Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Højt skattetryk<br />
De store offentlige udgifter har naturligvis stillet krav om tilsvarende indtægter. Skattetrykket<br />
er derfor over tid steget i næsten samme takt som udgifterne.<br />
Figur 5.4. Stigende skattetryk i næsten hele perioden 1960-2004<br />
Kilde: Velfærdskommissionens analyserapport, maj 2004, kapitel 7.<br />
I 1960 var skattetrykket omkring 26 pct. <strong>af</strong> BNP, hvorefter det steg over en årrække<br />
indtil 1999, hvor det toppede med 51,5 pct. <strong>af</strong> BNP. Siden har skattetrykket været svagt<br />
<strong>af</strong>tagende og er i dag på 48,7 pct. <strong>af</strong> BNP svarende til ca. 665 mia. kr.<br />
Næsten alle med en indkomst i Danmark betaler skat, uanset om indkomsten stammer<br />
fra arbejdsløn, overførselsindkomst, overskud i virksomheder eller finansielle <strong>af</strong>kast. I<br />
2002 havde omkring 4,5 mio. personer en skattepligtig indkomst og 95 pct. <strong>af</strong> alle over<br />
15 år betalte skat. Ni ud <strong>af</strong> ti fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere betalte mellemskat og<br />
fire ud <strong>af</strong> ti betalte topskat.<br />
Beskæftigelsen er den vigtigste kilde til indtægt for det offentlige. Jo højere<br />
beskæftigelsen er, jo mindre behøver den enkelte at blive beskattet.<br />
Der er grænser for, hvor meget man kan finansiere med skat. Både skattens størrelse og<br />
type påvirker den enkeltes adfærd. Niveauet og sammensætningen <strong>af</strong> beskatningen er<br />
politisk bestemt efter overvejelser om, hvor stort et provenu, der er behov for, hvordan<br />
skatterne skal fordeles på indkomstgrupperne, og hvordan skatterne tilsammen påvirker<br />
adfærden.<br />
35
Change language