Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg 

Optimal betalingsformidling i den 

offentlige sektor 

En undersøgelse udført af KPMG 

bestilt af Finansministeriet 

KPMG 

Oktober 2003

Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor, oktober 2003 

I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. 

Publikationen kan bestilles hos: 

Schultz Information 

Herstedvang 12, 

2620 Albertslund 

Telefon 43 63 23 00 

Fax: 43 63 19 69 

E-mail: schultz@schultz.dk 

Hjemmeside: www.schultz.dk 

eller afhentes hos: 

Schultz Information 

Herstedvang 4 

2620 Albertslund 

Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: 

KPMG 

Telefon 38 18 38 18 

eller 

Finansministeriet 

Christiansborg Slotsplads 1 

Finansministeriet (Analyseenheden) 

1218 København K 

Telefon 33 92 33 33 

Tryk: Schultz Grafisk, print on demand (duplikat) 

Oplag: 100 

Pris: 175 kr. inkl. moms 

ISBN: 87-91262-21-6 

Elektronisk publikation: 

Produktion: KPMG 

Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside: www.fm.dk

kpmg 

Indhold 

Resume af "optimal betalingsformidling i den offentlige sektor" 1 

1. Indledning 4 

2. Problem- og løsningshorisonter 7 

2.1 Problemerne 8 

2.2 Løsningsmuligheder 10 

2.2.1 Mellemstationer 10 

2.2.2 Løsningsforslag 12 

2.2.3 Fælles løsninger 14 

2.2.4 Løsningselementer 15 

2.2.5 Tiltag 17 

2.3 Fordelene 19 

3. Systemer 22 

3.1 Sektorer 23 

3.1.1 Systemer i regi af Økonomistyrelsen (staten) 23 

3.1.2 Kommuner 25 

3.1.3 Pengeinstitutsektoren 27 

3.2 Indbetalinger/opkrævninger 27 

3.2.1 Indbetalingskort 28 

3.2.2 BetalingsService 32 

3.2.3 Elektroniske Indbetalingskort 35 

3.2.4 LeverandørService 36 

3.2.5 Betalingskort 38 

3.2.6 E-dankort 38 

3.2.7 Indbetalingssystemer - opsummering 39 

3.3 Udbetalinger 41 

3.3.1 Konto-til-konto-overførsel 41 

3.3.2 Overførsels- og InformationsService 41 

3.3.3 Betalingskort 42 

3.3.4 E-dankort 43 

3.3.5 Udbetalingssystemer - opsummering 43 

3.4 Information 44 

3.4.1 Informationshåndtering i betalingssystemer 44 

3.4.2 e-Boks 45 

3.4.3 Post Danmark 46 

3.5 Fakturering og registrering 47 

3.5.1 E-faktura 48

kpmg 

3.5.2 Netfaktura 49 

3.5.3 ØS2000 - TrueTrade 50 

3.5.4 KMD WebIndkøb 51 

3.5.5 Scanning af fakturaer 52 

3.6 Systemløsninger 52 

3.6.1 Navision Stat 52 

3.6.2 Statens KoncernBetalinger 53 

3.6.3 Offentlig Betalingsservice 53 

3.6.4 KMD 53 

3.6.5 ToldSkat 56 

4. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 58 

4.1 Indbetalinger til det offentlige 58 

4.2 Udbetalinger fra det offentlige 63 

4.2.1 Udbetalingstyper 63 

4.3 Systembetalinger 64 

4.3.1 Statens KoncernBetalinger (SKB) 65 

4.3.2 Offentlig Betalingsservice (OBS) 66 

4.3.3 KMD 66 

4.4 Konklusion 67 

5. Optimeringspotentialer 68 

5.1 Indledning 68 

5.2 Kontantkasser 70 

5.2.1 Afgrænsninger? 70 

5.3 Kontanter - udbetalinger i staten 71 

5.3.1 Udbredelse af kontante udbetalinger 71 

5.3.2 Hvorfor er det suboptimalt at udbetale med kontanter? 72 

5.3.3 Løsninger 72 

5.3.4 Optimeringspotentialer 73 

5.3.5 Barrierer for optimering 74 

5.3.6 Konklusioner 74 

5.4 Kontanter - indbetalinger i staten 75 

5.4.1 Udbredelse af kontante indbetalinger 75 

5.4.2 Hvorfor er det suboptimalt at indbetale med kontanter? 78 




5.4.6 Konkrete løsningsforslag på barrierer 85 

5.4.7 Konklusioner og anbefalinger 89 

5.5 Kommuner og amter 89 

5.5.1 Udbredelse 90 

5.5.2 Kan det fortsat være en god ide at udbetale kontanter? 91 


5.5.4 Optimeringspotentiale 92 



5.6 Checks - indbetalinger 95 


5.6.2 Hvorfor er det suboptimalt at modtage checkindbetalinger? 97 





5.7 Checks - udbetalinger 103 


5.7.2 Hvorfor er checks suboptimale? 105 




5.7.6 Konklusioner og anbefalinger 109

kpmg 

5.8 Indbetalingskort 109 


5.8.2 Hvorfor er indbetalingskort suboptimale? 112 





5.9 Konto-til-konto-overførsel - indbetalinger 118 


5.9.2 Hvorfor kan konto-til-konto-overførsler være suboptimale? 121 



5.9.5 Barrierer for 124 


5.10 Kreditorfakturaer 125 


5.10.2 Løsninger til optimering af kreditorprocessen 126 



5.11 Informationer - indbetalinger 139 

5.11.1 Hvornår er information tilknyttet? 139 


5.11.3 Problemer ved udveksling af information 144 



5.11.6 Barrierer og tiltag 153 


5.12 Informationer - udbetalinger 157 

5.12.1 Omfang af udsendt information 157 

5.12.2 Problemer og løsninger 160 



5.12.5 Konklusioner 164 

5.13 Rykkere 165 

5.13.1 Hvorfor rykkes? 165 

5.13.2 Omfanget af rykkere 165 

5.13.3 Problemer og løsninger 166 


5.13.5 Konklusion 169 

5.14 Overblik 169 

Litteraturliste 177

kpmg 

Bilag 

Bilag A: Metode 178 

Bilag B: Spørgeskemaet 190 

Bilag C: Betalingstransaktioner 207 

Bilag D: Teknisk infrastruktur i pengeinstitutsektoren 214 

Bilag E: Transaktionspriser ved betalingsmedier 217 

Bilag F: Eksempler på indbetalingskort 228 

Bilag G: Generelle forudsætninger for potentialeberegningerne 232 

Bilag H: Kontante indbetalinger 236 

Bilag I: Kontante udbetalinger 241 

Bilag J: Checkindbetalinger 245 

Bilag K: Checkudbetalinger 249 

Bilag L: Manuelle og maskinelle indbetalingskort 251 

Bilag M: Manuelle konto-til-konto-overførsler 256 

Bilag N: Informationer vedrørende indbetalinger 260 

Bilag O: Informationer vedrørende udbetalinger 263

kpmg 

Resume af "optimal betalingsformidling 

i den offentlige sektor" 

KPMG Consulting (KPMG) har udført en analyse for Finansministeriet om mulighederne 

for at optimere betalingsforvaltningen mellem den offentlige sektor på den 

ene side og borgerne og virksomhederne på den anden. Baggrunden er lovforslaget 

om NemKonto m.v. 

KPMG har fokuseret på, om betalinger via kontanter, betalingskort (Dankort m.v.), 

checks, indbetalingskort (girokort m.v.) kan erstattes af automatiske konto-tilkonto-overførsler, 

der er den administrativt set mest optimale betalingsform. Det 

gælder både ind- og udbetalinger. Analysen omfattede også rykkere og de informationer, 

der knytter sig til betalingstransaktionerne (årsopgørelser, adviser m.v.). 

Analysen havde til formål at (a) kortlægge, i hvilket omfang en substituering af de 

mindre effektive betalingsformer med konto-til-konto-overførsler vil medføre et 

større økonomisk råderum i den offentlige sektor, og ligeledes (b) om elektronisk 

betalingsformidling kan substituere papirbaseret. Endelig (c) skulle analysen afdække 

mulighederne for at sammenlægge eller eliminere de offentlige kontantkasser, 

herunder for at lade private aktører varetage opgaven. Analysen skulle udføres 

under hensyntagen til, om der allerede eksisterede velkendte systemer, der kunne 

varetage opgaverne mere effektivt. 

Som empirisk basis har KPMG gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos de 

mest centrale statsinstitutioner samt i et amt og tre kommuner. Respondenterne 

blev bedt om at angive, i hvilken udstrækning der under deres ressort foregår ind- 

og udbetalinger via kontanter, betalingskort, checks, indbetalingskort og manuelle 

konto-til-konto-overførsler. 

Hver af disse betalingsformer kræver et vist ressourceforbrug. KPMG spurgte ikke 

respondenterne om deres ressourceforbrug ved transaktionerne, da KPMG har erfaring 

med, at der oftest kun gives yderst upræcise skøn. I stedet har KPMG anvendt 

enhedsomkostninger pr. proces fra dels en database, som KPMG har opbygget gennem 

en årrække, dels erfaringer fra tilsvarende analyser. 

Det er KPMG's vurdering, at den beskrevne metode har underestimeret det ressourceforbrug, 

der reelt anvendes i den offentlige sektor på betalingsforvaltning. Det 

1

kpmg 

Optimeringspotentiale pr. 

transaktionstype 

skyldes især, at (a) de udvalgte respondenter er store institutioner/kommuner, som 

givetvist er mere effektive end offentlige institutioner generelt, (b) respondenterne 

har underestimeret volumen på de ineffektive betalingstransaktioner, og (c) KPMG 

anvender konservative skøn for ressourceforbruget forbundet med transaktionerne. 

De tal, der figurerer i nedenstående tabel, er derfor udtryk for konservative skøn. 

Det ses, at optimeringspotentialet skønnes at være knap 1,1 mia.kr. årligt. Af det 

anførte potentiale angår 54% kommuner, 11% amter og 35% staten. Det angivne 

potentiale forudsætter fuld implementering af de foreslåede løsninger. 

Analysen har endvidere vist, at der eksisterer systemer - dvs. velkendte, udbredte 

løsninger - som kan optimere betalingsforvaltningen, således at så godt som alle betalingstransaktioner 

kan foregå digitalt, konto-til-konto. Mulighederne bliver blot 

ikke anvendt i dag. 

Kr. Kr. Kr. 1.000 Mio.kr. 

Kontant udbetalinger 48 6 42 59 3 

Kontant indbetalinger 48 9 39 2.168 88 

Kontantkasser - - - - 80 

Checkudbetalinger 14 1 13 3.588 29 

Checkindbetalinger 44 9 35 2.234 81 

Indbetalingskort, manuelle 33 9 24 1.399 38 

Indbetalingskort, maskinelle 5 4 1 9.802 44 

Konto-til-konto, manuelle 33 9 24 1.381 32 

Kreditorfaktura 54 16 38 18.231 693 

I alt 1.088 

Rapporten har været til udtalelse hos berørte parter (ministeriet, KL, ARF, Finansrådet 

m.fl.). Der er blevet udtrykt grundlæggende accept af undersøgelsen, dens 

sigte, strategier, løsninger og konklusioner. Der har også været en række mindre 

forslag til rettelser, som for størstedelens vedkommende indarbejdes i endelig rapport. 

Enhedsomkostninger før 

ToldSkat og Justitsministeriets institutioner (Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen) har 

haft større eller mindre rettelser til de transaktionsmængder, som de i første omgang 

havde indberettet til undersøgelsen. I alle tilfælde har KPMG accepteret rettelserne, 

da vore analyser i det hele taget er baseret på selvangivelse af transaktionsmængder. 

Enhedsomkostninger efter 

Omkostningsreduktion pr. enhed 

Antal transaktioner 

Optimeringspotentiale 

2

kpmg 

Især ToldSkat, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen har desuden anført, at det gennemsnitlige 

ressourceforbrug på transaktionstyper, som KPMG baserer sine beregninger 

på, er sat for højt i forhold til deres faktiske processer. KPMG har angivet 

de alternative angivelser af ressourceforbrug i rapporten, men bevaret de oprindelige 

værdier i beregninger af optimeringspotentialer. Igen skyldes det metoden med 

at basere ressourceforbrug på KPMG's egen database og erfaringer. Det giver anledning 

til beregninger via gennemsnitstal, og her vil der være institutioner, der placerer 

sig både over og under gennemsnittet. De alternative værdier er således ikke 

afvist, fordi KPMG positivt finder dem forkerte. 

Amterne har gjort ophævelser over beregningen af overhead-omkostninger på 

amtsniveau. På basis af KPMG's mange erfaringer på dette område er det valgt at 

fastholde en overhead-faktor på 50%. 

Amterne har desuden bidraget med uddybende data om kontantkasser på amtsligt 

niveau. 

3

kpmg 

Problemstilling 

Opdragsgiver 

Synsvinkel 

1. Indledning 

Denne rapport handler om betalingsforvaltning i den offentlige sektor og specielt 

følgende problemstillinger: Kan - i givet fald, hvordan og i hvilket omfang - direkte, 

digitale betalingstransaktioner fra konto-til-konto afløse transaktioner i form af 

kontanter, checks, indbetalingskort m.v. i forholdet mellem på den ene side den offentlige 

sektor og på den anden side borgere og virksomheder? Hvad er i givet fald 

fordelene ved en sådan digitalisering? Som afledt problemstilling må man spørge: 

Hvad så med kontantkasserne i det offentlige? Er der stadig behov for dem? Speciel 

opmærksomhed er der også på de mange betalingstransaktioner, der pågår mellem 

det offentlige og dets leverandører, hvor betaling sker på traditionel vis ved 

fremsendelse af faktura og efterfølgende betaling. Endelig er der spørgsmålet om 

"betalingsrelateret information": I hvilket omfang kan information, der vedrører betalingstransaktionerne, 

også digitaliseres, og hvilke fordele har det i givet fald? 

Opgaven er i første række stillet som et spørgsmål om optimering i snæver forstand: 

I hvilket omfang kan der skabes yderligere råderum i den offentlige sektor ved at 

erstatte "gammeldags" betalingstransaktioner i form af kontanter, checks, indbetalingskort 

m.v. med digitale transaktionsformer? Rapportens problemstillinger, dataindsamling, 

analyser m.v. bærer alle præg af, at optimering i denne forstand har 

været den centrale problemstilling. Mere overordnede fordele og ulemper for samfundet 

generelt, men for borgerne og virksomhederne især, vil dog blive berørt på 

relevante steder. 

Rapporten er udarbejdet på Finansministeriets foranledning som bidrag til et tværgående 

udvalg, der har beskæftiget sig med betalingsformidling. 

Undersøgelsens primære perspektiver skal fremhæves: 

1 Optimering. Undersøgelsen er fokuseret på, hvordan det offentlige kan optimere 

sin betalingsforvaltning Andre effekter i form af bedre kvalitet i betalingstransaktionerne, 

bedre overblik, mere udviklende arbejdsfunktioner m.v. 

har ikke været i fokus. Sådanne fordele vil dog blive nævnt med mellemrum, 

men er ikke systematisk undersøgt. 

2 Det offentlige. Det er fra det offentliges synsvinkel, at sagen ses: Dvs. optimering 

for det offentlige. Således er det ikke borgernes og virksomhedernes 

behov, der har været i centrum. Vi vil dog nævne de tilfælde, hvor dette eller 

4

kpmg 

Disposition 

Figur 1.1 

Rapportens opbygning 

Baggrund 

Kapitel 5 

hint optimeringsinitiativ umiddelbart vil øge servicen over for borgerne eller 

virksomhederne, lette deres administration m.v. 

Rapportens opbygning er illustreret i figuren nedenfor. Det ses, at det væsentligste 

kapitel er kapitel 5. Her behandles det primære tema i rapporten: Hvordan kan 

man optimere betalingsforvaltningen? Vi diskuterer i en række afsnit, hvordan man 

reducerer forekomsten af suboptimale betalingsmedier: Kontanter, checks, betalingskort 

og indbetalingskort. Ligeledes diskuterer vi i dette kapitel, hvordan betalingsrelateret 

information kan digitaliseres, hvordan rykkeradministration kan lettes, 

og endelig om antallet af kontantkasser og deres opgaver kan reduceres. I alle afsnittene 

følger vi en analyse i fire led: (1) Hvad er situationen i dag? (2) Hvad er 

den optimale situation? (3) Hvilke optimeringspotentialer er der ved at bevæge sig 

fra situationen i dag til den optimale situation? Og endelig (4) Hvad kan man gøre 

for at komme fra situationen i dag til den optimale situation? 

Hovedresultater 

Kapitel 4 

1. Udgangs 

punktet 

Problem- og løsningshorisonter 

Kapitel 2 

Kontanter og betalingskort 

2. Løsninger 

Systemer 

Kapitel 3 

Checks 

Indbetalingskort 

Rykkere 

Information 

Kontantkasser 

3. Optimeringspotentiale 

Initiativer 

Kapitel 2 

4. Initiativer 

Før vi kommer til dette centrale kapitel, er der dog en række fundamenter, der skal 

på plads. 

I det første kapitel efter denne indledning - kapitel 2 - prøver vi at give et alment 

billede af, hvorfor undersøgelsens emne overhovedet er interessant og vedkommende. 

Kapitlet vil især give et helhedsbillede af det univers af problemer, løsninger, 

muligheder og begrænsninger, vi bevæger os inden for. Kapitlet tjener som en introduktion 

og som et forståelsesunderlag for hele rapporten. 

I kapitel 3 beskriver vi de betalings- og informationssystemer, som eksisterer i dag, 

og som eventuelt kan tages i anvendelse ved designet af en mere nutidig betalingsforvaltning. 

Kapitlet tjener som input til det trin i kapitel 5, som handler om mulige 

løsninger. 

5

kpmg 

Metode 

Usikkerhed 

Velbegrundede skøn 

Kapitel 4 giver et overblik over den empiriske undersøgelse, vi har foretaget af, 

hvordan udgangspunktet ser ud, hvad angår anvendelse af forskellige betalingsformer 

i den offentlige sektor. Her handler det ikke kun om kontanter eller kun om 

checks … eller kun om noget andet som i kapitel 5. Her handler det om helheden. 

Her kan man se, hvor stor en del checkudbetalinger udgør samlet set i den offentlige 

sektor, eller hvor mange konto-til-konto-overførsler der er. Kapitlet tjener som 

basis for de faktuelle input i kapitel 5. 

I kapitel 5 analyseres som sagt de enkelte betalingsmåder og problemstillinger en 

for en, og herunder overvejes der løsninger og tiltag. 

I en vis forstand "mangler" der et kapitel - nemlig det obligatoriske metodekapitel. 

Det har vi placeret i Bilag A. I det hele taget ligger der megen metode, mange tekniske 

analyser og beregninger bag denne rapports resultater. Dem har vi placeret i 

bilag, og især bilagene til afsnittene i kapitel 5 er mange og righoldige. 

Vi har gjort dette for at gøre læsning af rapporten nemmere og mere fokuseret på 

resultaterne, som jo i en vis forstand er de vigtigste. Vi kan dog ikke stærkt nok pointere, 

at Bilag A bør læses af enhver, der vil kunne forstå og forholde sig kvalificeret 

til de tal, der præsenteres i rapporten. 

Den primære grund kan angives meget kort: Vore analyser er baseret på tal for, 

hvor mange transaktioner der er af bestemte typer, f.eks. hvor mange checks det offentlige 

modtager og udsteder, hvor mange manuelle kontooverførsler der foretages 

osv. For at finde antallet af transaktioner af disse typer har vi gennemført en omfangsrig 

spørgeskemaundersøgelse blandt institutioner i staten, et amt og tre kommuner. 

Ud fra disse respondenter har vi generaliseret til hele den offentlige sektor. 

Selve det at spørge om bestemte forhold og kun et udsnit af populationen giver nogen 

usikkerhed angående resultaterne. Den primære usikkerhed består dog i, at et 

par af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen har afgivet data, der er stærkt mangelfulde, 

til tider misvisende, hvilket medfører, at vore estimater for suboptimale 

processer generelt er for lave, og at vore estimater af optimeringspotentialer derfor 

er mere eller mindre konservative. 

Heldigvis har vi ad andre veje kunnet skaffe alternative oplysninger, som har kunnet 

fungere som korrigerende pejlemærker på et overordnet niveau. Alt i alt er det 

vor opfattelse, at vi præsenterer talestimater, som er sobre og velargumenterede. I 

den forbindelse bør man også tage i betragtning, at denne undersøgelse ikke har til 

formål at levere eksakte kvantitative data, men at give overordnede vurderinger af, 

om der er økonomisk belæg for at iværksætte givne initiativer. Her er der ikke behov 

for eksakte tal, men velbegrundede skøn. 

6

kpmg 

Historiske trends 

Digitalisering 

2. Problem- og løsningshorisonter 

I dette kapitel vil vi gøre det klart, hvad problemerne er, og vi vil skitsere, inden for 

hvilket univers løsningerne skal søges. Vi vil ikke give løsningerne - de kommer 

først i kapitel 5 - men vi vil fra starten skitsere, i hvilken retning man bør søge. 

De følgende kapitler vil blive mere tekniske, analysere systemer, processer og 

transaktioner, og der vil blive opstillet tabeller og flowdiagrammer, diskuteret for 

og imod - alt sammen i forsøget på at finde løsninger på problemer. Men i dette 

kapitel vil vi kun diskutere de to endepunkter, som analyserne er spændt ud imellem: 

Hvor er vi i dag, og hvor skal vi hen? Disse to endepunkter skal vi forstå helt 

konkret, og alle de tekniske mellemregninger får derved mening. 

Før vi går i gang, kan vi kort nævne den historiske sammenhæng, som denne undersøgelse 

bør ses i. Vi ved alle, at der i dag anvendes relativt færre checks og kontanter 

end for et par årtier siden. Det skyldes især, at mange af os anvender betalingskort 

(Dankort m.v.) til at betale med. Derfor er der i dag en kortlæser i næsten 

alle forretninger, og vi anvender dem til stort og småt. Der er heller ikke trængsel 

på posthusene mere. Tidligere var der lange køer omkring den første, hvor der 

skulle betales husleje m.v., og man stod med stakken af girokort i hånden og ventede 

tålmodigt - eller utålmodigt. I dag går det meste automatisk via PBS, og det, der 

ikke går automatisk den vej, løser mange via deres pc, hvor de er koblet op til deres 

bank. Og man skal være mere end 40 år gammel for at kunne huske kontante lønudbetalinger 

i lønningsposer. I dag har alle en lønkonto. På arbejde forsvinder brevene 

fra dueslagene, fordi de er blevet til e-mails, og også den private brevkasse 

bliver i stigende grad til en reklamekasse, fordi breve er blevet til e-mails, og nyhederne 

læses via internet-browseren. 

Bag de nævne forhold er der én og kun én forklaring: Digitalisering. It har ændret 

verden, og hvad økonomiske transaktioner angår, gjort den meget lettere. I pengeverdenen 

er der gennem de sidste årtier opbygget store systemer, der er meget effektive, 

og systemerne bliver i stigende grad integreret med hinanden, så data ikke 

skal håndbæres fra det ene system til det andet. 

En af de store udfordringer i dag er mødet mellem den moderne, digitale verden og 

den gamle, ikke-digitale verden. Nogle gange er der ikke noget problem. F.eks. 

kan man printe ting ud af it-systemer. Det er sværere den anden vej: At få oplysninger 

på papir ind i det digitale univers - for ikke at tale om kontante penge, 

7

kpmg 

checks, girokort m.v. Men også her er der i stigende grad løsninger, f.eks. i form af 

scanningssystemer. 

Men verden bliver i stigende grad digital: Flere og flere har kontakt med pc'er på 

deres arbejde; flere og flere har dem hjemme; flere og flere er koblet op på internettet. 

En sidste trend skal nævnes: Vi står over for en tid med mangel på arbejdsressourcer: 

Flere ældre, færre unge osv. En af løsningerne på dette problem er "at gøre 

kolde hænder varme", dvs. frigøre menneskelige ressourcer ved at reducere antallet 

af administrative opgaver. Og betalingsforvaltning er et af de områder, hvor der i 

dag anvendes mange menneskelige ressourcer inden for den offentlige sektor. Vi 

vil i denne rapport også analysere, hvor mange ressourcer der potentielt kan frigøres 

ved at optimere betalingsforvaltningen. Her kan det være nyttigt at tænke på den 

omstillingsproces, der er pågået i den finansielle sektor gennem de sidste årtier. 

Vi ser altså denne rapport som et led i alle disse trends, som har pågået i årtier: Optimering 

af betalingsforvaltningen gennem digitalisering og systemintegration. 

Sluttelig kan man spørge, om det er relevant for den offentlige sektor 

2.1 Problemerne 

Det er nyttigt at stille helt skarpt på de ting, der - som udgangspunkt - skal elimineres 

mest muligt for at optimere betalingsforvaltningen. Eller: Hvad er problemerne 

egentlig? 

1 Kontanter. De er et problem, når de skal bæres til og fra banken, sorteres, 

passes på i kasser, bliver stjålet, tælles forkert op, når der skal hentes byttepenge, 

og ikke mindst fordi de er fysiske og skal håndteres af fysiske mennesker i 

kasser og ved skranker. 

2 Checks. Checks er også fysiske. De skal trykkes og eventuelt sendes med 

post. Det kræver porto og kuverter. Så skal de indløses, og for økonomimedarbejdere 

kan der være store ressourcer forbundet med at finde ud af, hvad en 

check skal dække. Når man udbetaler checks, skal man også holde øje med, 

om de hæves. Skal man henvende sig til modtageren, hvis den ikke hæves? 

Den, der modtager den, skal i banken og hæve den … hvis den altså ikke er 

blevet væk. Kan man så få en ny? Hvem skal man ringe til? 

3 Indbetalingskort. Indbetalingskort ("girokort") skal også trykkes og sendes, 

puttes i kuverter med porto på. Og modtageren skal huske dem; ikke få dem 

nederst i en bunke … osv. Nogle af dem skaber ikke de store problemer: Der 

er præcis afsender på, og et nummer fortæller præcist, hvem betalingen kommer 

fra, og hvad den angår. Hvis sådanne kort tastes manuelt ind, er det ret besværligt. 

Det er nemmere at scanne dem ind - det er billigere, men der er altid 

nogen, der ikke kan scannes eller fejlscannes. - Andre kort er der ikke oplysninger 

på, kun afsendernavn. Det kan være meget besværligt, og de skal under 

alle forhold behandles manuelt og af en økonomimedarbejder. - Andre kort 

igen rummer en masse oplysninger fra betaleren. Det er gerne kort fra virksomheder, 

hvor der skal afgives oplysninger som basis for betalingens størrelse 

(moms, forbrug af givne stoffer m.v.). Her er der rig mulighed for, at der går 

noget galt i indscanningen. Det betyder igen manuel behandling. 

8

kpmg 

4 Papirbreve. Rudekuverter er ikke kun opkrævninger. Det kan også være lønsedler 

og meddelelse om udbetaling. Men der er altid noget trykt i, og det koster 

penge at trykke, kuvertere og sende. Det kan også være besværligt at arkivere 

… og finde igen. Og der er sjældent backup. Det er også besværligt at 

søge oplysninger frem på tværs af breve. 

5 Dobbeltindtastninger. Oplysninger skal helst skrives/tastes én og kun én 

gang. Herefter skal de - ideelt set - kun opbevares, vedligeholdes, benyttes, 

sendes, kombineres m.v. Hvis oplysninger skal flyttes manuelt (tastes eller 

skrives igen) fra papir til digital form eller omvendt, fra papir til papir eller system 

til system, er det altid ressourcekrævende, og der opstår uvægerligt fejl. 

Disse fejl kan være mere eller mindre betydningsfulde. Nogle gange kræver 

det et stort arbejde at finde dem. Det er også en type arbejde, som mange ikke 

bryder sig meget om. 

6 Redundante registre. Hvis de samme oplysninger tastes ind flere gange, findes 

de også flere steder. Oplysninger, der findes flere steder og skal opdateres 

flere steder, er som udgangspunkt besværlige. Måske er det borgeren eller 

virksomheden, der skal afgive den samme oplysning mange forskellige steder 

7 Manglende machtning. Det er altid besværligt, når tingene ikke passer perfekt 

sammen. I betalingsverdenen er det, når man ikke præcist ved, hvem der 

betaler hvor meget og/eller for hvad, eller hvis oplysningerne er angivet i en 

form, der kun kan registreres af et menneske. "Betaling for Hans Hansens børnehave 

i juni" skrevet på et girokort skal læses af et menneske, og betalingen 

skal konteres på rette sted af et menneske. Det er det samme besvær, hvis et 

beløb overføres elektronisk, indbetales pr. check eller leveres i kontanter, og informationer 

mangler. 

8 Rykkere. Rykkere er naturligvis især et problem for den, der ikke har pengene. 

Men fra et administrativt perspektiv er de et problem for dem, der har penge, 

men glemmer at betale, idet man ofte skal betale gebyrer, nogle gange høje 

morarenter. Og det er et problem for dem, der skal rykke for pengene, hvad enten 

det sker pr. brev eller elektronisk, og hvad enten gebyrerne dækker omkostningerne 

eller ej. Under alle forhold kunne ressourcerne anvendes til noget 

bedre. 

9 Udvikling af ens systemer. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken 

to gange. Heller ikke betalingssystemer. Således er der ikke grund til, at 

det offentlige selvudvikler systemer, der allerede eksisterer, enten andre steder i 

den offentlige sektor eller i den private. 

10 Manglende systemintegration. En af grundene til, at der eksisterer manuelle 

rutiner, dobbeltindtastninger m.v., er, at de eksisterende systemer ikke er integrerede 

eller kan integreres med hinanden. Det skyldes igen, at systemerne ikke 

er udviklede ifølge fælles accepterede standarder. Det er et problem. 

11 Fakturaer. Det varierer, hvor lang tid det tager at få en faktura behandlet fra 

start til slut. Fakturaen, understøttende systemer, organisering, arbejdsgange 

m.v. Men under alle forhold kræver det en del ressourcer. Nogle kræver op til 

45 minutter. Og det er jo et problem - især hvis fakturaen lyder på 47 kr. 

12 Kontantkasser. Kontantkasser er ofte centrum for nogle af de betalingsformer, 

der er udpeget som problemer ovenfor: Kontanter og checks. De er således 

det fysiske udtryk for, at kontanter og checks kræver manuelle håndteringer. 

Hertil kommer, at der inden for en radius af få hundrede meter kan ligge 

en kontantkasse fra ToldSkat, kommunen og politiet - for ikke at nævne banken 

eller posthuset. 

9

kpmg 

Figur 2.1 

Betalingsrelationer mellem 

det offentlige og 

borgere/virksomheder 

Den offentlige sektor 

Myndighed a 

Myndighed b 

Myndighed c 

…… 

Myndighed N 

2.2 Løsningsmuligheder 

Hvad er det optimale forhold mellem den offentlige sektor og borgere/virksomheder, 

hvad angår betalingsforvaltning? 

Betalere og 

modtagere 

Borger k 

Borger l 

Virksomhed m 

Virksomhed k 

I dette afsnit fremstiller vi på et alment plan de løsningselementer, som er i spil, når 

det handler om betalingsformidling. Det er et forsøg på at afgrænse det univers, 

som løsningerne skal findes inden for. Det handler altså ikke om løsningsforslag. 

De kommer først til slut i rapporten. De løsningselementer og dimensioner, der 

fremstilles i dette afsnit, vil senere blive konkretiserede, analyserede og diskuteret i 

specifikke sammenhænge. 

2.2.1 Mellemstationer 

Man kan som et tankeeksperiment forestille sig en situation, hvor der kun er direkte 

relationer mellem de økonomiske aktører, og hvor de eneste betalingsmidler er kontanter. 

Det vil være en meget besværlig situation! Pengene er svære at transportere, 

opbevare sikkert, garantere ægtheden af m.v., og økonomiske transaktioner kan 

kun foregå ansigt til ansigt. Situationen er illustreret nedenfor. 

10

kpmg 

Figur 2.2 

Ingen mellemstationer 

Figur 2.3 

Udgangspunktet 


Myndighed a 

Myndighed b 

Myndighed c 

…… 

Myndighed N 


Myndighed a 

Myndighed b 

Myndighed c 

…… 

Myndighed N 

Betalere og 

modtagere 

Borger k 

Borger l 

Virksomhed m 

Virksomhed k 

Sådan ser nutidens betalingsverden heller ikke ud. Ind imellem aktørerne er skudt 

en række forskellige betalingsmidler, institutioner, processer og systemer - understøttet 

af mennesker, love, uddannelsessystemer, aftaler etc. Figuren nedenfor illustrerer, 

hvordan situationen er i dag, og hvordan løsningsmulighederne er helt abstrakt. 

Navision 

SKB 

KMD 

Post Danmark 

PBS 

Pengeinstitut z 

Lønservice 

DOIP'en 

Pengeinstitut y 

LetLøn 

Betalere og 

modtagere 

Borger k 

Borger l 

Virksomhed m 

Virksomhed k 

Basalt handler denne rapport om forholdet mellem det offentlige og borgere/virksomheder. 

Den væsentligste udveksling mellem parterne er (i bred forstand) services, 

men det skal der betales for - på den ene eller anden måde. Som figuren 

ovenfor illustrerer, foregår de fleste af betalingstransaktionerne ikke direkte mellem 

11

kpmg 

Finansministeriets 

lovudkast 

de to parter: Det offentlige og borgere/virksomheder. For det meste foregår transaktionerne 

via én eller flere mellemstationer. I området mellem det offentlige og 

borgere/virksomheder kan man identificere flere entiteter: 

1 Betalingsmidler. Der eksisterer flere slags betalingsmidler: Penge, checks, 

kontokort, girokort m.v. 

2 Processer. Betalingsmidlerne indgår i forskellige typer af arbejdsprocesser. 

De har forskellig karakter med hensyn til ressourceforbrug og også med antal af 

aktører, de kommer i berøring med, m.v. 

3 Systemer. Mange af processerne understøttes af hjælpemidler og systemer: 

Kasseapparater, bogføringsbøger, it-økonomisystemer, portaler m.v. 

4 Institutioner. Processer og systemer understøttes af organisatoriske enheder: 

Pengeinstitutter, systemleverandører, servicebureauer, PBS, Post Danmark m.v. 

Som det er fremgået, er baggrunden for denne rapport grundspørgsmålet, om ressourcekrævende 

betalingstransaktioner (kontanter, checks, girokort m.v.) kan erstattes 

af andre og mere optimale transaktioner. Nøglen hertil ligger især i overvejelser 

om, hvorvidt der eksisterer bedre systemer end de eksisterende; om de eksisterende 

systemer kan udnyttes bedre; om der med fordel kan etableres nye systemer; om der 

skal nye institutionelle aktører på banen; om der skal skabes nye mellemstationer; 

om opgavefordelingen mellem de eksisterende aktører og systemer er optimal osv. 

På det mere abstrakte plan er spørgsmålet, hvordan man kan omrokere på midterfeltet 

i figuren ovenfor med hensyn til betalingsmidler, processer, institutioner og aktører, 

herunder om det giver anledning til ny adfærd, andre opgaver m.v. til de basale 

aktører: Det offentlige og borgere/virksomheder. 

2.2.2 Løsningsforslag 

Baggrunden for denne rapport er Finansministeriets overvejelser om, hvordan betalingsforvaltningen 

i det offentlige kan understøttes. Resultatet af Finansministeriets 

overvejelser foreligger i form af et lovudkast. Vor rapport skal især ses som en analyse 

af, (1) hvilke muligheder for at frigøre ressourcer en implementering af Finansministeriets 

lovudkast vil medføre, og (2) om Finansministeriets lovudkast med 

fordel kan præciseres, modificeres, udbygges med andre initiativer m.v. 

Finansministeriets lovudkast skal ses som en fortsættelse af OBS-loven eller loven 

om én afregningskonto, der blev vedtaget december 2002. 

I det følgende refererer vi kort grundtankerne i Finansministeriets lovudkast, som 

det foreligger i skrivende stund. Vi refererer dog kun de dele, der handler om selve 

optimeringen, mens alle de juridiske aspekter og detaljer er udeladt. 

1 Vision. Forslagets vision er, at alle betalingstransaktioner og dertil hørende informationer 

mellem det offentlige (stat, amter, kommuner) og borgere/virksomheder 

bliver fuldelektronisk set fra det offentliges side. Borgere/virksomheder 

skal på sin side have valgfrihed, herunder til at omsætte udbetalinger i 

kontanter, få betalingsinformation på papir m.v. 

2 Konto til alle (NemKonto). Det centrale element i lovudkastet er, at alle borgere 

og virksomheder skal have en konto i et pengeinstitut, som det offentlige 

kan udbetale penge til. Den kaldes en NemKonto. Det kan være en eksisteren- 

12

kpmg 

de konto, en speciel konto oprettet til formålet eller flere forskellige konti. Offentlige 

myndigheder skal ikke have en NemKonto, idet de er underlagt regler 

om OBS-konto og SKB. 

3 Register. Der skal oprettes et simpelt register over, hvilke borgere/virksomheder 

der har hvilke NemKonti, hvor kontonumre og CPR/CVR-numre kobles 

sammen. Dette register er en simpel "switch", der fortæller, at udbetaling til 

Jens Jensen (121221-1221) skal ske til konto nr. xx i bank y. 

4 Systemansvarlig. Registret skal administreres af en "systemansvarlig". Den 

systemansvarlige skal holde systemets infrastruktur up-to-date, sørge for, at aktører 

kan oprettes, nedlægges og ændres m.v. 

5 Kun udbetalinger. NemKontoen vedrører kun udbetalinger fra det offentlige 

og ikke borgeres/virksomheders indbetalinger til det offentlige. Til gengæld er 

det alle udbetalinger, der kan ske konto-til-konto. 

6 Fælles kasser. I dag er der en lang række kontantkasser hos offentlige myndigheder. 

De er i kommuner, hos politiet, hos domstolene, ToldSkats regionskontorer 

m.v. Ifølge lovudkastet skal disse kasser begrænses mest muligt og 

eventuelt afskaffes. Hvis der er betalinger, som optimalt og under hensyn til 

borgerne og virksomhederne skal afvikles i en kontantkasse, foreslås det at ske 

i fælles regionale kontantkasser, som kan tage sig af både ind- og udbetalinger, 

herunder håndtere kontanter og checks. De kan eventuelt også varetage praktiske 

forhold: Udstede erklæringer, udlevere effekter (f.eks. nummerplader, pas, 

attester m.v. ), men de skal ikke forestå sagsbehandling. Ideen bag er, at der 

kan opnås stordriftsfordele. Den fælles kasse kan enten drives af offentlige eller 

private aktører. 

7 Optimal betalingsformidling. Finansministeren kan opstille retningslinjer for 

optimal betalingsforvaltning. Betalingsforvaltning forstås bredt som indeholdende 

f.eks. ordreafgivelse, bogføring, informationsafgivelse og -modtagelse, 

rykkerskrivelse og restancer. Reglerne omfatter også betalinger mellem offentlige 

myndigheder. Det foreslås, at finansministeren kan fastsætte minimumsstandarder. 

Det er ikke et forslag om, at al transaktion mellem det offentlige og 

borgere/virksomheder skal være elektronisk. Der kan benyttes løsninger, der 

omdanner papir til digital information. 

Finansministeriet skønner, at der er 4,3 mio. skattepligtige borgere over 18 år, og at 

højst 53.000 ikke har en konto i et pengeinstitut, svarende til 1,3%. 

Det er denne rapports primære opgave at analysere, i hvilket omfang der kan skabes 

øget råderum i den offentlige sektor ved at realisere optimeringspotentialet i de forslag, 

der fremgår ovenfor. 

At der i dag findes løsninger i pengeinstitutsektoren, der langt hen ad vejen understøtter 

Finansministeriets krav, fremgår af figur 2.4 nedenfor, der skematisk viser en 

løsning karakteriseret ved: 

1 Fuldelektronisk transaktion fra det offentlige. Betalingstransaktioner fra og 

til det offentlige er fuldelektroniske. Betalinger vil udelukkende være konto-tilkonto-transaktioner, 

og relaterede informationer vil være digitale. 

2 Valgfrihed for borgere/virksomheder. Relationen mellem borger/virksomhed 

og pengeinstitut vil være præget af valgfrihed i flere dimensioner. For det 

første vil borgeren/virksomheden frit kunne vælge, hvilket institut man ønsker 

som formidlingsled til det offentlige, så længe pengeinstituttet er koblet til det 

13

kpmg 

Figur 2.4 

Pengeinstitutmodellen 

Fordele 


Myndighed a 

Myndighed b 

Myndighed c 

…… 

Myndighed N 

centrale formidlingscenter. For det andet kan borgeren/virksomheden aftale, 

hvordan transaktionerne skal foregå til pengeinstituttet: Baseret på papirbåren 

information eller elektronisk information, homebanking eller girokort osv. osv. 

Fuldelektronisk 

betaling og information 

2.2.3 Fælles løsninger 

Formidlingscenter 

Kontoregister 

Arkiv 

…… 

Bankverdenen 

Pengeinstitut x 

Pengeinstitut y 

Pengeinstitut z 

… 

Pengeinstitut N 

Papir 

K2K 

Girokort 

….. 

Kontanter 

Check 

Betalere og 

modtagere 

Borger k 

Borger l 

Virksomhed m 

Virksomhed k 

Lovudkastet handler om mulige omorganiseringer af det økonomiske grænseland 

mellem det offentlige og borgere/virksomheder knyttet til nye processer, nye betalingsformer, 

nye systemer og nye fælles organiseringer. 

Inden for det offentlige vinder de fælles løsninger frem som modbevægelse til årtiers 

decentralisering, men uden at ende i gammeldags centralisering. De er samlet 

opgaveløsning under decentral kontrol. 

Der er en lang række fordele ved fælles løsninger: 

1 Stordrift. Ofte løses opgaver mest optimalt med et stort volumen. Man kan 

bl.a. foretage kapacitetsudjævninger (minimere flaskehalse og lediggang). 

2 Professionalisering. Opgaveløsningen kan professionaliseres, idet man samler 

opgaver med fælles træk, mennesker med samme slags uddannelse, ensartet viden 

og erfaring. 

3 Teknologiudnyttelse. Ofte kan større enheder bedre nyttiggøre nye teknologiske 

udviklinger, som enten ikke passer til eller er for dyre for mindre enheder. 

4 Standardisering. Effekten ved fællesskaberne er også baseret på standarder: 

Et fællesskab betjener sig af samme entiteter eller entiteter, der kan integreres 

(fælles møntenhed, fælles systemer, fælles regler, gensidige aftaler m.v.). 

5 Udvidet service. En af effekterne af ovenstående kan være bedre service: 

Længere åbningstider, nye funktioner m.v. 

6 Udviklingsmuligheder. Nogle fælles løsninger kan have en størrelse, så de 

kan bidrage til produkt-/serviceudviklinger. 

14

kpmg 

Øget arbejdsdeling 

Eksisterende fælles 

løsninger 

Fællesskaber kan ses som udtryk for en mere udbygget og kompleks arbejdsdeling. 

Fælles organisationer får noget som en kerneopgave og kan derved optimere deres 

varetagelse i form af teknologisk udvikling, optimering af arbejdsprocesser, bedre 

uddannelse m.v. 

Penge- og betalingsverdenen er allerede rig på fælles løsninger. Man kan også sige 

det sådan, at to parter, der har et økonomisk mellemværende, oftest opererer via en 

fælles mellemstation. Følgende er kendte eksempler: 

1 PBS. Pengeinstitutterne i Danmark har et udstrakt servicefællesskab i form af 

PBS. PBS kan ses som en kolossal mellemstation, en "switch" mellem kunder 

og pengeinstitutter, som formidler ind- og udbetalinger i elektronisk form. 

2 Lønservicebureauer m.v. Mange organisationer er for små til at have en intern 

lønadministration, eller en mængde organisationer har så fælles lønforhold, 

at det er værd at finde fælles løsninger. Derfor samles opgaverne i eksterne 

fællesskaber: Lønservicebureauer. Der kan være tale om egentlige lønbureauer, 

men opgaven løses også af f.eks. revisorer og banker. 

3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt ToldSkat har skabt LetLøn for at lette tilværelsen 

for virksomheder. Via dette kan virksomheder indberette samlet til en 

række myndigheder (ToldSkat, ATP, Feriekonto, Danmarks Statistik). 

4 KMD. KMD ejes af KL og ARF og er et it-fællesskab, der gør, at hver kommune 

ikke skal opfinde de samme løsninger til administration af kommunale 

opgaver. Via dette fællesskab både udvikles og drives løsninger, som hver enkelt 

kommune ikke vil kunne udvikle alene. 

Betalingsverdenen er altså allerede befolket med fællesskaber, fælles mellemstationer, 

løsninger og systemer, og de har udviklet sig i takt med kundernes behov, den 

teknologiske udvikling m.v. Derfor er det naturligt at søge nye veje for fælles løsninger 

i en tid, hvor digitale løsninger i stigende grad bliver mulige. 

2.2.4 Løsningselementer 

Nedenfor opregner vi en lang række elementer, som vil kunne indgå i vore løsninger 

og anbefalinger i kapitel 5. På dette sted tegner de som sagt blot det forestillingsunivers, 

inden for hvilket løsningerne skal findes. 

1 Alle myndigheder. Løsningerne skal - så vidt muligt - omfatte alle dele af den 

offentlige sektor: Stat, amter og kommuner. 

2 Kun elektronisk transaktion for de enkelte myndigheder. Alle myndigheder 

skal - så vidt muligt - slippe for at håndtere girokort, kontanter og checks. I 

stedet vil alle betalingstransaktioner ind og ud af det offentlige være konto-tilkonto-overførsler. 

3 Automatisk. Betalingstransaktioner skal i så høj grad som muligt foregå automatisk, 

dvs. uberørt af menneskehånd. Der er - optimalt set - oftest behov for 

ganske få menneskelige aktiviteter vedrørende en betalingstransaktion. Når de 

alligevel forekommer, skyldes det især uhensigtsmæssige systemer, suboptimal 

anvendelse af eksisterende systemer, mulighed for fejlgenerering m.v. 

4 Fejleliminering. Fejl skal minimeres, dvs. fejl ved indtastninger, indscanninger, 

informationsafgivelse m.v. 

15

kpmg 

5 Koordination. Løsninger skal så vidt muligt anvendes inden for de organisatoriske 

felter, der gør dem optimale. En række systemer muliggør optimale 

løsninger, men lider skibbrud på, at det kun er en eller få parter, der anvender 

dem. Nogle gange skal der en kritisk masse til, for at man oplever et "take-off" 

og optimeringsgennembrud. 

6 Ensartethed. En integreret og optimal betalingsforvaltning forudsætter størst 

mulig ensartethed i betalingsregler og -principper. 

7 Elektronisk faktura. Med til det elektroniske betalingsunivers hører også, at 

det offentlige kun modtager elektroniske fakturaer fra leverandører, og at betalingen 

sker fuldt elektronisk. Hvis de eksisterende papirfakturaer skal elimineres, 

er der behov for forskellige former for E-faktura-systemer, scanningssystemer 

i forhold til fakturaer m.v. 

8 Information. Al betalingsrelateret information til og fra det offentlige er elektronisk. 

Det sparer ressourcer i form af papir, print, kuverter, kuvertering og 

porto, men det er også hurtigere og minimerer risiko for fejl. - Hvis dette skal 

realiseres, skal informationer formidles via elektroniske systemer, det være sig 

økonomisystemer, betalingssystemer, e-post-systemer m.v., og det kan være 

nødvendigt med scanningssystemer på inputsiden. 

9 Fuldmatchet betalingsinformation. På det snævre informationsområde, der 

handler om elementær betalingsinformation (hvem er afsender, angående hvad 

m.v.), skal der opnås et optimalt sammenfald mellem afsenders informationsafgivelse 

og modtagers informationsbehov, således at der ikke skal anvendes ressourcekrævende 

arbejdsprocesser på at få konteret indbetalinger. 

10 Valgfrihed for borgere. Enhver tænkelig løsning skal kunne håndtere, at der 

er både borgere og virksomheder, som ikke er digitaliserede. Det skal med andre 

ord ikke være en forudsætning, at borgere eller virksomheder skal have itudstyr 

eller givne it-systemer. Borgere og virksomheder skal fortsat kunne 

modtage informationer fra det offentlige på papir, kunne betale med kontanter, 

kunne fremsende en faktura i papirformat, afgive oplysninger om moms på papir 

osv. 

11 Forenklinger. Løsningerne må gerne medføre administrative lettelser, forenklinger 

m.v. for erhvervsliv og borgere. 

12 Rykkere. For sene indbetalinger, opfulgt af rykkere og eventuelt restanceinddrivning 

skal minimeres mest muligt. I hvert fald skal de rykkere elimineres, 

som bunder i ikke-økonomiske forhold (tankeløshed, travlhed m.v.). 

13 Fælles kasser. Man kunne specifikt forestille sig en fælles klassefunktion på 

tværs af den offentlige sektors hovedsektorer og myndigheder. 

14 Konkurrence. Ofte forbinder man fænomenerne optimering og konkurrence 

med hinanden. Det er derfor naturligt at overveje løsninger, hvor der kan skabes 

konkurrence mellem aktører og løsninger. Eventuelt kan det være nye 

markeder, der opstår - hvad der ikke vil være unaturligt, hvis hele eller store dele 

af den offentlige sektor konkurrenceudsætter dele af sin traditionelle opgaveportefølje 

inden for betalingsforvaltning. 

15 Udlicitering. En stringent måde at skabe konkurrence på er via udlicitering, 

som inden for den offentlige sektor til stadighed får større udbredelse. Her kan 

eksisterende offentlige løsninger også sammenlignes med den private sektors 

løsninger i form af kontrolbud. 

16

kpmg 

Løsningerne er ikke nok 

Hvorfor? 

16 Snitflade offentlig-privat. Generelt kan man sige, at ved nye løsninger stilles 

også den præcise snitflade og arbejdsdeling mellem offentlige og private aktører 

til debat. I projektet sættes fokus på pengeinstitutsektorens løsninger med 

henblik på, om en mere systematisk anvendelse kan bidrage til optimering af 

den offentlige sektors betalingsforvaltning. Således kan man f.eks. fremføre, at 

pengeinstitutsektoren præcist er den sektor, som har gjort betalingstransaktioner 

til sin kerneopgave - i modsætning til den offentlige sektor, for hvem det er en 

periferiopgave. I lyset af det ovenfor anførte vil det være vigtigt, at sektoren 

inddrages på en måde, hvor der skabes (yderligere) konkurrence og ikke et nyt 

koncept. 

17 Standarder. På det tekniske område skal der sikres størst mulig anvendelse af 

standarder (XML m.v.), hvorved integrationsmulighederne øges. 

18 Integration. Generelt er tidens optimeringer bundet til integration. Ordet integration 

knytter sig traditionelt mest til systemer, men også organisatorisk er 

der fokus på stordriftsfordele via servicefællesskaber, at organisatoriske komplekser 

foretager arbejdsdelinger mellem sig (koncerntankegang, sygehusvæsenets 

funktionsdelinger m.v.) osv. Integration er derfor en samlet betegnelse for, 

at opgaverne bliver set i stadig større perspektiver, og at der derfor viser sig nye 

løsninger. Inden for økonomiverdenen ses der generelt en tendens mod integrerede 

systemer, at virksomheder bindes sammen på tværs af juridiske skel, at leverandører, 

kunder og banker kobles tættere sammen. Et eksempel er dannelse 

af servicefællesskaber. De eksisterer allerede i mange former på betalingsformidlingsområdet, 

og måske er flere hensigtsmæssige. Man kunne forestille sig 

fælles udsendelse af materialer, flere fælles systemer, mere anvendelse af eksisterende 

fælles systemer m.v. 

19 Sikkerhed. På systemsiden er især sikkerhedsaspektet væsentligt, idet betalingssystemer 

af natur skal være optimalt sikrede, og dette i desto højere grad, 

som de integreres. 

2.2.5 Tiltag 

En ting er, at de optimale løsninger allerede eksisterer, men de indfører ikke sig 

selv! Derfor er det ikke tilstrækkeligt at kunne pege på, at der eksisterer mere optimale 

betalingssystemer end dem, der primært anvendes i dag. De optimale systemer 

er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at aktualisere et øget offentligt 

råderum. Derfor er det nødvendigt at tilføje overvejelser over, hvilke tiltag 

der skal gøres for at bringe den optimale betalingsformidling til verden. 

