Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Helbredsproblemer, svage sociale og familiemæssige relationer, misbrugsproblemer eller
svag tilknytning til arbejdsmarkedet er på mange måder måske mere relevante kriterier
for at være svagt stillet. Nogle mangler sociale netværk og er ensomme, men ensomhed
er imidlertid ikke så let at måle. Det er skrantende helbred heller ikke altid. Så der er
risiko for, at vi rammer forkert, hvis vi – ud fra et ønske om at drage omsorg – fokuserer
på det, der lettest kan måles, nemlig her-og-nu indkomsten eller kun alder.
F.eks. får pensionister boligydelse, helbredstillæg og varmetillæg efter deres aktuelle
indkomst og til dels også efter formuen. Ældrechecken er også et eksempel på, at
ønsket om at drage omsorg for en bestemt befolkningsgruppe bliver relateret til deres
alder og indkomstforhold. Men kun få ældre tilhører lavindkomstgruppen.
Der er mange forskellige opfattelser af, hvem der er svagt stillet i Danmark. F.eks. de
socialt og arbejdsmarkedsmæssigt marginaliserede, de socialt udsatte, lavindkomstfamilier
og ”udsatte grupper”. Begrebet “udsatte grupper” omfatter ofte så forskellige
grupper som psykisk syge, hjemløse, handicappede, misbrugere og de ældre. Fælles er,
at de har ringere mulighed for fuldt ud at deltage i samfundslivet. Der er et vist sammenfald
imellem nogle af disse grupper, men der er også store forskelle.
Tabel 6.1 angiver, hvor store de forskellige grupper er. Den samme person kan sagtens
optræde flere steder. Derfor giver det ikke mening at lægge grupperne sammen.
41