Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Figur 5.2. Tredobling i antallet af overførselsmodtagere, 1960-2002
Note: Midlertidigt fravær fra arbejdsmarkedet er her barselsorlov og børnepasningsorlov.
Kilde: Velfærdskommissionens analyserapport, maj 2004, kapitel 8.
Siden 1960 er antallet af overførselsmodtagere vokset fra godt 600.000 til nu 1.822.000
personer og er dermed tredoblet.
Er det en rigtig prioritering, at næsten halvdelen af borgerne i den ellers arbejdsdygtige
alder får indkomstoverførsler fra det offentlige? Hvis ikke, hvilke grupper af befolkningen
bør i givet fald arbejde eller arbejde mere, og hvilke instrumenter skal bruges for at øge
beskæftigelsen?
En ting er indkomstoverførsler, som man får i stedet for lønindtægt. Noget andet er de
såkaldte tillægsydelser, som man kan få ved siden af lønindtægten eller overførselsindkomsten.
Det er f.eks. boligstøtte, børnecheck, varmetillæg og personlige tillæg. Også
tillægsydelserne er steget kraftigt de seneste årtier. F.eks. fik godt 500.000 husstande
i 2002 boligstøtte – hvilket svarer til lidt over 20 pct. af alle husstande i Danmark.
Størsteparten af boligstøtten går til pensionister. Hertil kommer, at næsten hele boligmarkedet
støttes af det offentlige via huslejelovgivningen, rentefradraget mv.
Er det en opgave for velfærdssamfundet at støtte stort set alles boligforbrug økonomisk?
Eller er det muligt i højere grad at målrette støtten til boligudgifterne?
Mest kendt af tillægsydelserne er nok børnechecken, som koster ca. 12 mia. kr. og kommer
omkring 1,2 mio. børn og unge til gode.
Skal det at få børn belønnes af velfærdssamfundet? Og hvis ja, skal dette så gælde
uanset familiens indkomst?
32