Grunden til, at systemer ikke "automatisk" anvendes optimalt, er ikke simpel. Hvis 

det var tilfældet, var det let at undgå og let at løse, når det forekom. Nedenfor nævner 

vi blot nogle af de problemer, der forekommer at være relevante inden for betalingsforvaltning: 

1 Underudnyttelse af it-systemer. Det er et generelt problem, at it-systemer 

underudnyttes og derved ikke bidrager tilstrækkeligt til at skabe øget offentligt 

råderum. Det skyldes f.eks., at produktivitetsforøgelser omsættes i kvalitetsforbedringer, 

eller at der slet ikke opstår ekstra råderum, fordi der ikke samtidig 

med teknologiens indførelse ændres på de organisatoriske variabler (arbejdsgange, 

organisatoriske strukturer, opgavefordeling m.v.). 

2 Manglende koordination. Mange systemer skaber først øget råderum, når en 

flerhed af aktører anvender systemet, eller når en række aktører går sammen om 

et system. Denne koordination er det ofte svært at opnå i situationer, hvor aktø- 

17

kpmg 

Former for initiativer 

rerne udgøres af sidestillede organisatoriske enheder uden et hierarkisk centrum. 

I disse situationer vil aktørerne ofte vælge løsninger, der på mikroniveau 

er rationelle, men på makroniveau irrationelle. 

3 Optimering. Et beslægtet fænomen er, at optimering ofte udebliver, fordi der 

ikke er den fornødne stordrift. I ukoordinerede systemer vil organisatoriske 

processer ofte modvirke forsøg på at finde fælles løsninger. 

4 Driftsorientering. Mange økonomifunktioner er i sin natur driftsorienterede 

og fokuserede på sikkerhed, stabilitet, robuste rutiner m.v. 

Nedenfor opremser vi en række initiativformer, der kan være relevante, når man vil 

bringe sig fra én udgangsposition til en fremtidig, mere optimal situation. Det er 

bl.a. med afsæt i disse former for tiltag, at vi i kapitel 5 vil foretage korte diskussioner 

af, hvad man med udbytte kan gøre. Desuden er tiltagsarsenalet nedenfor ikke 

en enten/eller-liste, idet man oftest vil kombinere typer af tiltag: 

1 Information. En af de mildeste former for påvirkning er oplysning og information. 

Den er nem, billig og er gerne vellidt hos dem, man søger at påvirke, 

idet påvirkningen er meget svag og efterlader målgruppen med fuld valgfrihed. 

Man kan ikke altid regne med stor effekt. Effekten er størst, hvis det handler 

om forhold, hvor målgruppen med sin fornuft kan indse, at en given adfærd er 

hensigtsmæssig, og når der ikke ligger andre hindringer i vejen end mangel på 

viden. Disse betingelser er sjældent til stede, information må oftest anvendes i 

kombination med andre tiltag. 

Vedrørende betalingsforvaltning må man grundlæggende spørge, om det er 

manglende viden, der gør, at betalingsforvaltningen i det offentlige ikke er mere 

optimal? 

2 Koordination. Nogle gange er koordination eller erfaringsudveksling problemet. 

I så fald kan der oprettes tværgående arbejdsgrupper, udvalg m.v. Der er 

igen tale om et mildt tiltag, som forudsætter stor åbenhed, motivation, samarbejdsvilje 

m.v. hos de deltagende parter. I fraværet heraf skabes der ingen eller 

suboptimale løsninger. Ofte er det umuligt at opnå tilstrækkelig koordination 

af frivillighedens vej. 

3 Monitorering. Det er til tider muligt at understøtte en udvikling ved at foretage 

en systematisk monitorering af et område over tid. Det kan bl.a. danne basis 

for andre tiltag (hvis udviklingen er utilfredsstillende), men ellers kan information 

om fremskridt nogle steder fremskynde udvikling andre steder. - Det rejser 

spørgsmålet om, hvorvidt den offentlige sektors betalingsforvaltning er tilstrækkelig 

optimal i dag, og om udviklingen kan fremmes ved en større gennemsigtighed. 

4 Incitamenter. Anvendelse af incitamenter - hyppigst økonomiske - kan virke 

stærkt, hvis de har en tilstrækkelig størrelse og ikke står over for meget store 

barrierer Der kan være tale om præmier, bonus, gebyrer m.v. Ofte virker økonomiske 

incitamenter stærkere på individniveau end på organisatoriske niveauer. 

Dette skyldes bl.a., at hvad der er godt for individer og for organisationer, 

ikke altid er det samme. 

5 Markedsstrategi. Det er en kendt strategi fra det offentliges side at afstå fra 

selv at udvikle løsninger, men i stedet lade "markedet" gøre det, i det omfang 

der viser sig et (købedygtigt) behov. Denne strategi kan være yderst effektiv, 

men forudsætter især, at "markedet" kan være sikker på behovets eksistens, og 

at det skal opfyldes af private aktører i fri konkurrence. Eksplicitte udliciteringer 

opfattes som troværdige signaler. 

18

kpmg 

6 Privatretlige aftaler. Relationer kan skabes og stabiliseres via aftaler. Der 

eksisterer allerede en række aftaler mellem den offentlige sektor og f.eks. pengeinstitutterne. 

Denne vej kunne måske betrædes yderligere. Aftaler er anvendelige, 

når der er opnået enighed om et forhold, og når begge parter har en erkendt 

interesse i et samarbejde. 

7 Offentligretlig regulering. Nogle gange er udstedelser af love og regler hensigtsmæssigt. 

Denne form for tiltag er hensigtsmæssig, bl.a. når fælles fodslag 

er en afgørende betingelse for, at givne virkninger opnås. Det er også hensigtsmæssig, 

når irrationelle faktorer står i vejen for løsninger til almenvellets 

bedste, eller når mindre betydningsfulde enkeltinteresser overskygger vigtigere 

almeninteresser. 

Disse og andre initiativer vil blive overvejet i kapitel 5. Det er dog ikke denne type 

overvejelser, der er centrale i vor undersøgelse. 

2.3 Fordelene 

Før vi går i gang med de konkrete analyser, kan det være værdifuldt med et overblik 

over de mulige fordele ved en optimering af betalingsforvaltningen. Hvis man anskuer 

det ud fra hovedaktørernes synsvinkel (det offentlige, virksomheder og borgere), 

kan nogle af fordelene illustreres med figuren nedenfor, hvor der indgår både 

direkte og afledte virkninger. 

19

kpmg 

Figur 2.5 

Fordele ved at optimere 

betalingsforvaltningen 

Direkte virkninger 

Afledte virkninger 

Bedre it-kompetencer 


Bedre image 

Bedre økonomisk styring 

Fokus på kerneopgaver 

Mindsket restanceforvaltning 

Øget råderum 

(reduceret arkiveringsbehov 

porto, trykning, gebyrer …..) 

Bedre service 

Færre rykkere 

Borgere Virksomheder 

Øget konkurrenceevne 

I figurens centrum skabes der øget råderum, og alle aktører vil kunne få glæde heraf. 

Det øgede råderum vil naturligvis kunne udmøntes på forskellige måder, og det 

offentlige vil umiddelbart kunne opnå de største fordele, idet det er den offentlige 

sektor, der i dag bærer de største omkostninger ved suboptimale betalingsformer. 

Men dele af det vil f.eks. kunne tilbageføres til de parter (borgere/virksomheder), 

der medvirker til at skabe det yderligere råderum. 

Både borgere og virksomheder vil også kunne opnå bedre service fra det offentlige 

vedrørende betaling, idet betalinger og informationer kan formidles hurtigere digitalt 

end ikke-digitalt. Man vil f.eks. også kunne undgå "glemsomhedsrykkere" og 

morarenter, hvad der fra det offentliges vinkel optræder som mindre restanceadministration. 

Ud over de direkte virkninger af en optimal betalingsforvaltning vil der kunne være 

afledte virkninger. Her skal blot nævnes nogle få. For virksomhederne kan der også 

opnås øget råderum ved øget digitalisering, og igen kan det frigøre ressourcer til 

andre formål. En digitalisering i forhold til det offentlige kan også formodes at være 

banebryder for mere digitale relationer virksomhederne imellem, og det kan 

eventuelt få danske virksomheder som mere attraktive samarbejdspartnere på udenlandske 

markeder. 

På borgersiden kunne man forestille sig, at digitalisering af betalingsforvaltningen 

vil bidrage til yderligere opbygning af it-kompetencer i dele af befolkningen og i 

20

kpmg 

det hele taget en mere it-åben kultur - om end det muligvis især vil være en opbygning 

hos den del af befolkningen, der allerede er digitaliseret. 

At det offentlige markant indtræder i rollen som drivkraft, hvad angår digitalisering, 

vil desuden kunne bidrage til billedet af den offentlige sektor som værende moderne, 

udviklingsorienteret m.v. Internt i den offentlige sektor vil optimeringerne kunne 

eliminere opgaver, som ikke altid opleves som værende udviklende og berigende 

af de ansatte. 

21

kpmg 

Formål 

Disposition 

3. Systemer 

Dette kapitel handler om de eksisterende betalingsløsninger og -systemer. Hvilke 

løsninger og systemer eksisterer i dag - både i og uden for den offentlige sektor? 

Hvilke funktioner har de? I hvilken grad anvendes pengeinstitutternes løsninger af 

den offentlige sektor? Hvilke nye løsninger og systemer er under opbygning og 

indkøring? 

Kapitlet har til formål at beskrive betalingsløsninger og -systemer, deres anvendelse, 

sammenhænge m.v., så vi i kapitel 5 kan foreslå løsninger med afsæt i eksisterende 

systemer. Der er specielt fokus på pengeinstitutsektorens løsninger af hensyn 

til at afklare, om det offentlige i højere grad kan optimere sin betalingsforvaltning 

via udnyttelse af sektorens eksisterende systemer. 

Kapitlet beskriver indledningsvis (afsnit 3.1) de væsentligste betalingssystemer inden 

for de institutionelle hovedsektorer: Staten (systemer i regi af Økonomistyrelsen), 

kommunerne og pengeinstitutsektoren. Herefter - fra afsnit 3.2 og frem - 

er kapitlet disponeret efter funktionaliteten forbundet med betalingstransaktionerne, 

og der er derfor følgende afsnit: 

• Indbetaling. I dette afsnit beskriver vi, hvilke betalingsløsninger den offentlige 

sektor aktuelt anvender eller potentielt kan anvende, når den modtager penge 

fra borgere, virksomheder eller andre offentlige myndigheder. Vi beskriver 

her indbetalingskort (giro/FIK), BetalingsService, LeverandørService, betalingskort 

og E-dankort. 

• Udbetaling. Udbetaling af penge fra det offentlige til borgere, virksomheder 

og andre offentlige myndigheder kan ske via forskellige betalingsmedier. Vi 

beskriver konto-til-konto-udbetalinger, Overførsels- og InformationsService, 

betalingskort og E-dankort. 

• Information og betalingsforvaltning. Til en række betalingstransaktioner er 

der knyttet flere informationer end dem, der skal til for at identificere parterne. 

Det drejer sig om breve, der er snævert knyttet til betalingen: Advis, afgørelsesbreve, 

rykkerskrivelser og lignende. Et afsnit ser på disse, og her drejer det 

sig især om e-Boks og Post Danmarks kommende løsning eKommunikation. 

22

kpmg 

Statens betalinger 

Jyske Netbank Erhverv 

SKB og Navision Stat 

Formål med SKB 

Individuelle konti 

• Fakturering og registrering. Endelig ser et afsnit på løsninger for elektronisk 

ordreafgivelse og fakturering og hermed de systemer, der håndterer privatretlige 

transaktioner. Det vil sige, når det offentlige køber varer og tjenesteydelser 

fra private aktører eller andre offentlige instanser eller (mere sjældent) leverer 

diverse ydelser til eksterne parter. Det drejer sig om systemer, der kan automatisere 

indkøbsprocessen fra ordreafgivelse, køb og leverance til betalingsanvisning. 

Kapitlet afrundes med en opsummering af betalings- og informationsmulighederne 

forbundet med de væsentligste systemer inden for det offentlige. 

3.1 Sektorer 

I dette afsnit beskriver vi de systemmæssige hovedtræk i hver af de institutionelle 

sektorer: Staten (systemer i regi af Økonomistyrelsen), kommuner/amter og pengeinstitutsektoren. 

Formålet er at give et overblik over de væsentligste systemer, 

før funktionaliteten beskrives for eksisterende betalings- og informationssystemer. 

Beskrivelsen er fokuseret på de væsentligste operatører inden for de forskellige sektorer 

og udgør ikke en fyldestgørende beskrivelse af alle systemer. 

3.1.1 Systemer i regi af Økonomistyrelsen (staten) 

De statslige betalinger styres i dag centralt af Økonomistyrelsen under Finansministeriet. 

Det sker via SKB. For staten omfatter SKB såvel offentligretlige som 

privatretlige betalinger. 

Statens KoncernBetalinger 

Økonomistyrelsen indgik den 1. marts 2001 kontrakt med Jyske Bank om det fælles 

betalingsformidlingssystem, som hedder Statens KoncernBetalinger (SKB). Alle 

statsinstitutioner har - i henhold til bekendtgørelsen om statens regnskabsvæsen 

m.v. - pligt til at anvende SKB-systemet til alle ind- og udbetalinger. 

SKB er bygget på Jyske Banks standardbetalingsformidlingssystem, Jyske Netbank 

Erhverv (JNE). Udgangspunktet for SKB er, at standardfunktionaliteten i Jyske 

Netbank er bibeholdt, dvs. at Jyske Banks betalingsformidlingsløsninger for erhvervskunder 

er fundamentet for løsningen. Økonomistyrelsens specialkrav til anvendelsen 

af løsningen er herefter implementeret som tilpasninger til brugergrænseflade 

og funktionalitet i JNE. 

Som en del af SKB-løsningen skal anvendes Navision Stat som økonomisystem, da 

dette system er tilpasset, således at det kan integreres direkte med Jyske Netbank. 

Det er muligt at anvende SKB uden at anvende Navision Stat som økonomisystem, 

men i så fald kræves en særlig dispensation fra Økonomistyrelsen. 

Formålet med at indføre SKB var at mindske udgifterne til statens ind- og udbetalinger. 

Gevinsten opnås bl.a. ved lavere transaktionsomkostninger som følge af 

koncentrationen af alle statslige betalinger via samme leverandør og ved en favorabel 

aftale for staten om valørdage. Det er hensigten med SKB, at der anvendes digitale 

betalingsløsninger, men der findes ikke noget krav om at anvende f.eks. konto-til-konto-overførsel 

frem for at foretage en checkudbetaling. 

I SKB er alle statsinstitutioner oprettet som organisatoriske enheder med individuelle 

bankkonti. Alle konti ejes af Økonomistyrelsen, som giver de enkelte institutio- 

23

kpmg 

Funktionalitet i SKB 

Status SKB 

Anvendelse 

Betalingsformidling 

ner adgang til SKB med fuldmagt til at disponere over bestemte konti. Saldoen på 

den enkelte konto repræsenterer en mellemregning mellem Økonomistyrelsen og 

den institution, der har fået fuldmagt til den pågældende konto, dvs. at SKB kan opfattes 

som en selvstændig bogføringscentral. 

Ud over konto- og saldofunktionalitet understøtter SKB en række forskellige betalingsmedier 

til ind- og udbetalinger. SKG muliggør altså optimale betalingstransaktioner, 

men understøtter samtidig de betalingsformer, der er suboptimale, og som 

denne undersøgelse søger at eliminere. 

På trods af intentioner om at afvikle alle statslige betalinger via SKB er den nuværende 

status, at kun udbetalinger gennemføres i SKB. Udfordringerne med at få 

indbetalingerne henlagt til SKB hænger primært sammen med ToldSkat, som står 

for størstedelen af de statslige indbetalinger. ToldSkat har som følge af eksisterende 

aftaler med BG Bank (Girobank) omkring bl.a. giroindbetalingsløsninger med 

angivelsesfunktionalitet ikke ønsket at overgå til SKB. 

Navision Stat 

Navision Stat er en videreudvikling af økonomisystemet Navision Financials, der 

udbydes af Microsoft. Navision Stat er opbygget af moduler, hvor et modul afgrænser 

funktionaliteten inden for et procesområde. Eksisterende moduler i Navision 

Stat inkluderer finansmodulerne Finans, Køb og Salg samt ressourcemodulerne 

Ressourcer, Lager, Personale m.v. 

Navision Stat er tilrettet af Økonomistyrelsen for at indbygge grænseflader til de 

centrale økonomisystemer i Økonomistyrelsen og for at sikre, at systemet er tilpasset 

de særlige forhold, der gælder for den statslige økonomistyring. 

Navision Stat blev indført i 2001 som erstatning for Statens Centrale Regnskabssystem 

(SCR). Systemet anvendes af alle statslige institutioner, medmindre der er 

givet særlig dispensation til at anvende andre systemer. Navision Stat installeres og 

drives lokalt af den enkelte institution. Navision Stat er medio 2003 implementeret 

i 310 statslige institutioner. 

Ind- og udbetalinger i Navision Stat sker gennem Statens KoncernBetalinger, jf. 

nedenfor. Betalingsafviklingen sker ved, at der dannes et betalingsforslag i Navision 

Stat, som efterfølgende overføres til betalingsafvikling i SKB. Tilslutningen til 

SKB sker via en opkobling til Jyske Netbank Erhverv, hvor der oprettes nødvendige 

konti i SKB til betalingsafvikling. 

ToldSkat 

Flere statslige myndigheder har særlige forvaltningssystemer, som understøtter deres 

betaling. ToldSkats systemer er et af de største, fordi opkrævning af næsten alle 

skatter og afgifter i dag sker i regi af ToldSkat. 

ToldSkats betalinger ligger i dag inde under Økonomistyrelsens aftaler. På grund 

af den tidligere nævnte aftale på indbetalingssiden mellem ToldSkat og BG Bank 

foregår ToldSkats indbetalinger i dag ikke i regi af SKB. 

ToldSkats systemer kan overordnet inddeles i tre kategorier: Virksomhedsskat, 

personskat og administration. De enkelte systemer retter sig mod forvaltningsopgaver 

foranlediget af et underliggende lovgrundlag. 

24

kpmg 

Lov nr. 1042 

Formål med OBS 

Individuelle konti 

Funktionalitet i OBS 

Moduler 

Administrationssystemer 

3.1.2 Kommuner 

Kommunerne betjener sig i dag af pengeinstitutternes betalingssystemer samt to 

særlige systemer: For det første OBS, som er pålagt ved lov, og for det andet systemer 

i KMD-regi. 

Offentlig BetalingsService 

Offentlig BetalingsService (OBS) er et betalingssystem, der skal tage sig af betalinger 

mellem stat og amter/kommuner. Loven bag - lov nr. 1042 (OBS-loven) - blev 

vedtaget den 17. december 2002. 

Formålet med loven er at styrke styringen af likviditeten i staten og af statens mellemværender 

med bl.a. kommuner og amtskommuner. Loven indebærer, at der er 

udviklet et særskilt betalingssystem - OBS - som benyttes til (1) afregning af fastsatte 

beløb mellem staten og kommunerne, f.eks. tolvtedelsrater, bloktilskud og 

statslig refusion af sociale ydelser, (2) kommunale udbetalinger af sociale ydelser til 

borgerne samt (3) modregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. 

Alle kommuner er overgået til OBS ved månedsskiftet juni/juli 2003. 

OBS er opbygget efter samme principper som SKB: I OBS oprettes kommunerne 

som individuelle kontohavere, og på disse OBS-konti registreres mellemværender 

mellem staten og den enkelte kommune. OBS optræder som selvstændig clearingdeltager, 

dvs. at betalinger mellem staten og kommunerne foregår uden brug af likvide 

midler, men i stedet som almindelige konto-til-konto-overførsler mellem 

SKB- og OBS-konti. 

På samme måde som SKB er OBS bygget på Jyske Banks standardbetalingsformidlingssystem, 

Jyske Netbank Erhverv (JNE), hvor standardfunktionaliteten i JNE er 

bibeholdt. Det betyder, at der er de samme muligheder på betalingsformidlingsområdet 

i OBS som i SKB. 

KMD 

KMD (det tidligere Kommunedata), der ejes fuldt af Kommunernes Landsforening 

(KL), udvikler it-løsninger og varetager driftsopgaver for de danske kommuner og 

amter. Alle danske kommuner benytter enkelte eller flere af KMD's systemer. 

KMD er ikke den eneste leverandør af kommunale it-løsninger, men den mest centrale. 

KMD's systemer består af en lang række moduler, der inden for forvaltning og administrationen 

løser hver deres opgaver. KMD's systemer kan opdeles i fagsystemer, 

der understøtter sagsbehandlere af forskellig art (socialrådgivere, hjemmehjælp 

m.v.), og administrative systemer, der bl.a. tager sig af betalingsforvaltningen. 

Administrationssystemerne håndterer opkrævninger, udbetalinger og økonomistyring 

generelt. Hovedparten af udbetalingerne er som konsekvens af OBS-loven 

centraliseret i KMD Udbetaling. 

Herunder har vi skitseret den overordnede proces for betalingsstrømmene i KMD's 

systemer. 

25

kpmg 

Figur 3.1 

KMD's systemer 

KMD's systemer 

Fagsystemer 

Oversigt over fagsystemer 

hos KMD 

PBS 

PBS 

SOP 

SOP 

BOS 

BOS 

FAS 

FAS 

KMD Udbetaling 


BIS 

BIS 

SDC, DDB, Bankdata, Nordea, Jyske Bank og BEC 

Borger Virksomhed 

Som det fremgår af figuren, går størstedelen af ind- og udbetalingerne via KMD 

Debitor og KMD Udbetaling, som efterfølgende er integreret med pengeinstitutsektoren. 

For enkelte ældre fagsystemmoduler sendes betalingerne dog direkte til 

PBS eller anden pengeinstitutenhed. På sigt er det meningen, at alle betalinger fra 

KMD's fagsystemer skal integreres med KMD Udbetaling og KMD Debitor. 

Fagsystemer varetager bl.a. alle former for social- og boligrelateret forvaltning i 

henhold til det underliggende lovgrundlag, dvs. der er tale om ydelsesberegningssystemer 

for sagsbehandlingen. Kun enkelte af fagsystemerne håndterer betalingstransaktioner, 

mens størstedelen af systemerne håndterer informationsstrømme, 

herunder informationer, der relaterer sig til betalinger. Fagsystemerne er især udbetalingsorienterede. 

• DP - Dagpenge. Administration af dagpenge ved sygdom og fødsel. 

• BIS - Bistand. Bistandssystemet, afløses af KMD - Aktiv. 

• KMD - Aktiv. Det nye bistandssystem, der afløser BIS - Bistand. 

• KMD B&V. KMD Børn og Voksne, varetager opgaver vedrørende anbringelser. 

• SOP. Sociale pensioner, varetager opgaver vedrørende førtids- og folkepension. 

• DEP. Delpensioner, administrerer tildeling af delpension. 

Fagsystemer 

• EFL. Efterlevelseshjælp, administrerer tildeling af efterlevelseshjælp. 

DP 

DP 

KMD Debitor 

KMD Debitor 

… 

Administrationssystemer 

Pengeinstitutsektoren - 

datacentraler 

26

kpmg 

Åben struktur 

PBS 

• BOS. Boligsikring. Anvendes til beregning af boligsikring. Borgerne kan 

selv beregne og ansøge. 

• BOY. Boligydelse - Beregning og tildeling af boligydelse til enlige pensionister. 

• BYS. Børneydelse (herunder børnetilskud). Administrerer børnefamilieydelse 

og det kommunale børnetilskud. 

• UHB. Underholdsbidrag. Varetager opgaver om opkrævning og udbetaling af 

børne- og ægtefællebidrag. 

KMD's systemer opererer alle som mainframe-løsninger, dvs. at kommunerne logger 

op på KMD's systemer, som administreres og vedligeholdes fra centralt hold. 

Kommunerne kan dog vælge forskellige systemer til det samme forvaltningsområde. 

Alle kommuner kører derfor ikke de samme systemer. 

3.1.3 Pengeinstitutsektoren 

Det offentliges ind- og udbetalinger varetages i dag fuldt af pengeinstitutternes systemer. 

Staten har oprindeligt haft sit eget monopol i form af postgiroen på ind- og 

udbetalinger, men blev privatiseret i begyndelsen af 90'erne. 

Betalingsformidlingen i Danmark er kendetegnet ved en åben infrastruktur, hvor de 

danske pengeinstitutter i samarbejde har fastlagt og anvender fælles tekniske standarder 

og procedurer. Den åbne infrastruktur har spillet en afgørende rolle i udviklingen 

af betalingsformidlingssystemerne i Danmark. Den åbne infrastruktur sikrer 

frit kontovalg for den enkelte kunde og sikrer, at nye aktører kan etablere sig i pengeinstitutsektoren 

uden tekniske barrierer. Forudsætningen for etableringen er dog, 

at det nye pengeinstitut skal betale en forholdsmæssig andel af investeringerne i infrastrukturen. 

Som en del af samarbejdet i den åbne infrastruktur er pengeinstitutterne bl.a. gået 

sammen om at oprette PBS, som i dag er placeret centralt som leverandør af betalingsformidlingsydelser 

og en række øvrige produkter. Nogle af de mest kendte 

løsninger og produkter fra PBS er opkrævnings- og overførselssystemer som BetalingsService, 

OverførselsService m.v. Derudover er PBS central serviceprovider på 

Dankort. 1 

3.2 Indbetalinger/opkrævninger 

Nedenfor beskriver vi indbetalingskort, BetalingsService, elektronisk indbetaling, 

LeverandørService, betalingskort og E-dankort. Der henvises til Bilag E for en 

gennemgang af priserne for de forskellige indbetalingsmedier. 

1 Se Bilag D for en nærmere gennemgang af den tekniske infrastruktur i pengeinstitut- 

sektoren. 

27

kpmg 

Giroindbetalingskort 

Fælles Indbetalingskort 

3.2.1 Indbetalingskort 

Der findes to forskellige typer af papirbaserede indbetalingskort: Giroindbetalingskortet 

(GIK) og Fælles Indbetalingskortet (FIK). Fælles Indbetalingskortet blev introduceret 

i starten af 90'erne i et fællesskab mellem pengeinstitutterne. Baggrunden 

var et ønske blandt pengeinstitutterne om at have et papirbaseret alternativ til 

BetalingsService. 

Giroindbetalingskortet stammer fra Postgiro, som i en periode var eneudbyder af et 

landsdækkende papirbaseret indbetalingssystem. I dag udbydes giroindbetalingskortet 

af BG Bank. GIK forekommer i forskellige former afhængig af kravet til 

modtagelsen af indbetalingen. Hovedformerne er: 

1 Det automatiske. Girokort med entydig betalingsidentifikation, der gør det 

muligt at bogføre indbetalingen automatisk i økonomisystemet. Eksempler er 

kortart 04 og 15 i tabellen nedenfor. 

2 Det manuelle. Der er også girokort uden betalingsidentifikation, og hvor indbetalingen 

identificeres ud fra det, som indbetaler har angivet på kortet: Navn, 

adresse samt eventuelt medfølgende meddelelse. Indbetalingsteksten fremgår 

af kontoudtog eller via netbank. Disse girokort skal håndteres manuelt af modtageren 

og kræver derfor betydeligt flere ressourcer end de automatiske. Et eksempel 

er kortart 01 i tabellen nedenfor. 

3 Kombination. Endelig findes der girokort, der kombinerer ovenstående, dvs. 

at girokortet har en entydig betalingsidentifikation, der gør det muligt at bogføre 

indbetalingen automatisk i økonomisystemet, og samtidig har indbetaler mulighed 

for at angive meddelelser knyttet til indbetalingen. Eksempler herpå er 

kortart 83 og 93. 

Fælles Indbetalingskortet forekommer på samme måde som giroindbetalingskortet i 

tre overordnede varianter: 

1 Det automatiske. Et indbetalingskort med entydig betalingsidentifikation, der 

gør det muligt at bogføre indbetalingen automatisk i økonomisystemet (kortart 

71). 

2 Det manuelle. Et indbetalingskort uden betalingsidentifikation, hvor der kun 

oplyses navn, adresse og valgfri tekst på indbetaler (kortart 73). 

3 Kombination. Et indbetalingskort, der er en kombination af begge ovennævnte 

kortarter (kortart 75). 

Nedenstående tabel viser en oversigt over eksisterende giroindbetalingskort og Fælles 

Indbetalingskort. Som det fremgår af tabellen, findes der kun én kortart for hver 

hovedvariant af Fælles Indbetalingskortene, mens der findes en række kortarter for 

hver af hovedvarianterne for giroindbetalingskortene. 

28

kpmg 

Tabel 3.1 

Oversigt over 

indbetalingskort 

Eksempel på Fælles 

Indbetalingskort - 

kortart 71 

Fælles Indbetalingskort med og uden betalingsidentifikation (type 1, 2 og 3) 

Kortart Type Beskrivelse 

+71 FIK 15-cifret betalerident 

+73 FIK Levering af indbetalers navn/adresse og meddelelse. 

+75 FIK 15-cifret betalerident + meddelelse 

Giroindbetalingskort med betalingsidentifikation (type 1) 


+04 IK 16-cifret betalerident 

+11 Postopkrævning-IK 16-cifret betalerident. Gebyrfri. 

+15 BetalingsService-IK 16-cifret betalerident 

+36 IK-Intrade 16-cifret betalerident. Gebyrfri. 

Giroindbetalingskort med levering af scannet billede* (type 2) 


+01 IK Leveringsblanket forside 

+10 Postopkrævnings-IK Leveringsblanket forside. Gebyrfri. 

+14 IK Leveringsblanket for- og bagside (uden fortryk af kred.kontonr.) 

+82 IK Leveringsblanket for- og bagside. 

Giroindbetalingskort med betalingsidentifikation plus levering af scannet billede* (type 3) 


+05 IK Leveringsblanket forside + 16-cifret betalerident. 

+83 IK Leveringsblanket for- og bagside + 16-cifret betalerident 

+93 IK Leveringsblanket bagside + 16-cifret betalerident 

* For giroindbetalingskort af type 2 og 3 scannes for- og bagside af girokortet. Scannede billeder 

oversendes efterfølgende til opkræver. Alternativt kan billederne oversættes til elektroniske data 

før afsendelse til opkræver. 

Billedet nedenfor viser et eksempel på et Fælles Indbetalingskort med kortart 71. 

Som det fremgår, vises kortarten altid i nederste venstre hjørne (71), mens betalingsidentifikationen 

- hvis der er én tilknyttet den pågældende kortart - står umiddelbart 

herefter (0102000000138986). Til sidst er opkræverens pengeinstitutkonto 

nævnt (xxxxxx). Ovenfor disse oplysninger er der trykt oplysninger om indbetaler 

og beløbsmodtager. Afhængig af kreditor og printleverandør kan der fremgå logo 

m.v. for virksomheder på indbetalingskortet. 

Se Bilag F for flere eksempler på forskellige kortarter. 

29

kpmg 

Figur 3.2 

Kortart 71 

Forskel på GIK og FIK 

Proces ved betaling af 


Eksempel på kortart 82 

og 83 

Forskellen mellem giroindbetalingskortene og Fælles Indbetalingskortene vedrører 

primært funktionalitet vedrørende informationsangivelse og efterbehandling heraf, 

dvs. den information, der kan tilknyttes en indbetaling ud over betalingsidentifikationen. 

Hvor Fælles Indbetalingskort i dag tilbyder, at betalingen medfølges af information 

som navn, adresse og fritekstmeddelelse (kortart 73 og 75), tilbyder de 

forskellige varianter af giroindbetalingskort mulighed for registrering af flere informationer 

sammen med indbetalingen. Eksempler på dette er kortart 82 og 83, 

som f.eks. ToldSkat anvender til at opkræve moms og A-skat/AM-bidrag. På disse 

kort er det muligt for indbetaler at detailspecificere indbetalingen ved at udfylde en 

række informationsfelter. 

Indbetalingskort er et generelt accepteret betalingsmiddel, der kan betales de fleste 

steder som f.eks. på posthuset, i pengeinstitutter og på offentlige kontorer. De simple 

standardiserede indbetalingskort, f.eks. 01, 04, 15, 71, 73 og 75, kan også betales 

via netbanker. Processen ved indbetaling er forskellig, afhængig af om der er tale 

om GIK- eller FIK-kort. 

Ved både GIK- og FIK-kort bogføres betalingen på debitors konto, så snart indbetalingen 

foretages. Bogføringen på kreditors konto afhænger af det konkrete indbetalingskort 

og dermed kravene til datafangst i forbindelse med indbetalingen. For alle 

FIK-kortarter og størstedelen af GIK-kortarter sker datafangsten i det modtagende 

pengeinstitut, dvs. oplysningerne på indbetalingskortet registreres elektronisk ved 

skranken med det samme (kreditor får derfor ikke adgang til at se de fysiske indbetalingsbilag). 

Efterfølgende sender modtagende pengeinstitut transaktionsoplysninger 

til kreditors pengeinstitut, der krediterer kreditors konto. 

For øvrige GIK-kortarter (kortart 05, 82, 83 og 93) sker datafangsten i BG 

Bank/Danske Bank. Ved indbetaling på et af disse kortarter skal modtagende pengeinstitut 

sende det fysiske indbetalingskort til BG Bank/Danske Bank, der afhængig 

af aftale med kreditor enten videresender de fysiske indbetalingskort til kreditor 

eller indscanner indbetalingskortene og videresender dem i elektronisk form til kreditor. 

BG Bank/Danske Bank krediterer herefter kreditor ud fra det fysisk modtagne 

indbetalingsbilag. 

ToldSkat anvender kortart 82 og 83 til at opkræve moms og A-skat/AM-bidrag. 

På ToldSkats girokort kan indbetaler angive en specifikation for indbetalingen på 

girokortets bagside. Specifikationen scannes ind af BG Bank og oversættes til 

elektroniske data, som datavalideres efter foreskrevne regelsæt. Til sidst sendes 

30

kpmg 

Figur 3.3 

Kortart 82 

de elektroniske data til ToldSkat. En fordel ved denne type girokort er, at man integrerer 

information og betaling i den samme transaktion. Løsningen er derfor 

specielt brugbar til den type indbetalinger, hvor der skal ske angivelse ved indbetalingen, 

f.eks. ved indbetaling af moms og afgifter baseret på omsætning. 

Girokort af denne type fjerner ikke behovet for manuel opfølgning, da f.eks. fejl i 

scanningen, ufuldstændige oplysninger, ulæselig håndskrift m.v. ofte vil kræve, at 

en vis andel af indbetalingerne skal udredes manuelt. Dette er et generelt problem 

ved papirbåren løsning, hvor der er behov for oplysning m.v. Hovedparten hos 

ToldSkat kører elektronisk ind - det er kun en mindre del, der skal behandles manuelt. 

Derudover skal indregnes udviklingsomkostningerne forbundet med implementeringen 

af et nyt girokort, da informationsfelterne på bagsiden af girokortet 

skal tilpasses specifikt til det konkrete behov (dog med mulighed for at standardisere 

inden for et område, f.eks. opkrævning af punktafgifter m.v.). 

Nedenfor er vist et eksempel på et ToldSkat-girokort til opkrævning af moms 

(kortart 82). Billedet til venstre er forsiden af girokortet, mens billedet til højre er 

bagsiden. Det ses, at der på bagsiden kan angives en specifikation for den indbetalte 

moms. 

Se Bilag F for flere eksempler på forskellige kortarter. 

31

kpmg 

3.2.2 BetalingsService 

BetalingsService (BS) er formentlig det produkt fra PBS, som de fleste kender og 

anvender til at foretage tilbagevendende indbetalinger med. BetalingsService er 

udviklet til at opkræve hos individer, men kan også anvendes over for virksomheder. 

BS eksisterer i forskellige former. 

1 BS Basis (Kreditor) sørger for månedlige opkrævninger af de regninger, hvor 

indbetaler er tilmeldt BS. Betaler orienteres om forestående træk på konto via 

betalingsoversigt. BS Basis er den BetalingsService-løsning, der er anvendt af 

flest kreditorer, bl.a. fordi det er den mest simple af løsningerne. 

2 BS Basis med Elektronisk Indbetalingskort (Kreditor) er en ny mulighed, 

som PBS har introduceret i 2003. Løsningen fungerer som BS Basis, men med 

den udvidelse, at der udsendes et Elektronisk Indbetalingskort til de debitorer, 

der ikke er tilmeldt BS. Udsendelsen af det elektroniske indbetalingskort forudsætter, 

at debitor er tilmeldt Elektronisk Indbetalingskort via debitors egen 

netbank. I sammenligning med BS Basis har man den fordel at kunne vælge 

mellem at blive trukket automatisk via BS (passiv accept) eller få et Elektronisk 

Indbetalingskort, som kræver handling før betaling (aktiv accept). Grundet 

løsningens korte tid på markedet er udbredelsen fortsat meget lille. 

3 BS Total (Kreditor) er en løsning, der håndterer alle kreditors opkrævninger, 

dvs. uanset om indbetaleren har indgået aftaleforhold eller ej. For indbetalere, 

der er tilmeldt BS, sørger BS Total - på samme måde som BS Basis - for månedlige 

træk på indbetalers konto, og der adviseres om opkrævningerne via betalingsoversigt. 

For indbetalere, der ikke er tilmeldt BS, udsender PBS et indbetalingskort 

på beløbet. Hvis indbetaler er tilmeldt Elektronisk Indbetalingskort 

via egen netbank, udsendes dette, i øvrige tilfælde udsendes et fysisk indbetalingskort 

(jf. figur 3.5). BS Total anvendes i dag af en række virksomheder 

og institutioner, men er ikke nær så udbredt som BS Basis. Det hænger bl.a. 

sammen med de nuværende layoutmæssige begrænsninger for fysiske indbetalingskort 

- BS bestemmer indbetalingskortets udseende, dog eventuelt med et 

firmalogo - samt BS Total-løsningens manglende mulighed for restanceopfølgning. 

4 BS Plus (Debitor) er en løsning, der tilbyder debitor (virksomheden) mulighed 

for opkrævning via BetalingsService. BetalingsService plusaftale indeholder 

flere faciliteter end en privat debitoraftale. For det første er det muligt at gruppere 

betalingerne på betalingsoversigten efter f.eks. afdeling, selskaber m.v. 

For det andet er det muligt at knytte fire linjers valgfri tekst til hver enkelt betaling. 

Den valgfrie tekst vil stå i tillæg til de kreditorinitierede betalingsoplysninger 

på betalingsoversigten. BS Plus er beregnet for virksomheder og offentlige 

myndigheder, som har faste tilbagevendende regninger, f.eks. el-regninger, 

abonnementer, forsikringer og vægtafgift. Fordelen ved BS Plus er, at det er 

nemmere at overskue, og at debitor selv kan til- og afmelde betalingsaftaler. 

Dette er hensigtsmæssigt, hvis verificeringen af BS-trækkene sker decentralt eller 

er spredt ud over flere enheder. 

32

kpmg 

Eksempel på 

betalingsoversigt 

Figur 3.4 

Betalingsoversigt 

Billedet viser et eksempel på layoutet for betalingsoversigten, der udsendes til debitor 

for alle BetalingsService-produkter. 

33

kpmg 

Eksempel på Fælles 


Figur 3.5 

Fælles Indbetalingskort 

Information 

Faktisk anvendelse 

Billedet viser et eksempel på det Fælles Indbetalingskort, der udsendes til debitorer, 

som ikke er tilmeldt BS i BS Total-løsningen. 

I alle varianter af BetalingsService kan der adviseres om forfaldne betalingskrav via 

betalingsoversigten eller via indbetalingskortets informationsdel. I begge tilfælde 

kan der adviseres op til 5.000 linjers tekst. Dette betyder, at der skal være særlige 

krav til informationen, før det er hensigtsmæssigt at adskille betalings- og informationstransaktionen. 

Betalingsoversigten, der adviserer indbetaler om forestående træk på kontoen, kan 

enten udsendes på papir eller elektronisk. Dette styres af den aftale, der er indgået 

mellem debitor og dennes pengeinstitut. 

Tabellen nedenfor indikerer anvendelsen af BetalingsService-løsningen totalt i 

Danmark og opdelt på amter/kommuner og stat. 

34

kpmg 

Tabel 3.2 

Anvendelsen af 

BetalingsService i 2003 

Debitorer (antal 

Transaktioner Transaktionsbeløb 

i mio.) Kreditorer (antal) (antal i mio.) (mia.kr.) 

BetalingsService 3,6 8.899 143,0 305,1 

- Amt og kommuner* - 431 12,2 - 

- Stat* - 16 6,5 - 

Kilde: www.pbs.dk, tal er 2002-tal 

* Tal for amt, kommuner og stat er estimater for 2003 beregnet ud fra faktiske tal for jan.-maj 2003 

Information 

Det fremgår af tallene, at det offentlige allerede anvender BetalingsService i et rimeligt 

omfang. 

3.2.3 Elektroniske Indbetalingskort 

Som en ny service i forbindelse med BetalingsService er det muligt at modtage 

Elektroniske Indbetalingskort i stedet for papirindbetalingskort. Elektroniske Indbetalingskort 

sendes til betalers homebanking-system, hvorfra indbetaleren kan betale 

indbetalingskortet. Fordelen ved det Elektroniske Indbetalingskort er, at det 

eneste, indbetaler skal udfylde, er nummeret på den konto, fra hvilken regningen 

skal betales. Efterfølgende bekræftes kravet, og betalingen gennemføres. Gevinsten 

består i, at der undgås fejl i registreringen af indbetalingskortet, eftersom oplysninger 

fødes automatisk af systemet i stedet for at blive indtastet manuelt som 

ved almindelige fysiske indbetalingskort. På denne måde bliver det også nemmere 

for kreditor at afstemme betalingen i økonomisystemet, eftersom kortart og betaleridentifikation 

er systemgenereret og ikke indtastet manuelt af debitor. 

Debitor kan tilmelde sig Elektronisk Indbetalingskort via homebanking, men det 

forudsætter, at betalingsmodtager også er tilmeldt ordningen. For øjeblikket tilbydes 

løsningen kun som en del af BS Total og BS Basis med Elektronisk Indbetalingskort, 

hvilket betyder, at betalingsmodtager skal have en BS-aftale for at kunne 

opkræve via Elektronisk Indbetalingskort. På sigt kan man dog forestille sig, at de 

enkelte pengeinstitutter kan tilbyde Elektroniske Indbetalingskort uafhængigt af 

PBS. 

Generelt er forskellen mellem et Elektronisk Indbetalingskort og en BS-opkrævning, 

at betalingen kræver debitors aktive accept modsat i BetalingsService, hvor 

debitor blot kan afvise planlagte betalinger (passiv accept). Ydermere er Betalings- 

Service velegnet til tilbagevendende betalinger, mens et Elektronisk Indbetalingskort 

følger øvrige indbetalingskort og dermed er mere velegnet til engangsbetalinger. 

Indtil videre er Elektroniske Indbetalingskort begrænset til kun at håndtere Fælles 

Indbetalingskort med kortart 71, dvs. at der ikke er mulighed for at afgive yderligere 

informationer sammen med betalingen. I tilfælde med særlige angivelsesbehov - 

f.eks. det tidligere nævnte eksempel fra ToldSkat med indbetaling af moms og Askat/AM-bidrag 

- er Elektroniske Indbetalingskort derfor ikke et alternativ i dag. 

Fremover kunne man dog godt forestille sig, at f.eks. pengeinstitutsektoren og den 

offentlige sektor gik sammen om at øge funktionaliteten og dermed antallet af kortarter 

for Elektroniske Indbetalingskort. 

35

kpmg 


Forskelle mellem LS og 

BS 

Mulighederne for advisering ved Elektroniske Indbetalingskort er de samme som 

øvrige PBS-opkrævningsprodukter, dvs. der kan håndteres op til 5.000 linjers tekst, 

hvilket betyder, at betalings- og informationstransaktionen kan følges ad. 

Da Elektroniske Indbetalingskort først er blevet introduceret for nylig, er anvendelsen 

stadig yderst begrænset. 

3.2.4 LeverandørService 

LeverandørService (LS) er et automatisk betalingssystem, som PBS har udviklet til 

at foretage betalinger mellem virksomheder. LeverandørService er således en parallel 

til BetalingsService - blot for betalinger mellem virksomheder. Systemet er 

baseret på, at en kreditorvirksomhed opfordrer sine kunder til at blive oprettet som 

debitorer i en LeverandørService-ordning. Kreditorvirksomheden kan herefter løbende 

opkræve betaling for leverede varer eller tjenesteydelser. LeverandørService 

anvendes på samme måde som BetalingsService primært mellem kunderelationer, 

hvor der indgår faste tilbagevendende betalinger. 

Ud over at være rettet mod to forskellige modtagere er de afgørende forskelle mellem 

LeverandørService og BetalingsService, (a) at der kan foretages dag-til-dagbetalinger 

i LeverandørService, og (b) at der ikke genereres en advisering af LeverandørService, 

som sendes til debitor. Advisering af en betaling skal ske enten fysisk 

eller elektronisk uden for LeverandørService-løsningen. 

Forskellene mellem LeverandørService- og BetalingsService-løsningen skal ses i 

forhold til målgruppens krav til betalingsløsningen. Betalinger mellem virksomheder 

er kendetegnet ved større volumen og hyppighed, hvilket stiller krav til at kunne 

foretage daglige betalinger. Med hensyn til advisering mellem virksomheder fungerer 

det således, at kreditor selv er pligtig til at fremsende advisering til debitor, 

hvorimod det er en integreret del af betalingstransaktionen i BetalingsServiceløsningen. 

Dette kan der være forskellige årsager til, men uanset hvad, betyder det, 

at der skal opretholdes to systemer, når LeverandørService anvendes. 

36

kpmg 

Figur 3.6 

LeverandørService 

Kreditor/debitor 

Vare, serviceydelse 

1 

Kreditor 

Kreditor 

Advisering 

1 

Debitor 

Debitor 

Nedenstående figur illustrerer processen i LeverandørService-løsningen. 

Trækoplysninger 


2 

Betal.oplysninger 

Betal.oplysninger 

4 

6 

6 

PBS Pengeinstitutter 

Kontoudtog 

PBS 

PBS 

Afvist betaling 

Kontoudtog 

Forklaring til figuren 

5 

5 



Bank A 

Bank A 

5 

Bank B 

Bank B 

Beløbsoverførsel 

3 


1 Kreditorvirksomheden leverer varer eller tjenesteydelser til kunderne. Samtidig 

sender virksomheden et separat advis til skyldneren om levering og skyldforhold. 

2 Kreditorvirksomheden sender debitoroplysninger til PBS med træk- og/eller 

indsættelsesdato og beløb. 

3 PBS sørger for, at beløbene bliver trukket eller indsat i henhold til debitoroplysninger. 

4 Kreditorvirksomheden modtager betalingsoplysninger fra PBS om træk og/eller 

indsættelser. 

5 Debitorvirksomheden kan afvise betalingerne via PBS i debitors pengeinstitut 

op til tre dage efter betalingsdagen. 

6 Banker sender kontoudtog til begge virksomheder indeholdende respektive 

træk og overførselsinformationer. 

3 

37

kpmg 


Tabel 3.3 



Anvendelsesområder 

Tabellen nedenfor opsummerer den samlede anvendelse af LeverandørServiceløsningen. 

dvs. for både private og offentlige institutioner. 


(antal i mio.) (mia.kr.) 

LeverandørService 2,9 105,5 

Kilde: www.pbs.dk, tal er 2002 tal 

Det fremgår af tallene, at antallet af transaktioner er lavere end for BetalingsService. 

Til gengæld er der tale om transaktioner med væsentlig større gennemsnitlig 

beløbsværdi (36.300 kr.). Ifølge PBS er ToldSkat p.t. den eneste institution inden 

for det offentlige, der anvender LS. I løbet af første halvår 2003 gennemførte 

ToldSkat ca. 1.300 transaktioner i LeverandørService. 

3.2.5 Betalingskort 

Dankort eller andet betalings-/kreditkort er typisk et af de første alternativer, der 

dukker op, når man tænker på andre betalingsmedier end kontanter. Der findes en 

række forskellige betalingskort såsom Eurocard, Diners, Mastercard, Visacard m.v., 

men det mest udbredte betalingskort i Danmark er Dankortet. Ultimo 2002 fandtes 

ca. 3,3 mio. Dankort. I samme år blev der gennemført ca. 477 mio. Dankortbetalinger 

ekskl. kontanthævninger i pengeinstitutternes pengeautomater, og dette 

på et grundlag, hvor 102.000 forretninger kan modtage Dankortet 

(www.dankort.dk). 

Ved anvendelsen af Dankort eller andet betalings-/kreditkort overføres beløbet fra 

debitors bankkonto til kreditors konto. Fordelen ved Dankort eller andet betalings-/ 

kreditkort i forhold til kontanter er, at man undgår den manuelle administration, der 

er forbundet med optælling og håndtering af kontanter, samt at risikoen for røveri 

formindskes, da kontantbeholdningen er erstattet af elektroniske transaktioner. Forudsætningen 

for Dankort og andre kreditkort er, at kortholder har en bankkonto hos 

et pengeinstitut. 

Betalingskort kan tænkes anvendt som indbetalingsmedie for det offentlige i de situationer, 

hvor der i dag anvendes kontanter som betalingsmiddel, og hvor øvrige 

indbetalingsmedier ikke synes hensigtsmæssige af juridiske eller praktiske årsager. 

3.2.6 E-dankort 

Det nuværende Dankort suppleres med et elektronisk Dankort (E-dankort) for betaling 

over internettet. E-dankortet lanceres den 22. september 2003. E-dankortet 

kommer til at virke på den måde, at kunden efter at have valgt en vare i internetbutikken 

og ved angivelse af, at der skal betales med E-dankort, ledes direkte over i 

kundens egen netbank. Markeringen for betaling via E-dankort sker ved oplysning 

af E-dankortnummeret, som efterfølgende bruges til at bestemme kundens netbanktilknytning 

samt tilhørende oplysninger. Fra netbanken foregår betalingen som en 

normal netbankbetaling, dvs. at der først logges på, og at betalingen derpå gennemføres. 

38

kpmg 

Fordel 


Indbetalingsmedier - 

fordele og ulemper 

Tabel 3.4 

Fordele og ulemper ved 

forskellige betalingsmedier 

Fordelen ved E-dankortet i forhold til f.eks. almindelige Dankort-/Visakortbetalinger 

er, at overførslen er forbundet med større sikkerhed, bl.a. fordi kortnummeret 

på f.eks. Dankort/Visakort ikke anvendes ved transaktionen, og at sælger har 

sikkerhed for, at transaktionen er dækket. 

E-dankortet kan f.eks. tænkes anvendt som indbetalingsmedie for det offentlige i de 

tilfælde, hvor en borger eller virksomhed bestiller en vare eller serviceydelse fra det 

offentlige over internettet eller foretager en indbetalingspligtig indberetning over 

internettet. 

3.2.7 Indbetalingssystemer - opsummering 

For at kunne holde indbetalingsmedierne op mod hinanden er der i nedenstående afsnit 

opsummeret karakteristika samt fordele/ulemper ved de individuelle betalingsmedier. 

I tillæg er nævnt eksempler på anvendelsesområder for indbetalingsmedierne. 

Fordele Ulemper Eksempler på 

anvendelse 


Daglig opkrævning. 

Forskellige muligheder 

for informationsløsninger 

med de forskellige korttyper. 

BS Basis og BS Total 

Sikrer rettidig betaling. 

Automatisk afstemning 

af indbetaling mod opkrævning. 

Debitor sparer manuelt 

arbejde med registrering 

af betaling. 

Sikrer ikke rettidig betaling. 

Beløb, kortkode, betalingsident 

m.v. kan ændres, 

hvilket besværliggør 

automatisk afstemning 

for kreditor. 

Elektronisk Indbetalingskort (BS Basis og BS Total) 

Automatisk afstemning 

af indbetaling mod opkrævning 

(kun beløb og 

dato kan ændres, dvs. ingen 

fejl i betalingsident). 

