Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Figur 2. 2. Især ældre modtager offentlige ydelser.
Note: Tallene er baseret på den aldersfordelte udgiftsfordeling i 2001.
Kilde: Velfærdskommissionens analyserapport, maj 2004, kapitel 11.
Figuren viser, hvor meget personer i forskellige aldre i gennemsnit modtager i offentlige
overførsler og serviceydelser. Som det fremgår, stiger udgifterne markant fra 60-års
alderen.
Vi ønsker mere fritid og bedre service
Sideløbende med velfærdssamfundets opbygning har danskerne oplevet en stor stigning
i velstanden. Det er naturligvis positivt.
Det kan lyde som et paradoks, men mere velstand kan gøre det sværere at finansiere
vores velfærdssamfund.
Indtil i dag har vi set to ting i takt med, at vi er blevet mere velstående.
Den ene er, at vi har valgt at arbejde mindre. Man kunne også sige, at vi har købt mere
fritid. Mange danskere føler givet, at de knokler, og at det forekommer som en urimelig
påstand. Det er også korrekt for en del. Men i gennemsnit arbejder vi mindre i dag
end tidligere. Vi arbejder både færre timer om året og en mindre andel af livet – målt
i timer.
I 1960 arbejdede en gennemsnitlig industriarbejder ca. 2.100 timer i løbet af et år. I
dag arbejder hans søn omkring 1.500 timer.
Det er gået præcis på samme måde med den del af livet, vi arbejder. Den er faldet
omkring 15 pct. siden 1960 opgjort i timer. Og i dag er der færre ældre i arbejde: De
seneste tre årtier har ældre – som gruppe betragtet – fået et bedre og bedre helbred.
Alligevel er deres erhvervsdeltagelse faldet.
9