TENDENSANALYSE - Social

82
TENDENS 8
og velregulerede, så de fx ikke genindlægges. 86 WHO har beregnet, at omkring 55
procent af dødeligheden af kroniske sygdomme kunne forebygges i Europa, hvis de
kendte risikofaktorer for disse sygdomme blev elimineret. 87
Mange steder i den vestlige verden øges indsatsen for forebyggelse for at håndtere
voksende udgifter til sundhed. Flere vestlige lande har gennem de senere år oplevet
sundhedsudgifter, der stiger hurtigere end BNP. 88
Stigende ulighed i sundhed
Begrebet social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme
er socialt betinget. Det medfører, at jo dårligere borgerne er stillet socialt, jo højere
sygelighed og dødelighed har de. 89
Den sociale ulighed i sundhed i Danmark er vokset igennem de sidste 20 år. På trods
af at have høj økonomisk lighed og et lige og let tilgængeligt sundhedsvæsen har vi
haft en stigende ulighed i levetid i forhold til andre vesteuropæiske lande. Nogle af de
faktorer, som har betydning for uligheden i sundhed, er uddannelseslængde, indkomst,
beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet. 90
Blandt mænd er middellevetiden således næsten ti år højere i højindkomstgruppen
sammenlignet med lavindkomstgruppen. Blandt kvinder er forskellen i middellevetiden
mellem den højeste og laveste indkomstgruppe på knap seks år. Navnlig for mænd
har der igennem de seneste knap 25 år været en tendens til stigende social ulighed i
levetiden – dog med tegn på en vis stabilisering i de senere år. Flere undersøgelser peger
på, at det hovedsageligt er de højtuddannede, der har taget kostråd og de mange
86 Sundhedsstyrelsen (2011) : Sundhed og forebyggelse
87 Ibid.
88 OECD (2011): OECD Health Data 2011
89 Sundhedsstyrelsen (2012): Fakta om social ulighed i sundhed
90 Ibid.
sundhedskampagner til sig. De spiser sundere, ryger mindre og dyrker mere motion end
tidligere. 91
Stigende udgifter til personer med mentale problemer
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har anslået, at de samlede direkte
og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark
årligt er 55 mia. kr. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering,
langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet. Mentale helbredsproblemer
udgør i dag en betydelig del af det samlede sygefravær, og en stigende andel af førtidspensionerne
tilkendes på grund af mentale helbredsproblemer. 92
I den vestlige verden er andelen af personer, der er diagnosticeret med en psykisk syg-
93
Andelen
af danskere i behandling med psykiske diagnoser steg fra 2000 til 2009 med 48 pro-
cent. 94
De stigende udgifter og antallet af diagnoser kan blandet skyldes, at borgeren søger
forklaringer og kompensationer. 95 -
systemet er blevet bedre til at diagnosticere.
Konsekvenser for handicapområdet
Øget fokus på det sunde og aktive liv
Resultaterne fra ekspertcampen og fokusgruppeinterviewene viser, at tendensen
forventes at føre til mange forskellige muligheder og udfordringer i fremtiden for personer
med handicap.
91
92 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2010): Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær
og tilbagevenden til arbejde.
93 Angell (2011): The Epidemic of mental Illness
94 Dansk Sundhedsinstitut (2011): Opgaveudvikling på psykiatriområdet
95 Brinkmann (2010): Det diagnosticerede liv
83