Nemt for debitor i forhold 

til almindelige indbetalingskort. 

Enkeltstående eller førstegangsopkrævninger, 

f.eks. 

parkeringsafgifter, bøder 

og salg af diverse varer og 

serviceydelser. 

Indbetalinger med påkrævet 

angivelse (f.eks. Told- 

Skat). 

Månedlig opkrævning. Tilbagevendende betalinger: 

El, husleje, varme, 

abonnementer, forsikringer, 

vægtafgift m.v. 

Månedlig opkrævning i 

BS. 

Sikrer ikke rettidig betaling. 

Kan foreløbig kun anvendes 

som en del af BS, 

dvs. i forhold til debitorer, 

der ikke er tilmeldt 

PBS. 

Ellers velegnet til enkeltstående 

eller førstegangsopkrævninger 

på samme 

måde som almindelige 

indbetalingskort. 

39

kpmg 

Tabel 3.5 

Rentevalør for forskellige 

indbetalingsmedier 


Daglig opkrævning. 

Sikrer rettidig betaling. 

Mulighed for automatisk 

afstemning af indbetaling 

mod opkrævning. 

Datering af opkrævning 

op til 90 dage frem i ti- 

den. 

Betalingskort 

Rettidig betaling, da betaling 

går forud for ydelse. 

E-dankort 

Rettidig betaling, da betaling 

går forud for ydelse. 

Større sikkerhed i transaktion, 

da f.eks. Dankortnummer 

ikke oplyses. 

Løsningen er fælles for 

alle pengeinstitutter. 

Ingen integreret advisering. 

Kræver manuel administration, 

medmindre betaling 

sker over internettet. 

Ikke så udbredt endnu på 

grund af ny teknologi. 

Tilbagevendende betalinger 

for varer eller tjenesteydelser 

mellem 

virksomheder. 

Diverse mindre betalinger, 

som involverer personligt 

fremmøde, f.eks. 

bilsynsafgift, tinglysningsafgift, 

boafgift m.v. 

Mindre betalinger på internettet, 

f.eks. afregning 

i forbindelse med indberetning 

til ToldSkat, køb 

af offentlige varer og serviceydelser 

m.v. 

Rentevalør 

Ud over ovennævnte karakteristika spiller forhold som rentevalør også ind på valget 

af indbetalingsmedie. I tabellen er vist rentevalør for ovennævnte indbetalingsmedier. 

Bankdag 0 Bankdag 1 Bankdag 2 

Indbetalingskort r 

BS Basis r 

BS Total r 

Elektronisk 

r 


LeverandørService r 

Betalingskort r 

E-dankort r 

Det offentlige opererer med "posthus"-reglen, hvor man er frigjort, når betaling er 

afviklet og ikke tidspunktet for det offentliges modtagelse af indbetalingen. Der er 

samtidig i dag mulighed for at foretage indbetalinger på mange måder til det offentlige. 

Som det fremgår af tabellen, divergerer gennemløbstid og rentevalør mellem 

indbetalingsformerne. Indbetaler har endvidere incitament til at vælge den indbetalingsform 

med størst rentefordel for den pågældende. Det kan fremme indbetalingsformer, 

der ikke er administrativt optimale set fra afsenders eller modtagers 

side. 

40

kpmg 

UDUS 

Overførselsvarianter 

Anvendelsesområde 

OverførselsService 

3.3 Udbetalinger 

I dette afsnit beskriver vi de udbetalingsmedier, der anvendes eller kan anvendes til 

udbetalinger fra det offentlige, herunder konto-til-konto-overførsel, Overførsels- og 

InformationsService, betalingskort og E-dankort. Det skal bemærkes, at vi i denne 

sammenhæng kun ser på betalingsmedier for offentligretlige udbetalinger og 

småindkøb, der i dag sker kontant. Vi beskriver senere betalingsmedier for udbetaling 

til leverandører. Der henvises til Bilag E for en gengivelse af priserne for de 

forskellige udbetalingsmedier. 

3.3.1 Konto-til-konto-overførsel 

Konto-til-konto-overførsler kan foretages af og mellem alle pengeinstitutter. Overførslen 

sker ved brug af UDUS-formatet (Universel DataUdvekslings System), som 

er det format for dataudveksling, som de danske pengeinstitutter anvender. I UDUS 

identificeres de forskellige typer af transaktioner ud fra TransaktionsIdentifikationskoder 

(TI-koder). 

Der findes tre forskellige varianter af konto-til-konto-overførsler, hvor forskellen 

består i tilknyttet betalingsinformation. Varianterne omfatter: 

• Overførsel med kort advisering (TI350). Denne type overførsel tillader 20 

karakterers advisering sammen med betalingen. Adviseringen fremgår i netbank 

eller på førstkommende kontoudtog. 

• Overførsel med lang advisering (TI356). Denne type overførsel tillader advisering 

i to tekstfelter sammen med betalingen. Det første tekstfelt indeholder 

fem linjer af 35 karakterer og bruges til afsenderadresse. Det andet tekstfelt indeholder 

41 linjer af 35 karakterer og kan anvendes frit af betaler. Adviseringen 

fremgår på førstkommende kontoudtog eller i netbanken, hvis pågældende 

pengeinstitut har udviklet en løsning hertil. 

• Overførsel med straksadvisering (TI355). I denne type overførsel sker adviseringen 

som en separat papirbaseret advisering uafhængigt af betalingstransaktionen. 

Generelt er konto-til-konto-overførsler velegnede som betalingsmedie ved udbetalinger 

til borgere/virksomheder. Fordelen er, at beløbet indsættes direkte på borgerens/virksomhedens 

konto. Som følge af muligheden for at anvende lang advisering 

kan de fleste informationsbehov ydermere håndteres sammen med konto-tilkonto-overførslen, 

dvs. i samme transaktion. 

3.3.2 Overførsels- og InformationsService 

Overførsels- og InformationsService er to nært beslægtede produkter, der er udviklet 

af PBS. 

OverførselsService (OS) er oprindeligt udviklet til at afregne nettoløn. OS benyttes 

typisk af virksomheder og offentlige institutioner til at udbetale nettoløn, pension, 

diverse offentlige ydelser m.m. direkte til pengeinstitutkonti. OS er primært beregnet 

til nettooverførsler, der ikke kræver advisering i forbindelse med bogføring på 

modtagerens pengeinstitutkonti. Adviseringen, f.eks. en lønspecifikation, forudsættes 

udarbejdet separat af betalingsafsenderen. Den eneste integrerede advisering i 

41

kpmg 

Anvendelsesområde 

InformationsService 


Tabel 3.6 


Overførsels- og 

InformationsService 


OS er en kort advisering på 20 karakterer, som modtageren kan se i sin netbank eller 

på førstkommende kontoudtog. 

Forskellen mellem OS og øvrige PBS-produkter er, at overførslen af beløbstransaktionen 

i OS sker i forhold til modtagers registreringsnummer og kontonummer, dvs. 

på samme måde som en normal konto-til-konto-overførsel. I øvrige PBS-produkter 

forudsættes indgået en betalingsaftale, før beløbstransaktionen kan overføres. 

På grund af ligheden med konto-til-konto-overførsler er OS anvendelig til lønudbetalinger 

og enkeltudbetalinger til borgere, men ikke til betaling af f.eks. leverandørfakturaer. 

InformationsService (IN) er et produkt, der gør det muligt at overføre informationer 

elektronisk fra arbejdsgiver til informationsmodtager. Sammen med Overførsels- 

Service gør InformationsService det muligt at overføre penge og tilknyttede informationer 

elektronisk fra arbejdsgiver til informationsmodtagere, som typisk er 

ToldSkat, pensionsselskaber, forsikringsselskaber, kommuner og offentlige institutioner. 

Alle minusser (A-skat, pension osv.) på lønsedlen kan overføres elektronisk 

via InformationsService til de rette modtagere. På denne måde undgås fysisk udskrivning 

og forsendelse af informationer. 

Tabellen nedenfor opsummerer den samlede anvendelse af Overførsels- og InformationsService-løsningerne, 

dvs. for både private og offentlige institutioner. 


(antal i mio.) (mia.kr.) 

OverførselsService 72,2 433,1 

InformationsService 20,3 - 

Kilde: www.pbs.dk, tal er 2002 tal 

I perioden den 1. januar til den 31. juli 2003 udgjorde det offentliges overførsler i 

OverførselsService ca. 5,4 mio. transaktioner til en samlet værdi af ca. 28,8 mia.kr. 

Tilsvarende udgjorde det offentliges anvendelse af InformationsService i samme 

periode ca. 13 mio. transaktioner (oplyst af PBS). 

3.3.3 Betalingskort 

Det er oplagt at anvende Dankort eller andet betalings-/kreditkort som alternativ til 

kontante udbetalinger. Ved betalingen overføres beløbet fra købers bankkonto til 

kreditors konto. Fordelen ved Dankort eller andet betalings-/kreditkort i forhold til 

kontanter er, at man undgår den manuelle administration, der er forbundet med optælling 

og håndtering af kontanter, samt at risikoen for røveri formindskes, da kontantbeholdningen 

er erstattet af elektroniske transaktioner. Forudsætningen for 

Dankort og andre kreditkort er, at kortholder har en bankkonto hos et pengeinstitut. 

Betalingskort kunne f.eks. anvendes af det offentlige ved f.eks. småindkøb i decentrale 

institutioner, børnehaver, plejehjem m.v. 

42

kpmg 

Udbetalingsmedier - 

fordele og ulemper 

Tabel 3.7 

Fordele og ulemper ved 

forskellige 

udbetalingsmedier 

3.3.4 E-dankort 

Vi har tidligere omtalt E-dankortet og dets funktionalitet under indbetalingssystemer. 

Kortet kan også tænkes anvendt som udbetalingsmedie til offentlige institutioners 

småindkøb af varer eller serviceydelser over internettet. 

3.3.5 Udbetalingssystemer - opsummering 

I tabellen nedenfor er gengivet fordele og ulemper ved de forskellige udbetalingsmedier, 

som det offentlige anvender eller kan anvende. I tillæg er nævnt eksempler 

på anvendelsesområder for udbetalingsmedierne. 

Fordele Ulemper Eksempler på 

anvendelse 

Konto-til-konto 

Daglig betaling. 

Mindre administration 

end ved f.eks. kontant- og 

checkudbetaling. 

Overførsels- og InformationsService 

Daglig udbetaling. 

Kræver ikke betalingsaftale. 

Ingen udskrivning og forsendelse 

af specifikationslister 

til pensionsselskaber 

m.fl. (informationen sendes 

videre af PBS). 

Mindre administration end 

ved f.eks. kontant- og 

checkudbetaling. 

Betalingskort 

Kan foretage straksbetaling. 

E-dankort 

Kan foretage straksbetaling. 

Større sikkerhed i transaktion 

end f.eks. Dankort, da 

Dankortnummer ikke oplyses. 

Løsningen er fælles for alle 

pengeinstitutter. 

Ingen umiddelbare. Anvendelig ved enkeltstående 

udbetalinger, eksempelvis 

udbetaling af sociale 

pensioner, børnefamilieydelser 

m.v. 

Ved enkeltstående udbetalinger 

kan der kun anvendes 

kort advisering (20 karakterer). 

For ikke-internetbetalinger 

involverer det 

personligt fremmøde. 

Ikke så udbredt endnu på 

grund af ny teknologi. 

Alle betalingsmedierne har rentevalør på en enkelt bankdag. 

Anvendelig til lønudbetalinger. 

Også anvendelig ved enkeltstående 

udbetalinger, 

eksempelvis udbetaling af 

sociale pensioner, børnefamilieydelser 

m.v. 

Diverse mindre offentlige 

udbetalinger, f.eks. indkøb 

i daginstitutioner, på plejehjem 

m.v. 

Diverse mindre betalinger 

på internettet såsom offentlige 

køb af varer og 

serviceydelser i forbindelse 

med f.eks. den løbende 

drift i daginstitutioner 

m.v. 

43

kpmg 

Figur 3.7 

Informationskarakteristika 

ved forskellige 

betalingssystemer 

3.4 Information 

Det er sjældent, at betalinger blot består i, at penge skifter hænder uden tilhørende 

information overhovedet - som når man køber en vare kontant i en butik. Selv her 

får man oftest en bon, kvittering eller lignende, som fortæller, hvad der er købt 

hvornår. Når det gælder betaling mellem det offentlige og borgere/virksomheder, 

er informationsudvekslingen oftest mere kompleks. Der er informationer om afsender 

og modtager, hvad betalingen angår, takstændringer, forklaring på beløbets 

størrelse m.v., og hertil kommer den "betalingsrelaterede" information i form af 

breve om, at udbetalingen er/vil blive foretaget, støtten er tildelt, beregningsgrundlaget 

ændret. Den sidstnævnte information sendes oftest separat i et brev. Det er 

denne type information, som dette afsnit handler om, og især om de systemer, der 

kan håndtere formidlingen elektronisk. Ovenfor har vi dog også løbende beskrevet, 

hvor megen information og i hvilken form forskellige betalingssystemer kan håndtere. 

Disse oplysninger vil vi først samle op på i et afsnit nedenfor. 

3.4.1 Informationshåndtering i betalingssystemer 

Tabellen opsummerer de tidligere beskrevne betalingssystemers funktionalitet i forbindelse 

med informationsstrømme. 

System Beskrivelse 

Indbetalinger/ 

opkrævninger 

Indbetalingskort Ingen begrænsninger i antallet af adviseringslinjer på 

indbetalingskort (GIK og FIK). 

BS Basis Mulighed for 6.000 adviseringslinjer pr. betaling af 

60 karakterer. 

BS Total Mulighed for 6.000 adviseringslinjer pr. betaling af 

60 karakterer. 

Samme muligheder eksisterer for Fælles Indbeta- 

lingskort. 

Elektronisk Indbeta- Mulighed for 6.000 adviseringslinjer pr. betaling af 

lingskort via BS 60 karakterer. 

LeverandørService Ingen advisering. Advisering skal sendes separat af 

kreditor. 

Betalingskort Ikke mulighed for medfølgende advisering. 

E-dankort Ikke mulighed for medfølgende advisering. 

Udbetalinger 

Konto-til-konto Overførsel med kort advisering tillader 20 karakterers 

meddelelse. 

Overførsel med lang advisering tillader advisering i 

to tekstfelter sammen med betalingen: (1) Fem linjer 

af 35 karakterer og bruges til afsenderadresse. (2) 

Indeholder 41 linjer af 35 karakterer og kan anvendes 

frit af betaler. Adviseringen fremgår på førstkommende 

kontoudtog eller i netbanken, hvis pågældende 

pengeinstitut har udviklet en løsning hertil. 

Overførsel med straksadvisering forudsætter separat 

papirbaseret advisering uafhængigt af betalingstransaktionen. 

44

kpmg 

Ejere 

Funktioner 


System Beskrivelse 

OverførselsService Svarer til en konto-til-konto-overførsel med kort advisering, 

dvs. der tillades op til 20 karakterers meddelelse. 

InformationsService Der kan overføres løndata og tilknyttede informationer 

i prædefinerede formater til relevante informationsmodtagere, 

eksempelvis ToldSkat, pensionsselskaber 

m.v. 

Betalingskort Ikke mulighed for medfølgende meddelelse. 

E-dankort Svarer til en konto-til-konto-overførsel med kort advisering, 

dvs. der tillades 20 karakterers meddelelse. 

Som det fremgår af tabellen, understøtter de fleste betalingssystemer advisering i 

forbindelse med opkrævninger og meddelelser i forbindelse med udbetalinger. Som 

udgangspunkt er det derfor hensigtsmæssigt at forsøge at binde informations- og 

betalingstransaktioner sammen i samme betalingssystemløsning. Der kan dog være 

situationer, hvor informationen har en sådan karakter, at den skal sendes separat fra 

betalingstransaktionen. Løsninger hertil er beskrevet nedenfor. 

3.4.2 e-Boks 

Selskabet e-Boks blev stiftet i 2001 og er et selvstændigt aktieselskab ejet af DM- 

Data, Post Danmark og KMD. 

e-Boks tilbyder en elektronisk postkasse til borgere - og fra 2003 også alle firmaer 

med et CVR-nummer. I postkassen kan brugerne modtage deres post elektronisk 

(typisk i pdf-format), således at informationsafsenderne slipper for udgifter til udskrivning, 

kuvertering og frankering, mens modtagerne slipper for manuel håndtering 

og arkivering af breve. 

Brugerne af e-Boks indretter selv deres elektroniske postkasse til sortering af indkomne 

breve og bestemmer, hvilken e-mail-adresse de vil adviseres på, når der er 

ny post i deres e-Boks. Brevene til e-Boks kan dog ikke sendes direkte videre til 

brugernes almindelige e-mail-adresse. 

Brugerne har mulighed for at lægge dokumenter i deres postkasse, som ikke stammer 

fra e-Boks. Dette kunne være opgørelser, dåbs- eller vielsesattest og lignende. 

Fordelen er, at man herved er sikker på, at dokumenterne er placeret sikkert, da dokumenter 

i e-Boks fysisk eksisterer på en KMD-server og opbevares hele brugerens 

liv. 

e-Boks er tilknyttet brugerens CPR-nummer og er derfor uafhængig af skift af bopæl. 

e-Boks kan anvendes ved de fleste informationsformidlinger og ved information relateret 

til indbetalinger og udbetalinger til/fra det offentlige. Eneste begrænsning er 

de tilfælde, hvor der er brug for, at borgeren får informationen på et bestemt fysisk 

medie. Dette kunne f.eks. være ved udstedelse af jagttegn eller fisketegn, hvor borgeren 

har brug for at kunne fremvise fysisk dokumentation, eller det kunne være 

rykkere og lignende, som afsender gerne vil være sikker på, at modtager har set, eller 

det kunne være ved forsendelser af materialer, hvor der er skrevet på, fremsendelse 

af bilag, der kun eksisterer i papirformat m.v. 

Pr. 1. juli 2003 var der tilmeldt 175.000 privatpersoner til e-Boks. Ordningen for 

virksomheder er meget ny, og der er derfor ikke nogen tilmeldte endnu. 

45

kpmg 

Funktionalitet 

Figur 3.8 

e-Boks 

eKommunikation 

Blandt informationsafsendere er der i dag kun en enkelt statslig myndighed tilmeldt 

(ToldSkat), men derudover er tre amter og 257 kommuner tilmeldt. I skrivende 

stund er der ca. 53 virksomheder tilkoblet, men antallet forøges den 1. august 2003, 

hvor yderligere BEC-banker (i alt 40 stk.) samt SDC (i alt 80 stk.) vil være i drift på 

e-Boks. 

Nedenfor er funktionaliteten i e-Boks skitseret. Kassen til venstre er brugerens 

postkasse, hvor der findes en oversigt over indkommen post. Til højre er vist eksempler 

på informationsafsendere. I midten fremgår e-Boks som formidlingscentrum. 

Brugers postkasse e-Boks-formidling Eks. på informationsafsendere 

3.4.3 Post Danmark 

Kommuner, stat, amt 


Bank, pension, forsikring 


Fagforening 

Fagforening 

Tele, internettet 


Energiselskaber 

Energiselskaber 

I løbet af nær fremtid vil Post Danmark lancere en ny service, de kalder for eKommunikation. 

eKommunikation er en elektronisk og fysisk service, der giver en informationsafsender 

mulighed for at tilbyde en informationsmodtager at modtage enten 

i papirformat, via e-Boks eller via e-mail. Figuren illustrerer tanken bag 

eKommunikation. 

46

kpmg 

Figur 3.9 

Post Danmarks 

grundmodel for 


E-posthus 

Mailswitch 

Eks. på info-afsendere Mailswitch/e-posthus Informationsmodtagelse 





Fagforening 

Fagforening 



………… 

………… 

Informationsmodtagelse 

Fordele 

Mailswitch 

E-posthus 

E-posthus 

e-Boks 

E-mail 

Fysisk brev 

Andet 

eKommunikation bygger på, at der oprettes et e-posthus, hvor modtagere kan angive 

deres præferencer for postmodtagelsen. Informationsmodtagerne kan f.eks. angive, 

hvilke forsendelser der skal modtages i e-Boks, som e-mail eller som fysisk 

post. Samtidig kan informationsmodtageren vedligeholde personlige data som 

f.eks. ændringer af fysiske og elektroniske adresser. 

Oplysningerne i e-posthuset anvendes i mailswitchen, som er det system, der opdeler 

de elektroniske forsendelser fra afsenderne efter modtagernes ønsker i e-posthuset. 

Forsendelser, som skal fremsendes elektronisk, lægges i modtagernes e- 

Boks, eller sendes til modtagerens e-mail-adresse. De resterende forsendelser sendes 

til print og kuvertering for fysisk udsendelse til modtageren. 

eKommunikation er en løsning, der bygger videre på de eksisterende informationsmedier 

som e-Boks, e-mail og almindelig fysisk postforsendelse. På sigt ønsker 

Post Danmark ikke at begrænse løsningen til tre medier, men satser i stedet på en 

model, hvor eKommunikation tilpasses de medier, der måtte forekomme mest hensigtsmæssige. 

Både afsendere og modtagere har fordele ved eKommunikation. Afsenderne opnår 

administrative lettelser i forbindelse med print, kuvertering og porto, mens informationsmodtagerne 

opnår bedre kundeservice, da der er mulighed for at vælge mellem 

flere modtagelsesmedier. 

3.5 Fakturering og registrering 

I lyset heraf beskrives nedenfor nogle forskellige e-handelsløsninger med elektronisk 

fakturering: E-faktura, Netfaktura, KMD WebIndkøb og scanning af fakturaer. 

47

kpmg 

Figur 3.10 

E-faktura 


Vare, serviceydelse 

Virksomhed A's 


økonomisystem 


(Kreditor) 

(Kreditor) 

1 

E-faktura-modul 

E-faktura pr. e-mail 

Det skal bemærkes, at antallet af beskrevne løsninger er afgrænset væsentligt ud fra 

en vurdering af væsentlighed og nuværende udbredelse. 

3.5.1 E-faktura 

E-faktura er et internetbaseret faktureringssystem udviklet af PBS. Systemet er beregnet 

til elektronisk fakturering mellem virksomheder. Med E-faktura sendes fakturaer 

direkte fra sælgerens økonomisystem til køberens økonomisystem, hvor data 

indlæses automatisk. E-faktura er integreret med pengeinstitutternes officebankingsystemer 

og understøtter afregning i forhold til Fælles Indbetalingskort (kortarter 

71, 73 og 75) og giroindbetalingskort med kortart 04. Processen forbundet med en 

E-faktura er illustreret med figuren nedenfor. 

1 

E-faktura-modul 

Virksomhed B's 

Virksomhed B's 



(Debitor) 

(Debitor) 

4 


Advisering om indbetaling 

PBS 

PBS 

Indbetaling 

Processen indikeret i figuren er denne: 

2 



bank 

bank 

3 


Virksomhed 

Virksomhed 

B's 

B's 

bank 

bank 

1 Virksomhed A leverer varer og/eller tjenesteydelser til virksomhed B. A sender 

derfor en E-faktura pr. e-mail til B. E-fakturaen dannes af A's E-fakturamodul 

og modtages af B's E-faktura-modul. B kan selv udskrive den modtagne 

faktura. 

2 B indlæser E-fakturaen i økonomisystemet og godkender kravet i fakturaen. 

Derefter betales beløbet via B's officebanking-system. 

3 B's bank sørger for, at indbetalingen overflyttes til A's bankkonto. 

4 A modtager oplysninger fra banken om, at B har betalt. Indbetalingen afstemmes 

i forhold til fordringen, så den kan lukkes. 

48

kpmg 

Sikkerhed 

E-faktura Light 

Forudsætninger 

Fordele 


E-faktura-løsningen tilbyder et højt sikkerhedsniveau, idet data sendes krypteret og 

signeret. 

E-faktura Light er en simpel udgave af E-faktura-løsningen, der understøtter modtagelse 

af elektroniske fakturaer og kreditnotaer uden integration med økonomisystem. 

Modtageren modtager fakturaen elektronisk og kan efterfølgende åbne og 

udskrive E-fakturaen til papirformat ved hjælp af en internet-browser. 

Forudsætningerne for at anvende E-faktura er, at begge parter skal have E-faktura 

installeret. P.t. understøtter E-faktura kun integration med Navision-systemer, dvs. 

at for offentlige institutioner med andre økonomistyringsløsninger skal E-fakturakonceptet 

tilpasses specifikt til det pågældende system. KMD, SAP og Oracle har 

dog tilkendegivet, at de inden for en overskuelig fremtid vil gøre deres systemer integrerbare 

i forhold til E-faktura. 

E-faktura har mange fordele i forhold til almindelig papirbaseret fakturering. Med 

E-faktura sikres en hurtigere fakturering, der giver administrative lettelser både for 

sælger og køber. Sælger sparer udgifterne til print, kuvertering og porto, mens køber 

sparer den manuelle proces forbundet med modtagelse og registrering af fakturaen. 

Ifølge E-fakturas egne undersøgelser kan der gennemsnitligt spares 17,50 kr., 

hver gang der sendes eller modtages en E-faktura i forhold til en papirbaseret faktura. 

Der foreligger ingen oplysninger om den konkrete anvendelse af E-faktura-produktet, 

men produktet er indtil videre solgt til 160 kunder, som enten skal til, er i gang 

med eller har implementeret løsningen. 

3.5.2 Netfaktura 

Netfaktura er en løsning, der er på tegnebrættet og forventes lanceret inden for de 

nærmeste par år. Der er tale om en udvikling af E-faktura. E-faktura-formatet er 

bibeholdt, men kravene til implementering af et E-faktura-modul i købers økonomisystem 

er fjernet. I Netfaktura-løsningen afsender sælger E-fakturaen til et PBSmodul 

i E-faktura-format. PBS-modulet videresender herefter fakturaen til køber 

enten som (a) papirfaktura, (b) Elektronisk Indbetalingskort eller (c) E-faktura. 

Valget af fremsendelsesmåde bestemmes ud fra et kartotek hos PBS, hvor den foretrukne 

oversendelsesmetode er listet for hver virksomhed. 

Hermed ses igen en mellemstationsløsning, der kan koble digitale og ikke-digitale 

sektorer sammen, således at den ene part er fuldt digital (i dette tilfælde sælger), 

mens den anden part kan vælge at være non-digital, og den er således specielt interessant 

for den offentlige sektor, der dog kun i behersket omfang er leverandør i 

forhold til omverdenen. 

49

kpmg 

Figur 3.11 

TrueTrade 

3.5.3 ØS2000 - TrueTrade 

ØS2000 er et økonomisystem, som er resultatet af et samarbejde mellem seks amter 

og otte kommuner. 

Kommunerne: Amterne: 

• Herning 

• Gladsaxe 

• Hørsholm 

• Holstebro 

• Svendborg 

• Vejle 

• Aabybro 

• Odense. 

• Århus 

• Nordjylland 

• Ribe 

• Sønderjylland 

• Vejle 

• Viborg. 

Systemet er brugerejet, men kommunerne og amterne har valgt EDB Gruppen som 

samarbejdspartner og vedligeholder af ØS2000. Økonomisystemet omfatter såvel 

central som decentral økonomistyring baseret på en web-brugerflade. 

ØS2000 er integreret med TrueTrade (www.truetrade.dk). TrueTrade muliggør, at 

der kan modtages og sendes fakturaer i en lang række formater. TrueTrade understøtter 

anvendelse af BetalingsService, scanning, EDI, XML og e-mail. En elektronisk 

ordre og faktura kræver som minimum, at afsender og modtager har en e-mailpostkasse 

og adgang til internettet. Løsningen kan grafisk illustreres således: 

RegiPro 

ØS2000 

Web 

BS+ 

scanning 

Web-bestilling 

WEB Workflow/e-handel 

Ordre, faktura, 

forsendelse, Godkendelse, 

Disponering, oversigter 

Arkiv 

Snitflademodul 

Ordre, 

Faktura, 

Varekatalog 

BS+ 

XML 

formular 

ordre 

faktura 

PBS 

Scanning 

EDI 

XML 

e-mail 

Foretager institutionen handel via et elektronisk varekatalog på internettet, vil rekvirenten 

kunne oprette en indkøbsordre i ØS2000 ved kontering. Indkøb initieret 

af et elektronisk varekatalog kræver, at varekataloget systemmæssigt er integreret 

med TrueTrade. 

Systemet er ikke begrænset af, at leverandører ikke kan modtage og håndtere elektroniske 

ordrer eller afsende faktura elektronisk. I en e-mail-baseret løsning afsender 

institutionen en ordre til virksomheden via e-mail som en XML-fil. Virksomheden 

kan åbne filen i internet-browseren. Virksomheden kan "vende" ordren til en 

faktura. Fakturaen sendes derpå retur til institutionen som e-mail. 

Leverandør 

A 

Leverandør 

B 

Leverandør 

D 

Leverandør 

C 

XAL 

Axapta 

Navision 

Aspect/4 

SAP 

m.m 

50

kpmg 

Figur 3.12 

KMD WebIndkøb 

Ordre: EDIFACT, mail, fax. 

Faktura: EDIFACT, e-giro, e-faktura. 

Leverandør 1 

Leverandør 2 

Leverandør 3 

Ved anvendelse af XML som kommunikationsmedie vil kreditorprocessen kunne 

blive elektronisk. I institutionen kan fakturaen semi-matches indkøbsordren. Det 

betyder, at indkøbsordren kan genfindes, men ikke automatisk udlignes. Efter modtagelsen 

af den elektroniske faktura kan den, såfremt der ikke foreligger en indkøbsordre, 

eller at indkøbsordren og fakturaen ikke kan matches via workflow, distribueres 

til f.eks. rekvirenten med henblik på kontering og godkendelse. 

3.5.4 KMD WebIndkøb 

KMD har udviklet et e-handelssystem, der hedder KMD WebIndkøb. Systemet giver 

brugerne mulighed for elektronisk (a) at finde aftaler med leverandørerne, (b) at 

finde produkter blandt leverandører og (c) at modtage og betale fakturaer. KMD 

WebIndkøb består af en række moduler, hvor de centrale moduler er KMD Web- 

Bestilling (i drift 2003, ver. 2) og KMD WebBetaling (i drift 2000). 

Figuren nedenfor skitserer KMD WebIndkøb-løsningen. 

Ordre/faktura 

Ordre/faktura 

Ordre/faktura 

Interface 

Interface 

/ oversætter 

/ oversætter 

Leverandør 

netbutik 

Ordre 

Faktura 

Faktura 

KMD WebIndkøb udgøres af: 

Egne 

varekataloger 

KMD 

KMD 

WebBestilling 

WebBestilling 

KMD 

KMD 

WebBetaling 

WebBetaling 

SKI's 

varekataloger 

Varesøgning 

Økonomisystem 


KMD 

KMD 

Udbetaling 

Udbetaling 

KMD Debitor 

KMD Debitor 

• KMD WebBestilling. KMD WebBestilling er indkøbsmodulet i KMD Web- 

Indkøb. I dette kan køberne se leverandøraftaler og priser samt elektronisk 

modtage, godkende og distribuere fakturaer. I KMD WebBestilling har køberne 

adgang til varekataloger fra diverse leverandører, SKI og kommunen selv. 

Fra systemet kan man sende ordrer og modtage fakturaer elektronisk. Alle ordrer 

og fakturaer sendes igennem et interface, således at kommunikationen med 

leverandører, der opererer i forskellige standarder, konverteres undervejs. 

Modtagne godkendte fakturaer overføres automatisk via standardsnitflader til 

økonomisystemet og KMD Udbetaling, enten direkte eller via KMD WebBetaling. 

• KMD WebBetaling. KMD WebBetaling er et web-interface til bogførings- og 

betalingssystemerne i KMD. Fakturaer kan modtages i diverse kommunikationsstandarder, 

enten via KMD WebBestilling eller direkte i KMD WebBetaling. 

Sidstnævnte mulighed anvendes, når ordren ikke er sendt via KMD 

WebBestilling. Fakturaerne kan videresendes direkte til en forvaltning, en institution 

eller en afdeling for godkendelse inden udbetaling. Som tillæg til 

51

kpmg 


Fakturascanning 


Leverandører 

Ind- og udbetalinger 

KMD WebBetaling kan tilbydes "intelligent scanning", hvor modtagne papirbaserede 

fakturaer scannes og oversættes til digitale data, der efterfølgende kan 

indlæses i KMD WebBetaling for videre elektronisk behandling. Forudsætningen 

for den intelligente scanning er, at kommunen køber systemet KMD FakIR 

som tillæg til KMD WebBetaling. 

• Økonomisystem. Efter modtagelse af varer og faktura sendes de automatisk 

dannede transaktioner til postering i økonomisystemet. 

• KMD Debitor. Transaktioner, der medfører en indbetaling, sendes til KMD 

Debitor. 

• KMD Udbetaling. Transaktioner, der medfører en udbetaling, sendes til KMD 

Udbetaling. 

KMD WebIndkøb benyttes i dag helt eller delvist af 121 kommuner. I juni måned 

2003 gik der ca. 30.000 elektroniske fakturaer og ca. 70.000 interne elektroniske bilag 

gennem KMD WebIndkøb. 

3.5.5 Scanning af fakturaer 

Der findes en række leverandører, som leverer løsninger til "intelligent fakturascanning". 

Disse leverandører kan scanne papirfakturaer ind og konvertere informationen 

til elektroniske data, som kan sendes direkte til modtagervirksomhedens 

økonomisystem. Fordelen er, at modtageren sparer den administration, der er forbundet 

med manuel modtagelse og registrering af en faktura. 

Fakturascanning er naturligvis relevant, hvis det offentlige i fremtiden kræver at 

blive faktureret elektronisk. Med en fakturascanningsløsning vil selv bagermesteren 

med manuelt bogholderi kunne sende en elektronisk faktura til det offentlige. 

Blandt leverandører til fakturascanning kan bl.a. nævnes, DOCS Open, KMD, 

ReadScanner, Post Danmark m.v. 

3.6 Systemløsninger 

I dette afsnit gennemgås kortfattet de muligheder, der findes inden for betalings- og 

informationsformidling i de væsentligste systemer inden for det offentlige. 

3.6.1 Navision Stat 

Alle ind- og udbetalinger er i Navision Stat tilrettet til at ske gennem Statens KoncernBetalinger. 

På denne baggrund tilbyder Navision Stat alle de samme ind- og 

udbetalingsmuligheder som Statens KoncernBetalinger. 

I praksis sker betalingsformidlingen i Navision Stat ved, at betalingsforslag dannes i 

Navision Stat og efterfølgende overføres til SKB for betalingsafvikling. 

52

kpmg 

Advisering 

Advisering 

Udbetalinger 

3.6.2 Statens KoncernBetalinger 

Indbetalinger 

SKB understøtter følgende opkrævnings- og indbetalingstyper: 

• Fælles Indbetalingskort, dvs. opkrævning ved hjælp af kortarter 71, 73 og 75 

• PBS-opkrævninger, omfattende BetalingsService og LeverandørService. 

SKB muliggør følgende former for advisering: 

• Saldooversigter på institutionskonti 

• Posteringsoversigter på institutionskonti 

• Advisering af opkrævninger via indbetalingskort eller PBS-løsninger. 

Udbetalinger 

SKB understøtter følgende udbetalingstyper: 

• Konto-til-konto-overførsler. Overførsler inkluderer straksadvisering, kort advisering 

og lang advisering. 

• Indbetalingskort. Der kan udbetales på Fælles Indbetalingskort med kortarter 

71, 73 og 75 samt giroindbetalingskort med kortarter 01, 04 og 15. 

• Checks. Statsinstitutioner kan vælge at betale via checks. Jyske Bank samler 

anmodninger og printer checks ud samlet. 

• PBS-betalinger, omfattende OverførselsService og InformationsService. 

SKB muliggør følgende former for advisering: 

• Saldooversigter på institutionskonti 

• Posteringsoversigter på institutionskonti 

• Oversigt over udskrevne checks. 

3.6.3 Offentlig Betalingsservice 

Da Offentlig Betalingsservice (OBS) bygger på det samme fundament som SKBsystemet, 

indeholder OBS de samme udbetalingsmuligheder som SKB. OBS muliggør 

dog kun udbetaling via konto-til-konto-overførsler. Hvis en kommune derfor 

anvender andre udbetalingsformer, f.eks. checkudbetalinger, udskrives og håndteres 

disse af andre driftsleverandører. 

3.6.4 KMD 

KMD Debitor 

KMD Debitor er et administrativt system, der varetager opkrævning og tvangsinddrivelse 

for de fleste kravtyper. KMD Debitor er modulært opbygget og består 

således af en basisdel samt flere moduler, der varetager forskellige funktioner. 

KMD Debitor anvendes i dag af 256 kommuner, fire amter og H:S. I 2002 blev der 

udsendt ca. 4,8 mio. sider opkrævninger, modregninger, rykkere og lignende fra 

KMD Debitor. 

53

kpmg 

Figur 3.13 

Oversigt over KMD 

Debitors samspil med 

øvrige systemer 

Fagsystemer 

Indbetalinger 

SOP 

SOP 

Pengeinstitutsektoren 

Økonomisystemer 


Diverse eksterne systemer 


Integration med ToldSkat 

KMD Debitor indgår i et samspil med fagsystemer, pengeinstitutsektoren samt andre 

interne og eksterne systemer. Figuren nedenfor illustrerer samspillet mellem 

systemerne. 

BOS 

BOS 

KrydsTjek 

KrydsTjek 

FAS 

FAS 

BIS 

BIS 

KMD Debitor 

KMD Debitor 


DP 

DP 

Fagsystemer 

Rekvirent-Net 

Rekvirent-Net 

Når det registreres i et fagsystem, at en borger eller virksomhed skal indbetale penge 

til kommunen (eksempelvis husleje, skat, underholdsbidrag), udsendes relevant 

information direkte fra fagsystemet til modtageren. Bagefter sendes oplysninger 

om fordringen til KMD Debitor, hvorfra opkrævning udsendes, og indbetaling samt 

eventuel rykkerforløb håndteres. I enkelte tilfælde varetager fagsystemet selv opkrævningen, 

men dette er en undtagelse for enkelte systemer. 

KMD Debitor understøtter de mest almindelige indbetalingsformer som indbetalingskort 

og PBS-opkrævninger. I 2003 skønnes ca. to tredjedele af indbetalingerne 

at være konto-til-konto og resten enten via indbetalingskort, kontanter eller checks. 

Har en borger eller virksomhed været på posthuset, i banken eller på sin netbank og 

betale en regning til det offentlige, vil kommunen få information om transaktionen 

via den relevante enhed i pengeinstitutsektoren. KMD Debitor modtager dagligt information 

om indbetalinger. Ved modtagelsen nedskrives udestående fordringer. 

KMD Debitor er integreret med flere af ToldSkats systemer. Det gælder bl.a. Det 

Centrale Oplysningsseddelregister (COR), Det Centrale Fordringsregister (CFR), 

det Fælles LønindeholdelsesSystem (FLS). Via denne integration sikres det, at restanters 

arbejdsgivere kan pålægges at foretage lønindeholdelse. 

… 

Told & Skat 

Told & Skat 

Betalingsservice 

Betalingsservice 


- datacentraler 

54

kpmg 

Figur 3.14 


Fagsystemer 

SOP 

SOP 





Fra personskattesystemet i ToldSkat kommer information om ikke-betalt personskat. 

Staten udsender kun én rykker, hvorefter sagen overgår til kommunal inddrivelse. 


KMD Udbetaling er KMD's fælles udbetalingssystem, der varetager kreditorstyring 

og håndterer alle typer af udbetalinger. Systemet anvendes i dag helt eller delvist af 

268 kommuner. Senest er op mod 20 kommuner kommet på i forbindelse med 

OBS-loven for pensions-, delpensions- og boligstøttebetalingerne. 

Udbetalingen kan ske på flere forskellige udbetalingsmedier omfattende konto-tilkonto, 

indbetalingskort, OverførselsService og checks. 

Systemet og dets samspil med andre systemer fremgår af figuren nedenfor. I det 

følgende beskrives de enkelte relationer. 

BOS 

BOS 

KrydsTjek 

KrydsTjek 

FAS 

FAS 

BIS 

BIS 

KMD 

KMD 

Udbetaling 

Udbetaling 


DP 

DP 

Fagsystemer 

Check og girering 

Check og girering 

Når et fagsystem har initieret, at en udbetaling skal foretages, sendes betalingstransaktionen 

til KMD Udbetaling. Hvis der er information tilknyttet udbetalingen, 

sendes den direkte fra fagsystemet til borgeren. Informationen sendes som fysisk 

brev eller alternativt via e-Boks, hvis kommunen og borgeren er tilknyttet e-Boks. 

Når betalingstransaktionen er sendt fra fagsystemet til KMD Udbetaling, beregnes 

den rettidige udbetalingsdato automatisk for at sikre senest mulig betaling. Udbetalinger 

til samme kreditor lægges sammen for at spare transaktionsomkostninger, og 

ved hjælp af modulet KrydsTjek foretages en kontrol samt eventuel modregning af 

restancer for samme kreditor, inden udbetalingen gennemføres. 

… 

Overførselsservice 

Overførselsservice 

Pengeinstitutsektoren - 

datacentraler 

55

kpmg 


Betalinger 

Betalinger 

Fra KMD Udbetaling overføres PBS og konto-til-konto-transaktionerne til PBS eller 

pengeinstitutternes datacentraler. Herfra forestås den videre eksekvering af betalingstransaktionerne. 

3.6.5 ToldSkat 

ToldSkats systemer kan inddeles i tre kategorier: Virksomhedsskat, personskat og 

driftsmæssig administration. Systemerne dækker over forvaltningsgrundlaget for 

de enkelte ordninger i skattelovningen - således findes der en række systemer ud 

over de nedennævnte som f.eks. fondsbeskatning og pensionsafkastbeskatning, men 

disse vil dog ikke indgå nærmere i vor analyse og er derfor ikke behandlet yderligere. 

Virksomhedsskattesystemer 

ToldSkats virksomhedsskattesystemer består i dag af tre større systemer og et antal 

mindre. De større systemer omfatter Debitor Restancesystemet (D/R-systemet), 

SAP og Selskabsskattesystemet (3S). D/R-systemet er det egentlige kernesystem 

blandt virksomhedsskattesystemerne og anvendes til indberetning og behandling af 

moms, A-skat, AM-bidrag, lønsum, told og importmoms. SAP anvendes i forbindelse 

med indberetning og behandling af punktafgifter, mens Selskabsskattesystemet 

(3S) anvendes til håndtering af selskabsskatter. Systemerne er opkrævningssystemer. 

ToldSkats udbetalinger kanaliseres via Statens KoncernBetalinger (SKB) enten som 

konto-til-konto-overførsler eller som checkudbetalinger. Indbetalinger kan opdeles 

i betalinger med og uden angivelse, hvor indbetalinger uden angivelse f.eks. omfatter 

selskabsskat og importtold, og indbetalinger med angivelse bl.a. omfatter moms, 

A-skat, lønsumsafgift og punktafgifter. For begge typer indbetalinger gælder, at 

langt den overvejende del opkræves uden om SKB. Indbetalinger uden angivelse 

opkræves typisk via giroindbetalingskort/Fælles Indbetalingskort, PBS og indbetales 

ofte kontant i styrelsens kasser. Indbetalinger med angivelse opkræves typisk 

via girokort med angivelse på bagsiden af kortet (kortart 82 og 83), via løndatabureauer, 

via PBS Overførsels- og InformationsService, via homebanking med angivelse 

over internettet eller som en kontantindbetaling. 

Personskattesystemer, herunder også drift 

På personskattesiden har ToldSkat en række systemer, der håndterer hver deres beskatningsområde 

eller aktivitet. Blandt de vigtigste systemer kan nævnes systemet 

KOBRA, der er et afregningssystem for personskatter (B-skat, restskat og frivillige 

indbetalinger), systemet SLUT, som håndterer årsopgørelser, systemet Forskud, der 

omfatter indberetning og behandling af forskudsopgørelser, systemet BYS, hvorfra 

børnefamilieydelser administreres, samt systemet FAS DFLS, der beregner og behandler 

lønindeholdelser. Systemerne er ikke økonomisystemer, men beregningssystemer. 

Derudover har ToldSkat også systemer af mere driftsmæssig karakter. F.eks. styres 

al debitor-/kreditorbogføring og afregning i forhold til leverandører i ToldSkats 

SAP-system. 

På samme måde som for virksomhedsskattesystemerne kanaliseres alle udbetalinger 

på personskatteområdet via Statens KoncernBetalinger (SKB) som konto-til-kontooverførsler 

eller checkudbetalinger. 

56

kpmg 

Indbetalinger omfatter bl.a. personskat (B-skat, restskat og frivillige indbetalinger). 

Indbetaling kan ske via indbetalingskort, via homebanking eller via PBS Betalings- 

Service. 

57

kpmg 

Systemdata 

Indbetalingstyper 

4. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 

I dette kapitel gengiver vi især de generelle resultater af vor spørgeskemaundersøgelse. 

I kapitel 5 refererer vi vore data mere detaljeret og fokuseret på enkelte emner, 

men i dette kapitel giver vi et samlet overblik. Det dækker: 

• Indbetalinger til det offentlige. Omfanget af indbetalinger er opgjort i kr. og i 

antal transaktioner og fordeles på betalingstyper. Desuden beskriver vi omfanget 

af fejlbehæftede indbetalinger. 

• Udbetalinger fra det offentlige. Omfanget af udbetalinger er opgjort i kr. og i 

antal transaktioner og fordeles på betalingstyper. Desuden beskriver vi, hvor 

mange udbetalinger der afvises. 

En del af de oplysninger, som vor spørgeskemaundersøgelse har resulteret i, kan 

sammenlignes med enkelte data, vi har modtaget af andre kanaler om antal ind- og 

udbetalinger fordelt på betalingstyper. Vi sammenligner vore oplysninger, især for 

at undersøge validiteten af data fra vor undersøgelse. 

Kapitlet viser et udpluk af de oplysninger, som ligger til grund for analyserne i kapitel 

5. En række andre oplysninger - f.eks. om betalingsinformation og rykkere - 

er alene behandlet i kapitel 5. 

4.1 Indbetalinger til det offentlige 

Et afgørende formål med at vurdere optimeringsmulighederne i den offentlige sektors 

betalingsformidling er at kunne pege på, hvordan transaktionskrævende betalingstyper 

kan erstattes af andre, mindre transaktionskrævende typer. Derfor er vor 

undersøgelse bygget op om identifikation af forskellige typer af betalinger, som har 

forskelligt ressourceforbrug, og hvor man kan ændre ressourceforbruget ved at gå 

fra den ene betalingstype til en anden. 

58

kpmg 

I vor undersøgelse har vi skelnet mellem følgende indbetalingstyper: 

• Kontantbetalinger, som modtages af medarbejdere ved et indbetalingssted, og 

som manuelt konteres i økonomisystemet 

• Betalingskort, som modtages af medarbejdere ved et indbetalingssted 

• Checks, som modtages med posten eller af medarbejdere ved et indbetalingssted, 

og som manuelt konteres i økonomisystemet 

• Indbetalingskort (giro/FIK), som modtages elektronisk, men som konteres manuelt 

i økonomisystemet (f.eks. +01, +73) 

• Indbetalingskort (giro/FIK), som modtages elektronisk, og som maskinelt konteres 

i økonomisystemet (f.eks.+04, +71, +75) 

• Konto-til-konto-betaling, som modtages elektronisk, men som konteres manuelt 

i økonomisystemet (f.eks. betaling fra netbank) 

• Konto-til-konto-betaling, som modtages elektronisk, og som maskinelt konteres 

i økonomisystemet (f.eks. modtaget fra PBS) 

• Internetbetaling, dvs. betaling med betalingskort på egen hjemmeside, som 

modtages elektronisk over internettet. 

59

kpmg 

Mængden af 

indbetalinger 

Tabel 4.1 

Indbetalinger fordelt på 

betalingstype 

Antal 

registrerede 

transaktioner Kontant 

Tabel 4.1 nedenfor viser omfanget af indbetalinger opgjort i antal transaktioner og i 

mia.kr. 

Dankort / 

andre bet.kort 

Check 

Giro/FIK 

manuel 

behandling 

Kto til kto 

manuel 

behandling 

Giro/FIK 

maskinel 

behandling 

Kto til kto 

maskinel 

behandling 

Dankort 

via. egen 

hj.-side I alt 

(t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) 

Kommuner 103 37 84 123 338 2.175 7.128 11 9.999 

Amter 0 0 20 109 16 280 3 0 428 

Staten 829 1.339 1.888 1.167 1.026 7.347 8.230 2 21.828 

I alt 932 1.375 1.992 1.399 1.381 9.802 0 15.361 13 32.255 

Relativ fordeling 

(pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (t.stk.) 

Kommuner 1% 0% 1% 1% 3% 22% 71% 0% 10.240 

Amter 0% 0% 5% 25% 4% 65% 1% 0% 428 

Staten 4% 6% 9% 5% 5% 34% 38% 0% 21.828 

I alt 3% 4% 6% 4% 4% 30% 48% 0% 32.496 

Beløb 

(m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) 

Kommuner 784 460 620 974 4.470 18.150 32.394 9 57.861 

Amter 0 0 327 3.019 14.339 6.171 240 0 24.097 

Staten 24.055 5.305 50.153 61.487 12.586 360.480 270.743 4 784.813 

I alt 24.839 5.765 51.100 65.479 31.396 384.802 303.377 13 866.771 

Vi estimerer, at den offentlige sektor i 2002 modtog i alt ca. godt 32 mio. indbetalinger 

på anslået i alt ca. 867 mia.kr. Langt hovedparten af indbetalingerne skete 

enten konto-til-konto med maskinel behandling eller via indbetalingskort (giro/FIK). 

På trods af at omfanget af automatiserede indbetalinger er stort, håndterer 

især staten fortsat et stort antal indbetalinger, som kræver manuel behandling, herunder 

f.eks. knap 1,9 mio. checks, godt 1,1 mio. manuelle indbetalingskort og 1,0 

mio. manuelle kontooverførsler. De internetbaserede betalinger udgør et så forsvindende 

lille tal, at vi ikke behandler disse yderligere i de efterfølgende analyser. 

60

kpmg 

Fejl 

Tabel 4.2 

Fejlbehæftede 

indbetalinger fordelt på 

betalingstype 

Tabel 4.2 viser, hvor mange fejlbehæftede indbetalinger der estimeres at være for 

hver betalingstype. 

Dankort / 

Giro/FIK Kto til kto Giro/FIK Kto til kto Dankort 

andre bet.- 

manuel manuel maskinel maskinel via. egen 

Fejlbehæftede indbetalinger Kontant kort Check behandling behandling behandling behandling hj.-side I alt 

(pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (stk.) 

Kommuner 0% 1% 5% 35% 11% 24% 24% 0% 23.581 

Amter 0% 0% 2% 91% 0% 8% 0% 0% 2.888 

Staten 5% 1% 40% 6% 7% 37% 4% 0% 168.269 

I alt 8.394 2.348 68.137 20.963 13.791 68.654 12.374 78 194.738 

Figur 4.1 

Fejlprocent pr. 

betalingstype 

4,0% 

2,0% 

0,0% 

0,6% af indbetalingerne vurderes at være fejlbehæftede. Som det ses af figur 4.1, er 

der især fejl med checks, mens der - relativt betragtet - er særdeles få fejl med konto-til-konto-indbetaling, 

som behandles maskinelt. 

0,9% 

0,2% 

Kontant 

Dankort / andre bet.-kort 

3,4% 

1,5% 

Check 

Giro/FIK manuel behand... 

1,0% 

Giro/FIK maskinel beha... 

Kto til kto manuel behan... 

0,7% 

Kto til kto maskinel beh... 

0,1% 

Dankort via. egen hj.-side 

0,6% 

0,6% 

I alt 

61

kpmg 

Figur 4.2 

Andel af indbetalinger og 

andelen af fejl 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Man kan også udregne andelen af fejl for hver af de forskelle betalingstyper sammenholdt 

med den relative fordeling af transaktioner mellem betalingstyper. Denne 

sammenligning fremgår af figur 4.2. 

