Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

to procent, så stiger udgiften til overførsler også med to procent. Sådan har et bredt
flertal i Folketinget valgt at regulere overførselsindkomsterne. Derfor får alle del i den
velstandsstigning, som vækst skaber.
Med hensyn til den offentlige service er situationen faktisk lidt værre, set ud fra et
finansieringssynspunkt. Al erfaring – fra både 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne – viser,
at den offentlige service mindst er steget i takt med den økonomiske vækst. Vores
historiske erfaring er, at øget vækst omsættes i både et større privatforbrug og mere
offentlig service.
Bundlinien er, at produktivitetsvæksten ikke automatisk sænker de samlede offentlige
udgifters andel af samfundsøkonomien.
Produktivitetsvækst løser ikke i sig selv velfærdssamfundets finansieringsmæssige
udfordringer. Forudsætningen for, at vækst vil kunne bidrage til at løse problemet, er,
at man træffer politiske valg om, at overførselsindkomsterne skal vokse langsommere
end de øvrige indkomster, eller at udgifter til den offentlige service skal vokse
langsommere end den økonomiske vækst. Det er dog lettere at træffe de fornødne valg,
hvis økonomien er i vækst.
Er flere børn en løsning?
I dag bliver der født omkring 65.000 børn om året, hvilket i gennemsnit svarer til 1,8
barn pr. kvinde i løbet af den fødedygtige alder. Der kan være mange argumenter for, at
vi burde få flere børn, men flere børn vil ikke være en løsning på udfordringen med at få
nok penge i de offentlige kasser. Inden for de næste årtier vil et højere børnetal snarere
forværre de offentlige finanser.
Flere børn betyder umiddelbart øgede udgifter for den offentlige sektor til eksempelvis
pasning og undervisning. Med flere børn i de kommende år skal vi altså afholde den
udgift samtidig med, at udgifterne til den aldrende befolkning øges.
Men det er nu den mindste del af problemstillingen. Hovedproblemet er, at en nyfødt
gennemsnitsdansker – sådan som velfærdssamfundet er opbygget i dag – i løbet af sit
livsforløb modtager lidt mere fra den offentlige sektor, end han eller hun betaler til
den.
Flere børnefødsler kan af mange grunde være et mål i sig selv, men det afhjælper ikke
det offentliges finansieringsproblem i de kommende år. Snarere tværtimod.
Kan øget indvandring løse forsørgerproblemet?
Det er også en mulighed at udvide antallet af forsørgere ved at øge indvandringen af
attraktiv arbejdskraft – f.eks. via særlige arbejdstilladelser.
I dag kommer der omkring 15.000 indvandrere fra mere udviklede lande til Danmark
om året. Forestiller man sig, at ekstra 5.000 personer hvert år søgte til Danmark, ville
21