramme for omso
Page 61 and 62: Den nye tilgang Kapitel 7 - Den nye
Page 63 and 64: Kapitel 7 - Den nye tilgang her tal
Page 65 and 66: Kapitel 7 - Den nye tilgang Overord
Page 67 and 68: Referencer Kapitel 8 - Referencer A
Page 69 and 70: Kapitel 8 - Referencer Dozier AM. e
Page 71 and 72: Kapitel 8 - Referencer Jacobsen MH.
Page 73 and 74: Kapitel 8 - Referencer Lund J. 2000
Page 75 and 76: Kapitel 8 - Referencer Paley JH. 19
Page 77 and 78: Kapitel 8 - Referencer Walsh M. 199

Omsorg i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Et ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?