3% 

11% 

4% 

Kontant 

Dankort / andre bet.-kort 

2% 

6% 

41% 

4% 

Check 

Giro/FIK manuel behandling 

18% 

4% 

Kto til kto manuel behandling 

12% 

30% 

Giro/FIK maskinel behandling 

8% 

48% 

Kto til kto maskinel behandling 

1% 

0% 

Dankort via. egen hj.-side 

7% 

Andel af indbetalingstransaktioner Andel af fejl 

I figur 4.2 er det især tre betalingstyper, som falder i øjnene: 

• Checks. Checks anvendes ved 6% af indbetalingerne, men er kilde til 41% af 

de fejlbehæftede indbetalinger. 

• Konto-til-konto med maskinel behandling. Det er karakteristisk, at konto-tilkonto-indbetalinger 

med maskinel behandling anvendes ved næsten halvdelen 

af indbetalingerne, men kun er kilde til 1% af fejlene. Det er entydigt den betalingstype, 

der har den laveste fejlprocent. 

• Giro/FIK med maskinel behandling. Maskinelle indbetalingskort er den type 

betaling, der er anvendt næstmest. Fejlprocenten er på niveau med flere andre 

betalingstyper (jf. figur 4.1 og 4.2). 

For de fleste andre betalingstyper er der en rimelig "balance" mellem antallet af 

transaktioner og antallet af fejl. Men det er markant så mange fejl, der er med 

checks, og hvor få der er med konto-til-konto-betaling med maskinel behandling. 

Disse tal er naturligvis en af indikatorerne for, hvilke transaktionstyper der er mest 

optimale, da fejlretninger er noget af det, der koster ressourcer - og det er i al ho- 

62

kpmg 

vedsagelighed personaleressourcer. Hvor lang tid, det tager at rette fejlene, varierer 

naturligvis fra betalingstype til betalingstype, da fejltyperne ikke er ens. 

4.2 Udbetalinger fra det offentlige 

4.2.1 Udbetalingstyper 

Vi skelner mellem følgende udbetalingstyper: 

• Kontant 

• Dankort eller andre betalingskort (f.eks. køb på internettet) 

• Checks 

• Betalinger via en betalingskørsel overført til SKB eller andre pengeinstitutter 

• Betalinger via PBS 

• Enkeltvise manuelle udbetalinger via Jyske Net Erhverv eller andre pengeinstitutters 

netbank 

• Medarbejdere, der foretager fysisk betaling på posthuset eller i et pengeinstitut. 

Tabel 4.3 viser, hvordan den offentlige sektors udbetalinger fordeler sig på typer. 

Det fremgår, at den offentlige sektor foretog 59 mio. udbetalinger i 2002 på anslået 

i alt 797 mia.kr. Kommunerne stod for langt størstedelen af udbetalingerne, i alt 

knap 47 mio. transaktioner. 2 

2 Når amtet i vor undersøgelse har angivet ikke at udbetale kontanter, hænger det sammen 

med, at amtet har angivet ikke at have kontantkasser. Denne selvangivelse har vi valgt at 

se bort fra, som det vil fremgå af senere afsnit. 

63

kpmg 

Tabel 4.3 

Udbetalinger fordelt på 

betalingstype 

Antal 

registrerede 

transaktioner Kontant 

Dankort / 

andre bet.kort 

Check 

SKB / 

Pengeinstitut 

PBS 

Enkeltvis 

manuel 

behandling 

Fysisk 

betaling 

posthus, PI I alt 

(t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) (t.stk.) 

Kommuner 439 17 1.157 19.788 25.440 1 1 46.844 

Amter 0 0 5 8 1.375 0 0 1.388 

Staten 59 2 2.425 8.523 70 93 0 11.172 

I alt 498 19 3.588 28.319 26.885 94 1 59.404 

Relativ fordeling 

(pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (stk.) 

Kommuner 1% 0% 2% 42% 54% 0% 0% 46.840 

Amter 0% 0% 0% 1% 99% 0% 0% 1.388 

Staten 1% 0% 22% 76% 1% 1% 0% 11.172 

I alt 1% 0% 6% 48% 45% 0% 0% 59.400 

Beløb 

(m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) (m.Kr.) 

Kommuner 3.358 0 14.723 319.214 177.792 427 8 515.521 

Amter 0 0 109 11.964 35.457 0 0 47.530 

Staten 29 29 65.779 156.393 720 11.084 1 234.036 

I alt 3.388 30 80.610 487.571 213.969 11.511 9 797.088 

Sammenligning ikke 

muligt 

93% af udbetalingstransaktionerne skete ved hjælp af SKB, et pengeinstitut eller 

PBS. 

Det sker sjældent, at den offentlige sektors udbetalinger afvises. Det vurderes at 

være sket for 0,08% af udbetalingerne i 2002. 

4.3 Systembetalinger 

De estimater, vi har præsenteret ovenfor, er baseret på vor spørgeskemaundersøgelse, 

hvor udvalgte statslige, amtslige og kommunale myndigheder har selvangivet 

mængden af transaktioner og en række andre oplysninger om deres betalingsformidling. 

Disse data har vi skaleret op til landsplan. 

Nogle af de aggregerede resultater kan også nås ad anden vej. F.eks. er omfanget af 

udbetalinger opgjort via SKB og Offentlig Betalingsservice (OBS), og andre resultater 

har vi modtaget fra KMD og Jyske Bank. 

Det er dog ikke muligt at sammenligne spørgeskemaundersøgelsens resultater direkte 

med oplysningerne fra de nævnte betalingssystemer. For statens vedkommende 

skyldes det, at en række betalinger ikke indgår i undersøgelsen. Det gælder 

f.eks. dagpengeudbetalinger og lønudbetalinger. For kommunernes vedkommende 

er det ikke muligt at sammenligne, fordi selvangivelserne efter vor vurdering ikke 

er fuldstændige, hvorved omfanget af betalinger underestimeres. Sammenligning 

64

kpmg 

Status SKB 

Faktiske betalinger 

Tabel 4.4 

Udbetalinger samt 

udbetalingstyper i SKB 

mellem de følgende tabeller og tabel 4.1 og 4.3 skal derfor foretages med varsomhed. 

4.3.1 Statens KoncernBetalinger (SKB) 

På trods af intentioner om at afvikle alle statslige betalinger via SKB er den nuværende 

status, at kun udbetalinger gennemføres i SKB. Vanskelighederne med at få 

indbetalingerne henlagt til SKB hænger primært sammen med ToldSkat, som står 

for størstedelen af de statslige indbetalinger. ToldSkat har på grund af eksisterende 

aftaler med BG Bank om bl.a. giroindbetalingsløsninger med angivelsesfunktionalitet 

ikke ønsket at overgå til SKB. 

Blandt de udbetalinger, der gennemføres i SKB, er der i nedenstående tabel vist, 

hvordan de fordeler sig på de forskellige betalingstyper. 

SKB 1) 

Udbetalingsart 2) 

Antal 

(1.000 stk.) Beløb (mia.kr.) Antal (%) Beløb (%) 

Kto-kto-overførsler 3) 

17.200 389 76% 90% 

Fælles- eller girokort 797 15 4% 3% 

Checkbetalinger 4.571 31 20% 7% 

Totalt 22.569 435 100% 100% 

1) Tallene er 2003-tal. Tallene er beregnet ud fra faktiske tal for 1. halvår 2003, der er ganget med 2. 

2) Udbetalingstransaktioner via PBS-produkterne LeverandørService og BetalingsService er udeladt pga. et 

ubetydeligt antal transaktioner. 

3) Ifølge Jyske Banks dataudtræk udgør alle kto-til-kto-overførsler årligt 777,6 mia.kr. Heraf er 112,6 mia.kr. interne 

overførsler mellem SKB-konti, ca. 240 mia.kr. er tolvtedelsafregninger, og ca. 36 mia.kr. er bloktilskud til kommuner 

og amter. Fratrækkes disse tal, fås et samlet tal for kto-til-kto-overførsler på 388,9 mia.kr. 

Kilde: Jyske Bank 

Tabellen viser, at størstedelen af udbetalingerne i SKB sker som konto-til-kontooverførsler, 

mens antallet af checkudbetalinger andrager 20% af det totale antal udbetalinger. 

65

kpmg 

Faktiske betalinger 

Tabel 4.5 

Konto-til-kontoudbetalinger 

fra OBS 

KMD Debitor 

Tabel 4.6 

Fordelingen mellem 

indbetalingstyper i KMD 

Debitor 

4.3.2 Offentlig Betalingsservice (OBS) 

Nedenstående tabel viser antallet og den beløbsmæssige værdi af de konto-tilkonto-udbetalinger, 

der i dag sker fra OBS. 

OBS 1) 

Udbetalingsart 2) 

Antal (1.000 stk.) 3) 

Beløb (mia.kr.) 3) 

Kto-kto-overførsler 13.027 68 

1) Tallene er 2003-tal. Tallene er beregnet ud fra faktiske tal juni 2003, der er ganget med 12. 

2) Tallene omfatter netto sociale ydelser, ekskl. skat og betaling af AM-bidrag til ToldSkat. 

3) Københavns kommune indgår ikke i tallene. De andrager alene ca. 1,2 mio. transaktioner 

årligt 

Kilde: Jyske Bank 

4.3.3 KMD 

Nedenstående tabel opsummerer brugen af de forskellige opkrævnings- og indbetalingstyper 

i KMD Debitor. 

Indbetalingsart Indbetalinger (1.000 stk.) Indbetalinger (mia.kr.)* 

BetalingsService/kto-til-kto 15.904 37,2 

Giro/FIK 3.706 22,7 

Kontant inkl. check 2) 

KMD Debitor 

2.239 12,2 

Total 21.849 72,1 

1) 

1) Tallene er estimater for 2003. Tallene er beregnet ud fra faktiske tal for jan.-juni 2003, der er ganget med 2. 

2) Kontant inkl. checkindbetalinger sker på baggrund af et udskrevet indbetalingskort fra KMD Debitor 

Kilde: www.kmd.dk 

66

kpmg 


Tabel 4.7 

Udbetalinger fra 

kommunale systemer, 

maj 2003 

Nedenstående tabel viser antallet af betalinger, der genereres fra de sociale fagsystemer 

på en måned, og hvordan de udbetales. Tallene er for maj 2003 3 . 

Fagsystem Bank* 

Udbetalingsform 

Check Kontant Antal 

Dagpenge (DP) 79% 18% 3% 116.750 

Dagpenge (DP) - virksomhed 4% 94% 2% 49.750 

Bistand (BIS) 90% 5% 5% 500.000 

KMD-aktiv 90% 5% 5% 89.500 

Børn og Voksne (B&V) 88% 7% 6% 12.949 

Sociale pensioner (SOP) 96% 2% 2% 991.558 

Delpensioner - (DEP) 90% 0% 10% 1.975 

Børneydelse - (BYS) 82% 18% 0% 240.300 

Børnegydelse (BYS) - børnetilskud 87% 13% 0% 60.055 

Boligstøtte (BOS) 98% 1% 2% 137.610 

Boligydelse (BOY) 97% 1% 2% 132.066 

Underholdsbidrag (UHB) 90% 9% 1% 78.506 

I alt 90% 7% 3% 2.411.019 

* Bank dækker residualet i forhold til check og kontant, dvs. PBS, giro og kto-til-kto 

Kilde: KMD 

Omregnet til årsbasis forekommer der ca. 29 mio. udbetalinger hvert år, hvoraf 90% 

er PBS, giro eller konto-til-konto-transaktioner, 7% udbetales via checks, og de resterende 

3% udbetales kontant. Normalt adviseres borgeren om betalingen pr. brev 

eller via e-Boks. 

4.4 Konklusion 

Om dette kapitel kan det konkluderes, at: 

• Den offentlige sektor - estimeret - modtog indbetalinger på 867 mia.kr. i 2002. 

Beløbet kom fra ca. 32 mio. indbetalinger. Langt de fleste indbetalinger - 77% 

- sker via indbetalingskort (giro/FIK) eller konto-til-konto og bliver derefter 

maskinelt behandlet. 

• Knap 0,2 mio. indbetalinger - svarende til 0,6% - er behæftede med fejl. Især 

checks er problematiske, da 41% af fejlene vurderes at skyldes checks, mens 

dette betalingsmiddel kun anvendes i forbindelse med 6% af indbetalingerne. 

• 797 mia.kr. vurderes det, at den offentlige sektor har udbetalt i 2002 fordelt på 

59 mio. transaktioner. 93% af udbetalingerne foregår via SKB, et pengeinstitut 

eller PBS. 

3 Det skal bemærkes, at der for børneydelser (BYS) og børnetilskud oprindeligt er tale om 

kvartalstal. Der er derfor gennemført en korrektion, så de omtrentlige månedstal kan aflæses. 

67

kpmg 

5. Optimeringspotentialer 

5.1 Indledning 

Dette kapitel handler om, i hvilken udstrækning der kan skabes øget råderum for 

den offentlige sektor ved at optimere betalingsforvaltningen. 

Overordnet er det stort set disponeret efter de forskellige betalingsformer og henholdsvis 

ind- og udbetalinger. Der er altså særskilte afsnit for kontanter (ind/ud), 

checks (ind/ud), indbetalingskort, betalingskort og konto-til-konto-betalinger (ind/ 

ud). Hertil kommer to afsnit om rykkere og om betalingsrelateret information. 

Alle afsnittene er bygget ens op. Meget kort sagt er der fire grundspørgsmål: (1) 

Hvad er situationen? (2) Kan det gøres bedre? (3) Hvad kan der spares? (4) Hvad 

skal man gøre? 

De fire trin i analysen er illustreret i figuren nedenfor. De skal dog hver især omtales 

mere detaljeret, før selve analyserne går i gang. 

68

kpmg 

Figur 5.1 

Systematikken i de enkelte 

afsnit 

1. Udgangspunktet 

Udbredelse? 

Hvorfor er det suboptimalt? 

Hvad koster det? 

Udgangssituationen 

Optimum/løsninger/målet 

3. 3. Optimeringspotentiale 


Udgangspunktet behandles i to trin: 

4. Tiltag 

Hvad er barriererne? 

Hvad kan man gøre? 

2. Optimum 

Hvilke systemer? 

Hvad koster det? 

• Udbredelse. Først gengiver vi resultaterne af vor spørgeskemaundersøgelse 

med fokus på det betalingsmedie, der er i fokus, f.eks. indgående checks; eventuelt 

kombineret med resultater af supplerende research. Vi giver også eksempler 

på, hvor fænomenet optræder. Hvor er det f.eks., man indbetaler med 

checks? Er det i kommuner eller staten? Er det virksomheder eller borgere? 

Etc. 

• Hvorfor er det suboptimalt? Vi stiller skarpt på, hvori det uhensigtsmæssige 

ved betalingsmediet består? Hvad er det, der gør kontanter, checks og indbetalingskort 

mindre optimale end fuldt elektroniske betalingstransaktioner? 

Herefter beskriver vi den ideale situation? Hvordan ser den ud? Helt generelt er 

den ens i alle afsnit: Automatisk, digital m.v., men det optimale kan fremstilles i 

mere konkrete skikkelser i forbindelse med de enkelte betalingsmedier: 

• Hvornår er xx optimalt? Et givet betalingsmedie er ikke nødvendigvis kun 

suboptimalt. F.eks. har kontant betaling eller betaling med kort fordele i givne 

situationer. Det er derfor ideelt at bevare visse betalingstyper i bestemte situationer. 

• Systemer. Vi beskriver (med reference tilbage til kapitel 3) de systemer, der 

muliggør en optimal betalingsforvaltning på det givne område. Hvad er det for 

systemer? Hvad er deres funktioner? Anvendes de allerede i det offentlige? 

Hvor? 

• NemKonto. Vi vil løbende overveje, om - og i givet fald hvordan - Finansministeriets 

lovudkast om NemKonto vil bidrage til en optimal betalingsformidling. 

Hvilke problemer løser det, hvilke løser det ikke? 

69

kpmg 

Optimeringspotentialet 

Tiltag 

Kontanter og 

betalingskort 

I det tredje trin estimerer vi, hvad der kan spares ved at bevæge sig fra udgangspunktet 

til idealtilstanden. Det gøres ved at sammenligne estimerede omkostninger 

ved begge tilstande og trække dem fra hinanden. Omkostningerne består i princippet 

af tre elementer: Procesomkostninger (procedurer og rutiner), direkte omkostninger 

(porto, gebyrer) og rente (tab/gevinst ved anvendelse af de respektive ind- og 

udbetalingsformer). 

En ting er, at der i princippet kan spares en given sum penge ved at omlægge betalingstransaktioner 

fra et medie til et andet, fra manuelle, ikke-digitale til automatisk 

digitale; men hvordan aktualiserer man i praksis potentialet? Hvorfor har man ikke 

allerede implementeret de optimale betalingsformer? Dette perspektiv anlægges i 

analysens sidste, fjerde trin: 

• Barrierer. Først angiver vi, hvad der efter vor opfattelse er de vigtigste barrierer 

for at realisere de potentielle optimeringspotentialer. . 

• Tiltag. Herefter diskuterer vi, hvilke midler man kan tage i anvendelse for at 

realisere potentialerne og nedbryde barriererne. 

Analyserne på dette fjerde trin forbliver overordnede. 

Endelig vil vi i hvert afsnit fremhæve vore konklusioner og anbefalinger. 

5.2 Kontantkasser 

I de følgende afsnit analyserer vi optimeringspotentialet vedrørende håndtering af 

kontanter og kontantkasser. Vi følger her en anden fremstillingsform end ved analyse 

af de andre betalingsformer (checks, indbetalingskort og konto-til-kontooverførsler). 

Vedrørende de andre betalingsformer har vi en samlet fremstilling af 

optimeringspotentialet for hele den offentlige sektor, men når det gælder kontanter 

og kontantkasser har vi været nødt til at adskille fremstillingen i henholdsvis staten 

på den ene side og kommuner og amter på den anden. Vi har anvendt to forskellige 

metoder i vore beregninger for staten på den ene side og kommuner og amter på 

den anden side, da vor dataundersøgelse resulterede i så ufuldstændige data vedrørende 

kommuner og amter, at vi har måttet skaffe alternative data og foretage alternative 

beregninger. 

I det følgende vil vi først behandle situationen i staten, og her vil vi skille analysen 

ad i ind- og udbetalinger, idet vort datagrundlag har denne distinktion. Det svarer 

til afsnit 5.3 og 5.4. Til sidst vil vi analysere amter og kommuner i afsnit 5.5. 

En del af de principielle betragtninger om, hvorfor betaling med kontanter og betalingskort 

er suboptimal, vil fremgå af afsnittene om staten. 

5.2.1 Afgrænsninger? 

Med kontanter og kontant betaling mener vi rede penge, dvs. mønter og sedler og 

betaling med det samme. 

Vore analyser i disse afsnit omfatter dog også betaling med betalingskort (Dankort 

m.v.), idet der praktisk talt er de samme problemstillinger og omkostninger forbundet 

med de to betalingsformer. Når vi fremstiller vore data, vil vi dog hele tiden 

fremstille data for de to betalingsformer separat. 

70

kpmg 

Hvad er en kontantkasse? 

Udbetalingernes omfang 

Vore analyser omfatter kun kassefunktioner med relation til borgere og/eller virksomheder. 

Vor undersøgelse omfatter ikke: 

1 Interne kasser. Interne udlægs- og institutionskasser hos myndighederne er 

ikke en del af undersøgelsen, herunder kasser til rejseafregning m.v. 

2 Billetluger. Betaling ved billetluger i f.eks. svømmehaller, teatre eller museer, 

hvor beløb ikke indbetales sammen med angivelse af personrelaterbare oplysninger, 

er heller ikke omfattet af vor undersøgelse. Det skyldes en antagelse af, 

at betaling med kontanter eller betalingskort her er hensigtsmæssig, bl.a. fordi 

billetlugepersonalet også leverer yderligere service over for betaleren. Visse 

steder er den personlige betjening dog afløst af billetautomatsystemer m.v., 

f.eks. DSB-stationer m.v., men diskussion af hensigtsmæssigheden heraf er ikke 

en del af vor undersøgelse. 

5.3 Kontanter - udbetalinger i staten 

I dette afsnit ser vi på udbetalinger fra staten. 

5.3.1 Udbredelse af kontante udbetalinger 

Staten har omkring 370 kontantkasser alene hos politiet, ToldSkat og domstolene. 

Derudover har mange statsinstitutioner en eller flere kontantkasser, der primært benyttes 

til drift (dvs. småindkøb) og i nogle tilfælde til fysisk modtagelse af et begrænset 

antal typer af indbetalinger, eksempelvis ved salg af publikationer. 

I staten udgør de kontante udbetalinger i alt 29 mio.kr. fordelt på 59.000 transaktioner. 

Disse udbetalinger kan især henføres til følgende: 

1 ToldSkat. I ToldSkat udbetales der et mindre beløb - ca. 4,3 mio.kr. - kontant 

vedrørende f.eks. driftsmæssige indkøb. Værdien dækker over samlet 155 

transaktioner. Tidligere udbetalte man også for meget opkrævede beløb i forbindelse 

med inddrivelse (lønindeholdelse eller modregning i overskydende 

skat) kontant, men det er afskaffet fra 2002 og udgjorde ca. 5,1 mio.kr. 

2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (MFLF). I MFLF er der 

700 antal udbetalinger til en samlet værdi på 6,4 mio.kr. I Danmarks JordbrugsForskning 

foretages der ca. 200 stk. kontante udbetalinger på gennemsnitligt 

12.857 kr., og i Danmarks Fiskeriundersøgelser foretages der 439 kontante 

udbetalinger af gennemsnitligt 5.734 kr. 

3 Domstolene. På domstolsområdet er der mange mindre udbetalinger: Ca. 12,7 

mio.kr. fordelt på ca. 56.000 udbetalinger. De dækker vidnegodtgørelse og refundering 

af udlæg i forbindelse med retssager (f.eks. tolkebistand og lignende). 

Pr. vidnegodtgørelse udbetales typisk 80 kr., og i 2002 udbetalte domstolene 

10 mio.kr. i vidnegodtgørelse. 

Der er naturligvis også udbetalinger andre steder. 

71

kpmg 

Betalingskort 

Eksempler på nødvendighed 

af kontant 

udbetaling 

Udlægskasser 

5.3.2 Hvorfor er det suboptimalt at udbetale med kontanter? 

Der er en række grunde til, at kontanter ofte er uhensigtsmæssige som udbetalingsmedie: 

1 Personlig betjening. Kontante udbetalinger forudsætter, at betalingen sker 

mellem personer. Det kræver altså ansatte. Disse ansatte kan ikke planlægge 

udbetalingen, men må udbetale, når kreditor vælger at møde op 4 . Ofte skal der 

også udstedes kvittering til modtagerne, og ofte skal der mindst være to personer 

i lokalet, når kassen betjenes/er åben. 

2 Kassebeholdning. Der skal løbende være en beholdning til rådighed til brug 

for omveksling ved udbetalinger. Derudover skal overskydende kontanter opbevares 

betryggende, de skal optælles hver dag og eventuelt transporteres hen 

til deponering i et pengeinstitut, hvad der også koster penge. 

3 Rentetab. Pengene skal hentes i et pengeinstitut forud for selve udbetalingen. 

Det medfører, at der typisk er en til to dages rentetab i forhold til udbetalingstidspunktet. 

I tillæg vil der være behov for en løbende kassebeholdning, som 

aldrig forrentes. 

4 Sikkerhed for borgere. Ved udbetaling af kontanter løber beløbsmodtageren 

en sikkerhedsmæssig risiko i forhold til overfald, tab af pengene eller lignende. 

5 Sikkerhed for medarbejdere. Af sikkerhedsmæssige årsager skal kontantbetaling 

ved kasser være sikrede områder, dvs. overvåget og afskærmet, og transport 

til/fra optællingssteder kræver udgifter til foranstaltninger, der kun er dedikeret 

til kontanthåndteringen. Derudover kan alene tilstedeværelsen af kontanter 

foranledige en vis urolighed - pengene ligger lige foran, men bliver ikke altid 

udbetalt i den ønskede mængde. Ved at fjerne kontanterne reduceres denne 

pressionsfaktor over for sagsbehandlere og rådgivere. 

Kontanter er således set fra et optimeringsperspektiv et utidssvarende udbetalingsmedie, 

hvis anvendelse i videst muligt omfang bør begrænses. 

Anvendelse af betalingskort er nemt for indbetaleren og efter manges opfattelse 

nemmere end betaling med kontanter. For modtagerne gør det dog ikke den store 

forskel hvad ressourceforbruget angår. Således gælder de ressourcerelaterede forhold 

nævnt under punkterne 1 og 3 ovenfor også for betalingskort. 

5.3.3 Løsninger 

I visse situationer er kontante udbetalinger dog formentlig fortsat nødvendige. I vor 

kortlægning er vi stødt på nedenstående eksempler. 

Der kan være udbetalinger, som bliver unødigt komplicerede ved konto-til-kontooverførsler, 

som fordrer, at en række informationer er til stede. Således vil små udbetalinger 

til forretninger, transport m.v. være uhensigtsmæssige at foretage kontotil-konto. 

Det gælder således mange små udlæg fra daginstitutioner og andre institutioner, 

f.eks. til mad, transport og lignende, hvor det kan have et pædagogisk formål, 

at institutionen handler ind med klienterne. Disse betalinger skal til gengæld 

4 

Selv om overskydende tid oftest benyttes til udførelse af andre arbejdsopgaver, kan der 

ikke opnås en optimal ressourceanvendelse af kassemedarbejdernes arbejdstid. 

72

kpmg 

Positivliste 

NemKonto 

Omkostninger pr. enhed 

Omkostninger i dag 

De fremtidige 

omkostninger 


NemKontoens effekt 

ikke nødvendigvis ske ved hjælp af kontanter, men kunne muligvis ske mere hensigtsmæssigt 

ved hjælp af betalingskort. 

Disse - og muligvis andre lignende eksempler - bør dog ikke gælde som generel 

amnesti for fortsat at foretage kontante udbetalinger. I stedet kunne man f.eks. udarbejde 

en positivliste, hvor det angives, i hvilke afgrænsede tilfælde kontant udbetaling 

er hensigtsmæssig; alternativt kunne man udforme et princip med tilhørende 

eksempler, der angiver anvendelsesområdet for kontantudbetalinger. 

Løsninger, der kan eliminere kontante udbetalinger fra det offentlige 

Finansministeriets lovudkast er baseret på en NemKonto. Hvis alle borgere og 

virksomheder har en sådan, vil udbetalinger fra det offentlige som udgangspunkt 

kunne ske konto-til-konto. I de eksempler på kontante udbetalinger, vi har anført 

ovenfor, og som dækker de allerfleste udbetalinger fra det offentlige, kan vi ikke se 

nogen hindringer for, at praktisk talt alle udbetalinger kan ske til en NemKonto. I 

alle tilfælde er der tale om udbetalingsområder, hvor der allerede er konto-til-kontobetalinger, 

og hvor der således er udbredte eksisterende systemer til at håndtere 

overførslerne. 

5.3.4 Optimeringspotentialer 

Vi skønner, at en kontant udbetaling i gennemsnit koster ca. 43. kr. Estimatet baserer 

vi på omkostninger forbundet med personlig betjening, kontrol, optælling og 

udbetaling m.v., hvortil kommer overhead-omkostninger til kontorarealer og andre 

faciliteter som skrivebord m.v. Oveni de 43 kr. kommer et rentetab, der afhænger 

af beløbets størrelse. 

Blandt de deltagende institutioner har bl.a. ToldSkat, Domstolsstyrelsen, Amtsrådsforeningen 

og Kommunernes Landsrådsforening kommenteret de af KPMG oplistede 

procesflow og tilhørende estimater af ressourceforbrug pr. enhed. Af metodiske 

grunde er det valgt at fastholde de af KPMG angivne estimater, da de skal betragtes 

som gennemsnit for alle offentlige betalingstransaktioner. Konkrete indvendinger 

til procestider og -flow vil fremgå af de omhandlede afsnit og bilag. 

Hvad kan man spare ved at lade de eksisterende kontante udbetalinger overgå til 

konto-til-konto-betaling via en NemKonto? Som tidligere nævnt udbetaler staten i 

dag ca. 29 mio.kr. fordelt på 59.000 transaktioner. Vi skønner, at de samlede omkostninger 

ved at håndtere disse udbetalinger er ca. 2,9 mio.kr. 

De fremtidige omkostninger er 5,67 kr. pr. transaktion, hvoraf de 0,67 kr. er direkte 

omkostninger og de 5 kr. procesomkostninger. På baggrund af en transaktionsmængde 

på 59.000 til en samlet værdi på 29 mio.kr. svarer de fremtidige omkostninger 

til 0,4 mio.kr. 

Hvis man omlægger alle kontantudbetalinger til konto-til-konto-overførsler, vil der 

i staten kunne spares ca. 2,5 mio.kr. (2,9 mio.kr. minus 0,4 mio.kr.). 

Forudsætningerne for denne beregning er, at (a) de hidtidige gennemsnitlige omkostninger 

ved kontante udbetalinger er 43 kr., (b) konto-til-konto-betaling koster 

ca. 5,67 kr., (c) transaktionsmængderne er som angivet, og (d) alle kontante udbetalinger 

overgår til konto-til-konto-udbetaling. 

Finansministeriets lovudkast aktualiserer umiddelbart optimeringspotentialet, da 

kontantudbetalinger i de givne tilfælde erstattes af konto-til-konto-overførsler. 

73

kpmg 

Generelle barrierer 

5.3.5 Barrierer for optimering 

Man kan stille det generelle spørgsmål, hvorfor der eksisterer kontante udbetalinger 

ud over de begrænsede tilfælde, vi ovenfor har nævnt som umiddelbart "nødvendige". 

Hvorfor er der en række unødvendige kontante udbetalinger - som oven i købet 

er bekostelige? Gennem vort arbejde har vi især mødt følgende synspunkter: 

1 "Tradition". Institutioner kan vælge at udbetale kontanter, fordi betalingsmodtageren 

foretrækker at modtage kontanter - af "vane". Dette er naturligvis 

et gyldigt argument, og derfor skal man huske på, at der fra en NemKonto naturligvis 

kan trækkes rede penge! Udbetalingen sker bare i banken og ikke fra 

det offentlige. 

2 Service. Mange opfatter det som en "service", at staten kan udbetale kontant, 

hvis man af en eller anden grund ønsker det. Igen et helt legitimt synspunkt, 

men der er her tale om en service, som ikke - i modsætning til andre ydelser - 

nødvendigvis skal varetages af staten. Det er stadig en service at kunne overføre 

penge til en konto, hvorfra der kan udbetales kontant, og der kan næppe tales 

om en forringet service. 

3 Krav om kontant betaling. Visse institutioner betaler deres leverandører kontant. 

Man kan dog næppe forestille sig, at der er leverandører, der vil afvise 

salg af varer eller ydelser, hvis der kun kan betales via en NemKonto, også selv 

om det generelt vil indebære en vis leverandørkredit. 

Heraf ses, at vi ikke finder rationelle argumenter for ikke at lade de fleste kontante 

udbetalinger erstatte af udbetalinger til en NemKonto. Den mest gyldige forklaring 

på kontantudbetalingernes eksistens er formentlig organisatorisk inerti. 

5.3.6 Konklusioner 

• Det offentlige udbetaler ca. 29 mio.kr. i kontanter via 59.000 transaktioner. 

Dette beløb omfatter ikke små udbetalinger og er desuden meget konservativt 

skønnet og kan let være flere gange større. 

• Det koster i gennemsnit 43 kr. at foretage en kontant udbetaling. Det skyldes 

især, at det kræver ansatte at udbetale, kassebeholdningen skal gøres op, penge 

hentes og bringes, ofte skal der kvitteres for modtagelse m.v. 

• Hvis man i stedet for kontant betaling anvender udbetaling direkte konto-tilkonto, 

vil man kunne spare 2,5 mio.kr. 

• I langt størsteparten af tilfældene er der hverken tekniske eller servicemæssige 

forhindringer for at foretage konto-til-konto-overførsler. De allerfleste udbetalinger 

sker på områder, hvor flertallet af udbetalinger allerede sker konto-tilkonto. 

At pengene fremover skal hentes i en bank kan næppe anses for en serviceforringelse. 

• Finansministeriets lovudkast realiserer optimeringspotentialet. 

74

kpmg 

Omfanget af kontante 

udbetalinger 

Kontantkasser 

Hvilke betalinger? 

Anbefalinger 

• Fra et optimerings- og serviceperspektiv anbefaler vi, at langt flertallet af de 

eksisterende kontante udbetalinger fremover foretages konto-til-konto. 

• Det forudsætter, at praktisk talt alle borgere/virksomheder har en konto - en 

NemKonto. 

• Det anbefales, at der udarbejdes en positivliste, der angiver enten som en udtømmende 

liste eller som en eksemplificerende liste, hvornår kontante udbetalinger 

anses for at udgøre en hensigtsmæssig offentlig forvaltning. 

5.4 Kontanter - indbetalinger i staten 

I dette afsnit analyserer vi de kontante indbetalinger til staten og i den forbindelse 

også de statslige kontantkasser, som i al væsentlighed er kasser, der modtager betalinger. 

5.4.1 Udbredelse af kontante indbetalinger 

Vi skønner, at borgere/virksomheder indbetaler 24 mia.kr. i kontanter om året via 

0,8 mio. transaktioner og 5 mia.kr. via 1,3 mio. betalingskorttransaktioner. 

Nedenfor analyserer vi de statsinstitutioner, der især modtager indbetalinger via 

kontanter og indbetalingskort: ToldSkat, politiet og domstolene. 

ToldSkat 

Der er en kontantkassefunktion i alle Told- og Skatteregioner og ved toldkontorer i 

større havne og lufthavne, og her sker der kun indbetalinger. I alt har ToldSkat 35 

regionale enheder, og de har alle en kontantkasse som en ud af mange andre funktioner. 

ToldSkat estimerer, at der anvendes 52 årsværk i kasserne, og at medarbejderne 

ved kontantkasserne anvender ca. 30% af deres arbejdstid på at modtage betalinger. 

Arbejdsbelastningen varierer dog meget, især i løbet af en måned. Der er 

"store dage" med spidsbelastning, og i disse perioder anvendes der ekstra medarbejdere. 

Indbetalingerne angår for virksomhederne især A-skat, moms og afgifter. Borgerne 

indbetaler især restskatter og frivillige indbetalinger - bl.a. fordi nogle kommuner 

henviser borgerne til at indbetale hos Toldskat. Toldskats kontorer modtager også 

en stor mængde indbetalinger af registreringsafgifter ved import af motorkøretøjer, 

hvor udleveringen af nummerplader sker hos politiets motorkontorer. Desuden skal 

Toldskat kunne modtage betaling for og udlevere bl.a. banderoler og stempelmærker, 

hvilket dog kun omfatter en ret lille del af kontantkassernes ekspeditioner, men 

som til gengæld kræver opretholdelse af et stort administrativt apparat. 

ToldSkat er den statslige myndighed, der modtager flest kontanter: 23,9 mia.kr. 

Det er ca. 81% af de kontante indbetalinger til staten. Der er ofte tale om relativt 

store beløb, så opgjort som antal transaktioner er der tale om 8% af alle indbetalingstransaktioner, 

svarende til 174.000 stk. Nedenstående tabel viser, på hvilke 

områder ToldSkat især modtager kontante indbetalinger. 

75

kpmg 

Tabel 5.1 

Indbetalinger til ToldSkat 

(udvalgte) 

Fogeder 

Hvorfor? 

Hvilke betalinger? 

Indbetalinger Antal Beløb 

Heraf 

kontant 

(1.000 stk.) (mio.kr.) (%) 

Lønindeholdelse (virksomheder) 384 219 5% 

Frivillige indbetalinger (borgere) 850 11.866 3% 

Rykkere/restancer (virksomheder) 300 4.000 3% 

Moms (virksomheder) 1.270 250.000 2% 

Afgifter (virksomheder) 105 92.702 11% 

A-skat (virksomheder) 2.135 330.000 0% 

Udlevering af effekter (borgere) 22 542 100% 

Lønsumsafgift (virksomheder) 275 4.000 1% 

I alt 5.341 693.329 2% 

I forbindelse med told- og skattefogedernes inddrivelse modtages en del kontante 

betalinger, som fogeden afleverer og afregner i kontantkassen. Uden for kassens 

åbningstid afleverer fogeden kontante pengebeholdninger i døgnbokse hos pengeinstitutter. 

Der er ingen af de modtagne betalinger, der nødvendigvis skal indbetales kontant 

eller via en kontantkasse, og kassefunktionen udgør derfor især en art service over 

for borgere og virksomheder. Den fortsatte brug af kontantkasserne frem for andre 

automatiserede løsninger skyldes ifølge ToldSkat en blanding af vaner, bekvemmelighed 

og økonomisk tænkning, da en del kassefunktioner har let tilgængelig beliggenhed 

og ikke pålægger betaleren gebyrer som posthuse og pengeinstitutter ved 

betaling af f.eks. girokort. 

Politiet 

Der er 233 kontantkassefunktioner hos politiet. Politiet selv skønner, at der samlet 

anvendes 32 årsværk på kassefunktioner. 5 Det svarer til 0,14 årsværk ved hver kasse. 

Der foretages ingen udbetalinger ved kontantkasserne. 

Kontantkasserne modtager især betalinger for køreprøver, kørelærerprøver, bøder, 

nummerplader, vægtafgift og andre motorrelaterede betalinger samt indbetalinger af 

gebyrer for udstedelse af pas, kørekort, bevillinger, specielle tilladelser m.v. 

I alt modtager Rigspolitiet ca. 269 mio.kr. i kontante indbetalinger. Ca. 92% af disse 

sker i forbindelse med pas og kørekort og nummerplader. Politiet modtager ca. 

5 Det er ikke muligt nøjagtigt at opgøre politiets ressourceforbrug på indbetalinger. Der 

blev i 2002 samlet anvendt 632 årsværk på produktion og sagsbehandling af de omfattede 

områder. Ud fra politiets skøn medgår ca. 5% af ekspeditionstiden ved standardekspeditioner 

til registrering af betalingen, og dermed anvendes ca. 32 af de ovennævnte 632 årsværk 

til kassefunktionen. 

76

kpmg 

Tabel 5.2 

Indbetalinger til Rigspolitiet 

Personidentifikation 

Samtidighedsprincippet 

Udlevering af effekter 

Domstolenes kontantkasser 

Hvilke indbetalinger? 

808 mio.kr. i alt vedrørende denne type ydelser - heraf 30% (242 mio.kr.) kontant. 

På politistationen registrerer man betalingen elektronisk pr. ydelsestype. Landbetjente 

registrerer dog manuelt. 

Tabellen nedenfor viser, på hvilke områder der især sker kontant indbetaling. 

Indbetalinger Antal Beløb 

Heraf 

kontant 

(1.000 stk.) (mio.kr.) (%) 

Salg af ydelser 1.629 808 30% 

Almindelige køreprøver 175 98 23% 

Parkeringsafgifter 64 30 0% 

Bøder, sagsomkostninger m.v. 760 666 1% 

Vægtafgifter m.v. 5.078 8.916 0% 

I alt 7.705 10.519 7% 

De fleste bøder - 99% - betales via girokort, men de kan betales kontant på politistationer 

og hos landbetjenten. 

Ved udstedelse og/eller fornyelse af pas, kørekort og visse tilladelser kræves det, at 

der skal ske personligt fremmøde ved kontantkassen, så politiet kan sikre, at identitet, 

underskrift og eventuelt indleveret billede er korrekt. Med hensyn til køreprøver 

er det oftest kørelæreren, der ansøger på elevens vegne og bevidner vedkommendes 

identitet. 

Da en del af indbetalingerne til kontantkasserne er sammenkædet med personidentifikation 

ved fremmøde eller udlevering af effekter, indbetales størsteparten af betalingerne 

ved kontanter, checks eller Dankort. 

Der gælder et samtidighedsprincippet mellem ansøgning og betaling, således at 

ydelser først udføres, når betaling er registreret. 

Nummerplader, prøvenummerplader m.v. udleveres direkte til kunden på motorkontoret. 

Domstolene 

Domstolene har ca. 100 kontantkassefunktioner. Alle dommerembeder under 

Domstolsstyrelsen (Højesteret, Østre- og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten 

samt 82 byretter) har som minimum en kontantkasse. Ved enkelte domstole er kassefunktionen 

opdelt ud fra afdelinger/sagstyper, hvorfor der er flere kontantkasser. 

Kassefunktionen er en del af bogholderiet, og medarbejderne anvender ifølge Domstolsstyrelsens 

kun ca. 5% af deres arbejdstid på kassefunktionen. Der foretages 

både ind- og udbetalinger ved kontantkasserne. 

Domstolene modtager især kontanter i forbindelse med rets- og fogedafgifter, som 

udgør 86% af domstolenes kontante indbetalinger. De øvrige indbetalinger vedrører 

boafgifter og tinglysningsafgifter. Indbetalingerne ved domstolene er baseret på 

77

kpmg 

Er det nødvendigt? 

Udbetalinger? 

Betalingsform 

samtidighedsprincippet, der i praksis betyder, at en sag først opstartes, når betaling 

er registreret. Ved fogedsager indleveres kontante inddrivelser i kassen. 

Der er ingen præcise opgørelser over volumen af modtagne kontanter, men ud fra 

stikprøver foretaget af Domstolsstyrelsen selv skønnes det, at der ud af en samlet 

indbetalingsmængde på 7,6 mia.kr. modtages ca. 4,6 mia.kr. pr. check, mens godt 

600 mio.kr. fordeler sig på kontanter og Dankort. Det resterende beløb overføres 

pr. giro eller indsættes direkte på rettens konto af indbetaler. 

Der er ingen tvingende grunde til, at der modtages kontanter hos domstolene. En 

tredjedel af indbetalingerne sker allerede i dag ved kontooverførsel til den pågældende 

domstol. For den øvrige del af indbetalingerne er den mest udbredte praksis, 

at indbetaler - typisk en advokat - vedlægger en check sammen med de sagsakter, 

der indsendes. 

Fra kasserne udbetales der især retshjælp, advokatsalærer (ved fri proces), udgifter 

ved fogedforretning, vederlag til stævningsmænd, vidner, tolke, domsmænd m.fl. 

samt egen drift. 

De fleste udbetalinger sker elektronisk via netbanksløsninger, undtagen vidnegodtgørelse, 

der ifølge domstolene lettest varetages ved kontant udbetaling, da betalingsmodtageren 

fysisk er til stede. 

5.4.2 Hvorfor er det suboptimalt at indbetale med kontanter? 

Der er en række grunde til, at kontanter ofte er et uhensigtsmæssigt betalingsmedie: 

1 Personlig betjening. Kontantbetaling kræver personlig betjening af de borgere 

og virksomheder, der ønsker at betale kontant, herunder modtagelse af kontanterne, 

udstedelse af kvittering m.v. 

2 Deponering. Kontanter skal optælles dagligt, transporteres og deponeres i 

pengeinstitut - der er således merudgifter til optælling i såvel myndighed som i 

pengeinstitut (f.eks. ved deponering i døgnboks). Derudover skal der løbende 

være en beholdning til rådighed til brug for omveksling ved indbetalinger. 

3 Rentetab. De indbetalte beløb forrentes ikke, før de indbetales på en bankkonto. 

Det medfører, at der typisk er to til tre dages rentetab i forhold til indbetalingstidspunktet. 

I tillæg vil der være behov for en løbende kassebeholdning, 

som aldrig forrentes. 

4 Sikkerhed. Af sikkerhedsmæssige årsager skal kontante betalinger foregå i 

sikrede områder, dvs. overvåget og afskærmet, og transport til/fra optællingssteder 

kræver specielle foranstaltninger. I f.eks. ToldSkats kasser kan der være 

en gennemsnitlig kassebeholdning på 25,0 mio. i én enkelt region, hvad der er 

langt mere end den gennemsnitlige kontantbeholdning i en bankfilial. Dette 

udgør en potentiel sikkerhedsrisiko for både midler og personale. 

Ved Told- og Skatteregionernes kontantkassefunktioner rundt om i landet indbetales 

der hvert år et milliardbeløb alene i kontanter. Det er ikke usædvanligt, at visse 

typer af virksomheder møder op hos Told- og Skatteregionen for at indbetale Askatter, 

moms og afgifter udelukkende i kontanter. Ved betaling af registreringsafgift 

for motorkøretøjer importeret fra udlandet er det ligefrem en stor procentdel af 

betalingerne, der betales i kontanter ved kassen. 

78

kpmg 

Hvornår er kontanter 

optimale? 

Fejlprofylakse 

Indbetalingskort eller 

udlevering af effekter 


Der er en række sammenhænge, hvor det umiddelbart forekommer hensigtsmæssigt 

med kontant betaling: 

1 Billetluger. Ved indgangen til museer og teatre m.v. er det ofte hensigtsmæssigt 

at kunne betale med kontanter. Billetluger er dog ikke en del af vort analysefelt. 

2 Når man ikke har behov for at kende betalers identitet. Som udgangspunkt 

er kontant betaling også hensigtsmæssig i situationer, hvor debitor/kreditorforholdet 

ikke skal registreres i et økonomisystem, og hvor der i forvejen er en 

personlig kontakt. Det er tilfældet ved billetluger, ved salg af varer på auktion, 

salg af afgangsprojekter fra tekniske skoler og lignende. 

3 Børn. Ovennævnte services benyttes af mindreårige, der således ikke har adgang 

til betalingskort, eller hvor forståelse for penge knytter sig til oplevelsen 

af kontanter frem for chip-kort (som Danmønt eller lignende). 

4 Fogedsager. Der er behov for at kunne modtage kontanter i fogedsager. Ved 

fogedsager, der afsluttes uden for almindelig åbningstid i ToldSkats kasser, vil 

fogeden deponere provenuet i en døgnboks hos Jyske Bank (der administrerer 

SKB), der herefter optælles og konteres på ToldSkats konto næste dag. 

Ingen af de tilfælde, der her er nævnt, gælder for de indbetalinger, vi analyserer - 

undtagen fogedsagerne, som har et marginalt antal. 

Flere institutioner anfører, at betalinger ved skranken er med til at afhjælpe typiske 

fejl (ukorrekte beløb, manglende oplysninger om fordeling af betalinger m.v.), da 

kassepersonalet yder vejledning og indledende validering af betaling og eventuelle 

tilknyttede informationer, inden systemmæssig registrering foretages. I det følgende 

antager vi, at dette argument ikke er tilstrækkeligt til at forsvare opretholdelse af 

kontantkasser, og at det fra en optimeringssynsvinkel er af marginal betydning. 

Før vi diskuterer optimeringspotentialer, er det værd at skelne mellem nogle forskellige 

indbetalingssituationer og diskutere forskellige løsningsmuligheder, hvis de 

skal optimeres: 

1 Indbetalingskort. Borgeren/virksomheden har modtaget et indbetalingskort 

fra det offentlige. 

2 Udlevering af effekter. Borgeren/virksomheden har ikke modtaget et girokort 

på forhånd, men møder op hos en myndighed for at få en service eller entitet 

(pas, nummerplade, bilsyn, matrikelkort, vaccination m.v.). 

Ad 1) Indbetalingskort. I mange tilfælde beror indbetalingen på, at det offentlige 

har fremsendt et indbetalingskort. Det sker, når det offentlige opkræver skatter, afgifter, 

bøder, betalinger for ydelser osv. Fælles for alle disse situationer er, at det 

offentlige gør opmærksom på sit krav, enten kun via et girokort eller via et girokort 

og et brev, der forklarer kravet. Man kan her skelne mellem (a) indbetalinger, hvor 

det offentlige har bestemt betalingens størrelse (betaling for børnehave, fartbøde, 

restskat m.v.), og som oftest er påført girokortet. I andre tilfælde (b) bestemmes beløbets 

størrelse af forhold hos afsenderen. Det gælder for virksomheder, når de betaler 

moms, hvis de anvender afgiftsbelagte stoffer, har bestemte miljøeffekter m.v. 

79

kpmg 

I dette tilfælde er der allerede et system, som borgeren/virksomheden kan anvende 

til at betale, nemlig indbetalingskortsystemet, som det offentlige har anvendt ved 

sin opkrævning, men som borgeren/virksomheden har valgt ikke at anvende ved sin 

betaling, som foregår ved en offentlig kasse. Der er altså en umiddelbar løsning på 

problemet med denne slags kontante indbetalinger: At borgeren/virksomheden anvender 

det system, som det offentlige inviterer til at anvende - i stedet for at påføre 

det offentlige udgifter ved at indbetale kontant. Borgerne/virksomhederne vil desuden 

ikke få forringet service, da indbetalingskortet fortsat kan betales kontant på et 

posthus eller i en bank. Der vil dog her blive pålagt det normale gebyr for indbetaling 

med indbetalingskort. 

Det offentlige kan konsekvent vælge ikke at ville modtage kontanter, når borgeren/virksomheden 

har dertil egnede girokort til at indbetale med. Det valg har flere 

kommuner allerede taget, og andre kan følge efter. Man kan fra centraladministrativt 

hold vælge at fremme denne udvikling ved at udforme mere eller mindre strenge 

regler eller henstillinger i den anledning. Hermed vil det offentlige systematisk 

have indskudt en digital mellemstation mellem sig selv og borgerne/virksomhederne. 

Her skal man være opmærksom på, at den papirbaserede indbetalingskortløsning 

ikke er optimal heller, da den bl.a. indebærer udsending af girokort og muligheder 

for fejlscanning, fejltastning m.v. En tilmelding til BetalingsService eller LeverandørService 

vil således være mere optimal for tilbagevendende betalinger. De optimale 

løsninger i forhold til forskellige slags girokort analyserer vi i afsnit 5.8. 

Hvor mange af de kontante indbetalinger man kan afskaffe ad denne vej, er svært at 

sige, men f.eks. vil de fleste kontante indbetalinger til ToldSkat bortfalde. 

Ad 2) Indbetaling i forbindelse med udlevering af fysiske effekter. I en række 

tilfælde betaler borgeren/virksomheden for at få noget fysisk udleveret eller foretaget. 

Det kræver, at personen møder op, ofte på eget initiativ, og derfor uden at der 

på forhånd er udsendt et indbetalingskort. Antallet af denne type transaktioner kan 

ikke gøres op på basis af vor undersøgelse, men det svarer i al fald til flertallet af 

politiets indbetalinger. 

Her kan man skelne mellem forskellige situationer: 

2.1 Personlig identifikation ved bestilling. I nogle tilfælde skal personen identificeres 

(ansøgning om pas, nyt kørekort, jagttegn m.v.). Til gengæld skal 

man ikke altid være til stede ved modtagelsen. F.eks. sendes pas, kørekort og 

jagttegn med posten. I disse situationer er det nødvendigt med en personlig 

ekspedition, ansigt til ansigt, f.eks. ligesom i museets eller teatrets billetluge. 

2.2 Samtidighed i betaling og modtagelse. Andre gange indbetaler borgeren/ 

virksomheden, samtidig med at ydelsen modtages, og uden at det er aftalt på 

forhånd. Det sker f.eks., når man møder op på en forvaltning og ønsker kopier 

af givne dokumenter. 

2.3 Bestilling forud for modtagelse. Andre gange skal man have aftalt tidspunkt 

for, hvornår man kan modtage en ydelse, f.eks. få sin bil synet. 

Man må endvidere skelne mellem, om funktionen fortsat skal varetages af en offentlig 

myndighed, eller om den skal være udliciteret til mellemstation, f.eks. et 

pengeinstitut eller et posthus. 

Ad 2.1) Personlig identifikation ved bestilling. Senere argumenterer vi for, at 

personidentifikation kan udliciteres, og derfor er f.eks. ansøgninger om pas, kørekort 

m.v., som i dag foretages af politiet, ikke nødvendigvis en offentlig opgave. 

80

kpmg 

Enhedsomkostninger 

Hvis man antager, at denne type opgaver fortsat varetages af det offentlige, f.eks. 

politiet, forekommer kontant betaling og betalingskort umiddelbart naturlig. Det 

svarer til praksis i dag. 

Er der mere hensigtsmæssige alternativer? Af de eksisterende systemer er der tale 

om (a) indbetalingskort (papirbaseret eller elektronisk) eller (b) en form for betalingsservice 

(BS eller LS). 

1 Det vil ikke være optimalt at anvende papirbaserede indbetalingskort - hverken 

før eller efter identifikation eller udlevering. Det vil øge administrationen både 

for borgeren/virksomheden og myndigheden. Det skyldes især, at ressourcerne 

til personlig betjening ikke elimineres ved alternative betalingsformer. 

2 De eksisterende betalingsservicesystemer (BS, LS) er egnede til tilbagevendende 

betalinger (f.eks. månedsvise), men er mindre egnede til engangsbetalinger, 

da det vil kræve registrering af bankkontonummer og andre stamdata på ansøgeren. 

De eksisterende systemer er altså ikke umiddelbart egnede til at optimere betalingsformidlingen 

i disse situationer, og det er derfor svært at eliminere kontantindbetalinger 

med den eksisterende teknologi og en fortsat offentlig opgaveløsning. 

Alternativt kan personidentifikation, modtagelse af underskrevne ansøgningsskemaer, 

eventuelt også udlevering af ansøgningsskemaer m.v. og modtagelse af betaling 

foretages af en tredjepart, som formidler betaling og papirer til den relevante 

myndighed. Hvis denne tredjepart f.eks. var et pengeinstitut eller et posthus, ville 

alle indbetalingsformer kunne håndteres uproblematisk. Her er det afgørende tillægsspørgsmål, 

om en tredjepart vil kunne løse opgaverne mere hensigtsmæssigt, 

og hvem der skal bære omkostningerne. 

Ad 2.2) Samtidighed. Situationen er anderledes, hvis borgeren/virksomheden skal 

møde op og betale, samtidig med at der modtages en ydelse, og der ikke registreres 

et debitorforhold, f.eks. hvis personen ønsker kopi af dokumenter fra en forvaltning. 

I den nuværende situation er kontantbetaling naturlig, men betaling med betalingskort 

at foretrække, og der er ikke eksisterende systemer, der er mere hensigtsmæssige. 

Ad 2.3) Bestilling forud for modtagelse. I andre tilfælde skal man ikke være til 

stede ved aftalen/ansøgningen, men når ydelsen/effekten modtages senere, idet der 

er tale om genstande/ydelser, som ikke kan leveres pr. post, f.eks. et bilsyn. Hvis 

man betaler ved modtagelsen, foreligger der samme situation som ovenfor. Men i 

dette tilfælde kan der også betales før modtagelsen, f.eks. før man kører sin bil til 

syn. Betalingen kan ske forlods ved et indbetalingskort - postomdelt eller elektronisk. 


Det koster - ifølge vore beregninger - ca. 48 kr. i gennemsnit at håndtere en kontant 

indbetaling. Hertil kommer et vist rentetab, der afhænger af beløbets størrelse. Mere 

specifikt dækker omkostningerne følgende: 

1 Processuel håndtering. Dette dækker over modtagelse, kvittering, optælling 

og deponering m.v. I omkostningen indgår også overhead-omkostninger til 

81

kpmg 

Samlede omkostninger 

Fremtidige enhedsomkostninger 

kontorarealer og andre faciliteter som skrivebord m.v. Omkostningen er beregnet 

til 43 kr. 6 

2 Direkte omkostninger. Det koster noget at opkræve, indløse og deponere 

kontanter. Det koster ca. 5,50 kr. at opkræve betalingen, hvis det drejer sig om 

et indbetalingskort (produktion, kuvertering og fremsendelse). Vi har ikke 

kunnet estimere omkostningerne ved deponering i døgnboks. 7 

Beløbet på 48 kr. pr. kontant udbetaling er som sagt et gennemsnitstal, og det dækker 

naturligvis over forskelle i omkostninger. Alt andet lige vil kasser med stort 

transaktionsvolumen have mere optimal ressourceudnyttelse end kasser med mindre 

volumen, men omkostningerne varierer også med betalernes mødefrekvens, arbejdets 

organisering, antallet af ansatte m.v. 

De (estimerede) samlede omkostninger i staten ved kontante indbetalinger er, såfremt 

man udelukkende regner med en enkelt gennemsnitsomkostning, ca. 110 

mio.kr. 8 

Ved beregninger af optimeringspotentialet forudsætter vi, at alle de kontante indbetalinger, 

der indgår i vor analyse, omlægges til et medie som BetalingsService. 

Omkostningerne til dette medie svarer nogenlunde til omkostningerne ved de andre 

kendte betalingsmedier. 9 

BetalingsService vil i sammenligning med kontant betaling især betyde reducerede 

udgifter på processiden, hvor transaktionsomkostningen falder fra 43 kr. til 5 kr. pr. 

indbetaling, dvs. 38 kr. Desuden vil de direkte omkostninger til opkrævningen falde 

fra 5,50 kr. til 4,04 kr., og endelig vil rentetabet halveres til 1,4 valørdage i gennemsnit. 

Den fremtidige udgift kan opgøres til 22 mio.kr. 

6 ToldSkat angiver at have en kortere procestid på 2,4 minutter for håndteringen af kontante 

indbetalinger. Det betyder en samlet enhedsomkostning på 12,55 kr. Rigspolitiet tilkendegiver 

tilsvarende, at omkostningerne ved indbetalinger til politiets kasser er "væsentligt 

lavere". Da den af KPMG estimerede udgift til håndtering af kontante indbetalinger 

er foretaget ud fra en gennemsnitsbetragtning for det offentlige under ét, fastholdes 

det estimerede beløb af metodiske grunde som beregningsgrundlag. 

7 Der er stor spredning i omkostningerne ved deponering af kontanter i døgnboks. SKBaftalen 

omfatter ikke deponering af kontanter i døgnboks, og de oplyste beløb er meget 

varierende, hvorfor det ikke har været muligt at opstille en generel model til inddragelse 

af døgnboksgebyret i vore estimater. De angivne beløb varierer fra 1.000 kr. årligt til et 

uspecificeret gebyr, der er omsætningsafhængigt. ToldSkat har selvangivet, at de betaler 

ca. 185 kr. pr. indbetaling (hvilket estimeret svarer til årligt i alt 1,4 mio.kr. i døgnboksgebyr). 

8 I visse af spørgeskemaerne har det ikke været muligt at skelne mellem kontante indbetalinger 

modtaget som kontanter eller checks - dette kan give en vis forskydning af resultatet 

mellem de beregnede optimeringsgevinster ved henholdsvis kontante indbetalinger og 

checks. 

9 Omkostningsmæssigt kunne andre medier være valgt ved beregningen, f.eks. LeverandørService 

eller Elektronisk Indbetalingskort i forbindelse med BetalingsService, hvorved 

den direkte omkostning vil variere mellem 2,97 kr. og 4,00 kr. Hvilke medier der alternativt 

skal anvendes, forudsætter dog et nærmere kendskab til indbetalerne - andel af virksomheder 

og deres anvendelse af elektroniske medier - hvilket ikke er klarlagt af vor undersøgelse. 

82

kpmg 


Med de alternative omkostninger in mente er det optimale optimeringspotentiale 

ifølge vore beregninger ca. 88 mio.kr. 

Forudsætningen er, at alle kontante indbetalinger omlægges til digital betaling. 

Som omtalt er der (a) en række indbetalinger, der er umiddelbart egnede, nemlig alle 

dem, hvor der i dag udsendes et indbetalingskort (eller kan anvendes et), men 

hvor betaler ikke desto mindre vælger at betale kontant. I andre tilfælde (b) kan de 

eksisterende systemer ikke umiddelbart anvendes, og man vil skulle anvende andre 

metoder for at aktualisere optimeringspotentialet. 

Et meget groft skøn kunne være, at de to betalingssituationer fordeler sig nogenlunde 

fifty-fifty. 


Under vore undersøgelser er vi stødt på forskellige grunde til, at der fortsat foretages 

kontante indbetalinger: 

1 Loven. Kontanter er gyldigt betalingsmiddel. Man kan altså ved et anvist betalingssted 

ikke nægte at modtage kontanter som betaling for en udestående 

fordring. Omvendt er det også et krav, at gæld skal bringes ("Pengeskyld er 

bringeskyld", gældsbrevsloven, § 3), hvilket gælder i forhold til anvist betalingssted, 

og dermed kan det offentlige (næsten) frit vælge, hvor pengene skal 

indbetales, f.eks. i et pengeinstitut eller et posthus. 

2 Tradition. Tidligere har kontanter været det dominerende betalingsmiddel, og 

da var kontantkasser et af betalingsforvaltningens omdrejningspunkter. Både i 

dele af det offentlige og hos mange borgere optræder kontantkasser og kontanter 

som efterslæb fra en svunden tid, en betalingsform, der anvendes af tradition 

snarere end rationalitet. Mange borgere/virksomheder oplever det muligvis også 

som bekvemt at betale kontant - "når man alligevel skal forbi". 

3 Gratis. Det er gratis at 

betale med kontanter - i 

modsætning til andre betalingsformer, 

herunder de 

praktiske og meget udbredte 

betalingskort. 

4 Tværoffentlige henvisninger. 

Visse kommuner 

henviser angiveligt til 

ToldSkats regionskontorer 

vedrørende borgernes indbetalinger 

på skatteområdet, 

hvor indbetaling er 

gratis. 10 

"Vi har generelt mange kontante indbetalinger 

fra almindelige borgere, der henvender sig og 

ønsker at indbetale deres skat. Dette skyldes to 

forhold: Kommunen modtager ikke kontantindbetaling 

af restskat og frivillige indbetalinger. 

Derudover er vi begunstiget af en strøgbeliggenhed, 

hvilket foranlediger folk til at benytte 

vore kasser frem for postkontoret. Vi kan 

se, at der er en vis regional tilknytning - det er 

folk i lokalområdet, der betaler kontant. Og ikke 

entydigt aldersbestemt, men der er klart nogle 

ældre." 

Uddrag af interview med regionschef i ToldSkat 

10 På skatteområdet er kommunen inddrivelsesmyndighed, og ToldSkat er opkrævningsmyndighed. 

For borgerne kan det være svært at forstå den sondring. Derfor er der indgået 

en aftale mellem KL og ToldSkat, hvorefter kommuner kan vælge at acceptere indbetalinger 

på vegne af ToldSkat og herefter afregne det indbetalte beløb over for ToldSkat. 

83

kpmg 

Initiativer 

Det optimale er at 

eliminere kontante 

indbetalinger 

Er der gode grunde til at 

bevare kontante 

indbetalinger? 

Gebyrer 

5 Service. Nogle borgere/virksomheder oplever det som en service at kunne indbetale 

kontant. 

6 Kontakt. F.eks. Domstolsstyrelsen angiver, at de opfatter det som havende 

stor symbolsk værdi, at domstolene kan have fysisk publikumskontakt via betalingstransaktioner, 

da domstolsvæsnet dermed kan udtrykke centrale værdier 

om åbenhed, service m.v., hvad der især er vigtigt for en institutionstype, der 

ellers kan opfattes udelukkende negativt begrænsende over for omverdenen. 

7 Tidsmæssigt aspekt. Indbetaling ved skranken medfører i nogle tilfælde samtidig 

udlevering af effekter, attester, bevillinger m.v. Ved nedlæggelse af kassefunktionen 

vil de pågældende ting i stedet skulle fremsendes pr. post, hvilket 

betyder senere ihændehavelse hos modtageren. Det kan betragtes som en serviceforringelse. 

8 Anonymitet. En del borgere ønsker at være "anonyme" og indbetaler derfor 

kontant. Det kan være sønnen, der vil skjule for sin far, at han har fået en fartbøde 

i fars bil; eller manden, der hemmeligt har et barn uden for ægteskab, som 

han betaler bidrag til. Ingen af disse personer ønsker skriftlige henvendelser, 

udskrifter på kontoudtog eller lignende og betaler derfor kontant. 

Finansministeriets lovudkast kan også bidrage til at optimere betalingsforvaltningen, 

hvad angår kontante indbetalinger. Dels indebærer lovudkastet adgang til at 

begrænse eller afskaffe kontantkasser for indbetalinger. Dels kan kontante indbetalinger 

også optimeres gennem krav om, at finansministeren kan fastsætte regler om 

offentlige myndigheders elektroniske betalingsforvaltning. Hvis indbetalingskasserne 

reduceres i antal, kan det tænkes at medføre en vis reduktion i kontantindbetalingerne, 

idet indbetaling besværliggøres. 

Det optimale er at eliminere så mange af de offentlige kasser som muligt, så man 

ikke ad den vej kan indbetale kontant. Er de anførte barrierer i vejen herfor? 

Efter vor opfattelse udgør ingen af dem blokerende hindringer for at eliminere kontante 

indbetalinger. Grundene 2-7 er praktiske og holdningsmæssige og er ikke afgørende, 

hvis man politisk ønsker at ændre betalingsforvaltningen. Den sidste 

grund er der tekniske løsninger på, selv om betalingerne skal gennem et pengeinstitut. 

Hvad det juridiske angår, vil der altid være mulighed for at betale kontant i 

banker, og det offentlige har ret til at anvise f.eks. pengeinstitutter eller posthuse 

som indbetalingssted. 

Hvis (a) man i fremtiden koncentrerer kassefunktionerne og (b) samtidig udliciterer 

opgaven til private aktører, har det offentlige elimineret de kontante indbetalinger 

til sig selv ved at have indskudt en mellemstation mellem sig selv og omverdenen. 

Man skal være opmærksom på, at de suboptimale processer muligvis fortsætter i 

transaktionerne mellem mellemstationen og borgerne/virksomhederne. Det vil mellemstationen 

formentlige kræve sig betalt for. Det er en gylden regel inden for udlicitering, 

at man skal effektivisere processerne, så godt man kan, inden der bliver 

udliciteret. 

Vi ser følgende muligheder for tiltag for at realisere optimeringspotentialet: (1) 

Gebyrer og (2) obligatorisk anvendelse af udsendt girokort. 

Der er gode historiske grunde til, at man kan anvende kontanter til at indbetale til 

det offentlige. Men i dag er det paradoksalt, at det er gratis at betale netop kontant, 

mens andre indbetalingsformer er gebyrbelagte, når det netop er de kontante indbetalinger, 

der ofte er de mest ressourcekrævende. Således er det modtageren (det offentlige), 

der bærer omkostningerne for de kontante indbetalinger. 

84

kpmg 

Obligatorisk anvendelse 

af indbetalingskort 

Udlicitering 

Betalingsfunktioner 

versus ikkebetalingsfunktioner 

De ineffektive betalingsformer 

kan elimineres 

Løsningerne er der 

Indvendinger 

Hvis man ikke ønsker at gennemføre mere radikale løsninger (eliminering af kontantkasser 

og udlicitering), ville en art gebyr for kontant indbetaling være en mulighed. 

Den kunne i givet fald være differentieret afhængig af sted, betalingens størrelse 

m.v., da gebyrer ikke må overstige de faktiske omkostninger ved transaktionen. 

Man vil således ikke kunne indføre prohibitivt høje gebyrer. Ofte vil gebyret 

dog være højere end på alternative betalinger, og man må derfor formode, at nogle 

indbetalinger bortfalder. 

En meget stor del af de kontante indbetalinger sker, efter at det offentlige har udsendt 

et indbetalingskort, formentlig ca. halvdelen. Det vil være meget enkelt på 

dette kort at bestemme, at det offentlige kun accepterer betaling via dette indbetalingskort, 

som finder sted i en bank eller på et posthus - og i øvrigt kan ske kontant. 

De kontante indbetalinger, der i dag sker hos myndigheder som f.eks. politiet, og 

som ikke er baseret på udsendelse af indbetalingskort m.v., vil kun kunne blive helt 

elimineret ved at blive henlagt til en ekstern aktør. 

5.4.6 Konkrete løsningsforslag på barrierer 

Man kan skelne mellem to mulige funktioner i kontantkasser, som ikke nødvendigvis 

kan optimeres med samme midler: 

1 Betalingsfunktioner. Denne funktion handler om udveksling af økonomiske 

midler (kontanter, checks m.v.). Nogle kasser varetager kun betalingsfunktioner. 

2 Ikke-betalingsfunktioner. Ofte foregår der andre ting i forbindelse med betalingstransaktionerne: 

Udlevering af genstande (f.eks. nummerplader eller banderoler) 

eller personidentifikation (ved ansøgning om f.eks. pas eller nyt kørekort). 

Ad 1) Kontantkasser kun med betalingsfunktion. Man kan søge at optimere betalingsfunktionen 

ved at eliminere mere eller mindre suboptimale betalingsformer 

(kontanter, checks, indbetalingskort). Denne vej er en del myndigheder allerede 

gået, f.eks. har nogle kommuner elimineret deres kontantkasser. Dette er den mest 

hensigtsmæssige vej at gå. 

Der eksisterer også løsninger, der kan eliminere ind- og udbetalinger af kontanter 

samt anvendelse af checks og indbetalingskort, så der kun foregår konto-til-kontotransaktioner. 

I princippet kan de betalingsmæssige opgaver i kontantkasserne således 

elimineres. 

Muligheden for at eliminere kontantkassernes økonomiske funktioner imødegås ofte 

af de involverede myndigheder, der hver især angiver specifikke forhold, der angiveligt 

forhindrer afskaffelse af kassefunktionen. Efter vor opfattelse er indvendingerne 

ikke velbegrundede, og der eksisterer løsninger på de anførte forhold: 

• ToldSkat. Varetagelse af serviceforpligtelsen over for borgere og virksomheder 

angives som et væsentligt argument for at opretholde kontantkasser hos 

ToldSkat, men der er ingen tekniske hindringer for, at alle indbetalinger kan 

ske via andre formidlingskanaler. 

Ved at nedlægge kontantkasserne kan angivelse og betaling af skatter og afgifter 

foretages ved indbetalingskort, kontooverførsel eller via internettet, hvor 

ToldSkat enten har eller er ved at udvikle indberetnings- og betalingsløsninger 

på stort set alle områder. 

85

kpmg 

Udlevering af effekter som banderoler, kvittering for indbetaling af registreringsafgift 

m.m. kan udsendes pr. post. 

En speciel problemstilling forekommer ved ToldSkats udøvelse af fogedforretning, 

hvor inddrevne kontanter afleveres og afregnes i kontantkassen. Som 

løsning kan inddrivelser i stedet afleveres i pengeinstitutter eller alternativt deponeres 

i døgnbokse, der allerede benyttes af fogederne til aflevering uden for 

kontantkassens åbningstid. 

• Domstolene. På indbetalingssiden er der ingen problemer ved at nedlægge de 

eksisterende kontantkasser ved domstolene. Muligheden for at betale ved en 

skranke er udelukkende begrundet i tradition. 11 Alle typer af betalinger kan foretages 

ved konto-til-konto-overførsel, hvilket allerede er praksis ved ca. en 

tredjedel af alle indbetalinger. 

Kontantkassefunktionen ved domstolene er en integreret del af den samlede 

bogholderifunktion, og der vil derfor ikke være tale om en egentlig fysisk nedlæggelse 

af kontorfaciliteter. 

Som for ToldSkat skal fogederne aflevere og afregne kontante inddrivelser. 

Ved nedlæggelse af kontantkasser er løsningen identisk: Aflevering kan foregå 

via pengeinstitutterne. 

Ved udbetalinger anvendes oftest overførsler via netbanking. En undtagelse er 

vidnegodtgørelse, der primært udbetales kontant. Det skyldes, at det anses for 

at være mest praktisk at udlevere beløbet direkte til modtageren, når denne har 

fremmøde i retten. Der er imidlertid ingen hindringer for at udbetale beløbet 

ved kontooverførsel - via modtagers NemKonto - da domstolene allerede er i 

besiddelse af navne på de indkaldte vidner. Domstolene udbetaler i dag omkring 

5% af vidnegodtgørelserne ved kontooverførsel. 

• Politiet. En af politiets primære begrundelser for at opretholde kontantkasser 

er den nødvendige personidentifikation ved ansøgning om udstedelse af pas, 

kørekort og visse tilladelser, der skal foregå samtidig med betalingen. 

Personidentifikationen kan imidlertid udliciteres til en ikke-offentlig myndighed, 

hvilket fremgår nærmere af beskrivelsen senere i dette afsnit. Betalingen 

kan derfor foretages via den eller de virksomheder, der er bemyndiget til at foretage 

personidentifikation og eventuel videreformidling af vellignende foto. 

Alle andre typer af indbetalinger kan uden problemer foretages via de gængse 

formidlingskanaler (indbetalingskort, kontooverførsel m.m.). Samtidighedsprincippet 

kan videreføres ved at afvente betaling, før en given ydelse leveres. 

Udlevering af effekter som pas, kørekort, nummerplader m.v. kan ske ved udsendelse 

pr. post og kræver ikke nødvendigvis en fysisk udleveringskasse. 

11 Se bl.a. "Foranalyse af Danmarks Domstoles overgang til Navision Stat", Økonomistyrel- 

sen - juni 2001. 

86

kpmg 

Ifølge Rigspolitiets it-strategi fra 2002 er det hensigten at automatisere en række 

ansøgnings- og betalingsprocesser. F.eks. ved bestilling og betaling af køreprøve 

og efterfølgende udstedelse af kørekort planlægges det at implementere et nyt Køreprøvesystem. 

Her foreslås det, at kørelæreren ved elektronisk opkobling til politiets 

netværk formidler ansøgning, digitalt foto, bevidnelse af legitimation og betaling. 

I samme Køreprøvesystem tilknyttes indsendelse af lægeattest, booking af teori- 

og køreprøve samt automatiseret udstedelse af kørekort. 

For politiet betyder det optimeringspotentialer ved at reducere behovet for personlig 

betjening ved skranken, datavalidering foretaget ved inddatering, færre dobbeltregistreringer, 

betaling overført elektronisk og mulighed for en centralisering og strømlining 

af den efterfølgende sagsbehandling. 

• Andre myndigheder. En stor del af de øvrige offentlige myndigheder har en 

enkelt eller få kontantkasser. De benyttes primært til driftsrelaterede formål eller 

til at modtage begrænsede typer af indbetalinger, f.eks. ved salg af publikationer 

eller andre ydelser. 

Der er generelt ikke problemer forbundet med at nedlægge denne type kontantkasser, 

idet alle indbetalinger kan håndteres via andre og mere optimale betalingskanaler. 

Ad 2) Kontantkasser med andre funktioner. Der varetages til tider ikke-økonomiske 

opgaver samtidig med ind- og udbetalinger. Det gælder især personidentifikation 

og udlevering af effekter. 

• Identifikation. I forbindelse med ansøgning om og betaling for pas eller kørekort 

ved politiet skal borgerens identitet sikres, herunder om det indleverede foto 

er vellignende. Det må nødvendigvis ske ved et fysisk fremmøde, og i dag 

sker det på en politistation. Denne opgave kan ifølge politiet kun varetages af 

politiet selv. 12 

Efter vor opfattelse kan identifikationsopgaven lige så vel udføres af andre, 

herunder også private aktører som pengeinstitutter eller posthuse. Muligheden 

understøttes af tilkendegivelser fra Kammeradvokaten 13 om, at der ingen retslige 

hindringer er for, at disse praktiske foranstaltninger ved udstedelse af pas og 

kørekort kan overlades til en ikke-offentlig myndighed. Der vil dog skulle stilles 

nogle minimumskrav til sikkerhed og personaleuddannelse for den eller de 

virksomheder, som skal overdrages administrationen 14 . 

12 Som nævnt anfører Rigspolitiet, at betalingen er en integreret del af sagsbehandlingen. 

Sagsbehandlingen kan desuden omfatte opslag i politiets øvrige registre og/eller behov for 

yderligere oplysninger fra ansøgeren. Efter Rigspolitiets opfattelse vil en ændring efterfølgende 

medføre øgede omkostninger til administration, herunder dobbeltregistreringer. 

13 Af notat om "Juridiske problemstillinger i forbindelse med Afregningsservice" fra Kammeradvokaten 

af 4. april 2003 fremgår det, at pasloven ikke skal ændres som følge af en 

lukning af kontantkasser. Vedrørende kørekort vil en ændring af bekendtgørelsen om kørekort 

være nødvendig. 

14 På samme måde angiver Kammeradvokaten, at der skal kunne klages til myndigheden 

over varetagelsen af opgaven. En sådan klageprocedure må betragtes som egentlig sagsbehandling 

og derfor ikke som en del af betalingstransaktionen. 

87

kpmg 

Alternativ løsning 

• Udlevering af effekter. Ved nogle kontantkasser udleveres effekter til kunden. 

Det gælder eksempelvis på motorkontorer, hvor nummerplader udleveres 

som en del af ekspeditionen. Da effekterne - her nummerplader - ville kunne 

leveres pr. post, 15 er udlevering ikke en reel hindring for eliminering af sådanne 

kontantkasser. Tilsvarende udsender politiet eksempelvis allerede i dag pas og 

kørekort pr. post. Andre gange udleveres der effekter, som det kan være hensigtsmæssigt, 

at borgeren eller virksomheden selv afhenter. Der er imidlertid 

ingen direkte sammenhæng med selve betalingen, der kan foregå ved konto-tilkonto-overførsel, 

inden udlevering finder sted. 

Det medgives, at der kan forekomme tilfælde, hvor en ekspeditionskasse både 

varetager betalingsfunktioner og udlevering af effekter, der mest hensigtsmæssigt 

afhentes af kunden ved skranken, eksempelvis ved hittegodsauktioner. I så 

fald kan det umiddelbart virke forkert - nogle vil sige bureaukratisk - hvis indbetaling 

ikke kan ske ved udleveringen. Heroverfor står myndighedens udgifter 

til at opretholde kontantkassefunktionen, jf. tidligere i afsnittet. I sådanne 

tilfælde foreslås det derfor at foretage en individuel afvejning af fordele og 

ulemper ved nedlæggelse af kontantkassen. 

Som alternativ til eliminering af alle kontantkasser kan funktionerne tænkes slået 

sammen i større enheder. Ved at koncentrere de resterende betalingsfunktioner kan 

opnås optimering via stordriftsfordele. Praktisk set kan der inden for et geografisk 

område bibeholdes en enkelt lokalitet med mulighed for indbetalinger ved skranken. 

Kontantkassen skal kunne ekspedere betalinger - og eventuelt betalingsrelaterede 

opgaver - på vegne af alle myndigheder, der ønsker eller ser en nødvendighed i 

at opretholde mulighederne for indbetalinger ved kontanter, checks eller indbetalingskort. 

Udbetalinger foretages kun ved kontooverførsel. 

Flere myndigheder er allerede ved at generere løsninger i den retning - men inden 

for egne myndighedsområder og ikke på tværs af myndighedsskel. Et par eksempler: 

• Hos ToldSkat er man i gang med en proces, hvor 29 Told- og Skatteregioner - 

med egne kontantkasser - i 2002 formelt set er blevet samlet i otte regionale 

centre. Det er hensigten, at de 29 fysiske lokaliteter over en periode skal samles 

i større centraliserede enheder. 

• Et andet eksempel er politiet, der - foreløbig på ideplan - arbejder med tanker 

om at oprette regionale kundeservicecentre, 16 der kan erstatte de nuværende 

paskontorer, motorkontorer m.v. Ved sådanne centrale kassefunktioner kan politiets 

særlige problemstilling med hensyn til tilstrækkelig sikkerhed for korrekt 

personidentifikation endvidere håndteres af myndigheden selv. 

Koncentrerede kontantkasser kan varetages af private virksomheder, pengeinstitutter, 

posthuse, myndigheder med eksisterende kasser eller offentlige servicefællesskaber. 

15 Ved betaling af såkaldte "3. nummerplader" er det allerede i dag muligt at angive, at 

nummerpladen ønskes fremsendt pr. post. Forsendelsesomkostningerne betales af modtageren. 

16 Se "Rigspolitiets it-strategi", marts 2002. 

88

kpmg 

5.4.7 Konklusioner og anbefalinger 

• Der indbetales mindst ca. 29 mia.kr. kontant til staten hvert år via 2,2 mio. 

transaktioner. 

• Kontant indbetaling er generelt uhensigtsmæssigt, fordi det fordrer personlig 

betjening, koster penge at transportere og deponere, medfører et rentetab og 

udgør en sikkerhedsrisiko. 

• Kontante indbetalinger er hensigtsmæssigt i visse sammenhænge: Ved billetluget 

(f.eks. i museer) og i det hele taget, hvor der ikke skal ske en identifikation 

af indbetaler. Det kan også have pædagogisk funktion i forhold til indkøb 

med børn og være hensigtsmæssigt ved fogedsager. 

• En stor del af indbetalingerne sker i situationer, hvor indbetaler har fået et indbetalingskort 

fra det offentlige. Enten er beløbet angivet på forhånd, eller virksomheden 

skal angive basis for beløbets størrelse. Under alle forhold kan de 

kontante indbetalinger i disse tilfælde elimineres ved at fordre, at borgerne/ 

virksomhederne anvender det indbetalingskort, som det offentlige baserer sin 

opkrævning på. 

• I andre situationer møder borgerne/virksomhederne op, f.eks. for at blive identificeret 

(f.eks. ved pasansøgning), for at hente effekter (f.eks. matrikelkort på 

en forvaltning) eller for at få foretaget en service (f.eks. bilsyn). Her er der en 

personidentifikation, men ingen af de eksisterende betalingssystemer er meget 

mere hensigtsmæssige end kontantbetaling. 

• Det koster i gennemsnit 48 kr. at håndtere en indbetaling og i alt ca. 110 

mio.kr. for staten at håndtere alle kontantindbetalinger. Hvis alle indbetalingerne 

omlægges til et betalingsmedie som f.eks. BS, kan der spares ca. 88 

mio.kr. Der er dog en del af betalingerne, hvor denne løsning ikke er hensigtsmæssig. 

5.5 Kommuner og amter 

Som nævnt behandler vi kommuner og amter separat, hvad angår kontanter, idet vore 

data om kontanttransaktioner her er for upålidelige. I stedet tager vi afsæt i tidsforbruget 

i kontantkasser. Men først en metodisk bemærkning: At se på kontantkasser 

som organisatoriske enheder adskiller sig fra vor øvrige metodik, hvor vi ser 

på ressourceforbrug for typer af betalingstransaktioner. Disse transaktioner kan ske 

via kontantkasser, hvor der f.eks. sker ind- og udbetalinger via kontanter og checks. 

Spørgsmålet er, om vi via dette metodeskift beregner optimeringspotentiale af de 

samme processer to gange. Svaret er fundamentalt set "nej". Vi ser bort fra vore 

data om ind- og udbetalinger af kontanter i kommuner og amter. Dermed er den 

primære kilde til potentiel dobbeltberegning fjernet. En række af de andre transaktionstyper 

foregår ikke via offentlige kontantkasser. Det gælder indbetaling via indbetalingskort 

(som i pågældende tilfælde tæller som kontant betaling) og konto-tilkonto-overførsel. 

Tilbage står checks. Her er der formentlig indberettet en række 

indbetalinger via checks, hvor modtagelsen sker i en kontantkasse, og hvor vi derfor 

også beregner optimeringspotentialet andetsteds. Men checkindbetalinger sker især 

til ToldSkat og ikke til kommuner, som især foretager udbetalinger. Alt i alt vil det 

være ubetydeligt små mængder af transaktioner, hvor der er beregnet besparelse to 

gange, og det har slet ingen betydning i lyset af den øvrige usikkerhedsmargen på 

undersøgelsen. 

89

kpmg 

Stor variation 

Tendens til nedlukning 

Stor omsætning 

Typer af betalinger 

5.5.1 Udbredelse 

Det vurderes, at kommunerne foretager langt hovedparten af udbetalingerne, op 

mod 90% af transaktionerne. Dette estimat er endda konservativt. 17 

I praksis er de kommunale kontantkasser primært udbetalingskasser, da der ved 

indbetalinger oftest henvises til pengeinstitutter, posthuse eller andre betalingskanaler. 

Der er store variationer i antallet af kontantkasser i kommunerne. Antallet afhænger 

bl.a. af, om man opretholder kassefunktioner i hver enkel forvaltning. For store 

kommuner gælder det desuden, at der af praktiske hensyn kan være kontantkasser 

ved flere lokaliteter. 

Hos en del kommuner ses en tendens til hel eller delvis lukning af kontantkassefunktionen 

i traditionel forstand for i stedet at lægge arbejdsopgaverne ind i en central 

eller decentral regnskabsfunktion. Der er herefter kun én tilbageværende kontantkassefunktion 

- typisk placeret i forbindelse med serviceskranken i rådhusets reception. 

Varetagelsen af kassefunktionen indgår således som en delmængde af den 

samlede borgerservice via serviceskranken. 

I større kommuner er der konstateret kontantkassefunktioner med en årlig bruttoomsætning 

på flere milliarder kr., hvilket stiller store krav til sikkerhed. Den likvide 

kassebeholdning af kontanter og checks er i bedste fald gennemsnitlig i en størrelsesorden 

på knap 100.000 kr., men der er eksempler på beholdninger på mere 

end 1 mio.kr. 

De mest almindelige typer af udbetalinger i kontantkasserne vedrører sociale ydelser 

som kontanthjælp, børnetilskud og boligydelse. Indbetalinger forekommer som 

nævnt i mere begrænset omfang, primært i forbindelse med inkassoforretning, men 

også salg af ydelser (publikationer m.v.) udgør en vis andel af transaktionsmængden. 

Vedrørende udbetalinger af sociale ydelser har næsten alle kommuner en gruppe 

klienter, som i praksis er tvunget til at modtage kontante beløb ved fysisk fremmøde 

i kontantkassen. Det kan f.eks. skyldes, at de er forment adgang til pengeinstitutter 

og andre private kontantkassefunktioner. Enkelte klienter møder endvidere op hos 

kommunen hver dag, da de ud fra sagsbehandlerens vurdering kun er i stand til at 

administrere udbetaling af daglige småbeløb. Flere kommuner har som løsning for 

denne gruppe af borgere efter aftale med det lokale pengeinstitut valgt at anvende 

en hævekortløsning, hvor borgerne ved betalingsautomater kan hæve anviste beløb. 

17 Statens kontante udbetalinger er formentlig et godt skøn og bl.a. indirekte valideret i forhold 

til finansloven. Det er overvejende sandsynligt, at den kontante omsætning i kommunerne 

er undervurderet. Det skyldes dels mangelfuldt udfyldte spørgeskemaer, dels at 

nogle respondenter har angivet for lave tal. For en af kommunernes vedkommende har vi 

således fået opgivet et givet antal kontante betalinger i alt, mens den eksterne revision 

opererer med et tal, der er mere end fem gange større. Det ene amt, der indgår i undersøgelsen, 

har angivet ikke at have kontante udbetalinger. Dette står i modsætning til, at vi 

har viden om flere amtslige kontantkasser i øvrigt. 

90

kpmg 

NemKonto 

Konto-til-kontooverførsel 

Maskinelle giro- eller 


5.5.2 Kan det fortsat være en god ide at udbetale kontanter? 

Der er ganske få personer, som ikke kan oprette en bankkonto, fordi de ikke har fast 

adresse, er voldelige, psykisk syge, anstødelige eller lignende og derfor ikke kan få 

en konto i en bank. Hvis disse skal modtage penge fra det offentlige - typisk sociale 

ydelser - må det ske kontant. I en af de deltagende kommuner er der 123 personer, 

som ikke kan få oprettet en konto i en bank samt 20 personer, som ikke kan 

administrere deres egne penge og får udbetalt et beløb i kommunens kasse dagligt. 

Nogle sociale klienter får bistand udbetalt i afmålte størrelser, f.eks. én gang om 

ugen eller hyppigere. Disse beløb kan uden problemer udbetales til en NemKonto, 

hvis vedkommende ikke samtidig er uønsket i banken. En kommune har allerede i 

dag bedt deres bankforbindelse om at oprette en konto for hver af disse persontyper. 

Personerne udstyres med et hævekort, som kan pålægges begrænsninger. 

Andre sociale klienter har behov for et akut beløb, f.eks. til at købe mad samme 

dag. Her vil en bankoverførsel være for langsom, idet den mindst tager en dag. 

Dette er man dog kommet ud over i en kommune, hvor man har aftalt med den lokale 

bank, at man via fax kan fremsende dokumentation på, at en person skal have 

udbetalt et givet beløb samme dag. 


Såfremt alle borgere og virksomheder har en NemKonto, vil udbetalinger fra kommunen 

som udgangspunkt kunne ske konto-til-konto. I de eksempler på kontante 

udbetalinger, vi har anført ovenfor - og som dækker de allerfleste udbetalinger fra 

kommunen - kan vi ikke se nogle hindringer for, at praktisk talt alle udbetalinger 

kan ske til en NemKonto. I alle tilfælde er der tale om udbetalingsområder, hvor 

der allerede er konto-til-konto-betalinger, og hvor der således er udbredte eksisterende 

systemer til at håndtere overførslerne. 

Som afslutning på en sagsbehandling kan sagsbehandleren bede borgeren eller virksomheden 

oplyse deres kontonummer, med henblik på at udbetalingen foretages 

som en konto-til-konto-overførsel. 

I mange tilfælde beror indbetalingen på, at kommunen har fremsendt et girokort. 

Det sker, når kommunen opkræver skatter, afgifter, bøder, betalinger for ydelser 

osv. Fælles for alle disse situationer er, at kommunen gør opmærksom på sit krav, 

enten kun via et girokort eller via et girokort og et brev, der forklarer kravet. 

I dette tilfælde er der allerede et system, som borgeren/virksomheden kan anvende 

til at betale, nemlig indbetalingskortsystemet, som kommunen har anvendt ved sin 

opkrævning, men som borgeren/virksomheden har valgt ikke at anvende ved sin betaling, 

som foregår ved en offentlig kasse. Der er altså en umiddelbar løsning på 

problemet med denne slags kontante indbetalinger: At borgeren/virksomheden anvender 

det system, som kommunen inviterer til at anvende, i stedet for at påføre 

kommunen udgifter ved at indbetale kontant. Borgerne/virksomhederne vil desuden 

ikke få forringet service, da indbetalingskortet fortsat kan betales kontant på et 

posthus, i en bank eller afleveres i postkassen. Der vil dog her blive pålagt det 

normale gebyr for indbetaling med indbetalingskort. 

Kommunen kan konsekvent vælge ikke at ville modtage kontanter, når borgeren/ 

virksomheden har dertil egnede girokort til at indbetale med. Det valg har flere 

kommuner allerede taget, og andre kan følge efter. Man kan fra centraladministrativt 

hold vælge at fremme denne udvikling ved at udforme mere eller mindre strenge 

regler eller henstillinger i den anledning. 

91

kpmg 

Her skal man være opmærksom på, at den papirbaserede indbetalingskortløsning 

ikke er optimal heller, da den bl.a. indebærer udsending af girokort og muligheder 

for fejlscanning, fejltastning m.v. En tilmelding til BS eller LS vil således være 

mere optimal for tilbagevendende betalinger. De optimale løsninger i forhold til 

forskellige slags girokort analyserer vi i et senere afsnit. Her forudsætter vi i beregningen 

af optimeringspotentialet , at der etableres et alternativ, der er baseret på 

fuldelektroniske og -automatiske konto-til-konto-overførsler. 

5.5.4 Optimeringspotentiale 

Antallet af kommunale kontantkasser er forbundet med usikkerhed, da en nærmere 

gennemgang af de angivne data fra de deltagende kommuner stærkt antyder en underestimering 

af det reelle antal. Som følge af dette har KPMG kontaktet en række 

kommuner, som allerede har nedlagt deres kontantkasser. Kommunerne har nedlagt 

deres kontantkasser inden for de seneste et til fem år og har derfor gjort sig en række 

erfaringer. Generelt har nedlæggelsen af kontantkasser ikke givet anledning til 

større problemer. 

Erfaringerne er bl.a. følgende: 

1 Nedlæggelsen af kontantkassen betød, at medarbejdere ikke kunne hæve penge 

på Dankort længere. 

2 Ud af en kommune på ca. 22.000 borgere var der kun én person, der ikke kunne 

få en bankkonto oprettet. 

3 For en kommune har socialforvaltningen desuden følt det som en stor lettelse 

over for truende socialklienter at kunne sige, at de ikke havde penge på rådhuset, 

men at de kunne hæve penge i banken dagen efter. 

4 En kommune med 22.000 borgere har estimeret, at der ved nedlæggelsen af 

kontantkassen mindst var sparet 0,5 årsværk. 

5 I en kommune er der indgået en forretningsmæssig aftale med et pengeinstitut 

tæt på rådhuset om, at pengeinstituttet udbetaler penge til sociale klienter samme 

dag, hvis en sagsbehandler faxer dokumentation for, at pengene skal indsættes 

på en given konto. 

6 En kommune med omkring 28.000 borgere skønner, at der er sparet 0,75 årsværk 

ved at nedlægge kontantkasserne. 

7 En kommune med ca. 12.000 borgere har nedlagt kassefunktionen og sparet i 

størrelsesordenen 0,75 årsværk. For denne kommune foretages udbetalingen til 

borgere og virksomheder alene konto-til-konto. Aktiviteten at påføre et kontonummer 

er lagt ud til den enkelte forvaltning og er en integreret aktivitet i forbindelse 

med en sagsbehandling, og for den enkelte sagsbehandler er den øgede 

ressourceanvendelse minimal. 

8 En kommune med ca. 17.000 borgere har ved at nedlægge kassefunktionen sparet 

i størrelsesordenen 1 årsværk. 

Ovenstående viser, at flere kommuner har nedlagt deres kassefunktioner og samtidig 

har skabt øget offentligt råderum. 

92

kpmg 

Tabel 5.3 

Årligt 


Amter 

Antal 

kommuner 

Kommunale kontantkasser 

For de kommuner, der ikke allerede har nedlagt kontantkasser, forudsættes det, at 

der ud fra en gennemsnitsbetragtning som absolut minimum er en central kontantkasse 

med i gennemsnit 2 tilknyttede årsværk i hver af landets kommuner. I praksis 

kan de 2 årsværk omfatte mere end to personer, men de er i de tilfælde ikke allokeret 

fuldt ud til kontantkassefunktionen. Imidlertid må det forventes, at større kommuner 

over f.eks. 50.000 borgere anvender flere ressourcer i kassefunktionen end 

kommuner, der har op til 25.000 borgere. Ud fra ovenstående erfaringer fra kommuner, 

der allerede har nedlagt kontantkasser, vurderes det, at kommunerne kan 

nedlægge kontantkasserne og reducere ressourceanvendelsen med i gennemsnit 

0,75 årsværk. I dette tal betragtes ressourceanvendelsen i kontantkasserne at være 

den samme. 

Det skønnes, at ud af Danmarks 269 kommuner har 10% afskaffet kontantkasserne, 

svarende til 27 kommuner. Det betyder, at der i 242 kommuner er identificeret et 

potentiale ved at nedlægge kassefunktionen. Den samlede frigørelse af ressourcer 

kan opgøres til følgende: 

Antal årsværk 

pr. kommune 

Samlet antal 

årsværk 

Årlig udgift til 

løn og 

pension 

Fællesudgifter 

i pct. af løn 

Samlet 

optimeringspotentiale 

242 0,75 182 270.000 50% 73,5 

Det årlige potentiale ned at nedlægge kontantkassefunktionen i kommunerne er i 

størrelsesordenen 182 årsværk, hvilket svarer til et årligt optimeringspotentiale på 

ca. 73,5 mio.kr. 

Hertil bør lægges eventuelle optimeringer ved at nedlægge de kontantkasser, som 

eksisterer i kommunerne uden for rådhusene, f.eks. større kontantkasser på plejehjem, 

skoler m.v. 

KPMG har i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse fra det deltagende amt alene 

fået oplyst, at der i centralforvaltningen eksisterer en kontantkasse. Denne oplysning 

står i modsætning til, at vi har viden om, at der såvel i hvert af amtets sygehuse 

som i en række VUC'er forefindes selvstændige kontantkasser med en opgaveportefølje, 

der i væsentligt omfang vil kunne erstattes af konto-til-konto-overførsler. 

Vi har ikke oplysninger om transaktionsmængderne i disse kasser, deres organisering 

og mere præcise opgaver, men alt tyder på, at der eksisterer et betydeligt antal 

kasser på amtsniveau. Vi har forudsat, at der for øjeblikket anvendes i gennemsnit 

2 årsværk i alt pr. amt på disse kasser, og at opgaven i fremtiden vil kunne varetages 

af 0,75-1 årsværk. Det svarer til et optimeringspotentiale på ca. 7 mio.kr. for alle 

amter. 


For kommunernes vedkommende er argumentationen for at opretholde kontantkasser 

især betinget af hensynet til at kunne servicere borgere og virksomheder. 

93

kpmg 

Generelle barrierer 

Vor undersøgelse har ikke afsløret hindringer for, at betalinger kan varetages via 

elektroniske overførsler i den enkelte forvaltning frem for kontantkassen - som det 

allerede sker i nogle kommuner. Ved en borgers henvendelse til en forvaltning vil 

der blive angivet et kontonummer, hvortil det givne beløb skal indbetales. Alle typer 

af indbetalinger - skolemælk, kolonihaver m.v. og pålignede betalinger generelt 

- kan herefter oprettes i f.eks. kommunens debitorsystem, hvorefter betalinger fra 

borgeren kan opkræves via PBS Plus/Total. 

Det er dog hensigtsmæssigt at kunne modtage kontanter i en kommune. Det skal 

udelukkende fungere som en "nødprocedure", så der i uforudsete situationer er mulighed 

for at indbetale skyldige beløb, f.eks. ved inkassosager. På udbetalingssiden 

skal der kun kunne udbetales meget små beløb og kun i helt specielle situationer. 

Den daglige likvide kassebeholdning i en sådan receptionskasse vil være meget begrænset. 

Visse kommuner har en lille gruppe borgere, til hvem udbetalinger ikke kan foretages 

i pengeinstitutter, da de er blevet forment adgang dertil, eksempelvis på grund 

af voldelig adfærd. Det drejer sig altovervejende om sociale ydelser, der i stedet 

udbetales ved kommunens egen kontantkasse. En løsning er at udstyre sådanne 

personer med et hævekort til pengeinstitutternes kontantautomater, da disse kan benyttes 

uden adgang til de egentlige filialer. Samtidig elimineres sikkerhedsrisikoen 

ved samme persongruppes tilstedeværelse ved udbetaling via den kommunale kontantkasse, 

hvor der ligeledes kan forekomme voldelige optrin. Under alle omstændigheder 

er dette et meget lille og afgrænset problem, der eksisterer i få kommuner, 

og som derfor ikke kan begrunde kontantkassers eksistens generelt. 

Man kan stille det generelle spørgsmål, hvorfor der overhovedet eksisterer så mange 

kontante udbetalinger ud over de begrænsede tilfælde, vi netop har nævnt som 

umiddelbart "nødvendige". Hvorfor er der en mængde unødvendige kontante udbetalinger 

- som oven i købet er bekostelige? Gennem vort arbejde har vi især mødt 

følgende synspunkter: 

1 "Tradition". Visse kommuner vælger at udbetale kontanter til bl.a. folkepensionister, 

fordi mange ældre borgere foretrækker at modtage kontanter - af "vane". 

Dette er naturligvis et gyldigt argument, og derfor skal man huske på, at 

der fra en NemKonto naturligvis kan trækkes rede penge! Udbetalingen sker 

bare i banken og ikke fra kommunen. 

2 Service. Mange opfatter det som en "service", at det offentlige kan udbetale 

kontant, hvis man af en eller anden grund ønsker det, f.eks. underholdsbidrag, 

børnetilskud og boligsikring. Igen et helt legitimt synspunkt, men der er her tale 

om en service, som ikke - i modsætning til andre ydelser - nødvendigvis skal 

varetages af det offentlige. Det er stadig en service at kunne overføre penge til 

en konto, hvorfra der kan udbetales kontant, og der kan næppe tales om en forringet 

service. 

3 Ingen mulighed for at få en bankkonto. Der er en række personer, som ikke 

kan få en bankkonto og derfor ikke har mulighed for at modtage sociale ydelser 

andre steder end i en offentlig institution, f.eks. på rådhuset. 

4 Ved at nedlægge kontantkasser kan der i visse situationer opstå negativ effekt i 

form af nye opståede arbejdsopgaver ved ændrede forretningsgange, personalemæssige 

problemstillinger (overskydende arbejdskraft eller manglende vilje 

til omstilling) eller tab af indtægter ved et faldende antal indbetalinger som følge 

af de færre betalingskanaler. Men da de potentielt negative gevinster antages 

at aftage eller helt forsvinde over tid - i takt med fuldt ud gennemførte omstillingsprocesser, 

borgere og virksomheders tilvænning og accept af ændrede 

94

kpmg 

Samlet udbredelse 

vilkår for betalingsformidlingen m.m. - indgår de ikke i det samlede beregningsgrundlag. 

Heraf ses, at vi ikke finder rationelle argumenter for ikke at lade de fleste kontante 

udbetalinger erstatte af udbetalinger til en NemKonto. Den mest gyldige forklaring 

på kontantudbetalingernes eksistens er formentlig organisatorisk inerti. 


Konklusioner 

• Flere kommuner har allerede i dag lukket kontantkassefunktionen, uden at det 

har givet anledning til større problemer. 

• Kommuner, der allerede har lukket kontantkassefunktionen, har realiseret en 

frigørelse af ressourcer. 

• Det estimeres, at der ved at nedlægge amternes og kommunernes kontantkassefunktioner 

kan realiseres et potentiale i størrelsesordenen 100 mio.kr. 

• Finansministeriets lovudkast om NemKonto vil kunne realiseres. 

Anbefalinger 

• Det anbefales i forlængelse af en implementering af NemKontoen at nedlægge 

kommunernes kontantkassefunktioner. 

5.6 Checks - indbetalinger 


Den offentlige sektors samlede checkindbetalinger estimeres antalsmæssigt at udgøre 

2.234.000 stk., svarende til en værdi på 51 mia.kr. Checkindbetalinger er derfor 

fortsat en ofte anvendt betalingsform. 

De samlede mængder er udregnet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultater 

og er efterfølgende skaleret til at repræsentere alle kommuner, amter og 

statsinstitutioner. 

95

kpmg 

Tabel 5.4 

Checkindbetalinger, 

estimeret 

Fordelt på sektorer 

Eksempler 


Beløb 

(1.000 stk.) (%) (mio.kr.) (%) 

Kommuner 326 15% 620 1% 

Amter 20 1% 327 1% 

Staten 1.888 85% 50.153 98% 

I alt 2.234 100% 51.100 100% 

Som angivet i ovenstående tabel kan hovedparten af transaktionerne henføres til 

staten, svarende til 85% fordelt på 1.888.000 transaktioner. I beløb udgør det hele 

98% af indbetalingerne, som foretages til staten. Den kommunale sektor står for 

15% af transaktionerne, svarende til 326.000, som dog i værdi kun udgør under 1% 

eller 620 mio.kr. Antallet af transaktioner og værdierne er beregnet på baggrund af 

tallene fra en kommune. Det skyldes, at totaltallet for de deltagende kommuner 

ikke vurderes at være repræsentative. Amterne modtager kun i mindre omfang 

checkindbetalinger, svarende til 20.000 transaktioner, som udgør under 1% af de 

samlede transaktioner i den offentlige sektor. Værdien i amterne udgør ca. 330 

mio.kr. 

Eksempler på, hvor der indbetales via check, er følgende: 

1 Kommuner. Inden for den kommunale sektor modtages checkindbetalinger 

inden for områderne forbrugsbidrag vand og varme, dagtilbud, beboerindskudslån 

(boligforeninger), gebyr vedrørende arbejde udført af teknisk forvaltning, 

eksempelvis byggesagsgebyrer, ejendomsskat og sygedagpenge samt Bskat 

m.v. og AM-bidrag. 

2 Amter. Inden for amter kan modtagelsen af checks primært henføres til sygedagpenge. 

3 ToldSkat står for samlet 89% af værdien, som indbetales via check, og antalsmæssigt 

16%. Indbetalingen af checks kan især henføres til virksomheders betaling 

af følgende: 

Emne - virksomheder Antal 

A-skat 40.000 

Moms 60.000 

Lønindeholdelse 56.921 

Rykkere/restance 18.000 

Lønsumsafgift (virksomheder) 10.000 

For borgere kan checkindbetalinger primært henføres til: 

Emne - borgere Antal 

Frivillige indbetalinger (borgere) 53.000 

Restskat, rest AM-bidrag, B-skat og 

aconto AM-bidrag 

20.300 

96

kpmg 

4 For Domstolsstyrelsen kan indbetalingerne via check henføres til rets- og fogedafgifter, 

tinglysningsafgifter og boafgifter. Indbetalingen af checks i Domstolsstyrelsen 

udgør mængdemæssigt 80% af samtlige checks i undersøgelsen. 

Omvendt svarer det i værdi blot til 9% af den samlede checkindbetaling. 

Inden for Domstolsstyrelsen kan indbetalinger primært henføres til følgende 

områder: 


Tinglysningsafgift 616.125 

Rets- og fogedafgifter 837.000 

5.6.2 Hvorfor er det suboptimalt at modtage checkindbetalinger? 

Der er en række grunde til, at checks ofte er et suboptimalt betalingsmedie: 

1 Intern ressourceanvendelse. Behandlingen af checks omfatter en række aktiviteter, 

som grundet betalingsmediet er manuelle. Checks kræver manuel modtagelse 

og registrering. I situationer, hvor checken afleveres personligt, medfører 

det yderligere behov for personlig betjening til modtagelse og udfærdigelse 

af kvittering. Ud over manuelle aktiviteter i økonomisystemet kan checkindbetalinger 

medføre manuelle registreringer af indbetalingen i fødesystemet. I 

økonomisystemet registreres checken som indbetalt, mens registreringen i fødesystemet 

udligner tilgodehavende, f.eks. i forbindelse med dagtilbud og mælkeordning. 

2 Udligning af tilgodehavende. Når en check modtages, er det optimalt, hvis 

det tydeligt fremgår, hvem checkindbetalingen er fra, og hvad den angår. I situationer, 

hvor det ikke tydeligt fremgår, hvad checkindbetalingen angår, vil det 

initiere en række manuelle aktiviteter. Ofte må man i en kommune rundsende 

de modtagne checks til forvaltningerne for derved at identificere tilgodehavende. 

Denne proces er både ressourcekrævende og langsommelig (jf. også punktet 

om rentetab). 

3 Manglende dækning. Medmindre institutionen anvender checkclearing online, 

er det ikke muligt at kontrollere, om der er dækning på kontoen. Hvis der 

ikke er dækning, medfører det en række ekstra aktiviteter. 

4 Deponering. Checks skal optælles dagligt og deponeres i pengeinstitut - der er 

således merudgifter til optælling hos både myndigheder og pengeinstitutter 

(f.eks. ved deponering i døgnboks). 

5 Transport. En check skal som kontanter transporteres til banken. 

6 Falske checks. På steder, hvor der er tidsmæssig sammenfald mellem udleveringen 

af en ydelse eller et produkt og betalingen, vil institutionen først senere 

erfare, hvis en check er falsk. 

7 Rentetab. De indbetalte beløb forrentes ikke, før checken indsættes på en 

bankkonto. Forrentningen starter næstfølgende bankdag efter indsættelsen. 

Det medfører, at der ved checkindbetalinger typisk er to til tre dages rentetab i 

forhold til indbetalingstidspunktet. 

97

kpmg 

Hvornår er checks 

hensigtsmæssige? 

8 Modtaget, men ikke indsat på bankkontoen. Den tidsmæssige forskel mellem 

modtagelsen af en check og den likviditetsmæssige virkning på institutionens 

bankkonto kræver, at institutionen løbende kan identificere, hvilke checks 

der er modtaget, men endnu ikke indsat på bankkontoen, og hvilke checks der 

er modtaget og indsat på bankkontoen. Manglende dækning af checken komplicerer 

opgørelsen yderligere. 

Indbetaling af checks er kort sagt forbundet med en lang række uhensigtsmæssigheder 

for modtageren. Derfor bør anvendelsen af checkindbetalinger i videst muligt 

omfang begrænses. 


I en række sammenhænge forekommer det hensigtsmæssigt at anvende checkindbetaling, 

om end fordelene er størst for den betalende part, hvilket vil sige borgeren 

eller virksomheden: 

1 Betalende part. For den person eller virksomhed, som indbetaler med check, 

er der, jf. ovenstående afsnit, en rentegevinst at hente, idet beløbet først trækkes, 

to til tre dage efter at betalingen er registreret hos modtageren. 

2 Åbningstider. For borgeren eller virksomheden kan en check fremsendes med 

posten og kræver ikke en personlig henvendelse. 

Løsninger, der kan eliminere checkindbetalinger 

Der eksisterer en række løsninger og systemer, der kan erstatte checkindbetalinger. 

Det gælder først og fremmest: 

• BS Basis og Total, der gør det muligt for institutionen at opkræve skyldige beløb. 

Jo flere borgere, der er oprettet i BetalingsService med en betalingsaftale, 

jo større vil gevinsten være. Såfremt borgeren/debitor ikke er enig i opkrævningen, 

vil borgeren/debitor eller virksomheden (BetalingsService plus debitor) 

inden den syvende kalenderdag i betalingsmåneden kunne gøre indsigelse ved 

at kontakte banken, der stopper/tilbagefører opkrævningen. På opkrævningen 

(betalingsoversigten) kan institutionen anføre et telefonnummer, som betaleren/debitor 

kan kontakte, hvis man ikke er enig i det skyldige beløb. Hvis det 

skyldige beløb ikke betales, vil institutionen konstatere, at tilgodehavende fortsat 

er udestående. Institutionen kan derefter bede BetalingsService Total udskrive 

et indbetalingskort. Såfremt der er tale om en BetalingsService Kredit, 

vil BetalingsService udelukkende kunne håndtere automatiske betalinger uden 

modtagelse af giro- eller indbetalingskort. 

• LeverandørService. For virksomheder kan LeverandørService anvendes som 

indbetalingskanal. Som anført tidligere kan virksomhedernes andel af checkindbetalinger 

næsten udelukkende henføres til ToldSkat. Via TastSelv Erhverv 

kan virksomhederne indberette og afregne moms, A-skat m.v., lønsumsafgift 

og punktafgifter. For at kunne betale via LeverandørService skal virksomheden 

være tilmeldt denne ordning. I forlængelse af indberetningen af informationerne 

får virksomheden forslag til betalingsdag og beløb, som den kan ændre, 

eller betalingen kan godkendes. Godkendelsen initierer, at betalingen foretages 

via LeverandørService. Virksomheden får samtidig et kvitteringsbillede som 

dokumentation. Herved erstattes alle de giroindbetalingskort, der forudsætter 

angivelse af information på bagsiden af kortet samtidig med betalingen. Disse 

betalinger inden for ToldSkats område omfatter i al væsentlighed virksomhe- 

98

kpmg 

Omkostning pr. enhed 

ders checkindbetalinger til det offentlige. Såfremt virksomheden ikke er enig i 

opkrævningen, vil virksomheden fortsat kunne stoppe betalingen ved at kontakte 

banken. Gevinsten ved LeverandørService via TastSelv Erhverv skal 

samtidig ses i sammenhæng med virksomhedernes muligheder for elektronisk 

informationsformidling til ToldSkat. Løsningen forudsætter, at virksomheden 

har adgang til internettet og både er tilmeldt TastSelv Erhverv og Leverandør- 

Service. 

• Domstolene modtager et stort antal checks. Langt hovedparten modtages via 

post. I civile sager er der sammen med et sagsanlæg typisk vedlagt en check. 

Sagsanlægget fremsendes af en advokat på vegne af en klient. Hvis der ikke er 

vedlagt en check, bliver retsafgiften opkrævet. Først ved bogføring af retsafgiften 

får sagen et sagsnummer. For tinglysning er princippet det samme. Der 

skal vedlægges betaling for stempelafgiften med tinglysningsanmodning. Betalingen 

bogføres, og der kan udskrives et stempelmærke. Ovenstående betyder, 

at indbetalingen skal ske, før sagerne kan oprettes. Alternativt til checks 

kan domstolene modtage forudbetalingen som en konto-til-konto-overførsel. 

Der er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke en integration mellem bankindbetalingen 

og retssystemerne som følge af manglende anvendelse af SKB. 


Ifølge vore beregninger koster det ca. 43,50 kr. i gennemsnit at håndtere en checkindbetaling. 

Opgørelsen af omkostningerne ved modtagelse af checks består af tre 

elementer: 

1 Proceshåndtering. Beregningen er baseret på en vurdering af tidsforbrug pr. 

aktivitet, der medgår i håndteringen af en checkindbetaling. I omkostningen 

indgår også overhead-omkostninger til kontorarealer og andre faciliteter som 

skrivebord m.v. Denne omkostning er beregnet til 38,00 kr., jf. Bilag J. 18 

2 Rentedage. Det gennemsnitlige valørtab ved kontante indbetalinger har vi sat 

til 2 dage, hvilket effektivt giver 2,8 rentedage på kontante indbetalinger (7 

ugedage/5 arbejdsdage * 2). 

3 Forud for en indbetaling forudsættes det, at institutionen har sendt en anmodning 

om indbetaling samt vedlagt et giro- eller indbetalingskort. Det er primært 

omkostningen til produktion, kuvertering og fremsendelse af den fysiske opkrævning 

på estimeret 5,50 kr., der indgår i beregningerne. SKB-aftalen omfatter 

ikke deponering af checks, og der er derfor indgået en lang række individuelle 

aftaler om kontant deponering. 

Det på baggrund af analysen beregnede resultat viser den gennemsnitlige omkostning 

ved at håndtere en checkindbetaling. Beregningerne er behæftet med en række 

usikkerhedsfaktorer - dels de metodisk generelle faktorer - men derudover er der en 

række mere individuelle forhold som f.eks.: 

18 ToldSkat angiver at have en noget mindre udgift på 12,55 kr. til håndtering af checkindbetalinger. 

Da den af KPMG estimerede udgift til håndtering af checkindbetalinger er foretaget 

ud fra en gennemsnitsbetragtning for det offentlige under ét, fastholdes det estimerede 

beløb af metodiske grunde som beregningsgrundlag. 

99

kpmg 


1 Spredning. Der er stor spredning i omkostningerne ved deponering af checks i 

døgnboks. SKB-aftalen omfatter ikke deponering af checks i døgnboks, og de 

oplyste beløb er meget varierende. Alt fra 1.000 kr. årligt til 0,3% af omsætningen 

med checks. 

2 Effektivitet. Der er i beregningerne ikke skelet til effektiviteten. Institutioner, 

der håndterer store volumener, bør alt andet lige være mere effektive. De beregnede 

procesomkostninger svarer niveaumæssigt til medianen for KPMG's 

benchmark-database med hensyn til omkostninger. Antagelsen svarer til, at de 

offentlige institutioner alt andet lige håndterer kontante indbetalinger lige så 

hensigtsmæssigt som medianen af virksomhederne i vor benchmark-database. 

3 Datakvalitet. I visse af spørgeskemaerne har det ikke været muligt at skelne 

mellem kontante indbetalinger modtaget som kontanter eller checks. Dette kan 

give en vis forskydning af resultatet mellem de beregnede optimeringspotentialer 

ved henholdsvis kontante indbetalinger og checks. Det er vor vurdering, at 

det ikke forrykker resultatet væsentligt. 

4 Beregningsusikkerhed. Beregningerne er baseret på en gennemsnitlig transaktionsstørrelse 

pr. indbetalingstype. Gennemsnittet er udregnet på baggrund 

af den samlede transaktionsmængde og den beløbsmæssige volumen. 

De nuværende omkostninger ved at modtage checkindbetalinger har vi estimeret til 

at udgøre ca. 105 mio.kr., jf. tabellen nedenfor. 

Tabel 5.5 

Estimerede omkostninger 

Beregnede omkostninger Antal Beløb Omk. 

(1.000 stk.) (mio.kr.) (mio.kr.) 

Hensigtsmæssige 

systemer 

Kommuner 326 620 14,3 

Amter 20 327 0,9 

Staten 1.888 50.153 89,8 

I alt 2.234 51.100 105,0 

Forudsætningen for en optimal indbetaling er, at der foretages en automatisk udligning 

af tilgodehavende i såvel økonomisystemet som fødesystemet. Dette kræver 

en integration mellem økonomisystemet og fødesystemet. Denne integration eksisterer 

eksempelvis på indbetalingsområderne inden for ToldSkat. Derimod foreligger 

der sjældent en integrationen i fødesystemerne og økonomisystemet, når kommunerne 

modtager checkindbetalinger, der vedrører dagtilbud, gebyr vedrørende 

arbejde udført af teknisk forvaltning samt andre ydelser, som kommunerne udbyder, 

f.eks. musikskole m.v. 

100

kpmg 

Potentielle omkostninger 

Tabel 5.6 

Estimerede omkostninger 

efter omlægning 


Tabel 5.7 

Estimeret 



I nedenstående figur er estimeret de fremtidige omkostninger efter omlægning fra 

check til BetalingsService. 

Antal Beløb Omk. 

(1.000 stk.) (tkr.) (mio.kr.) 

Kommuner 326 620 3,0 

Amter 20 327 0,2 

Staten 1.888 50.153 20,9 

I alt 2.234 51.100 24,1 

Det samlede optimeringspotentiale ses af tabellen nedenfor. 

Nuværende Fremtidig Optimerings- 

omk. omk. potentiale 

(mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 

Kommuner 14,3 3,0 11,3 

Amter 0,9 0,2 0,7 

Staten 89,8 20,9 68,9 

I alt 105,0 24,1 80,9 

De nuværende omkostninger ved håndtering af checkindbetalinger estimeres at udgøre 

ca. 105 mio.kr. Ved at eliminere checkindbetalinger estimeres omkostningerne 

at udgøre ca. 24 mio.kr., hvilket bidrager med et optimeringspotentiale på ca. 81 

mio.kr. Langt det største optimeringspotentiale er i staten og her især ToldSkat. 

Generelt betaler institutionerne ikke et indløsningsgebyr til bankerne for at indlevere 

modtagne check fra borgere eller virksomheder. En af de deltagende kommuner 

er undtaget og har siden den 1. maj 2003 betalt 2,50 kr. for hver check, der er indleveret. 

I ovenstående optimeringspotentiale er ikke indregnet udgiften til indløsning 

af checks. 


Der er identificeret et væsentligt potentiale ved at eliminere checkindbetalinger. 

Der kan opstilles to primære barrierer, som er vigtige at nedbryde, før potentialet 

kan realiseres. Barriererne er: 

101

kpmg 

1 Loven. Rettidig betaling anses for at være, når checken er modtaget af institutionen, 

og ikke når beløbet står på betalingsmodtagerens konto. Især ToldSkat 

modtager en væsentlig mængde checks. Netop fordi det indbetalte beløb først 

trækkes to til tre dage efter indbetalingstidspunktet, giver det en ekstra kredittid 

for indbetaler. Dette område vurderes at være en væsentlig barriere for elimineringen 

af checks udstedt af virksomheder. Den nuværende definition (eksemplificeret 

ved ToldSkat) af rettidig betaling er: 

- Når beløbet er betalt ved skranken i en told- og skatteregion, i et pengeinstitut 

eller på et posthus senest den sidste rettidige betalingsdag. 

- Når der er afgivet betalingsordre til et pengeinstitut, der medfører, at betaling 

trækkes på indbetalerens konto. Betalingsordre til pengeinstitut kan 

være via homebanking, hvor betaling effektueres ved træk på indbetalers 

konto på sidste rettidige betalingsdag. 

- Når betaling ved check i brev til told- og skatteregionen er modtaget på sidste 

rettidige betalingsdag. 

For at ændre indbetalingstidspunktet kræves det, at definitionen af rettidig betaling 

ændres fra den nuværende definition, at pengegæld er bringegæld, hvilket 

betyder, at rettidig betaling er, når beløbet er til disposition hos beløbsmodtageren. 

ToldSkat har senest indført en godtgørelse for virksomheder. Hvis virksomheden 

betaler rettidigt, og hvis ToldSkat har modtaget betalingen senest 

dagen efter rettidig betalingsdag, kan virksomheden reducere indbetalingen 

med et godtgørelsesbeløb. Det betyder i praksis, at virksomheden typisk skal 

betale en dag tidligere end før. 

2 Vane. Checks har været anvendt i mange år. Alene dette faktum gør, at en del 

benytter muligheden for at betale med checks. Mange oplever det muligvis også 

bekvemt, at en check kan sendes frem for som f.eks. ved kontant betaling at 

skulle møde personligt op. 


Konklusion 

• Det offentlige modtager i størrelsesordenen 2,2 mio. checkindbetalinger til en 

samlet værdi af ca. 51 mia.kr. 

• Checkindbetalinger kan primært henføres til staten og er relateret til såvel virksomheder 

som borgere. 

• Det koster i gennemsnit 43,50 kr. at modtage en checkindbetaling. 

• Hvis man i stedet anvender konto-til-konto-overførsler, vil man kunne reducere 

omkostningerne med 81 mio.kr. 

• Som alternativ til en lovændring kan indbetaler modtage et godtgørelsesbeløb. 

Det skal sikres, at godtgørelsen er af en økonomisk størrelse, der sikrer en ændret 

betalingsadfærd som betaler. En godtgørelse reducerer det samlede optimeringspotentiale. 

102

kpmg 

De samlede checkudbetalinger 

Tabel 5.8 

Checkudbetalinger, 

estimeret 

Eksempler 

Anbefalinger 

• Det anbefales, at flertallet af checkindbetalingerne fremover skal foretages konto-til-konto 

eller via LeverandørService. Alternativt kan institutionerne etablere 

et gebyr for modtagelse af checks. Gebyret modsvarer ekspeditionsomkostninger 

og kan eksempelvis udgøre 50 kr. 

• Det anbefales at undersøge, hvorvidt loven om rettidig betaling kan ændres. 

5.7 Checks - udbetalinger 


Den offentlige sektors samlede checkudbetalinger estimeres antalsmæssigt at udgøre 

ca. 3,6 mio. og med en samlet værdi på 80 mia.kr. Checkudbetalinger kan generelt 

henføres til udbetalinger, der er initieret af offentligretlige udbetalinger og ikke 

en normal kreditorfaktura. 




Antal transaktioner Beløb 

(1.000 stk.) (%) (mio.kr.) (%) 

Kommuner 1.157 32% 14.723 18% 

Amter 5 0% 109 0% 

Staten 2.425 68% 65.779 82% 

I alt 3.588 100% 80.610 100% 

Som illustreret i ovenstående tabel kan hovedparten af transaktionerne henføres til 

den statslige sektor, som står for 68% af udbetalingerne fordelt på 2,4 mio. transaktioner. 

Beløbsmæssigt er det hele 82% af udbetalingerne, der hidrører fra staten. 

Den kommunale sektor står for 32% af transaktionerne, svarende til ca. 1,2 mio. 

stk., som dog i værdi kun udgør 18% eller ca. 15 mia.kr. Amterne foretager kun i 

mindre omfang checkudbetalinger, svarende til 5.000 stk. 

Eksempler på, hvor der udbetales via check, er følgende: 

1 Kommuner. Inden for den kommunale sektor anvendes checkudbetalinger 

primært i forbindelse med leverandørbetaling. I fødesystemer anvendes check 

eksempelvis i forbindelse med bistandssystemet. 

2 Amter. Inden for amterne er udskrivningen af checks minimal. 

103

kpmg 

Figur 5.2 

Check fra Centralregistret 

for motorkøretøjer 

3 ToldSkat. Udstedelsen af checks kan især henføres til ToldSkats udbetaling af 

overskydende skat og AM-bidrag. Den samlede mængde udgør for dette område 

1,6 mio. stk., svarende til 45% af alle udstedte checks i den offentlige sektor. 

Udbetalingen sker til borgerne. Derudover udstedes 0,5 mio. checks vedrørende 

børnefamilieydelser. Udbetaling af negativ moms til virksomheder udgør 

140.000 stk., hvilket svarer til 4% af samtlige checks, der udstedes af den offentlige 

sektor. Langt hovedparten af udbetalingerne kan henføres til udbetalinger 

initieret af et fødesystem, men kun en mindre del kan henføres til udbetaling 

af kreditorfaktura. 

Checkudbetalingerne til virksomheder omfatter følgende områder: 

Emne - virksomheder Antal 

Negativ moms 140.000 

Afregning af kreditorer (FAS, DFLS) 22.475 

Checkudbetalingerne til borgere omfatter følgende områder: 


Overskydende skat og AM-bidrag 

(borgere) 

1.613.989 

Børnefamilieydelser (borgere, BYS) 512.408 

Overskydende indbetalinger/bestilte 

udbetalinger (borgere, KOBRA) 

28.000 

4 Centralregistreret for motorkøretøjer. I forbindelse med tilbagebetaling af 

vægtafgift udbetaler Centralregistreret for motorkøretøjer årligt i størrelsesordenen 

550.000 checks. Beregningen er foretaget med baggrund i et udtræk fra 

SKB for 1. halvår 2003. Antallet af årlige checks er beregnet forholdsmæssigt. 

Navn 

Adresse 

Postnummer og by 

Samlet vurderes antallet af checkudbetalinger på 2,4 mio. stk. inden for den statslige 

sektor at være undervurderet. 

104

kpmg 

Hvornår er checks 


5.7.2 Hvorfor er checks suboptimale? 

Der er en række grunde til, at udbetaling via checks ofte er et uhensigtsmæssigt betalingsmedie: 

1 Høj omkostning. Betalingsformidling via check er isoleret set den dyreste betalingstype, 

som bankerne udbyder. I SKB er omkostningen for checkudstederen 

ca. 13,87 kr. 19 Omkostningen skal bl.a. dække udgifter til trykning, papir, 

kuvertering og distribution, herunder porto. 

2 Intern ressourceanvendelse. Udstedelsen af manuelle checks, der udskrives 

af institutionens selv, er forbundet med en række manuelle aktiviteter og derfor 

ressourcekrævende. Systemchecks, som institutionen udsteder gennem eksterne 

checkleverandører, f.eks. via SKB, er ofte ikke forbundet med ekstra aktiviteter, 

idet anvisningen af en systemcheck alene er en betalingsmåde. I forbindelse 

med udstedelsen af checks skal institutionen sikre, at den noteres, således 

at den til enhver tid kan opgøre, hvilke checks der ikke er hævet. 

3 Udligning af forpligtelse. Udligningen af forpligtelsen kan være forbundet 

med manuelle aktiviteter, herunder manuel udligning af forpligtelsen i såvel 

økonomisystem som fødesystem. 

4 Manglende indløsning. For at kunne kræve checken udbetalt er det tidsmæssige 

krav, at danske checks skal indløses inden for 20 dage. Hvis checkmodtageren 

ikke indløser checken inden 20 dage, skal institutionen identificere, hvem 

der ikke har indløst checken og derefter udstede en check på ny. 

Checks er således et uhensigtsmæssigt betalingsmedie, hvis anvendelse i videst muligt 

omfang skal begrænses. 


I en række sammenhænge forekommer det hensigtsmæssigt med checks: 

1 Simpelt indkøb. Når en offentlig institutionen skal betale samtidig med leveringen 

af ydelsen/produktet, kan det være hensigtsmæssigt at anvende checks. 

Samtidig er institutionen ikke nødsaget til at sidde inde med en kontantbeholdning. 

Denne type checks udstedes af institutionen selv. 

2 Konto ukendt. I udbetalingssituationer, hvor betalingsmodtagerens konto er 

ukendt, kan anvendelsen af check være en fordel - f.eks. når der skal udstedes 

et stort antal checks, f.eks. ToldSkat. 

3 Rentegevinst. De udbetalte beløb bliver ved checks tidligst trukket på institutionens 

bankkonto, en til to dage efter at checken er modtaget af betalingsmodtager. 

Ved checkudbetalinger er der typisk to til tre dages rentegevinst i forhold 

til udbetalingstidspunktet. 

19 Det skal bemærkes, at enkelte institutioner kan have indgået særlige aftaler, der 

betyder, at omkostningerne ved at udstede en check er mindre end 13,87 kr. Af 

helhedshensyn har vi dog valgt at arbejde med en gennemsnitsomkostning for 

checkudstedelse, der svarer til omkostningen ved udskrivning af en check i SKB, 

dvs. 13,87 kr. 

105

kpmg 

NemKonto 


Først og fremmest må det estimeres, at flertallet af checks er systemchecks, og de 

initieres direkte fra fødesystemerne. En kommune udsteder årligt i størrelsesordenen 

8.000 manuelle checks, mens antallet af systemchecks estimeres til ca. 60.000 

stk. 

Løsninger 

I nedenstående er beskrevet de initiativer, der kan iværksættes for at eliminere 

checkudbetalinger. 

Der eksisterer en række løsninger og systemer, der kan erstatte checkindbetalinger. 


• Konto-til-konto-overførsel. En konto-til-konto-overførsel kan foretages af og 

mellem alle pengeinstitutter. Idet overførslen sker ved brug af et standardformat 

(UDUS-formatet), åbner det mulighed for automatiske betalinger med advisering 

af relevant information. 

• OverførselsService (OS). OS kan anvendes til enkeltudbetalinger til borgere, 

dvs. som en simpel konto-til-konto-betaling. OS giver mulighed for kort advisering 

på maksimalt 20 karakterer på betalingsmodtagers kontoudtog. OS er 

anvendeligt til lønudbetalinger samt enkeltudbetalinger til borgere, men ikke til 

betaling af f.eks. leverandørfakturaer. 

Finansministeriets lovudkast vil kunne eliminere alle checkudbetalinger, da al udbetaling 

fra det offentlige skal ske konto-til-konto. 


Hvad koster håndteringen af checkudbetalinger? Som tidligere nævnt estimeres 

det, at langt hovedparten er systemchecks, der ikke kræver manuelle aktiviteter. 

Systemchecken udskrives i forlængelse af en afsluttet sagsbehandling. Derfor omfatter 

nedenstående optimeringspotentiale ikke en reducering af procesomkostningerne. 

Omkostningerne dækker to elementer: 

1 Rentedage. Det gennemsnitlige valørtab ved checkindbetalinger har vi sat til 2 

dage, hvilket effektivt giver 2,8 rentedage på kontante indbetalinger (7 ugedage/5 

arbejdsdage * 2). 

2 Direkte omkostninger til tryk, papir, kuvertering og distribution, herunder 

porto. Omkostningen er opgjort til 13,87 kr., svarende til omkostningen gennem 

SKB. Der kan være institutioner, som har indgået andre bankaftaler. 20 

20 Eksempelvis angiver ToldSkat, at der for en delmængde af deres systemudskrevne checks 

er en noget mindre udgift på 12,25 kr. Endvidere angiver de, at der ikke er særskilte portoudgifter 

forbundet med udsendelse af checks ved overskydende skat og AM-bidrag. 

Men da portoudgiften til udsendelse af årsopgørelser indeholdende checkudbetalinger er 

fratrukket optimeringspotentialet for udsendelse af information ved udbetalinger i afsnit 

5.12, indregnes portoudgifter i indeværende afsnit. 

106

kpmg 

Beregning 

Nuværende 

omkostninger 

Tabel 5.9 


estimerede omkostninger 


ved at håndtere en checkudbetaling. Beregningerne er behæftet med en række 


række mere individuelle forhold som f.eks.: 

1 Beregningsusikkerhed. Beregningerne er baseret på en gennemsnitlig transaktionsstørrelse 

pr. udbetalingstype. Gennemsnittet er udregnet på baggrund af 

den samlede transaktionsmængde og den beløbsmæssige volumen. Dette kan i 

et vist omfang overvurdere størrelsen af den enkelte checkudbetaling, men på 

baggrund af interview og efterfølgende validering af data har det ikke været 

muligt entydigt at kvantificere denne størrelse. 

2 Som tidligere nævnt estimeres det, at langt hovedparten af checkudbetalingerne 

udstedes som systemchecks. En checkudbetaling, der er initieret af et fødesystem, 

kræver kun i meget begrænset omfang ressourceanvendelse, mens en manuel 

checkudstedelse er forbundet med en række aktiviteter, som kræver ressourceanvendelse, 

f.eks. udarbejdelse af check, godkendelse, kontering, bogføring 

og udbetaling. ToldSkat anvender i forbindelse med udbetalinger i dag 

løsninger, der integrerer fødesystemet og økonomi- og betalingssystemet. 

Ydermere er det kendetegnet, at fødesystemerne elektronisk fremsender relevante 

betalingsinformationer til et servicebureau, der kan dække hele processen 

fra databehandling, papirindkøb og lagerhotel til scanning, print, tryk, kuvertering, 

efterbehandling og forsendelse. Optimeringspotentialet underestimeres i 

nedenstående, idet checkudbetalinger betragtes som systemchecks og kombination 

af systemchecks og manuelt udstedte checks. 

De nuværende omkostninger ved at udbetale med checks estimeres at udgøre ca. 

37,4 mio.kr., jf. tabellen nedenfor. 



Kommuner 1.157 0 14.723 13,8 

Amter 5 0 109 0,1 

Staten 2.425 0 65.779 23,5 

00 0 

0 

I alt 3.588 0 80.610 37,4 

107

kpmg 

Fremtidige omkostninger 

Tabel 5.10 





Tabel 5.11 


estimeret optimeringspotentiale 


De fremtidige omkostninger efter omlægning estimeres at udgøre 8,6 mio.kr., jf. tabellen 

nedenfor. 

Volumen Antal Beløb Omk. 

(1.000 stk.) (tkr.) (mio.kr.) 

Kommuner 1.157 14.723 1,9 

Amter 5 109 0,0 

Staten 2.425 65.779 6,7 

I alt 3.588 80.610 8,6 

Det samlede optimeringspotentiale estimeres at udgøre følgende: 




Kommuner 13,8 1,9 11,9 

Amter 0,1 0,0 0,0 

Staten 23,5 6,7 16,9 

I alt 37,4 8,6 28,8 

De nuværende omkostninger ved håndtering af checkudbetalinger estimeres at udgøre 

ca. 37 mio.kr. Ved at eliminere checkudbetalinger estimeres omkostningerne 

at udgøre ca. 8 mio.kr., hvilket bidrager med et optimeringspotentiale på ca. 29 

mio.kr. Omkostningerne omfatter alene omlægningen fra checks til betalingsformen 

konto-til-konto, der koster 0,67 kr. pr. stk. Som tidligere nævnt er den procesmæssige 

optimeringsgevinst ikke omfattet. 


Potentialet for checkudbetalingerne forudsætter, at der nedbrydes en række barrierer. 

De væsentligste barrierer er følgende: 

1 Manuelle checks. Checks, der udstedes manuelt af institutioner, anvendes typisk 

i situationer, hvor beløbsmodtageren personligt er mødt frem. Dette kan 

enten skyldes, at fremsendelsen af en systemcheck er udeblevet, eller at checkbeløbet 

er forkert. Det er ofte i kommuner, at manuelle checkudbetalinger foretages. 

108

kpmg 

3 Bankkonto. Institutioner har ikke altid kendskab til beløbsmodtagerens bankkonto. 

Det kan såvel omfatte virksomheder som borgere. I disse situationer 

udskrives checks. 

4 Vane. På trods af at institutionen på kreditorstamdata har anført bankkontonummer, 

eller der sammen med fakturaen er modtaget et giro- eller indbetalingskort, 

har KPMG erfaring for, at kreditorbogholderen af vane vælger at betale 

fakturaen med en check. 

Et NemKonto-register vil eliminere barriere nr. 2. 


Konklusioner 

• Det offentlige udsteder årligt i størrelsesordenen 3,6 mio. checks til en samlet 

værdi på ca. 81 mia.kr. Hovedparten af checkudbetalingerne er systemchecks. 

• Checkudbetalinger kan primært henføres til kommuner og staten. 

• Det koster i gennemsnit 13,87 kr. at udstede og fremsende en check (SKB). 

• Hvis man i stedet anvender konto-til-konto-overførsler, vil man kunne reducere 

omkostningerne med 29 mio.kr. 

• Den væsentligste barriere for at realisere optimeringspotentialet vurderes at være, 

at institutionen ikke har kendskab til betalingsmodtagerens bankkonto. Dette 

vurderes imidlertid at kunne blive løst enten ved implementeringen af Nem- 

Konto, eller ved at borgeren/virksomheden altid i forbindelse med en sagsbehandling 

oplyser kontonummer. 

• Finansministeriets lovudkast vil via NemKontoen realisere det fulde optimeringspotentiale. 

Anbefalinger 

• Alternativt til NemKontoen-forslaget skal borgeren/virksomheden oplyse 

bankkontonummer i forbindelse med afslutningen af et sagsforløb. 

• Checkudbetaling bør fremover erstattes med konto-til-konto-overførsel. 

5.8 Indbetalingskort 

I dette afsnit analyseres indbetalingskort. Indbetalingskort anvendes af det offentlige 

til opkrævning af betalinger. 


Den offentlige sektors samlede anvendelse af indbetalingskort estimeres antalsmæssigt 

at være godt 11,2 mio. i stk. til en værdi af ca. 450 mia.kr. Indbetalingskort kan 

109

kpmg 

Manuelle 


Tabel 5.12 

Manuelle indbetalingskort, 

estimeret 

(jf. kapitel 3) inddeles i manuelle og maskinelle indbetalingskort. Manuelle indbetalingskort 

kræver, at indbetalingen registreres manuelt modsat et maskinelt indbetalingskort, 

som er integreret med føde- og økonomisystem. De to typer kort er altså 

ret forskellige, hvad angår ressourceforbrug, og de behandles derfor separat i det 

følgende. 





Beløb 

(1.000 stk.) (%) (mio.kr.) (%) 

Kommuner 123 9% 974 1% 

Amter 109 8% 3.019 5% 

Staten 1.167 83% 61.487 94% 

I alt 1.399 100% 65.479 100% 

Som illustreret i ovenstående figur kan hovedparten af de manuelle indbetalingskort 

i den offentlige sektor, svarende til ca. 1,4 mio. transaktioner, henføres til den statslige 

sektor. Den statslige sektor svarer til 94% af den samlede værdi og udgør ca. 

61 mia.kr. 

Hovedparten af transaktionerne inden for staten kan henføres til følgende: 

Rigspolitiet Antal 

Almindelige køreprøver 87.300 

Vægtafgift 62.000 

Domstolsstyrelsen Antal 


ToldSkat Antal 

Frivillige indbetalinger (borgere) 740.000 

Den kommunale sektor står for 9% af transaktionerne, svarende i alt til 123.000 

stk., som dog i værdi kun udgør 974 mio.kr. Amterne modtager lidt færre manuelle 

indbetalingskort, svarende til 109.000 stk. Transaktioner, som udgør 8% af de samlede 

transaktioner i den offentlige sektor. Omvendt svarer værdien af manuelle 

indbetalingskort i amterne til 5% af den beløbsmæssige værdi, svarende til 3,0 

mia.kr. 

110

kpmg 

Maskinelle 


Tabel 5.13 

Maskinelle 

indbetalingskort, estimeret 

Tabellen nedenfor viser det eksisterende antal transaktioner via maskinelle indbetalingskort. 


Beløb 

(1.000 stk.) (%) (mio.kr.) (%) 

Kommuner 2.175 22% 18.150 5% 

Amter 280 3% 6.171 2% 

Staten 7.347 75% 360.480 94% 

I alt 9.802 100% 384.802 100% 

For kommunerne, der udsender 22% af de maskinelle indbetalingskort, drejer det 

sig især om forbrugsbidrag vedrørende vand og varme, dagtilbud, ejendomsskatter 

og grundskyld. Amterne modtager kun i meget ringe omfang maskinelle indbetalingskort. 

Som det ses, kan hovedparten af indbetalingskort henføres til maskinelle indbetalingskort. 

Staten modtager 75% af alle maskinelle indbetalingskort, og de formidler 

en værdi på ca. 360 mia.kr. Af statens maskinelle indbetalingskort står ToldSkat 

for over 54% opgjort i antal transaktioner, mens det i værdi er hele 97%. Inden for 

ToldSkat kan transaktionerne henføres til følgende områder: 

ToldSkat 


Antal maskinelle 


aconto AM-bidrag (borgere) 

2.000.000 

Krav fra inddrivelsesenhed 

(borgere) 

38.696 

Lønindeholdelse, virksomheder 235.000 

Lønsumsafgifter 100.000 

Told 108.000 

Rykkere/restancer, virksomheder 110.000 

Acontoselskaber 65.000 

Moms 775.000 

Afgifter 51.000 

A-skat 455.000 

For Rigspolitiet kan modtagelsen af maskinelle indbetalingskort henføres til følgende 

områder: 

Rigspolitiet Antal maskinelle 


Parkeringsafgifter 59.000 

Bøder, sagsomkostninger 744.800 

Vægtafgift 800.000 

111

kpmg 

Derudover kan der henføres maskinelle indbetalingskort til Finansstyrelsen vedrørende 

studielån og misligholdt studielån samt SU-Styrelsen vedrørende tilbagebetaling 

af for meget modtaget støtte. 

5.8.2 Hvorfor er indbetalingskort suboptimale? 

Der er en række grunde til, at indbetaling via giro- og indbetalingskort ofte er et 

uhensigtsmæssigt betalingsmedie: 

• Rettidig betaling. Et indbetalingskort sikrer ikke rettidig betaling, idet indbetaler 

skal initiere betalingen manuelt - gå i banken eller på posthuset eller anvende 

sin netbank. 

• Ændring af indbetalingskort. Beløb, kortkode m.v. kan ændres af indbetaler, 

hvilket besværliggør automatisk afstemning for institutionen. 

• Manuelle indbetalingskort. Manuelle indbetalingskort understøtter ikke automatisk 

udligning i økonomisystemet af institutionens tilgodehavende. Udligningen 

er manuel og er tidskrævende. Eksempler på manuelle indbetalingskort 

er korttype 73 og girokort 01, hvor indbetaler manuelt skal anføre relevante betalingsinformationer, 

herunder f.eks. navn på betaler, fakturanummer og debitornummer. 

Derudover har indbetaler mulighed for at anføre en individuel 

tekst. Udligningen er manuel, fordi indbetalings- og girokortet af denne karakter 

ikke sikrer en maskinel entydig identifikation af indbetaler og det konkrete 

tilgodehavende. Ud over at udligningen i økonomisystemet skal foretages manuelt, 

kan det, såfremt betaler ikke anfører relevante betalingsinformationer, 

være vanskeligt for institutionen at identificere, hvad betalingen vedrører. Det 

medfører ofte, at økonomifunktionen, som forestår den manuelle udligning, 

bliver nødsaget til at forespørge den øvrige organisation for at identificere betalingen 

entydigt. 

• Fejllæsninger. Der er en lang række indbetalingskort, hvor oplysningerne enten 

indscannes eller indtastes manuelt. ToldSkat anvender kortart 83 og 93 til 

at opkræve moms og A-skat/AM-bidrag. På girokortets bagside angiver virksomheden 

en specifikation af, hvad betalingen omfatter. Specifikationen scannes 

efterfølgende i BG Bank og oversættes til elektroniske data. Ikke alle girokort 

kan indscannes, idet systemet ikke kan tyde den håndskrevne information. 

Det betyder, at BG Bank har dedikeret en række medarbejdere, der både validerer 

og indtaster oplysninger. Efter at data er fremsendt elektronisk til ToldSkat, 

kræver det manuel opfølgning. Enten kan indscanning være foretaget forkert, 

eller medarbejderne i BG Bank har indtastet fejlagtige oplysninger. Anvendelsen 

af girokort med angivelsesfelter som f.eks. kortart 83 og 93 fjerner derfor 

ikke behovet for manuel opfølgning, da f.eks. fejl i scanningen, ufuldstændige 

oplysninger, ulæselig håndskrift m.v. ofte vil kræve, at en vis andel af indbetalingerne 

skal udredes manuelt. 

• Omkostninger forbundet til indbetalingskortet. Udstedelsen og fremsendelse 

af et indbetalingskort er forbundet med højere omkostninger end anvendelsen 

af PBS Plus og Total, der gør det muligt for institutionen at opkræve indbetalingerne 

elektronisk. Det betyder bl.a., at institutionen ikke fremsender et 


112

kpmg 

Hvornår er indbetalingskort 


Indbetalingskort er - oftest og i varierende grad - bedre end indbetalinger via kontanter 

og checks, men det ses også, at der er en del problemer tilknyttet, og at der 

generelt ikke er tale om den optimale løsning. 


I en række sammenhænge forekommer det hensigtsmæssigt at anvende indbetalingskort. 

Anvendelsen af maskinelle korttyper, der understøtter automatisk bogføring 

i økonomisystemet, reducerer de manuelle aktiviteter. Korttype 71 og girokort 

75 muliggør automatisk bogføring i økonomisystemet, hvis institutionens økonomisystem 

har implementeret den funktionalitet, der er nødvendig. Kortet svarer til girokort 

type 04. Korttype 75 indeholder både identifikationskode til automatisk bogføring 

i økonomisystem og mulighed for, at indbetaler kan skrive en tekst. Der er 

etableret standardløsninger til økonomisystemerne, der sikrer automatisk udligning 

af debitortilgodehavende. Identifikationskoden er unik, og såfremt det er korrekt 

indtastet, vil alle indbetalinger kunne blive udlignet automatisk. 

Der eksisterer en række løsninger og systemer, der kan erstatte indbetalingskort. 


• Elektroniske Indbetalingskort. Elektroniske indbetalingskort bliver sendt til 

debitors netbank. Debitor bliver tydeligt gjort opmærksom på, at der er modtaget 

et nyt/nye indbetalingskort. Der er endvidere mulighed for at få besked via 

e-mail, når der ankommer et indbetalingskort, hvis e-mail-adresse er angivet. 

Alle relevante betalingsdata på kortet er indtastet. Hvis det er nødvendigt, åbner 

det Elektroniske Indbetalingskort mulighed for at ændre i betalingsdato og 

beløb. Der skal fortsat foretages en aktiv handling for at gennemføre betalingen. 

Elektroniske indbetalingskort kombinerer fordelene med et indbetalingskort 

og fordelene med en konto-til-konto-overførsel. Denne løsning forudsætter, 

at indbetaler/debitor er digitaliseret, og kan derfor ikke være en universel 

løsning. 

• BetalingsService. Der er mulighed for at tilmelde en række indbetalingskort 

(korttyperne + 04, 15 og 71) til BetalingsService (BS), således at de fremtidige 

betalinger opkræves automatisk via BetalingsService. Betalingen vil i så fald 

fremgå af den betalingsoversigt, som borgeren/virksomheden modtager hver 

måned. 

• BetalingsService Basis og Total, der gør det muligt for institutionen at opkræve 

indbetalinger. Jo flere borgere/debitorer, der er oprettet i BetalingsService 

med en betalingsaftale, jo større vil gevinsten være. Såfremt borgeren/debitoren 

ikke er enig i opkrævningen, vil borgeren/debitoren eller virksomheden 

(BetalingsService plus debitoren) inden den syvende kalenderdag i betalingsmåneden 

kunne gøre indsigelse ved at kontakte banken, der stopper/tilbagefører 

opkrævningen. På opkrævningen (betalingsoversigten) kan institutionen 

anføre et telefonnummer, som betaleren kan kontakte, såfremt man ikke er enig 

i det skyldige beløb. Hvis det skyldige beløb ikke betales, vil institutionen 

konstatere, at tilgodehavende fortsat er udestående. Institutionen kan derefter 

bede BetalingsService Total udskrive et indbetalingskort. Indbetalingskortet 

kan enten være Elektronisk Indbetalingskort eller udsendt på papir. Såfremt 

der er tale om en BetalingsService Basis Kreditor, vil BetalingsService udelukkende 

kunne håndtere automatiske betalinger uden modtagelse af et giro- eller 


113

kpmg 

Enhedsomkostninger, 

manuelle indbetalingskort 

Maskinelle indbetalingskort 

• LeverandørService. For virksomheder kan LeverandørService anvendes. 

Som anført tidligere kan virksomhedernes andel af checkindbetalinger henføres 

til ToldSkat. Via TastSelv Erhverv (der forudsætter tilmelding til LS) kan der 

indberettes og afregnes moms, A-skat m.v., lønsumsafgift og punktafgifter. 

Herved erstattes alle de giroindbetalingskort, der forudsætter angivelse på bagsiden 

af kortet samtidig med betalingen. Disse betalinger inden for ToldSkats 

område omfatter i al væsentlighed virksomheders checkindbetalinger til det offentlige. 

Såfremt virksomheden ikke er enig i opkrævningen, vil virksomheden 

fortsat kunne stoppe betalingen ved at kontakte banken. Gevinsten ved LeverandørService 

via TastSelv Erhverv skal samtidig ses i sammenhæng til virksomhedernes 

muligheder for elektronisk informationsformidling til ToldSkat. 

• Konto-til-konto-overførsel. En konto-til-konto-overførsel kan foretages af og 

mellem alle pengeinstitutter. Idet overførslen sker ved brug af et standardformat 

(UDUS-formatet), åbner det mulighed for automatiske betalinger med advisering 

af relevant information. En konto-til-konto-overførsel fra borgeren/virksomheden 

vil kunne integreres med institutionens økonomisystem. Det 

kræver modsat indbetalingskort, at der i økonomisystemet opsættes en række 

udligningsregler. Det skyldes, at der i en konto-til-konto-overførsel ikke på 

forhånd er defineret en unik identifikationskode. En konto-til-konto-overførsel 

forudsætter, at betaler (borger/virksomhed) angiver, hvad betalingen omfatter. 

Udligningsregler kan eksempelvis være betaler, faktura, beløb og dato og en 

kombination heraf. En konto-til-konto-overførsel forudsætter fortsat, at kravet 

fremsendes til indbetaler. 


Hvad koster modtagelse af indbetalingskort? Som nævnt afhænger det af, om indbetalingskortet 

er integreret med økonomi- og fødesystem. Omkostningerne ved 

manuelle indbetalingskort dækker følgende elementer: 

• Procesomkostninger til håndtering af modtagelse, registrering, bogføring, 

fejlbehandling og kontrol. Den samlede omkostning estimeres til 27,00 kr., 21 

se Bilag L. 

• Rentedage. Det gennemsnitlige valørtab ved indbetalingskort har vi sat til 2 

dage, hvilket effektivt giver 2,8 rentedage på kontante indbetalinger (7 ugedage/5 

arbejdsdage * 2). 

• Forsendelse. Forud for en indbetaling forudsættes det, at institutionen har 

fremsendt en anmodning om indbetaling samt vedlagt et giro- eller indbetalingskort. 

Det er primært omkostningen til produktion, kuvertering og fremsendelse 

af den fysiske opkrævning på estimeret 5,50 kr., der indgår i beregningerne. 

Omkostningerne ved maskinelle indbetalingskort omfatter ikke procesomkostningerne, 

idet bogføring og udligning af tilgodehavende udføres automatisk. Omkost- 

21 ToldSkat angiver at have en transaktionsomkostning på 13,07 kr. pr. enhed ved håndtering 

af manuelle indbetalingskort. Endvidere er der ingen portoudgifter ved de angivne 

740.000 "frivillige indbetalinger", da der ikke udsendes indbetalingskort forud for betalingen. 

Da den af KPMG estimerede udgift til håndtering af indbetalingskort er foretaget 

ud fra en gennemsnitsbetragtning for det offentlige under ét, fastholdes det estimerede beløb 

af metodiske grunde som beregningsgrundlag. 

114

kpmg 

Nuværende 

omkostninger 

Tabel 5.14 



Tabel 5.15 

Maskinelle 

indbetalingskort, 


ningerne til rentedage er sædvanligvis 2,8 effektive rentedage og omkostningerne til 

produktion og forsendelse 5,50 kr. 

De nuværende omkostninger for manuelle og maskinelle indbetalingskort estimerer 

vi til at være ca. 56 mio.kr. for de manuelle og 113 mio.kr. for de maskinelle - 169 

mio.kr. i alt. 



Kommuner 123 974 4,1 

Amter 109 3.019 4,0 

Staten 1.167 61.487 47,4 

I alt 1.399 65.479 55,5 



Kommuner 2.175 18.150 14,7 

Amter 280 6.171 2,5 

Staten 7.347 360.480 95,7 

I alt 9.802 384.802 113,0 

Det ses, at statens omkostninger i begge tilfælde er størst, seks til ti gange større 

end kommunernes. 

115

kpmg 


Tabel 5.16 




Tabel 5.17 

Maskinelle 

indbetalingskort, 



De fremtidige omkostninger efter en omlægning fra indbetalingskort til Betalings- 

Service eller lignede indbetalingsform kan opgøres til godt 18 og 69 mio.kr. for 

henholdsvis manuelle og maskinelle indbetalingskort, jf. tabellerne nedenfor. 


(1.000 stk.) (tkr.) (mio.kr.) 

Kommuner 123 974 1,2 

Amter 109 3.019 1,2 

Staten 1.167 61.487 15,3 

I alt 1.399 65.479 17,7 

Det ses, at der - ifølge vore opgivelser - er et lidt større optimeringspotentiale i amterne 

end blandt kommunerne, men det er marginalt og på små og usikre tal. Datagrundlaget 

er bedre på statsligt plan og volumen angiveligt også større. 


(1.000 stk.) (tkr.) (mio.kr.) 

Kommuner 2.175 18.150 10,2 

Amter 280 6.171 1,6 

Staten 7.347 360.480 57,3 

I alt 9.802 384.802 69,1 

116

kpmg 

Effektiviseringspotentiale 

Tabel 5.18 


estimeret optimeringspotentiale 


Tabel 5.19 

Maskinelle 

indbetalingskort, estimeret 

optimeringspotentiale efter 

omlægning 

Optimeringspotentialet for manuelle og maskinelle indbetalingskort ses af tabellerne 





Kommuner 4,1 1,2 3,0 

Amter 4,0 1,2 2,8 

Staten 47,4 15,3 32,1 

I alt 55,5 17,7 37,8 




Kommuner 14,7 10,2 4,6 

Amter 2,5 1,6 0,9 

Staten 95,7 57,3 38,4 

I alt 113,0 69,1 43,8 

For manuelle indbetalingskort kan det samlede potentiale opgøres til ca. 38 mio.kr., 

hvoraf hovedparten kan henføres til staten. For de maskinelle indbetalingskort kan 

den estimerede gevinst opgøres til 44 mio.kr. Det største potentiale er igen identificeret 

inden for staten. 

Samlet udgør optimeringspotentialet ca. 82 mio.kr. 


Optimeringspotentialet, der er identificeret i forbindelse med den nuværende modtagelse 

af manuelle og maskinelle indbetalingskort, kan kun realiseres, hvis der 

nedbrydes en række barrierer. De væsentligste barrierer er følgende: 

1 Systemer. Enkelte fødesystemer understøtter ikke integreret modtagelse af 

maskinelle indbetalingskort eller bankoverførsler. 

117

kpmg 

Overordnet udbredelse 

2 Bankkonto. Ikke i alle situationer har virksomheden eller borgeren kendskab 

til institutionens bankkonto. Dette kunne f.eks. håndteres ved, at virksomheden 

tilmeldte sig LeverandørService og borgeren PBS Plus/Total. 

3 Vane. På trods af at det offentlige tilbyder virksomheder og borgere maskinelle 

og elektroniske indbetalingsløsninger, vælger flere at anvende manuelle indbetalingsløsninger 

- formentlig mest "af vane". 


Konklusioner 

• Det offentlige modtager årligt i størrelsesordenen ca. 11,2 mio. betalinger via 

indbetalingskort. Den samlede værdi andrager ca. 450 mia.kr. Hovedparten er 

maskinelle indbetalingskort og stammer fra staten, primært ToldSkat og Rigspolitiet. 

• Indbetaling med et manuelt indbetalingskort koster i gennemsnit 32,50 kr. 

• Det samlede optimeringspotentiale for manuelle indbetalingskort er 38 mio.kr. 

og for maskinelle 44 mio.kr. Det forholdsmæssige begrænsede potentiale vedrørende 

maskinelle indbetalingskort skyldes, at der ikke forventes at blive anvendt 

færre procesomkostninger i forbindelse med en omlægning. Det samlede 

optimeringspotentiale udgør 82 mio.kr. 

• På længere sigt forventes de opstillede barrierer ikke i væsentligt omfang at 

begrænse optimeringspotentialet. 

Anbefalinger 

• Såfremt systemerne understøtter konto-til-konto-overførsel eller maskinel indbetalingskort, 

anbefales det, at institutionerne anvender dette. 

• For virksomheder anbefales det, at de tilmeldes LeverandørService, og borgere 

PBS Plus/Total. 

5.9 Konto-til-konto-overførsel - indbetalinger 

Nedenstående afsnit omhandler borgernes og virksomhedernes betalinger til offentlige 

institutioner via konto-til-konto-overførsler. I afsnittet skelnes mellem manuelle 

og maskinelle konto-til-konto-overførsler. En manuel konto-til-konto-overførsel 

kræver en manuel behandling af institutionen, før indbetalingen er registreret. Omvendt 

kræver en maskinel konto-til-konto-overførsel som udgangspunkt ikke en 

manuel efterbehandling. 


Den offentlige sektors samlede konto-til-konto-overførsler estimeres antalsmæssigt 

at udgøre 16,7 mio. stk., svarende til en værdi på 335 mia.kr. 

118

kpmg 

Manuelle konto-til-kontooverførsler 

Tabel 5.20 

Manuelle konto-til-kontooverførsler, 

estimeret 

Staten 



statsinstitutioner, jf. Bilag G. 

Man kan skelne mellem manuelle og maskinelle konto-til-konto-overførsler. Tabellen 

nedenfor viser, at der overføres knap 26 mia.kr. ved manuelle kontooverførsler. 


Beløb 

(1.000.stk.) (%) (mio.kr.) (%) 

Kommuner 338 25% 4.470 14% 

Amter 16 1% 14.339 46% 

Staten 1.026 74% 12.586 40% 

I alt 1.381 100% 31.396 100% 

Op mod 74% af alle manuelle konto-til-konto-overførsler til det offentlige kan henføres 

til staten. De udgør en værdi på ca. 13 mia.kr., svarende til 40% af alle manuelle 

konto-til-konto-overførsler. Inden for staten kan de manuelle konto-til-kontooverførsler 

primært henføres til: 

Domstolsstyrelsen Antal manuelle 

konto-til-kontooverførsler 


Tinglysningsafgifter 237.150 

ToldSkat Antal manuelle 


Lønindeholdelse 45.000 

Moms 25.000 

A-skat, virksomheder 20.000 

119

kpmg 

Maskinelle kontooverførsler 

Tabel 5.21 

Maskinelle konto-til-kontooverførsler, 

estimeret 

Staten 

Kommuner og amter 

Staten 

De maskinelle kontooverførsler ses af tabellen nedenfor. 


Beløb 

(1.000.stk.) (%) (mio.kr.) (%) 

Kommuner 7.128 46% 32.394 11% 

Amter 3 0% 240 0% 

Staten 8.230 54% 270.743 89% 

I alt 15.361 100% 303.377 100% 

Det fremgår, at hovedparten af konto-til-konto-transaktionerne er maskinelle, i alt 

godt 300 mia.kr. Maskinelle konto-til-konto-overførsler medfører, at institutionen 

automatisk kan udligne tilgodehavendet i føde- og økonomisystem. 

Inden for maskinelle konto-til-konto-overførsler har den statslige sektor 54% af 

transaktionerne, svarende til ca. 8 mio. transaktioner. I beløb udgør statens andel 

270 mia.kr. eller 89% af indbetalingerne. Den kommunale sektor står for 46% af 

transaktionerne, svarende til ca. 7 mio. stk., som dog i værdi kun udgør 11%, svarende 

til 32 mia.kr. 

Inden for kommunerne kan maskinelle konto-til-konto-overførsler primært henføres 

til grundskyld, daginstitutioner, forbrugsbidrag vand og varme, dagtilbud, ejendomsskat 

og mindre kommunale udbudte ydelser som eksempelvis musikundervisning. 

Amterne modtager generelt kun i mindre omfang maskinelle konto-til-kontooverførsler. 

De maskinelle konto-til-konto-overførsler kan inden for staten primært henføres til 

følgende områder: 

ToldSkat Antal 


aconto AM-bidrag (borgere) 

1.800.000 

Krav fra inddrivelsesenhed (borgere) 433.000 

Lønsumsafgifter, virksomheder 110.000 

Rykkere/restancer, virksomheder 120.000 

Moms 35.000 

A-skat 1.320.000 

For Rigspolitiet kan modtagelsen af maskinelle konto-til-konto-overførsler henføres 

til følgende områder: 

Rigspolitiet Antal 

Vægtafgift 3.000.000 

120

kpmg 

Hvornår er manuelle 



For Finansstyrelsen kan modtagelsen af maskinelle konto-til-konto-overførsler henføres 

til nedenstående områder: 

Finansstyrelsen Antal 

Studielån 747.300 

Misligholdt studiegæld 137.900 

For SU-Styrelsen kan modtagelsen af maskinelle konto-til-konto-overførsler henføres 

til følgende område: 

SU-Styrelsen Antal 

For meget modtaget støtte 153.000 

5.9.2 Hvorfor kan konto-til-konto-overførsler være suboptimale? 

Der er en række grunde til, at kontooverførsler kan være suboptimale: 

• Generel hensigtsmæssighed. Generelt er konto-til-konto-overførsler en hensigtsmæssig 

opkrævningsmetode. Det gør sig i særdeleshed gældende, når der 

er tale om maskinelle konto-til-konto-overførsler. Maskinelle konto-til-kontooverførsler, 

der er integreret med føde- og økonomisystem, kan såvel proces- 

som betalingsformidlingsmæssigt ikke optimeres yderligere. 

• Manglende matchning. Ved forudgående fakturering kan det give anledning 

til problemer at identificere betalingen i institutionens økonomisystem. Hvis 

indbetaler har glemt at anføre navn eller opgiver fejlagtig identifikation, kan 

det medføre et ekstra ressourceforbrug i institutionen. Ved anvendelse af konto-til-konto-overførsler 

afhænger graden af manglende matchning af udligningsreglerne 

i økonomi- og fødesystemet. 

• Manuelle konto-til-konto-overførsler. Manuelle konto-til-konto-overførsler 

er sammenholdt med maskinelle konto-til-konto-overførsler uhensigtsmæssige. 

Det skyldes, at institutionerne ved anvendelse af manuelle konto-til-kontooverførsler 

er nødsaget til manuelt at udligne institutionernes tilgodehavende. 

Det kan erfaringsmæssigt for den enkelte institution i nogle situationer være 

vanskeligt at identificere det konkrete tilgodehavende, som betalingen skal udligne. 


Der er ikke nogen forretningsmæssige argumenter for, at manuelle konto-til-kontooverførsler 

er hensigtsmæssige. I nedenstående er beskrevet de initiativer, der kan 

iværksættes for at eliminere manuelle konto-til-konto-overførsler. 

Der eksisterer en række løsninger og systemer, der kan erstatte manuelle konto-tilkonto-overførsler. 


• BetalingsService Basis og Total, der gør det muligt for institutionen at opkræve 

indbetalinger. Jo flere borgere, der er oprettet i PBS med en betalingsaftale, 

jo større vil gevinsten være. Såfremt borgeren ikke er enig i opkrævningen, vil 

borgeren eller virksomheden inden den syvende kalenderdag i betalingsmåneden 

kunne gøre indsigelse ved at kontakte banken, der stopper opkrævningen. 

121

kpmg 

Enhedsomkostning ved 

manuel konto-til-kontooverførsel 

På opkrævningen (betalingsoversigten) kan institutionen anføre et telefonnummer, 

som betaleren kan kontakte, såfremt man ikke er enig i det skyldige 

beløb. Hvis det skyldige beløb ikke betales, vil institutionen konstatere, at tilgodehavende 

fortsat er udestående. Institutionen kan derefter bede PBS Total 

udskrive et indbetalingskort. Indbetalingskortet kan enten være maskinelt eller 

udsendt på papir. 

• LeverandørService. For virksomheder, der foretager manuelle konto-tilkonto-overførsler 

kan LeverandørService anvendes. Via TastSelv Erhverv (der 

forudsætter tilmelding til LS) kan der indberettes og afregnes moms, A-skat 

m.v., lønsumsafgift og punktafgifter. Herved erstattes alle de giroindbetalingskort, 

der forudsætter angivelse på bagsiden af kortet samtidig med betalingen. 

Disse betalinger inden for ToldSkats område omfatter i al væsentlighed virksomheders 

checkindbetalinger til det offentlige. Såfremt virksomheden ikke er 

enig i opkrævningen, vil virksomheden fortsat kunne stoppe betalingen ved at 

kontakte banken. 

• Maskinel konto-til-konto-overførsel. En maskinel konto-til-konto-overførsel 

kan foretages af og mellem alle pengeinstitutter. Idet overførslen sker ved brug 

af et standardformat (UDUS-formatet), åbner det mulighed for automatiske betalinger 

med advisering af relevant information. En maskinel konto-til-kontooverførsel 

fra borgere/virksomheder vil kunne integreres med institutionens 

økonomisystem. Det kræver, at der i økonomisystemet opsættes en række udligningsregler. 

Det skyldes, at der i en maskinel konto-til-konto-overførsel ikke 

på forhånd er defineret en unik identifikationskode. En maskinel konto-tilkonto-overførsel 

forudsætter, at betaler (borger/virksomhed) angiver, hvad betalingen 

omfatter. Udligningsregler kan eksempelvis være betaler, faktura, beløb 

og dato og en kombination heraf. En maskinel konto-til-konto-overførsel 

forudsætter fortsat, at kravet fremsendes til indbetaler. 


Hvad koster modtagelsen af en konto-til-konto-overførsel? Som tidligere nævnt afhænger 

det konkret af, om overførslen er manuel eller maskinelt integreret med 

økonomi- og fødesystem. Vi antager, at der ikke er et yderligere optimeringspotentiale 

ved anvendelse af en maskinel konto-til-konto-overførsel, og vor analyse omfatter 

derfor kun manuelle konto-til-konto-overførsler. Omkostningerne ved en 

manuel konto-til-konto-overførsel omfatter følgende elementer: 

• Procesomkostninger til håndtering af modtagelse, registrering, bogføring, 

fejlbehandling og kontrol. Den samlede omkostning estimeres til 27,00 kr. 22 , 

se Bilag M. 

• Udsendelse m.v. Forud for en indbetaling forudsættes det, at institutionen har 

fremsendt en anmodning om indbetaling. Det er primært omkostningen til 

produktion, kuvertering og fremsendelse af den fysiske opkrævning på estimeret 

5,50 kr., der indgår i beregningerne. 

22 Ifølge ToldSkats egen vurdering tager håndteringen af manuelle konto-til-kontooverførsler 

kun 3,0 minutter at gennemføre i ToldSkat-regi, svarende til en estimeret omkostning 

på 15,70 kr. Da den af KPMG estimerede udgift til håndtering af manuelle konto-til-konto-overførsler 

er foretaget ud fra en gennemsnitsbetragtning for det offentlige 

under ét, fastholdes det estimerede beløb af metodiske grunde som beregningsgrundlag. 

122

kpmg 

Nuværende 

omkostninger 

Tabel 5.22 


estimerede 

omkostninger 


Tabel 5.23 


estimerede 

omkostninger efter 

omlægning 

De nuværende omkostninger forbundet med en manuel konto-til-konto-overførsel 

kan opgøres til ca. 45 mio.kr., jf. tabellen nedenfor, hvoraf der er tre gange så mange 

i staten som i kommunerne - med samme forhold beløbsmæssigt. 



Kommuner 338 4.470 11,0 

Amter 16 14.339 0,5 

Staten 1.026 12.586 33,3 

I alt 1.381 31.396 44,9 

De estimerede omkostninger efter omlægning fra konto-til-konto-overførsel til BetalingsService 

eller lignende indbetalingsform er følgende: 


(1.000 stk.) (tkr.) (mio.kr.) 

Kommuner 338 4.470 3,1 

Amter 16 14.339 0,1 

Staten 1.026 12.586 9,3 

I alt 1.381 31.396 12,5 

123

kpmg 


Tabel 5.24 


estimeret 


Det estimerede optimeringspotentiale efter omlægning til BetalingsService eller 

lignende betalingsform kan opgøres til følgende: 




Kommuner 11,0 3,1 7,9 

Amter 0,5 0,1 0,4 

Staten 33,3 9,3 24,1 

I alt 44,9 12,5 32,4 

Samlet set er der identificeret et optimeringspotentiale på ca. 32 mio.kr., hvoraf de 

omkring 24 mio.kr. kan henføres til staten. 

5.9.5 Barrierer for 

• Potentialet, der er identificeret i forbindelse med den nuværende modtagelse af 

manuelle konto-til-konto-overførsler, forudsætter, at der nedbrydes en række 

barrierer. Den væsentligste barriere består i, at enkelte fødesystemer ikke understøtter 

integreret modtagelse af maskinelle konto-til-konto-overførsler. 

• Kontooverførsel lader sig kun gøre, hvis modtager vil oplyse sine kontooplysninger. 

Mange opfatter kontooplysninger som følsom information på linje med 

CPR-nummer og oplyser det kun til betroede personer. 


Konklusioner 

• Det offentlige modtager årligt i størrelsesordenen 16,7 mio. betalinger via konto-til-konto-overførsel. 

Den samlede værdi andrager ca. 335 mia.kr. Hovedparten 

er maskinelle konto-til-konto-overførsler, hvor der ikke estimeres at være 

et optimeringspotentiale. Maskinelle konto-til-konto-overførsler kan henføres 

til staten, primært ToldSkat, Rigspolitiet og Finansstyrelsen. 

• Det koster i gennemsnit 32,50 kr. i forbindelse med en betaling, der foretages 

ved hjælp af en manuel konto-til-konto-overførsel. 

• Det samlede optimeringspotentiale for manuelle konto-til-konto-overførsler er 

32 mio.kr. 

• På længere sigt forventes de opstillede barrierer ikke i væsentligt omfang at 

begrænse optimeringspotentialet. 

124

kpmg 

Det samlede antal 

fakturaer 

Estimatets grundlag 

Tabel 5.25 

Betaling af kreditorfaktura, 

estimeret 

• Finansministeriets lovudkast rummer ikke for øjeblikket elementer, der bidrager 

til at realisere det påpegede optimeringspotentiale. 

Anbefalinger 

• Det anbefales at undersøge, hvorvidt fødesystemerne understøtter maskinelle 

konto-til-konto-overførsler. Alternativt kan eksempelvis virksomheder tilmeldes 

LeverandørService og borgere PBS Plus/Total. 

5.10 Kreditorfakturaer 


Den offentlige sektors antal kreditorfakturaer estimeres antalsmæssigt til at udgøre 

ca. 18 mio. stk. 

Antallet af fakturaer i kommunerne er beregnet ud fra en antagelse om, at antallet af 

kreditorfakturaer pr. indbygger er mellem 2,5 og 5,0. Tallet er kontrolleret i en 

række kommuner. I nedenstående oversigt er der anvendt et konservativt skøn på 

2,5 kreditorfaktura pr. indbygger. For amterne er antallet af kreditorfakturaer i Københavns 

Amt skaleret, mens antallet af kreditorfakturaer inden for staten er beregnet 

ud fra et dataudtræk fra SKB, der omfatter 1. halvår 2003. Tallet er forholdsmæssigt 

skaleret til et årligt antal kreditorfakturaer. Udtrækket er efterfølgende 

gennemgået med henblik på at eliminere udbetalinger til løn, sociale ydelser m.v. 


(1.000 stk.) (%) 

Kommuner 13.421 74% 

Amter 2.610 14% 

Staten 2.200 12% 

I alt 18.231 100% 

Som illustreret i ovenstående tabel kan hovedparten af transaktionerne henføres til 

den kommunale sektor, som med 13,4 mio. transaktioner har 74% af transaktionerne. 

Amterne har ca. 2,6 mio. kreditorfakturaer, svarende til 14%, mens staten repræsenterer 

12% af de offentlige kreditorbetalinger eller 2,2 mio. stk. 

Institutioner betaler med få undtagelser kreditorfakturaer via indbetalingskort og 

konto-til-konto-overførsler. 

125

kpmg 

Den effektive proces 

Forretningsgangen 

Figur 5.3 

Forretningsgang for 

elektronisk kreditorproces 

Udfylder 

rekvisition/ 

kontering 

Modtag varer 

og flg. seddel 

Registrer 

varemodtalgelse 

5.10.2 Løsninger til optimering af kreditorprocessen 

Nedenfor beskriver vi de initiativer, der kan iværksættes for at optimere betalingen 

af kreditorfakturaer. En optimering af processen kræver, at den skal ske elektronisk, 

startende med udarbejdelse af indkøbsordren og afsluttende med en elektronisk 

betaling. 

Den konkrete forretningsgang for en elektronisk kreditorproces kan illustreres på 

følgende måde: 

Rekvirent Bemyndiget person Centralt indkøb Økonomi Lager/Leverandør 

Rekvisition 

Elektronisk 

rekvisition 

godkendes 

Fakturagodkendelse 

Indgår/ 

vedligeholder 

aftaler 

Elektronisk indkøbsordre 

Faktura 

Match 

rekvisition, 

følgeseddel og 

faktura 

Automaitisk 

udligning 

Elektonisk betaling 

Elektronisk 

indkøbsordre 

Plukker varer 

og sender 

1 Rekvirenten identificerer et behov for en vare eller ydelse. 

faktura 

Modtag 

betaling 

2 Rekvirenten udarbejder en elektronisk rekvisition på varen/ydelsen. 

3 Rekvisitionen godkendes elektronisk af en bemyndiget person. 

Sidst gemt: 23-09-2003 

4 Den elektroniske rekvisition fremsendes til leverandøren. Rekvisitionen fremsendes 

automatisk, når den er godkendt. Typisk fremsendes de periodisk elektronisk 

til leverandørerne, eksempelvis to gange om dagen. 

5 Leverandøren leverer varen. 

6 Rekvirenten modtager varen og kvitterer elektronisk for varemodtagelsen. 

126

kpmg 

7 Leverandøren fremsender fakturaen elektronisk. Fakturaen fremsendes elektronisk 

til den bemyndigede person med henblik på godkendelse. Den godkendte 

faktura fremsendes elektronisk til Økonomi, hvor den godkendes. 

Såfremt fakturaen ikke fremsendes til den bemyndigede person, sammenholdes 

den elektroniske faktura automatisk med indkøbsordren og varemodtagelsen. 

Hvis der prismæssigt er overensstemmelse mellem de tre elektroniske dokumenter, 

bliver fakturaen bogført. Det forudsættes, at varemodtagelsen i antal 

og kvalitet modsvarer indkøbsordren.. Såfremt der er prisforskel mellem de 

elektroniske dokumenter, kan fakturaen fortsat blive godkendt, hvis forskellen 

er inden for et foruddefineret interval. Intervallet kan både være i procenter eller 

i absolutte kroner eller en kombination. Eksempelvis vil fakturaer blive 

godkendt, hvis differencen mellem indkøbsordren og fakturaen er under 5%, 

dog maksimalt 500 kr. 

8 Betalingen foretages automatisk via betalingskørsel. Ved betaling foretages en 

automatisk udligning i institutionens kreditorsystem (modul). 

Er kreditorprocessen elektronisk i dag? 

Vor undersøgelse viser, at det offentlige ikke modtager elektroniske fakturaer. Kun 

en enkelt respondent har svaret bekræftende - og antallet af elektroniske fakturaer 

var to. 

Dette billede understøttes af en ny undersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, 

som gennem deres erhvervspanel har interviewet 269 virksomheder. Virksomhederne 

blev spurgt, om de udsender elektroniske fakturaer, f.eks. via EDI 

(Electronic Data Interchange), eller E-faktura til debitor. Ved elektronisk fakturering 

sendes fakturaen elektronisk direkte fra økonomisystemet. På dette spørgsmål 

svarede kun 15 bekræftende, svarende til ca. 6%. Disse 15 virksomheder anvendte 

alle EDI som udvekslingsstandard. 

Virksomhederne blev også bedt om at angive, hvor stor en andel af indbetalingen 

fra debitor virksomheden modtager elektronisk. For virksomheden kan en debitor i 

denne forbindelse f.eks. være en offentlig institution. Set under ét angiver virksomhederne, 

at procentandelen er under 25. 

Virksomhederne har også angivet, om de modtager fakturaer elektronisk. På dette 

spørgsmål har 9% af virksomhederne (27) svaret ja, mens 91% har svaret nej. De 

virksomheder, som har svaret ja, har endvidere angivet, om den elektroniske faktura 

er integreret med virksomhedens økonomisystem. Svarene fremgår af tabellen nedenfor. 

127

kpmg 

Figur 5.4 

Den elektroniske fakturas 

integration med 


Integration 

Helhed 

Elektronisk indkøb 

Fakturaen indlæses automatisk i økonomisystemet, 

MEN der foretages ingen afstemning 

med indkøbsordren 

Fakturaen indlæses automatisk i økonomisystemet 

og afstemmes automatisk med 

indkøbsordren 

Fakturaen indlæses automatisk i økonomisystemet 

og afstemmes manuelt med indkøbsordren 

Fakturaen udskrives på papir og indtastes i 

økonomisystemet og afstemmes manuelt 

med eventuel indkøbsordre 

Fakturaen udskrives og indscannes med 

henblik på videredistribution internt i virksomheden 

Testpanelet 

Antal Pct. 

1 4% 

4 15% 

6 22% 

16 59% 

0 0% 

Total 27 100% 

Kilde: Nye regler om offentlige udbetalinger til virksomheder, Erhvervsministeriet 

juli 2003. 

Det fremgår, at flertallet af virksomhederne har en lav integration mellem den elektroniske 

faktura og virksomhedens økonomisystem. 59% af de virksomheder, der 

modtager elektroniske fakturaer, udskriver fakturaen på papir og indtaster den manuelt. 

Dette illustrerer, at den elektroniske kommunikation mellem institution og leverandør 

skal ses som en helhed og ikke blot som fremsendelse af faktura og betaling. 

Kun ved denne helhedsforståelse kan et optimeringspotentiale realiseres. 

Anvendelse af e-indkøb 

I e-indkøb vil rekvirenten kunne se i et elektronisk katalog, der indeholder udvalgte 

varer fra relevante leverandører, der er indgået aftale med. Brugeren vil i kataloget 

bl.a. kunne se varedetaljer, varepriser og leveringstider, og han kan fylde varer i en 

elektronisk indkøbskurv. Han udfylder dernæst en elektronisk rekvisition, hvor eindkøbsløsningen 

hjælper med automatisk udfyldelse af de fleste felter såsom varedetaljer, 

navn, leveringssted og korrekte kontonumre. Rekvisitionen sendes derefter 

til godkendelse eller konverteres til en indkøbsordre, der sendes via dataudveksling, 

via e-post eller via fax til leverandørerne. Når varen leveres, kan varemodtagelsen 

registreres i løsningen. Når fakturaen ankommer til økonomiafdelingen, kan man 

automatisk frigive korrekte fakturaer ved at sammenholde fakturaen med rekvisitionen/indkøbsordren 

og relevante dokumenter fra varemodtagelsen. Forudsætningen 

for et e-indkøb vil typisk være, at der skal være indgået aftaler med leverandørerne. 

Leverandørerne skal kunne levere et elektronisk varekatalog, og leverandøren 

skal være forberedt for denne type af elektronisk samhandel. 

128

kpmg 

Fordele 

Eksisterende løsninger 

Kontekstuelle forhold 


Indscanning af bilag 

I stedet for at institutionerne håndterer og indtaster leverandørfakturaer manuelt i 

økonomisystemet, kan de med fordel indscannes og fordeles elektronisk. Det er 

mere optimalt. Forudsætningen er, at institutionerne skal modtage fakturaerne elektronisk. 

Det betyder, at der mellem leverandøren og institutionerne skal være etableret 

en indscanningsfunktion. Denne funktion videresender fakturaen elektronisk 

til institutionerne. Indscanningsfunktionen vil kunne placeres i en outsourcet fælles 

enhed for hele den offentlige sektor. Optimeringspotentialet realiseres gennem en 

mindre gennemløbstid for en faktura. I større institutioner kan det være svært at 

finde ud af, hvor leverandørfakturaen befinder sig. Samtidig anvendes der erfaringsmæssigt 

mange interne ressourcer på kopiering af fakturaer til brug for skufferegnskaber. 

Dette udføres for at sikre, at der kan udarbejdes en decentral budgetopfølgning. 

Potentialet ved at indscanne leverandørfakturaen er størst, når leverandørfakturaen 

er initieret af en indkøbsordre. 

Når institutionerne modtager fakturaen elektronisk, er det ikke længere nødvendigt 

at sende bilag fysisk rundt. Det er specielt en fordel i større institutioner, men også 

institutioner, som typisk dækker flere lokationer, kan høste fordele. Eksempelvis 

vil kommuner, der modtager fakturaer centralt, ikke have behov for at sende bilag 

ud til børneinstitutionerne. For børneinstitutionen vil det betyde, at den budgetansvarlige 

blot skal kontere og godkende bilagene elektronisk. Børneinstitutionen fratages 

en manuel indtastning. 

Der eksisterer allerede i dag en række systemløsninger. Eksempelvis har firmaet 

ReadSoft hos Holbæk Kommune udviklet en løsning, som er baseret på, at de 

indscannede fakturaer eksporteres som en fil i standard XML-format. Filen indlæses 

efterfølgende i KMD's økonomisystem. Yderligere er der udviklet løsninger til 

såvel Oracle som SAP. 

Potentialet ved at indscanne leverandørfakturaer afhænger bl.a. af, om der (a) anvendes 

et indkøbssystem, (b) om der modtages leverandørfaktura centralt, (c) antallet 

af årlige leverandørfaktura, og om (d) institutionen er spredt på flere geografiske 

lokationer. 

Readsoft vurderer, at optimeringspotentialet for de institutioner, der anvender 

indscanning og workflow, ligger mellem 25% og 50% af ressourcerne. 

129

kpmg 

Arbejdsgang 

Figur 5.5 

Kreditorproces baseret på 

indscanning og workflow 

1 

Poståbning og 

forberedelse 

En kreditorproces, der er baseret på indscanning og workflow, vil typisk bestå af 

følgende aktiviteter: 

Indscanningsenhed/institution 

2 

Scanning af 

faktura 

17 

Indkøbsordrer 

Ja 

17 

Match mellem 

indkøbsordre og 

faktura 

Nej 

20 

Fakturaf remsendelse 

via 

workflow 

Ja 

20 

Fakturafremsendelse 

via 

workflow 

18 

Automatisk 

bogføring 

18 

Kontering og 

godkendelse 

21 

Anføre korrekte 

oplysninger 

Rekvirent/disponent 

1 Poståbning og forberedelse. Det sikres, at der på alle fakturaer er anført institutionsnavn, 

rekvirentnavn, indkøbsordrenummer, bankkontonummer eller gironummer 

samt CVR- og P-nummer. Opfyldes disse betingelse ikke, returneres 

fakturaen til leverandøren med en note om, hvorfor den returneres. 

2 Scanning af fakturaer. Indscanningsenheden varetager scanningsprocessen, 

som ofte består af følgende trin: 

- Scanning. Består i selve scanningen af dokumenterne. 

- Fortolkning. Scannersystemet "læser" fakturaen. Et scanningssystem vil 

typisk aflæse leverandørens navn, fakturanummer, dato, indkøbsordrenummer, 

totalbeløb og momsbeløb. 

- Verificering. Scannersystemet undersøger, om det "forstår" alle oplysninger 

på fakturaen. 

- Optimering. Hvis systemet ikke kan "læse" fakturaen, skal man "oplære" 

systemet i at kunne "læse" den pågældende faktura. 

- Overførsel. Når alle fakturaer er "indlæst", overføres data automatisk til 

økonomisystemet (kreditormodul). 

Såfremt der ikke etableres en fælles indscanningsenhed, vil indscanningen kunne 

varetages af den enkelte institution, alternativt pr. koncern. 

130

kpmg 

3 Automatisk match mellem indkøbsordre og leverandørfaktura. Økonomisystemet 

vil automatisk konstatere, om der er en indkøbsordre, som fakturaen 

svarer til. Er der overensstemmelse mellem en fakturas indkøbsordrenummer 

og et åbentstående ordrenummer, vil en matchningsproces påbegyndes. 

Fakturaer, hvortil der ikke foreligger en indkøbsordre, vil via workflow blive 

sendt til kontering og godkendelse hos rekvirenten/disponenten. Hvis der ikke 

er overensstemmelse mellem fakturaen og indkøbsordrens grundlag, vil fakturaen 

blive spærret og ikke blive sendt videre til systemmæssig fakturagodkendelse. 

Alle fakturaer, der har gennemløbet matchningsprocessen uden fejl eller 

afvigelser, vil automatisk blive godkendt. 

4 Ved afvigelse mellem indkøbsordre og faktura fremsendes faktura elektronisk 

til rekvirenterne, for at de kan foretage den videre behandling af fakturaen. Rekvirenterne 

skal vurdere, om fakturaen skal betales, og hvis den skal, hvilken 

kontering den skal påføres. Hvis der er en anden person, som skal godkende 

fakturaen, kan det elektronisk sættes op. Såfremt fakturaen ikke umiddelbart 

kan godkendes, klarlægges, hvilke forhold der skal være på plads, før en godkendelse 

eller afvisning kan foretages. Hvis den ikke kan godkendes og derfor 

ikke skal betales, afvises fakturaen. 

5 Betaling. Betalingen foretages automatisk via konto-til-konto. 

E-faktura 

Virksomheden kan med E-faktura sende fakturaer direkte mellem eget økonomisystem 

og modtagerens økonomisystem. Udvekslingen foregår via et transport- og 

sikkerhedsmodul (EFTM) og et integrationsmodul, som integrerer økonomisystemet 

og EFTM. Idet E-faktura er integreret med langt hovedparten af danske pengeinstitutternes 

officebanking-systemer, kan det implementeres uanset bank. 

Funktionaliteten i E-faktura understøtter kun dele af den samlede debitor- og kreditorproces. 

Funktionaliteten for E-faktura kan illustreres med udgangspunkt i nedenstående 

beskrivelse af en debitor- og kreditorproces. 

131

kpmg 

Figur 5.6 

Debitor- og kreditorproces 


Fakturaafsender Fakturamodtager 

Salgsmodul 

13 

3 

4 

6 

12 

Officebank-system 

2 

E-fakturamodul 

E-fakturamodul 

Indkøbsmodul 

7 8 


5 

Officebank-system 

10 

Bank Bank 

Forklaring til kreditorprocessen: 

1 Oprettelse af indkøbsordre (er ikke en del af E-faktura). 

2 Oprettelse af salgsordre (er ikke en del af E-faktura). 

3 Ordrebekræftelse (er ikke en del af E-faktura). 

4 Afsendelse af vare (er ikke en del af E-faktura). 

5 Modtagelse af vare (er ikke en del af E-faktura). 

6 Udarbejdelse af faktura samt bogføring af indtægt og tilgodehavende. 

7 Afsendelse af e-mail med E-faktura. 

8 Bogføring af udgift og kreditortilgodehavende. Der vil kunne ske en semiautomatisk 

bogføring, såfremt der forud er udarbejdet indkøbsordre med relevant 

kontering (f.eks. sted, art og formål), generering af unikt indkøbsordrenummer, 

og at den samtidig er godkendt af relevant person. Samtidig skal fakturaafsender 

i E-faktura referere til indkøbsordrenummeret. Bogføringen er 

semiautomatisk, idet fakturaen matcher indkøbsordren, men ikke bogføres automatisk. 

9 Generering af betaling. 

10 Betaling. 

1 

9 

11 

132

kpmg 

Fordele for afsender 

Fordele for modtager 

Understøttelse af 

E-faktura 

11 Udligning af kreditor. 

12 Modtagelse af betaling. 

13 Udligning af debitor. 

Hvis der ikke er match mellem indkøbsordre og faktura, skal fakturaen enten udskrives 

og fremsendes eller indscannes og elektronisk fremsendes. Det samme vil 

gøre sig gældende ved fremsendelse af kreditnotaer. E-faktura og indscanning understøtter 

på denne måde hinanden. 

For den virksomhed, der sender fakturaen, er der følgende fordele: Optimeringspotentialet 

på papir, porto, print, intern forsendelse, kuverter og kuvertering. Efaktura 

estimerer, at gevinsten for fakturaafsender udgør i størrelsesordenen 15-20 

kr. pr. faktura. Det er udtryk for færre direkte udgifter (f.eks. porto) og en mindre 

ressourceanvendelse. 

For virksomheden, der modtager fakturaen, er fordelene, at fakturaen indlæses automatisk 

i økonomisystemet, hvorved den manuelle håndtering (modtagelse, intern 

forsendelse og bogføring) kan undgås. Optimeringspotentialet for debitor skønnes 

at være 5-10 kr. pr. faktura. Potentialet kan alene henføres til en mindre ressourceanvendelse. 

Den største gevinst for fakturamodtager opnås, hvis fakturaen kan 

sammenholdes med en indkøbsordre og bogføres semiautomatisk. Dette forudsætter 

kontering og godkendelse af indkøbet på indkøbstidspunktet, jf. pkt. 8. Denne 

gevinst forudsætter optimering af interne forretningsprocesser. Denne gevinst vurderes 

til at udgøre 10 kr. pr. faktura. 

E-faktura understøttes af Navision Stat, Concorde XAL, Navision og Axaptaøkonomisystemer. 

Anvendelse af E-faktura forudsætter anvendelse af et officebanking-system, 

en e-mail-adresse og FI-kort eller giroindbetalingskort. Den nuværende 

version af Navision Stat kan ved anskaffelse af et modul understøtte Efaktura. 

Idet E-faktura er baseret på XML-format, er der forventninger om, at større 

ERP-systemer som SAP og Oracle med tiden vil bygge en "bro" til E-faktura. 

Såfremt institutionen alene ønsker elektronisk modtagelse af E-faktura, anvendes Efaktura 

Light. Der er ingen mulighed for integration til et økonomisystem. Efaktura 

Light sikrer, at modtagelsen af data sker efter en række sikkerhedsforskrifter, 

herunder udveksling af certifikater, modtagelse af elektroniske fakturaer og 

kreditnotaer med verificering af afsenders signatur og dekryptering, adgang til log 

over modtagne fakturaer og kreditnotaer samt mulighed for at gemme og derefter 

udskrive modtagne E-fakturaer ved hjælp af en browser. 

Etablering af administrativt fællesskab inden for samme koncern 

Den elektronisk kreditorproces understøtter, at kreditormedarbejdere, der tidligere 

har været placeret decentralt i institutioner eller på forskellige lokationer inden for 

samme koncern, med fordel kan samles i et administrativt fællesskab. Jo mere 

standardiserede og generiske aktiviteterne er, jo mere velegnet er det at etablere et 

administrativt fællesskab. Eksempler på aktiviteter udført i administrativt fællesskab 

kan netop være håndteringer af kreditorer, debitorer og lønninger. Inden for 

området kreditorfaktura vil et administrativt fællesskab eksempelvis kunne oprette 

og vedligeholde kreditorer, foretage bogføring, betaling og kreditorstyring. Et fælles 

servicecenter kan bidrage både til en omkostningsreduktion og samtidig til højere 

kvalitet. Forudsætningen for et administrativt fællesskab er, at der eksisterer et 

fælles økonomisystem, en fælles kontoplan, og at der samtidig anvendes fælles forretningsgange 

på tværs af institutioner. Idet Navision Stat er udbredt i staten, er 

133

kpmg 


forudsætningen om et fælles økonomisystem til stede. Fælles forretningsgange kan 

bl.a. realiseres ved at anvende fælles scanningsløsninger. 

Institutioner, der anvender andre økonomisystemer som f.eks. SAP og Oracle, er 

kendetegnet ved at være implementeret i større institutioner med en mere kompleks 

kontoplan, herunder registreringsdimensionerne. Det er vor erfaring, at institutioner, 

der har implementeret SAP eller Oracle, med fordel kan etablere et administrativt 

fællesskab inden for egen koncern, men ikke på tværs af koncerner, idet de forretningsmæssige 

styringsparametre er forskellige. 

Som et praktisk eksempel på ovenstående kan henvises til, at Erhvervsministeriet 

arbejder på etableringen af et administrativt fællesskab inden for økonomiområdet, 

hvor der er opstillet optimeringspotentialer ved at tage dette skridt. 

Etableringen af et administrativt fællesskab vil for den enkelte institution medføre 

en række ændringer, herunder: 

• Ændrede forretningsprocesser. Ændringerne vil i de fleste tilfælde ikke kun 

berøre økonomifunktionen. 

• En ny organisering af økonomifunktionen. 

• Ændret brug af eksisterende rammesystemer eller eventuel implementering af 

et nyt. 

• Højere produktivitet og dermed behov for færre ressourcer. 

• Sammenlægning af økonomifunktioner - fysisk flytning af funktioner/personer. 



ved at håndtere en kreditorfaktura. Beregningerne er behæftet med en række 


række mere individuelle forhold som f.eks. opgørelse af effektivitet. Der er i beregningerne 

alene anvendt en gennemsnitlig effektivitet. Visse institutioner håndterer 

store volumener og bør derfor alt andet lige anses for være mere effektive. 23 

Omkostningen til håndtering af kreditorfakturaer afhænger af institutionens konkrete 

forretningsproces. Processen for håndteringen af en kreditorfaktura kan illustreres 

ved nedenstående figur. 

23 Flere involverede institutioner og interessenter har kommenteret angående de anvendte 

estimater vedrørende kreditorfakturaer. Det drejer sig bl.a. om ToldSkat, Rigspolitiet, 

Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening. 

134

kpmg 

Figur 5.7 

Kreditorproces 

Bemyndiget person 

Faktura 

Fakturagodkendelse 

På baggrund af aktiviteter er det muligt at estimere det gennemsnitlige tidsforbrug 

ved aktiviteterne i en henholdsvis manuel og fuldelektronisk kreditorproces. Det er 

illustreret i nedenstående figur. 

Poståbning Økonomi Leverandør 

Poståbning 

Fremsendelse af 

faktura 

Godkendt 

faktura 

Forregistrering 

faktura 

Kontrol og 

bogføring af 

faktura 

Betaling 

Udligning af 

kreditor 

Modtag 

betaling 

Sidst gemt: 23-09-2003 

135

kpmg 

Figur 5.8 

Sammenligning af manuel 

og elektronisk 

kreditorproces 

Aktiviteter og tidsforbrug 

i en manuel kreditorproces 

Udligning af kreditor 

Betaling af faktura 

Kontrol og bogføring af faktura 

Fremsendelse af konteret og godkendt 

faktura til økonomifunktion 

Kontering og godkendelse 

Fremsendelse af faktura 

til rekvirent 



til økonomifunktion 

Poståbning 

Oprettelse af kreditor 

2 min. 

1 min. 

4 min. 

1 min. 

3 min. 

1 min. 

3 min. 

1 min. 

1 min. 

3 min. 

I alt eksklusive oprettelse af kreditor 17 min. 

Aktiviteter og tidsforbrug 

i en fuldelektronisk kreditorproces 

Udligning af kreditor 

Betaling af faktura 

Kontrol og bogføring af faktura 

Fremsendelse af konteret og godkendt 

faktura til økonomifunktion 

Kontering og godkendelse 


til rekvirent 



til økonomifunktion 

Poståbning 

Oprettelse af kreditor 

0 min. 

0,25 min. 

0,25 min. 

0 min. 

0 min. 

0 min. 

0 min. 

0 min. 

0 min. 

3 min. 

I alt eksklusive oprettelse af kreditor 0,5 min. 

Tidsforbruget anvendt til oprettelse af kreditorer er ikke medindregnet, idet der ikke 

er et direkte forhold mellem antallet af kreditoroprettelser og antallet af modtagne 

kreditorfakturaer (man kan have få kreditorer og mange fakturaer eller begge dele). 

Oprettelsen af en kreditor foretages i praksis kun én gang, mens modtagelsen og 

håndteringen af fakturaer foretages løbende. Af ovenstående figur ses, at håndteringen 

af en manuel faktura beløber sig til ca. 17 minutter, mens håndteringen af en 

fuldelektronisk faktura beløber sig til 0,5 minutter. Den fuldautomatiske løsning 

kræver, at der på rekvisitionstidspunktet er udarbejdet en elektronisk indkøbsordre, 

som er konteret og godkendt. Imidlertid vil en elektronisk godkendelse af fakturaen 

kun indebære et mindre ressourceforbrug. 

Ud fra ovenstående koster en manuel faktura ca. 92 kr. at håndtere, mens en fuldautomatisk 

koster 3 kr. En fuldautomatisk løsning kræver ændringer i såvel den systemmæssige 

anvendelse, f.eks. anvendelse af indkøbsmodul, implementering af ny 

teknologi, f.eks. elektronisk faktura, som i de praktiske forretningsgange. 

Som tidligere beskrevet modtager offentlige institutioner ikke elektroniske fakturaer, 

og virksomheder anvender det kun i mindre grad. Vi forudsætter i beregningen 

af potentialet, at offentlige institutioner kun i ringe omfang anvender fuldt integrerede 

løsninger, om end de ikke er fuldt ud manuelle. Offentlige institutioner anvender 

som nævnt ikke lige mange ressourcer på at håndtere fakturaer. Den estimerede 

tidsanvendelse på håndteringen af kreditorfakturaer udgør som nævnt 17 minutter 

- i gennemsnit. Tidsanvendelsen omfatter aktiviteter, der er relateret til hele 

kreditorprocessen og ikke kun til selve betalingsprocessen. Derfor beregner vi institutionernes 

nuværende udgift ud fra et konservativt skøn på 10 minutter pr. kredi- 

136

kpmg 

Tabel 5.26 

Kreditorfaktura, estimerede 

omkostninger 

Eksisterende totale 

omkostninger 

De fremtidige 

omkostninger 

Tabel 5.27 

Kreditorfaktura, estimerede 

omkostninger efter 

omlægning 

torfaktura. 24 Antagelsen svarer til, at offentlige institutioner håndterer kreditorfakturaer 

som medianen af virksomhederne i KPMG's benchmark-database. En fuldautomatisk 

løsning kræver ændringer i såvel den systemmæssige anvendelse, f.eks. 

implementering af indkøbsmodul, implementering af ny teknologi, f.eks. elektronisk 

faktura, som i de praktiske forretningsgange. Derfor beregner vi institutionernes 

fremtidige udgifter ud fra det skøn, at det fulde potentiale ikke kan realiseres. 

Håndteringen af en fuldelektronisk faktura bliver derfor i nedenstående beregninger 

sat til 3 minutter, svarende til 16 kr. I denne beregning medgår ressourceanvendelse 

til godkendelse af faktura. Denne aktivitet er elektronisk og indebærer derfor 

kun et mindre ressourceforbrug. 

Beregnede omkostninger Antal Omk. 

(1.000 stk.) (mio.kr.) 

Kommuner 13.421 724,7 

Amter 2.610 140,9 

Staten 2.200 118,8 

I alt 18.231 984,5 

De nuværende omkostninger til at håndtere kreditorfakturaer kan opgøres til ca. 1 

mia.kr. i alt. Heraf har kommunerne udgifter på 725 mio.kr., svarende til ca. 74% 

af de samlede udgifter. Amterne står for ca. 14% af udgifterne eller 140 mio.kr., 

mens staten står for ca. 12% af omkostningerne til en værdi af 120 mio.kr. 

De fremtidige udgifter efter omlægning til fuldautomatisk kreditorproces kan opgøres 

til ca. 300 mio.kr. 

Beregnede omkostninger Antal Omk. 

(1.000 stk.) (mio.kr.) 

Kommuner 13.421 214,7 

Amter 2.610 41,8 

Staten 2.200 35,2 

I alt 18.231 291,7 

24 Kommunernes Landsforening har anført, at andre lignende undersøgelser viser, at det tager 

6-8 minutter at håndtere en kreditorfaktura. Det understøttes af lignende tilkendegivelser 

fra amterne. Modsat mener eksempelvis ToldSkat ikke, at der er grundlag for at 

anfægte det af KPMG angivne tidsforbrug. Af metodiske grunde er det valgt at fastholde 

det estimerede tidsforbrug på 10 minutter som grundlag for rapportens beregninger. 

137

kpmg 


Tabel 5.28 

Kreditorfaktura, estimeret 

optimeringspotentiale efter 

omlægning 

Den procentmæssige fordeling mellem kommuner, amter og staten er den samme 

som ved beregningen af den nuværende udgift. 

På baggrund af ovenstående kan det samlede optimeringspotentiale beregnes, jf. tabellen 





Kommuner 724,7 214,7 510,0 

Amter 140,9 41,8 99,2 

Staten 118,8 35,2 83,6 

I alt 984,5 291,7 692,8 

Det samlede estimerede optimeringspotentiale ved at omlægge alle kreditorprocesser 

til at være fuldautomatiske er ca. 700 mio.kr. Kommunerne kan potentielt spare 

ca. 510 mio.kr., amterne ca. 100 mio.kr. og staten ca. 80 mio.kr. 

En kommune, der har implementeret en fuldelektronisk løsning, vurderer at have 

sparet i størrelsesordenen 10-30 minutter pr. faktura. Den ressourcemæssige gevinst 

kan henføres til optimering af hele kreditorprocessen. Kommunen har med et 

indbyggerantal på ca. 43.000 årligt i størrelsesordenen 120.000 kreditorfakturaer. 


Realisering af optimeringspotentialet for kreditorfakturabehandlingen forudsætter, 

at der nedbrydes en række barrierer. De væsentligste barrierer består i ændrede forretningsprocesser. 

Det er KPMG's erfaring, at operationelle og effektive forretningsprocesser 

er ensbetydende medet væsentligt optimeringspotentiale. Optimering 

af forretningsprocesser overskrider økonomifunktionens grænser og betragter 

funktionens aktiviteter som del af forretningsprocesser, uanset hvor de afvikles i 

virksomheden. Optimering af kreditorområdet omfatter derfor alle aktiviteter fra 

f.eks. initieringen af en indkøbsordre, modtagelse af vare, modtagelse af faktura til 

betaling og udligning af kreditoren. Optimering omfatter flere organisatoriske enheder 

og stiller derfor store krav til koordinering, kommunikation og forandring af 

arbejdsopgaver. Forandringerne gælder såvel for institutioner som for virksomhederne, 

der fakturerer institutionerne. 

Potentialet afhænger i særdeleshed af, hvor store procesmæssige ændringer der foretages. 

138

kpmg 

5.11 Informationer - indbetalinger 

5.11.1 Hvornår er information tilknyttet? 

Informationer relateret til den egentlige betalingstransaktion forekommer ved: 

1 Forudgående breve. Myndigheden udsender brev til borgeren/virksomheden 

forud for en indbetaling. Brevet indeholder typisk betalingsforlæg, specifikation 

af endeligt opkrævningsgrundlag, indbetalingskort, faktura eller lignende. 

2 Betaling. Virksomheden eller borgeren indsender betaling med tilknyttet information 

til myndigheden. Informationen kan fremsendes pr. brev, påføres 

indbetalingskort, sendes via e-mail eller internetbaseret indberetningsfacilitet. 

3 Bekræftelse. Myndigheden udsender bekræftelse på modtaget betaling til indbetaler, 

eksempelvis betalingskvitteringer og betalingsstatus eller årsopgørelser. 

Forudgående kommunikation i forbindelse med den sagsbehandling, der er grundlaget 

for fastsættelsen af opkrævningsgrundlaget, er således ikke omfattet af den 

benyttede definition, da denne del af informationsudvekslingen ikke er direkte tilknyttet 

betalingen. Efterfølgende informationsudveksling er heller ikke omfattet, 

eksempelvis ved genoptagelse af sagsbehandlingen ved ligning af personskat på 

grund af nye sagsakter. 

De borgere og virksomheder, som indbetaler til det offentlige, gør det som regel på 

baggrund af et opkrævningsgrundlag, som er udsendt med et girokort med forud 

angivne oplysninger om indbetaler, beløbsstørrelse, beløbsmodtager m.v. I disse 

tilfælde vil borgere og virksomheder sjældent have behov for at knytte yderligere 

information til betalingen. 

I de tilfælde, hvor borgeren tager initiativ til en betaling, vil der ofte blive anvendt 

manuelt indbetalingskort, check eller kontooverførsel, eksempelvis ved ansøgning 

om tilladelser, bestilling af serviceydelser eller opstart af en retssag. Betalingsrelateret 

information vil mest hensigtsmæssigt blive givet på selve indbetalingskortet, 

hvor betaling og information følges ad og umiddelbart kan parres. Alternativt vil 

den tilknyttede information blive vedlagt som særskilt dokument, eksempelvis i 

form af en tilhørende formular eller som et af indbetaler udformet brev med henvisning 

til en transaktion. Der er endvidere mulighed for personligt fremmøde, hvor 

information afleveres, og betaling sker kontant eller pr. check. 


I det følgende beskriver vi omfanget af den information, der knytter sig til indbetalinger. 

Vi behandler først den information, der udsendes fra det offentlige (punkt 1 

og 3 tilsammen i opdelingen ovenfor), dernæst den information, borgerne/virksomhederne 

indsender til det offentlige. 

139

kpmg 

Udsendt information 

Tabel 5.29 

Informationer udsendt af 

det offentlige til indbetalere, 

estimeret 

Forsendelser 

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultater er den samlede mængde informationer 

udsendt af det offentlige til indbetalere beregnet i nedenstående tabel. 25 

Postomdelt 

1 stk. A4 

Postomdelt 

>1 stk. A4 

Omdelt 

direkte 

Elektroniske 

I alt 

Indbetalinger 

i alt 

(1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) 

Kommuner 3.768 293 104 2.094 6.259 10.609 

Amter 47 45 0 9 102 428 

Staten 5.670 3.066 1.126 4.066 13.928 22.530 

Kommuner 60% 5% 2% 33% 100% 

Amter 47% 45% 0% 9% 100% 

Staten 41% 22% 8% 29% 100% 

I alt 9.485 3.404 1.229 6.169 20.288 33.566 

Underestimering 

I tabellen er omfattet de tilfælde, hvor den fremsendte information kan knyttes til 

den egentlige betaling. Antallet af postomdelte forsendelser er underopdelt efter 

størrelse, henholdsvis op til eller over én A4-sides information. Opdelingen er relevant, 

dels ved en vurdering af den praktiske anvendelighed af elektroniske medier 

som alternativ til udsendelse pr. brev, dels som grundlag for beregninger af optimeringspotentialer, 

da porto- og trykomkostninger afhænger af forsendelsens størrelse. 

Med "direkte omdelte" informationer menes f.eks. parkeringsbøder, der placeres på 

bilens forrude. Desuden er medtaget de informationer, der allerede i dag udsendes 

elektronisk til modtagerne, eksempelvis informationer, der angives på PBSoversigter. 

Ud fra datagrundlaget skønnes, at der i alt udsendes godt 20 mio. informationer fra 

det offentlige i forbindelse med indbetalinger, heraf knap hver tredje elektronisk. 

Det svarer til mindre end ti informationer pr. husstand om året, 26 hvilket efter vor 

opfattelse er klart underestimeret. Forklaringen skal især findes på kommunalt niveau, 

hvor det må anses for urealistisk, at hver borger/virksomhed i gennemsnit kun 

modtager to årlige indbetalingsrelaterede breve fra kommunen. Årsagen kan være, 

at de deltagende kommuner har angivet stærkt varierende tal, ikke mindst vedrørende 

informationsaspektet. På de fleste andre adspurgte aspekter af undersøgelsen har 

landstotaler kunnet estimeres, fordi mindst én af de tre kommuner har opgivet oplysninger, 

men på informationsområdet er der på flere områder slet ikke afgivet oplysninger, 

hvorfor der ikke er noget estimeringsgrundlag. Der er derfor al mulig 

grund til at tro, at vore estimater er yderst konservative, og at de godt 6 mio. kommunale 

udsendelser reelt kan være op til flere gange så mange. 

Hvis tallene ikke desto mindre tages for pålydende, udsendes der knap 13 mio. indbetalingsrelaterede 

breve i papirform, heraf 9 mio. fra staten. 

25 Se endvidere Bilag N for nærmere oplysninger om beregningerne. 

26 Dette er blot en grov indikation for tallets reliabilitet, men dog en konservativ målestok, 

da man også burde tælle virksomheder med, hvorved tallet ville blive endnu mindre. 

140

kpmg 

ToldSkat 

Politiet 

SU-Styrelsen 

Kommuner 

Datamaterialet illustrerer også, at staten ((13928/22.530) x 100) og kommunerne 

((6.259/10.609) x 100) stort set i samme omfang udsender betalingsrelateret information, 

hvilket vil sige ved omkring 60% af alle indbetalinger. Amterne ((102/428) 

x 100) udsender kun information ved 24% af indbetalingerne, ligeligt fordelt på store 

og små forsendelser. Mere end hver tredje papirbaserede forsendelse fra staten er 

af større indholdsmæssig art, hvorimod kommunerne stort set kun udsender mindre 

papirbaserede breve. Elektronisk baserede udsendelser benyttes ikke i ret stort omfang 

i amterne, mens både staten og kommunerne udsender omkring 30% af den 

tilknyttede information elektronisk. 

Alle adspurgte myndigheder udsender et antal betalingsrelaterede informationer i 

forbindelse med indbetalinger. Størstedelen fordeler sig imidlertid på et begrænset 

antal aktører. 

ToldSkat står for størstedelen af betalingstransaktionerne i staten. Det er derfor naturligt, 

at en stor mængde betalingsrelateret information udsendes fra netop Told- 

Skat, hvilket i 2002 vil sige 3,9 mio. forsendelser. Den udsendte information er hovedsageligt 

betalingsopkrævninger, der indeholder specifikationer og (oftest) indbetalingskort. 

Betalingsrelateret information udsendes især vedrørende A-skatter, 

moms, afgifter, specifikation af importtold, restskatter, rykkere/restancer, inddrivelse 

og lønindeholdelse. Den procentvise fordeling mellem de forskellige betalingstransaktioner 

kan findes i Bilag N. 

Politiet udsender også store mængder betalingsrelateret information. Der var i 2002 

8,4 mio. udsendelser, primært i forbindelse med tre hovedområder: (1) To gange 

årligt udsender Rigspolitiet opkrævning for vægtafgift af biler, hvilket årligt betyder 

5,0 mio. forsendelser. (2) Der udskrives i alt ca. 850.000 bøder og afgifter, hvoraf 

hovedparten angår trafikforseelser som eksempelvis manglende overholdelse af 

fartbegrænsningerne og ulovlig parkering. For størsteparten af de udskrevne parkeringsafgifter 

gælder dog det særlige, at der ikke er udgifter til porto, da de udstedes 

og omdeles direkte på gaden. Endelig (3) udsender politiet godt 800.000 breve i 

forbindelse med salg af ydelser (pas, kørekort, bevillinger m.v.), hovedsageligt ansøgningsblanketter 

med tilhørende vejledning. Ved salg af ydelser omdeles yderligere 

800.000 forsendelser direkte til kunder ved fremmøde i ekspeditionskassen. 

SU-Styrelsen distribuerer årligt ca. 570.000 forsendelser med betalingsrelateret information 

til studielåntagere og modtagere af SU (for meget udbetalt støtte, hvilket 

omhandler ca. 390.000 af udsendelserne). Der modtages imidlertid kun godt 

225.000 indbetalinger i samme periode. For SU-Styrelsen gælder det således, at der 

i gennemsnit udsendes 2,5 brev med opkrævningsgrundlag m.m. for hver modtaget 

indbetaling. Det skyldes to forhold: Dels udsendtes i 2002 ca. 200.000 årlige saldoopgørelser 

til studielåntagere og støttemodtagere, som ikke i sig selv genererer 

indbetalinger. Og dels er det ikke alle udsendte opkrævningsgrundlag, rykkere eller 

låneopsigelser, der medfører indbetalinger fra debitorerne. 

De danske kommuner udsender angiveligt i gennemsnit betalingsrelateret information 

ved omkring 60% af alle betalingstransaktioner. Da de adspurgte kommuner 

ikke har angivet data for alle indbetalingstyper, er det reelle tal forventeligt noget 

højere. Kommunerne udsender især information i forbindelse med opkrævning af 

betaling for daginstitutionspladser, plejehjemspladser, underholdsbidrag, grundskyld, 

ejendomsskatter og restancer/inkasso. Men der er også betalingsområder 

med mindre informationsvolumen, og hvor der er større variationer i antallet af forsendelser. 

Det gælder f.eks. betalingstyper som forbrug af vand, renovation, dagtilbud, 

musikundervisning, skolemælksordninger eller butikkers brug af fortovsplads i 

gågader. Disse eksempler illustrerer på fin vis, at de gennemsnitligt to årlige udsendte 

breve pr. husstand må antages at være i underkanten. 

141

kpmg 

Amter 

Elektroniske forsendelser 

Indsendt information 

Det amt, der har deltaget i vor undersøgelse, udsender betalingsrelateret information 

i forbindelse med ca. en fjerdedel af indbetalingerne. Grunden til det beskedne omfang 

af udsendelser er formentlig, at de fleste betalingstransaktioner i amterne foretages 

mellem offentlige myndigheder. 

Ud fra data i spørgeskemaundersøgelsen er også afdækket, til hvor stor en andel af 

informationsudsendelsen der allerede i dag benyttes elektroniske medier. 27 I staten 

er det især ToldSkat, SU-Styrelsen og politiet, der i dag udsender betalingsinformation 

elektronisk. Hos de to førstnævnte benyttes elektroniske forsendelser på flere 

områder, mens politiets elektroniske udsendelser overvejende består i betaling af 

vægtafgift, hvor opkrævning og supplerende specifikationer vedrørende det pågældende 

motorkøretøj formidles via PBS (således angår næsten tre fjerdedele af de 

elektroniske forsendelser i staten vægtafgift). 

Ifølge datamaterialet benytter kommunerne også elektroniske medier til at udsende 

information. Mere end 90% af de angivne forsendelser stammer dog fra en enkelt 

kommune, der benytter BetalingsService (PBS-meddelelser) til størsteparten af de 

betalingsrelaterede udsendelser på daginstitutionsområdet. Men reelt udsender en 

del kommuner også betalingsrelateret information i elektronisk form vedrørende 

boligstøtte, børnetilskud, musikskoler, skolemælk, bortkomne biblioteksbøger, folkepension, 

førtidspension, underholdsbidrag, forskudsopgørelser, renovationsordninger 

osv., og vort datamateriale er derfor stærkt mangelfuldt på dette område. 

Endvidere kan det nævnes, at det deltagende amt på sundhedsområdet udsender en 

vis mængde informationer elektronisk, svarende til ca. 8% af de samlede udsendelser. 

Kun én ud af de tre deltagende kommuner er tilmeldt e-Boks. 28 Da størsteparten af 

landets kommuner er tilmeldt e-Boks, må datamaterialet antages at give et lidt misvisende 

billede af benyttelsen af elektroniske forsendelser. Det er dog således, at 

(1) kun 175.000 privatpersoner var tilmeldt e-Boks pr. 1. juli 2003, og (2) at e-Boks 

endnu ikke benyttes til alle transaktionstyper, hverken i de tilmeldte kommuner eller 

hos eksempelvis ToldSkat. - e-Boks-transaktionerne har derfor ikke en volumen, 

der har væsentlig betydning for det samlede billede. 

Vi vil nu se på den information, der går den anden vej i forbindelse med indbetalinger: 

Fra borgere/virksomheder til det offentlige. I tabellen nedenfor er den samlede 

mængde indsendte informationer tilknyttet indbetalinger beregnet. 

Ved de stillede spørgsmål om modtaget information er der lagt vægt på at fremdrage 

oplysninger om, i hvilken form den leveres til myndighederne. De tre hovedkategorier 

er information via almindelige breve pr. post, indbetalingskort og elektroniske 

formater, hvoraf de to sidstnævnte er underopdelt af hensyn til de videre beregninger 

af optimeringspotentialer. Den tilknyttede informationen behandles manuelt 

eller automatisk hos myndigheden, afhængig af form og/eller arbejdsrutiner. 

27 

Se kapitel 3 for en nærmere beskrivelse af typer af elektroniske medier, der kan benyttes 

til formidling af betalingsrelateret information. 

28 

e-Boks-konceptet er nærmere beskrevet i rapportens kapitel 3. Ifølge oplysninger fra e- 

Boks benyttes løsningen pr. 1. juli 2003 af 257 kommuner, tre amter og en statslig styrelse 

(ToldSkat). Rapportens undersøgelser omfatter heller ikke amter, der er tilmeldt e- 

Boks. 

142

kpmg 

Tabel 5.30 

Informationer tilknyttet 

indbetalinger til det 

offentlige, estimeret 

Web-løsn. 

Web-løsn. 

Giro/FIK manuel Giro/FIK maskinel 

Indbeta- 

Forsendelser Brev E-mail manuelt behandling maskinelt behandling I alt linger i alt 

(1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) 

Kommuner 39 1 3 0 3 0 47 10.609 

Amter 20 0 0 0 0 0 20 428 

Staten 3.467 2 303 323 865 687 5.646 22.530 

Kommuner 82% 2% 7% 1% 7% 1% 100% 

Amter 100% 0% 0% 0% 0% 0% 100% 

Staten 61% 0% 5% 6% 15% 12% 100% 

I alt 3.526 3 306 323 868 688 5.714 33.566 

Retssystemet 

Det fremgår af tabellen, at det offentlige modtager 3,5 mio. breve fra borgere/ 

virksomheder vedrørende betalinger. På kommunalt niveau er det kun 39.000 stk. 

Det svarer til 144 breve i gennemsnit pr. kommune pr. år. Dette antal antyder, at 

det modtagne datamateriale underestimerer de reelle forhold. 

Ud fra tabellen ses også, at det primært er den statslige sektor, der modtager informationer 

sammen med indbetalinger. Det sker ved godt 25% ((5.646/22.530) x 

100) af alle indbetalinger. Den tilsvarende andel i amterne ((20/428) x 100) er 5%, 

mens kommunerne angiver at modtage informationer ved under 1% ((47/10.609) x 

100) af alle indbetalinger. Usikkerhedsbetragtninger for de angivne tal kan findes i 

Bilag N. Årsagen til den forholdsmæssigt store andel i den statslige sektor er nærmere 

beskrevet nedenfor. Den meget lille andel i kommunerne kan skyldes, at det 

indbetalingspligtige beløb oftest er kendt på forhånd af kommunen og derfor ikke 

behøver ekstra information, og at ansøgninger om tilladelser, optagelse på kurser 

osv. i vidt omfang af kommunerne betragtes som værende adskilt fra selve betalingen 

og således ikke en del af indeværende undersøgelse. 

For staten bemærkes, at 18% af alle informationer indberettes via internettet, og at 

15% modtages via maskinelt håndterbare indbetalingskort. I kommunerne modtages 

mere end 80% af alle informationer pr. brev, mens det i undersøgelsen omfattede 

amt næsten udelukkende modtager breve. 

Det gælder for alle myndigheder, at der modtages et antal indbetalinger med tilknyttet 

information. Men den procentvise andel ud af samtlige modtagne indbetalinger 

varierer. Typiske eksempler på betalingsrelateret information er: 

Landets byretter modtager en stor mængde betalingsrelateret information. Dels 

indsender advokater ofte sagsanlæg samtidig med betaling af retsafgift, idet praksis 

er, at en retssag først oprettes administrativt, dvs. tildeles et sagsnummer, når betaling 

herfor er modtaget. Domstolene modtager årligt skønsmæssigt 150.000 forsendelser 

med tilknyttet information ved betaling af retsafgifter (inkl. fogedafgifter). 

Dels modtages knap 1,0 mio. informationer vedrørende betaling af tinglysningsafgifter, 

hvor anmodningen om tinglysning typisk er suppleret med en check 

eller meddelelse om, at beløbet er indsat på rettens kontonummer. Endelig modtages 

skønsmæssigt 35.000 tilknyttede informationer vedrørende betaling af boafgifter, 

primært anført på manuelle girokort. Der er generelt en tæt tilknytning mellem 

betaling og information ved domstolene. 

143

kpmg 

ToldSkat 

Indsendelse af 

ansøgninger 

Tilmeldinger 

ToldSkat modtager årligt ca. 2,5 mio. informationer tilknyttet betalinger. Den altovervejende 

del omfatter virksomheders betaling af A-skatter, moms, told og afgifter, 

hvor der indsendes en angivelse af betalingsgrundlaget sammen med selve betalingen. 

Vedrørende angivelse af importtold foregår ca. 99% af transaktionerne 

elektronisk direkte i Toldsystemet. 

Et generelt område, hvor der altid vil være ekstra informationer tilknyttet en betaling, 

er ved indsendelse af ansøgninger, der er pålagt administrationsgebyr eller betaling 

for ydelsen. F.eks. modtager politiet 1,6 mio. indbetalinger, der alle har tilknyttet 

information i form af underskrevne ansøgningsblanketter. I alt modtager 

politiet 1,8 mio. betalingsrelaterede informationer. 

Et tilsvarende gennemgående område er borgere og virksomheders tilmeldelser til 

en given aktivitet (f.eks. kursusaktiviteter), der er pålagt brugerbetaling og/eller 

administrationsgebyr. Det gør sig i særlig grad gældende på undervisningsområdet, 

hvor eksempelvis mere end halvdelen af indbetalingerne til de af undersøgelsen 

omfattede skoler har tilknyttet information til betalinger i form af tilmeldingsblanketter 

eller lignende. Også i kommunerne administreres der en mængde områder af 

lignende art. Datamaterialet dokumenterer dog ikke i samme grad et nævneværdigt 

flow i kommunerne, hvilket enten må tilskrives den indledningsvist i rapporten omtalte 

varierende datakvalitet, eller at kommunerne som før nævnt ikke betragter tilmeldinger 

som relateret direkte til betalingen. 

5.11.3 Problemer ved udveksling af information 

Der er en række problemer forbundet med udveksling af betalingsrelateret information: 

1. Print, kuvertering og porto. Offentlige myndigheder har væsentlige print-, 

kuverterings- og portoudgifter forbundet med udsendelse af informationer til 

borgere og virksomheder. Det gælder udsendelse af opkrævningsgrundlag, betalingskvitteringer, 

årsopgørelser og lignende 

2. Løbende transaktioner. Ved gentagne indbetalingsforløb udsendes den samme 

information til samme modtager et givet antal gange, eksempelvis ved udsendelse 

af fortrykte girokort. Det betyder n gange udgifter til print, kuvertering 

og porto. Modsat kan løbende udsendelser medvirke til at minimere antallet 

af rykkere og restancer ved udeblevne indbetalinger som følge af forglemmelser. 

3. Manuel modtagelse. Når indbetaler indsender information sammen med betalingen, 

kræver det oftest en manuel håndtering af modtaget materiale hos myndigheden. 

Den tilknyttede information er nødvendig for at fastlægge den korrekte 

kontering af indbetalingen. Ressourceforbruget til håndtering af modtaget 

information vil dog være mindre, i de tilfælde hvor myndigheden har optimeret 

det udsendte opkrævningsgrundlag, således at indbetaleren - eller måske 

rettere indberetteren - er i stand til at standardisere de indsendte oplysninger 

(f.eks. ved maskinelt læsbare angivelsesmuligheder på et girokort). 

4. Parring. Betalingsrelateret information og selve betalingen følges ikke altid 

ad, f.eks. kan det være nødvendigt at supplere en konto-til-konto-overførsel 

med yderligere information, der sendes separat - pr. brev, e-mail eller lignende. 

I sådanne tilfælde skal betaling og information efterfølgende matches, inden 

myndigheden kan fastlægge den korrekte kontering af beløbet. 

144

kpmg 

Målet 

På skatteområdet følges angivelse og betaling som hovedregel ad. Når en virksomhed 

eksempelvis skal indbetale moms, kender ToldSkat ikke på forhånd virksomhedens 

momsgrundlag og dermed det skyldige momsbeløb. Virksomheden skal 

derfor indsende en momsangivelse sammen med selve betalingen. Angivelsen behandles 

manuelt eller automatisk, alt efter hvilken indberetningsløsning virksomheden 

vælger at benytte. Det samme gør sig gældende for en lang række afgifter, der 

knytter sig til virksomhedernes aktiviteter (CO2-udledning, anvendelse af givne 

stoffer m.v.). 


Man kan ikke eliminere udveksling af betalingsrelateret information på samme måde 

som eksempelvis indbetaling af kontanter. Det kan derimod lade sig gøre at omlægge 

informationsudvekslingen til en mere hensigtsmæssig, dvs. mindre ressourcekrævende, 

proces. Målet er således at minimere det offentliges udgifter forbundet 

med udsendelse og modtagelse af betalingsrelateret information. 

Nedenfor diskuterer vi (1) først myndighedernes udsendelse af information relateret 

til borgernes indbetalinger, dernæst (2) borgernes afsendelse af information til det 

offentlige, og for hver af dem diskuterer vi mulige løsninger. 

Myndigheders udsendelse af information 

Udsendelse af betalingsrelateret information kan være nødvendigt eller hensigtsmæssigt 

ud fra flere synsvinkler: 

• Lovkrav. Gældende lovgivning kan betyde, at en myndighed skal udsende 

forskellige typer af informationer i forbindelse med opkrævning af betalinger, 

eksempelvis specifikation af opkrævningsgrundlag, henvisning til lovgivningsmæssigt 

grundlag eller en sagsafgørelse (beløbsfastsættelse). 

• Påmindelse. Opkrævningsgrundlag udsendes for at sikre indbetaling fra 

skyldneren. For hovedparten af de belyste betalingstyper har skyldneren en 

forventning om ikke at skulle indbetale, før myndigheden fremsender en opkrævning. 

Det samme gør sig ikke nødvendigvis gældende for ydelser med løbende 

betalinger over en periode, hvor skyldneren psykologisk set vil være mere 

bevidst om at skulle foretage indbetalinger. I disse tilfælde vil udsendelse af 

opkrævningsgrundlag eller lignende dog alligevel have en positiv effekt med 

hensyn til påmindelse om forfald af en indbetaling. 

• Megen information. Der udsendes større forsendelser 29 til skyldneren, f.eks. 

kopi af lovgrundlag sammen med opkrævningsgrundlag og girokort. Elektronisk 

fremsendelse af større mængder information kan i praksis være uhensigtsmæssigt, 

da visse typer af elektroniske løsninger ikke er gearet til at håndtere 

større udsendelser. 

• Direkte omdeling. Hvor det er muligt at foretage direkte omdeling af den betalingsrelaterede 

information, f.eks. ved udstedelse af parkeringsafgifter, hvor 

angivelse af overtrædelsens karakter sammen med girokort sættes i bilens for- 

29 I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er "større forsendelser" for simplificeringens 

skyld defineret som breve med et omfang af mere end én A4-side. Gennemsnitligt 

vil de større forsendelser forventeligt have et omfang af ca. ti sider. 

145

kpmg 

Løsninger 

rude. Elektronisk fremsendelse af materialet ville medføre yderligere administrative 

udgifter. 

Myndighedernes udgifter til print, kuvertering og porto kan f.eks. nedbringes ved at 

benytte elektroniske medier til at fremsende information. Der kan peges på følgende 

fem systemløsninger: 

1 BetalingsService (betalingsoversigten) kan i vidt omfang benyttes til fremsendelse 

af tilknyttet information i forbindelse med betalingsadviseringen. Den 

øvre grænse er 6.000 linjers tekst. Betalingsoversigter udsendes på månedsbasis, 

hvilket kan betyde uhensigtsmæssigheder ved betalingsopkrævninger med 

korte frister pga. den manglende realtidsudsendelse. Modtageren kan selv bestemme, 

om de skal modtages på papir eller elektronisk. 

2 Netbanking. Netbanksystemer muliggør elektronisk informationsformidling, 

dog i begrænset omfang (jf. kapitel 3). 

3 e-Boks kan benyttes til alle typer af forsendelser til indbetalere, undtagen de 

tilfælde, hvor informationen skal foreligge på et bestemt medie, eksempelvis et 

certifikat på papir med vandmærke som sikkerhed for autenticitet. Dog er udbredelsen, 

dvs. antal tilmeldte borgere, endnu begrænset, og en løsning for 

virksomheder idriftsættes først i løbet af 2003. 

Esbjerg Kommune er en af de 257 kommuner, der er tilmeldt e-Boks-løsningen. 

Som borger i kommunen kan man tilmelde sig elektronisk modtagelse af BBRejermeddelelse 

om boligstøtte/boliglån, ejendomsoplysninger (BBR-ejer), børnetilskud, 

ejendomsskat, folke- og førtidspension, syge- og barselsdagpenge, underholdsbidrag 

samt forskudsopgørelse og skattekort. Ansatte i Esbjerg Kommune kan 

endvidere vælge at modtage lønsedler, oplysningsseddel og arbejdstidsopgørelser 

via e-Boks. 

4 E-mail kan principielt benyttes til alle typer af forsendelser med samme funktionalitetsmæssige 

begrænsninger som nævnt vedrørende e-Boks. Den umiddelbare 

barriere er myndighedernes manglende kendskab til modtageres e-mailadresse. 

5 Post Danmarks eKommunikation. De tre netop nævnte løsninger har et afgørende 

fællestræk: Det er digitale løsninger, og de er derfor billigere end de 

papirbaserede alternativer. Det taler til deres fordel. Men de deler også en væsentlig 

ulempe: De forudsætter, at der er en digitaliseret modtager. Det begrænser 

deres muligheder for at blive generelle løsninger væsentligt, da der i 

årtier fremover vil være borgere og virksomheder, som ikke er digitaliserede, 

eller som er digitaliserede men ikke kan eller ønsker at anvende deres digitale 

udstyr til at kommunikere med det offentlige. Stillet over for denne afgørende 

forhindring er det interessant, at Post Danmark er ved at udvikle en løsning - 

eKommunikation - der kan netop det på informationsområdet, som pengeinstitutterne 

kan på betalingsområdet: Lade kunderne vælge, om de ønsker digital 

eller analog betjening - og ydermere: Indrette gebyrerne derefter. Post Danmarks 

løsning, som endnu er i sin vorden, kan nemlig klare både elektroniske 

og fysiske forsendelser til modtagerne: En myndighed leverer den pågældende 

forsendelse til en central modtageenhed hos Post Danmark (en såkaldt 

mailswitch), hvorefter dokumentet fremsendes i det format, modtageren har ønsket: 

Pr. mail, via e-Boks eller som papirbaseret brev. Princippet kendes fra 

BetalingsService, hvor der imidlertid er begrænsninger i formatet. 

146

kpmg 

Mellemstation 

Hvem skal betale? 

Markedsstyring 

Er der et potentielt 

marked? 

Servicefællesskaber 

Alternativerne 

Det er værd at dvæle et øjeblik ved den sidste løsning. Den har nemlig en afgørende 

strukturel lighed med Finansministeriets forslag vedrørende fakturaproblemet: 

Fra det offentliges synspunkt sker det hele digitalt (kun elektronisk fakturamodtagelse), 

men for at håndtere de ikke-digitale dele af omgivelserne må der indskydes 

en mellemstation, der kan oversætte mellem digitale og ikke-digitale medier. På 

fakturaområdet er det blot omvendt: Nogle firmaer skal via scanningsløsninger 

oversætte papir til digital information i forhold til det offentlige, mens mellemmænd 

på informationsområdet skal oversætte fra digitalt til ikke-digitalt. Det svarer til 

forskellen mellem (ind)scanning og (ud)printning - papir i begge ender, enten ind 

eller ud. 

Det er et åbent (politisk) spørgsmål, hvem der skal bære hovedparten af omkostningerne. 

Enten kan det offentlige betale for udsendelsen som i dag. Det kræver en aftale 

med mellemstationen om stykpriser. Eller man kan opkræve omkostningerne - 

eller i det mindste dele heraf - hos borgerne/virksomhederne. For eksempel således, 

at betalingen afspejler de forskellige omkostninger ved at formidle information digitalt 

eller ikke-digitalt. 

Fakturaløsningen og eKommunikation har endnu et fællestræk: De kan fungere i et 

markedsstyret miljø, dvs. med flere konkurrerende leverandører (mellemstationer). 

Man kan således forestille sig, at myndigheder udbyder opgaven med at være 

mailswitch, og at borgere/virksomheder på deres side også kan vælge leverandør. 

Disse leverandører skal blot hænge sammen ved et aftalenet som pengeinstitutternes, 

der muliggør overførsel af midler mellem pengeinstitutter ifølge aftalte standarder 

og priser (jf. omtalen heraf i kapitel 3). Og så med den tilføjelse, at Post 

Danmark fortsat har ret til at udbringe breve under 100 g, og at enhver leverandør 

derfor vil skulle anvende Post Danmark til hovedparten af de papirbaserede forsendelser. 

Men der vil være konkurrence på udprintning, indscanning, kuvertering, 

elektronisk formidling m.v. 

En ting er, at der teknisk set er mulighed for et konkurrencepræget marked for digital 

informationsformidling, men er der et bæredygtigt marked? Post Danmark er på 

vej med en løsning, men vil andre virksomheder gå ind på markedet? Her er det afgørende 

at huske på, at vi her diskuterer økonomisk relateret betalingsformidling. 

De løsninger, der kan håndtere tekst om betalinger, kan naturligvis også håndtere al 

mulig anden tekst, og det relevante er således at diskutere, hvad fordelene kunne 

være i forhold til al informationsudsendelse fra den offentlige sektor. Det er ikke 

opgaven her, men det er vigtigt at holde sig denne kontekst for øje. Så vidt vi ved, 

er der ingen, der ved, hvor mange potentielt digitaliserbare breve det offentlige udsender 

i alt til borgere/virksomheder om året. Måske et tal i størrelsesordenen 100 

mio. stk. kunne være realistisk. Samtidig ville private virksomheder kunne anvende 

ydelserne. Umiddelbart forekommer det derfor, som om markedet er stort nok til at 

kunne bære flere leverandører. 

Et andet alternativ kunne efter KPMG's vurdering være servicefællesskaber, dvs. at 

offentlige aktører gik sammen om at skabe fælles løsninger på informationsproblemet, 

som f.eks. ToldSkat og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har gjort det med Let- 

Løn. 

På basis af ovennævnte kan man principielt forestille sig følgende organisatoriske 

løsninger, som er baseret på de to dimensioner: (a) Skal der være en eller mange 

aktører? Og (b) skal de være offentlige eller private? 

147

kpmg 

Figur 5.9 

Potentielle informationsmellemstationer 

Løsninger 

En 

Mange 

Offentlig 

1. 

Et fælles 

servicefællesskab for 

hele den offentlige 

sektor 

2. 

Flere 

servicefællesskaber 

Privat 

3. 

Udlicitering til en enkelt 

privat leverandør 

4. 

Flere private udbydere 

Både alternativ 1 og 3 samt delvist alternativ 2 udgør en art monopoler og er ikke 

attraktive, hvis der findes pluralistiske alternativer - og det gør der formentlig. 

I øvrigt tegner der sig på basis af ovenstående et pluralistisk facetteret billede, idet 

det i det hele taget ikke er et spørgsmål om enten eller. Der er eksisterende løsninger, 

som kan anvendes i større målestok: PBS, netbanking, e-mails og e-Boks. 

Men der er informationer og målgrupper, de ikke kan håndtere, og her anes der en 

ny lovende løsning i horisonten. Alt i alt tegner der sig et scenario, hvor det offentlige 

meget snart kan kommunikere fuldt digitalt udadtil - hvis det vil, og der iværksættes 

de rigtige initiativer. Herom senere. 

Indsendelse af information 

Myndighederne bruger i dag væsentlige ressourcer på at modtage betalingsrelateret 

information fra indbetalere (selvangivelse, supplerende oplysninger, beløbsfordeling 

etc.). 

Også på dette områder eksisterer der løsninger: 

• Internetløsninger. Design af internetbaserede løsninger, så borgere og virksomheder 

kan afgive betalingsrelaterede informationer. Det bør samtidig være 

muligt at tilknytte selve betalingen til de indtastede data, da man ellers risikerer 

at skabe et nyt problem: Matchningen af information og tilhørende betaling 

hos myndigheden. 

• E-mail-adresser. Angivelse af - og opfordring til at benytte - e-mail-adresser 

til fremsendelse af informationer til den modtagende myndighed. 

• Automatiserede indbetalingskort. Myndigheden kan udsende automatiserede 

indbetalingskort med fortrykte felter til angivelse af den nødvendige supplerende 

information. Det kan i den forbindelse overvejes at udvide funktionaliteten 

af de såkaldte elektroniske indbetalingskort til også at omfatte muligheden 

for tilknytning af informationer til betalingen. 

148

kpmg 

Organisatoriske 

løsninger 

Mellemstationer 

Gebyrer 

ToldSkat har udviklet internetbaserede "TastSelv"-løsninger for virksomheders angivelse 

af og betaling for en række skatte- og afgiftstyper, eksempelvis moms. 

Virksomhederne tildeles et logon til en internetportal, hvor der kan angives de nødvendige 

oplysninger til skattemyndighederne samtidig med indbetaling af beløbet. 

Virksomhederne slipper for at indsende papirangivelser, og ToldSkat har automatiseret 

behandlingen af angivelser og betalinger. I 2002 benyttede ca. 100.000 virksomheder 

internettet til angivelse af og betaling af moms, svarende til ca. 25% af alle 


Ovenfor har vi omtalt de umiddelbare tekniske muligheder. De lider alle af den 

ulempe, at de forudsætter digitaliserede borgere og virksomheder. Det begrænser 

deres udbredelse og gør, at det offentlige fortsat vil modtage ikke-digital information. 

Igen åbner der sig en ny verden af muligheder, hvis man overvejer mellemstationsmodeller. 

I det private erhvervsliv er der allerede mange virksomheder, der digitaliserer 

informationer for andre virksomheder ved indscanning eller -tastning i systemer 

og dernæst distribuerer informationen til bl.a. det offentlige. Problemstillingen 

her svarer helt til den ovenfor og med de samme principielle løsningsmuligheder, 

hvad angår offentlige versus private mellemstationer, skønt det her forekommer 

umiddelbart mere nærliggende at basere sig på et rent privat marked, hvor der allerede 

er aktører. 

Pengeinstitutterne kunne tænkes også at indgå på et sådant marked. Borgere og 

virksomheder kunne måske være bekymrede over, at kommunikation med det offentlige, 

herunder personlige og fortrolige oplysninger, passerer banken. Pengeinstitutverdenen 

har dog allerede systemer, der på betryggende vis sikrer fuld anonymitet 

i personlige anliggender, også over for banken. 

Også her kan der gøres overvejelser om muligheden for at pålægge gebyrer på de 

leverancer, modtagerne stadig ønsker at modtage i papirform. I pengeinstitutsektoren 

har man til sammenligning indført gebyrer på en række udgiftskrævende services 

(f.eks. udsendelse af papirbaserede kontoudtog). 


Som det er fremgået ovenfor, udsendes der allerede en del elektronisk information. 

Det er muligt, at udsendelserne i visse tilfælde kan optimeres yderligere ved overgang 

til andre digitale medier, men det vil i givet fald være marginalt. Derfor vil vi 

i det følgende udelukkende lade optimeringspotentialet angå papirbåret information. 

En delmængde af optimeringspotentialet er allerede indregnet i afsnit 5.8 vedrørende 

udsendelse af indbetalingskort. Der tages højde herfor i beregningerne i indeværende 

afsnit. 

149

kpmg 

Enhedsomkostninger ved 

udsendelse 


Tabel 5.31 

Omkosninger ved 

udsendelse af information 

pr. brevpost 

Forsendelser 

Optimeringspotentiale for 

udsendelse af 

information 

Ikke alle modtagere er 

digitaliserede 

Ifølge vore beregninger koster det gennemsnitligt 5,50 kr. at udsende et brev med 

maksimalt én A4-sides information tilknyttet. Udsendelser af breve med større indholdsmæssig 

volumen koster tilsvarende typisk 9,50 kr. 30 Beregningerne er baseret 

på oplysninger fra Post Danmark og PBS. 

Med afsæt i de angivne mængder - der formentlig er underestimerede på kommunalt 

niveau - når vi ifølge tabellen nedenfor frem til, at det offentlige som minimum 

anvender 84 mio.kr. på at udsende information, der angår indbetalinger, jf. tabellen 

nedenfor. Fratrukket det i afsnit 5.8 indregnede beløb til udsendelse af indbetalingskort 

er det reelle optimeringspotentiale skønsmæssigt 52 mio.kr. Forudsætningerne 

herfor er beskrevet nærmere i bilag N. 

1 stk. A4 

ark 

Omkostninger 

> 1 stk. A4 

ark 

Omkostninger 

(1.000 stk.) (mio.kr.) (1.000 stk.) (mio.kr.) 

Kommuner 3.768 21 293 3 

Amter 47 0 45 0 

Staten 5.670 31 3.066 29 

I alt 9.485 52 3.404 33 

Det centrale spørgsmål er, hvor mange af disse penge der kan spares ved digitalisering. 

Det kan der ikke angives et enkelt, entydig og kvantitativt svar på. Men nedenfor 

angives en række betragtninger, der kan indikere optimeringspotentialet under 

visse forudsætninger. 

Den altoverskyggende grund til, at det fulde optimeringspotentiale ikke kan realiseres, 

er, at ikke alle borgere/virksomheder er digitaliserede og koblet til internettet, 

eller at de ikke ønsker at udveksle betalingsrelateret information med det offentlige 

via digitale kanaler. 

Men der er dog et ganske stort uudnyttet potentiale over for dem, der kan og vil 

kommunikere elektronisk med det offentlige. De seneste tal fra Danmarks Statistik 

viser, at 76% af befolkningen har adgang til internettet hjemme og/eller via arbejdspladsen. 

Heraf kan man dog ikke slutte, at alle ønsker at kommunikere elektronisk 

med det offentlige - slet ikke, hvis adgangen er fra deres arbejdsplads. Men 

tallene på dette felt kan ændre sig hurtigt, både på det teknologiske og på det holdningsmæssige 

plan. Hvis man antager, at halvdelen af modtagerne vil have tilsendt 

digital information vedrørende betalinger, og at udsendelsen gennemsnitligt koster 

1,20 kr. pr. stk. (hvad der svarer til e-Boks' oplysninger, jf. tekstboks og afsnit nedenfor), 

kan der spares 4,30 kr. på knap 3,8 mio. forsendelser, og det samlede optimeringspotentiale 

vil være på omkring 16 mio.kr. 

30 Udsendelsesomkostningerne for større breve er forbundet med større usikkerhed, da porto-, 

kuverterings- og printudgifter vil være forskellige, afhængig af om forsendelsen består 

af f.eks. fem sider eller 50 sider. I undersøgelsen er det gennemsnitlige indhold af 

større breve fastsat til ti A4-sider. 

150

kpmg 

Udsendelse via e-Boks 

Udsendelse via 

BetalingsService 

Undersøgelser foretaget af e-Boks A/S viser, at ca. halvdelen af Danmarks befolkning 

vurderer det som attraktivt at modtage administrativ post i elektronisk form. 

Endnu flere er enige i, at det vil være rart at modtage og sende mindre papirpost. 

Men normalt er der et vist svælg mellem sådanne tilkendegivelser og faktisk adfærd. 

Hvis alle breve ud af den offentlige sektor blev digitale, kunne der spares mere end 

det dobbelte, dvs. mindst 32 mio.kr. Det er dog under forudsætning af, at omkostningerne 

ved fortsatte papirløsninger bæres af de pågældende borgere/virksomheder, 

mens de forudsatte 1,20 kr. bæres af det offentlige. Hvis en del af de digitale 

forsendelsesomkostninger bæres af borgerne/virksomhederne, vil optimeringspotentialet 

i endnu højere grad nærme sig 50 mio.kr. De 50 mio.kr. må anses for "overliggeren", 

dvs. det, der maksimalt kan spares ved information koblet til indbetalinger 

(undtaget underestimeringen, som bringer tallet højere op). Nedenfor diskuteres 

optimeringspotentialer i forhold til de enkelte systemer som nævnt ovenfor. De 

nærmere forudsætninger for og beregninger af nedenstående optimeringspotentialer 

fremgår af Bilag N. 

Vi har ikke kunnet få oplysninger fra e-Boks om antal transaktioner gennem deres 

system. Der er dog ikke tvivl om, at anvendelsen af e-Boks endnu er meget begrænset, 

skønt en del myndigheder og borgere er tilsluttet. Derfor er optimeringspotentialet 

beregnet ud fra det forventede antal brugere, som er 325.000 borgere i 

2004. Der skelnes ikke mellem store og små forsendelser, da e-Boks har kunnet oplyse 

tal for den gennemsnitlige omkostning pr. transaktion for alle dokumentstørrelser, 

nemlig 1,20 kr. Det mest præcise potentiale kan derfor beregnes for alle forsendelsestyper 

under ét. Det samlede potentiale ved benyttelse af e-Boks vil være 

ca. 3 mio.kr. i 2004. Gevinsten vil øges med antallet af tilmeldte brugere til e-Boks. 

Optimeringspotentialet ved at anvende BetalingsService til formidling af betalingsrelateret 

information afhænger af, om BetalingsService i forvejen anvendes til betalingens 

opkrævning, da der er en standardomkostning på 3,87 kr. pr. adviseret betaling. 

Desuden er volumen af den tilknyttede information afgørende, da det samlede 

adviseringsgebyr varierer med antal linjer. Eksakte priser og betingelser for meddelelser 

via BetalingsService er beskrevet i Bilag E. 

For almindelige forsendelser (op til én A4-side) koster det gennemsnitligt 4,50 kr. 

at sende betalingsadvisering inklusive information via BetalingsService. Sammenholdt 

med det nuværende antal tilmeldte debitorer til ordningen (3,6 mio. borgere) 

giver det et samlet optimeringspotentiale på 4 mio.kr. 31 Ved en tilmeldingsprocent 

på 100 vil optimeringspotentialet øges til 5 mio.kr. 

For de almindelige forsendelser vurderes potentialet at være stort, da BetalingsService 

er en meget udbredt løsning. Den manglende realtidsudsendelse af meddelelser 

kan dog indsnævre antallet af transaktioner, der kan omfattes af løsningen. På 

den anden side forekommer det enkelt at ændre denne funktionalitet, især hvis systemer 

skal kanalisere flere informationer fremover. 

31 Gevinsten vil reelt være højere, da en del myndigheder i dag benytter BetalingsService 

udelukkende til advisering af en betaling uden at tilknytte relateret information, hvorfor 

vægten af standardgebyret for betalingsadviseringen (3,87 kr.) vil være overestimeret i 

den samlede omkostningsberegning. Det har ikke været muligt at få data fra PBS over 

det nuværende antal tilmeldte debitorer over for den offentlige sektor. 

151

kpmg 

Udsendelse af e-mail 


Hvad løser NemKonto? 

Det ultimative potentiale 



Der vil ikke være samme potentiale for fremsendelse af større informationsmængder 

via BetalingsService på grund af både pris og praktisk anvendelighed. Der er 

således ikke foretaget beregning af optimeringspotentialet for større forsendelser. 

Som udgangspunkt er der ingen eller meget små omkostninger direkte forbundet 

med at sende e-mails til borgere og virksomheder. Der er derimod en række initialomkostninger 

for myndigheden til indkøb af hardware, sikring af tilstrækkelig serverkapacitet, 

setup af sikkerhed m.m. Omkostningerne afhænger af mængden af 

udsendelser. Desuden er det ressourcekrævende at vedligeholde et register for email-adresser, 

hvilket dog vil kunne minimeres ved at benytte ét samlet register for 

den offentlige sektor, eventuelt i forbindelse med NemKonto-registret. 

Det samlede optimeringspotentiale ved at udsende e-mails er stort, da myndigheden 

næsten kun vil have de nævnte initialomkostninger. Det er heller ikke nødvendigt 

at skelne mellem store og små forsendelser, da der ikke er omkostninger ved selve 

udsendelsen. Da initialomkostningerne afhænger af volumen af forsendelser, er det 

dog vanskeligt at sætte præcise tal på optimeringspotentialet. Hvis man ser bort fra 

initialomkostningerne, vil man kunne sammenholde data med beregningerne for 

BetalingsService, 32 hvor adviseringsudgifterne til PBS vil skulle fratrækkes. Ideelt 

set vil der således være et optimeringspotentiale på op til 42 mio.kr. Modsat BetalingsService 

vil det dog være vanskeligt at realisere det fulde potentiale. 

Optimeringspotentialet ved at anvende løsninger i lighed med eKommunikation kan 

ikke estimeres, da løsningerne ikke er fuldt udviklede, og formentlig vil priserne 

først stabilisere sig på længere sigt. Men den tekniske karakter af eKommunikations 

løsninger gør, at der kan realiseres flere potentialer end ved de øvrige løsninger. 

Der er ingen direkte effekt på det eksisterende informationsflow. En afledt effekt 

vil være, at kravet om at skulle have en konto må forventes at betyde en forøgelse 

af tilmeldingsprocenten til eksempelvis BetalingsService. 

Det skal pointeres, at den ultimative optimeringshorisont for løsninger af denne type 

er alle digitaliserbare udsendelser og ikke kun betalingsrelateret information. 

Vi har fået indikationer på, at der i alt sendes 100 mio. breve fra det offentlige om 

året til mindst 5,50 kr. pr. stk. aktuelt. Omkostningerne er i givet fald 550 mio.kr., 

som er det ultimative optimeringspotentiale for information overhovedet. De ovenfor 

omtalte informationer udgør i så fald kun ca. en ottendedel af den samlede 

brevmasse ud af det offentlige. Selv om tallet på den samlede brevmasse skulle være 

for højt, er der under alle omstændigheder store potentialer i at se betalingsformidling 

i sammenhæng med brevudsendelser generelt. 

Lad os nu se på den information, som det offentlige modtager fra borgere/virksomheder. 

Ifølge vore beregninger koster det i gennemsnit 1,13 kr. at modtage et brev. Beregningen 

er baseret på oplysninger fra Post Danmark. Det har ikke været muligt at 

skaffe oplysninger om udgifter for den videre håndtering af modtaget information 

hos myndigheder. Håndteringsprocessen er endvidere meget individuel fra myndighed 

til myndighed. 

Datamaterialet viser, at den statslige sektor modtager omkring 3,5 mio. papirbreve 

med betalingsrelateret information. Alene den fysiske håndtering af brevmodtagel- 

32 Andelen af befolkningen med internetadgang svarer stort set til antallet af PBS- 

tilmeldinger. 

152

kpmg 

sen vil altså have et optimeringspotentiale på op mod 4 mio.kr. i staten. Dertil 

kommer et ukendt optimeringspotentiale ved den videre håndtering af informationen 

(indtastning, kontering, clearing m.v.). Til sidstnævnte skal lægges godt 

600.000 modtagne forsendelser pr. girokort, mail eller internetfacilitet, som kræver 

manuel behandling af tilknyttet information. Ved benyttelse af fuldt ud automatiserede 

angivelses- og betalingsløsninger, hvor oplysningerne indlæses direkte i myndighedernes 

relevante systemer, vil optimeringspotentialet for de godt 4,1 mio. manuelt 

behandlede forsendelser være betragteligt højere end de angivne 4 mio.kr. 

Det er ikke muligt at sætte tal på kommunernes samlede optimeringspotentiale for 

modtagelse af information, da datagrundlaget herfor er for usikkert - og som tidligere 

nævnt fejlbehæftet. 

Generelt afhænger optimeringspotentialerne ved den indsendte information også af 

indbetalernes vilje til at benytte elektroniske formidlingskanaler til angivelse og betaling, 

hvilket er en yderligere og vanskeligt håndterbar usikkerhedsfaktor. 

5.11.6 Barrierer og tiltag 

Hvad forhindrer elektronisk kommunikation i forbindelse med indbetalinger? 

Hvorfor er det ikke mere udbredt? 

• Ikke-digitale borgere/virksomheder. Den fundamentale forudsætning for 

fuld digital kommunikation er, at begge parter i kommunikationen er digitaliserede, 

og det er ikke tilfældet på borger-/virksomhedssiden i dag. 

• Prioritering. Det er ikke alle myndigheder, der har fokus på optimering af betalingsrelateret 

information. Ofte oplever mindre enheder ikke den eksisterende 

betalingsforvaltning som et problem - måske på grund af en forholdsvis lille 

transaktionsmængde, selv om de reelt opretholder tunge administrative procedurer 

til varetagelse af opgaven. Der kan således spores en vis træghed i opfattelsen 

af behovet og mulighederne for omlægning af de administrative procedurer. 

• Lovgivning. I vor spørgeskemaundersøgelse har vi spurgt om barrierer for digital 

kommunikation. Flere har nævnt juridiske forhold. Især har respondenterne 

anført bestemmelserne i "Lov om behandling af personoplysninger" som 

en hindring for både udsendelse og modtagelse af information. Derudover fortolkes 

en del specifik lovgivning og cirkulærer i retning af, at leverance (og 

modtagelse) af oplysninger kun kan ske via papir. 

• Digital signatur. På nogle områder kræver elektronisk kommunikation digital 

signatur. Udbredelsen af den digitale signatur er endnu meget begrænset, hvilket 

får flere myndigheder til at afvente udviklingen, inden der bruges ressourcer 

på at omlægge informationsprocesser. Der er endvidere på enkelte områder 

usikkerhed om, hvorvidt der er et tilstrækkeligt juridisk grundlag for at anvende 

digital signatur. 

• Indbetalerne. Der er til tider en manglende vilje til at anvende elektroniske 

løsninger blandt virksomheder og borgere, der i nogen grad mangler incitamenter 

til at benytte digitale løsninger. 

153

kpmg 

Tiltag 

• e-Boks-konceptet. Det er stort set kun den kommunale sektor, der p.t. er tilmeldt 

e-Boks, som de via KMD også er medejer af. Konceptet fravælges dog 

ofte på grund af den begrænsede funktionalitet i e-Boks' nuværende form. 

• Udsendelse af e-mail. Det er vanskeligt at oprette og vedligeholde et register 

over borgeres/virksomheders e-mail-adresser. Mange af undersøgelsens respondenter 

efterspørger en fællesoffentlig registrering og vedligeholdelse af ét 

register. 

Nedenfor beskrives mulige tiltag, son kan minimere effekten af de anførte barrierer 

samt fremme anvendelse af de løsninger, der blev beskrevet ovenfor: 

• Uudnyttet potentiale. Flere af de eksisterende løsninger til formidling af betalingsrelateret 

information (PBS, netbanking, e-mails) har eksisteret en rum tid, 

uden at den offentlige sektor systematisk har taget dem til sig i kommunikationen 

med borgere/virksomheder. Det taler for, at der må iværksættes tiltag for 

at fremme aktualiseringen af det optimeringspotentiale, der eksisterer. 

• Information. Information om de eksisterende muligheder er næppe tilstrækkeligt, 

da de eksisterende systemer til at optimere betalingsformidlingen er velkendte. 

• Mellemstationer. Man bør ofre særskilt opmærksomhed på de leverandører, 

der kan konvertere digital information til ikke-digital, da det er forudsætningen 

for at kunne koble en fuldt ud digital offentlig sektor med en ufuldstændig digitaliseret 

omverden. 

• Markedspåvirkning. Hvis det offentlige massivt satser på kun at kommunikere 

digitalt udadtil, vil det givetvis have en markedsdannende effekt. 

• Ændrede incitamentsstrukturer. Det har formentlig en vis effekt at designe 

incitamentssystemer, der fremmer digitalisering. F.eks. kan der lægges omkostningsbestemte 

incitamenter ind i forholdet mellem det offentlige og omverdenen. 

Sådanne mekanismer er velkendte fra eksempelvis pengeinstitutsektoren 

og Post Danmarks forhold til kunderne og kunne således også anvendes 

af det offentlige. Hvis det øgede råderum i det offentlige konverteres til bl.a. 

støtte til de borgere/virksomheder, der får øgede omkostninger, friholdes de ikke-digitaliserede 

for omkostninger, men dem, der lader sig digitalisere, opnår 

en ekstra gevinst. - Det er også interessant, når ToldSkat i TastSelv-konceptet 

indfører en præmieringsordning for dem, der anvender digitale løsninger (jf. 

tekstboksen). 

• E-mail-register. Den elektroniske kommunikation lider af, at der ikke eksisterer 

autoritative, samlede registre over e-mail-adresser i lighed med telefon- eller 

adresseregistre. Det skyldes bl.a. de mange leverandører af adresserne, og 

at mange har ustabile e-mail-adresser. Et offentligt register, som er koblet til 

centrale ydelser, vil kunne medvirke til at stabilisere feltet. Registret kunne 

eventuelt placeres i tilknytning til et NemKonto-register. 

• Juridiske barrierer. Der hersker udbredt usikkerhed om den juridiske gyldighed 

af digital kommunikation og om, hvorvidt forskellige love udgør barrierer 

for digital kommunikation. Da der reelt ikke er sådanne barrierer, synes der således 

at være behov for øget information herom. 

154

kpmg 

For at motivere virksomhederne til at benytte de elektroniske indberetningsløsninger 

har ToldSkat indført en godtgørelsesordning ved brug af den internetbaserede 

indberetningsfacilitet "TastSelv". Ved benyttelse af internetløsningerne godtgøres 

således mellem 15 og 50 kr. pr. transaktion, afhængig af frekvensen af overførsler 

pr. år. Godtgørelsesbeløbet fratrækkes direkte i det indbetalte beløb. 

Der kan med fordel gennemføres en mere målrettet indsats over for virksomhederne, 

da der ikke kan forventes samme grad af barrierer set i forhold til borgerne som 

målgruppe. Det er en mere naturlig del af almindelig virksomhedsdrift at kommunikere 

elektronisk med omverdenen, herunder den offentlige sektor, og antallet af 

virksomheder uden evne til at benytte elektroniske løsninger er forsvindende lille. 

Det må desuden formodes, at det er lettere tilgængeligt at lovgive om virksomhedernes 

muligheder for at modtage og indberette information - også set ud fra en 

samfundsmæssig betragtning om rimeligheden i at stille sådanne krav. 


Det suboptimale vedrørende informationsudveksling består især i udvekslingen via 

papir. Det betyder udgifter til porto, print og kuvertering. Ofte skal data manuelt 

overføres til digital form, eller de skal maskinlæses - i begge tilfælde med en vis 

portion fejl til følge, hvilket derfor kræver fejlfinding og -retning. Endelig er der 

ofte problemer med at parre information og betalingstransaktioner med hinanden 

ved modtagelsen. 

Det offentlige udsender og modtager betalingsrelateret information i forbindelse 

med indbetalinger. Angående udsendelse af information kan vi konkludere: 

• Det offentlige udsender mindst 20 mio. oplysninger årligt i forbindelse med 

indbetalinger, heraf ca. 13 mio. pr. brev. De 4 mio. breve hidrører fra kommuner, 

knap 9 mio. er fra staten, mens amterne næsten ikke udsender information. 

Dette er yderst konservative skøn, især på kommunalt plan, hvor det er sandsynliggjort, 

at det reelle tal er meget større. 

• I staten er det især politiet med ca. 4,2 mio. (mest opkrævning af vægtafgift) og 

ToldSkat med 3,9 mio. forsendelser, der udsender mest i papirform. I kommunerne 

udsendes der informationer i forbindelse med en meget lang række opkrævninger, 

f.eks. børnepasning, underholdsbidrag, grundskyld, ejendomsskatter 

og restancer/inkasso. 

• Det offentlige anvender ud fra et mindsteskøn samlet 84 mio.kr. på at udsende 

information om indbetalinger. Fratrukket de indregnede potentialer i afsnittet 

vedrørende indbetalingskort er det ultimative optimeringspotentiale på 52 

mio.kr. Spørgsmålet er, hvor mange penge der kan spares ved digitalisering. 

• Der eksisterer flere systemer, der kan håndtere betalingsrelateret information 

digitalt. Det er BetalingsService, netbanking, e-mails, e-Boks og eKommunikation, 

hvor sidstnævnte dog ikke er færdigudviklet endnu. BetalingsService 

og eKommunikation kan begge transformere digitalt input til papir og således 

medvirke til, at det offentlige næsten udelukkende kan udsende informationer i 

digital form, men via mellemstationer nå de borgere/virksomheder, der ønsker 

det i papirformat. 

155

kpmg 

• Både teknisk og økonomisk set kan der eksistere flere "mellemstationer", og de 

kan være i konkurrence med hinanden. Dem, der driver mellemstationerne, 

kan være offentlige servicefællesskaber eller private aktører. 

• På kort sigt kan de største gevinster hentes via e-mail eller e-Boks, fordi de er 

billige at benytte. Men da begge løsninger er mere eller mindre ringe udbredt, 

vil de største gevinster umiddelbart kunne hentes ved brug af PBS Betalings- 

Service, hvor optimeringspotentialet er mindre, men antal tilmeldte debitorer er 

større. I tilgift vil alle målgrupper kunne nås via BetalingsService, da PBS både 

tilbyder elektronisk og papirbaseret levering 

• Hvis man antager, at halvdelen af de eksisterende breve kan digitaliseres til 

1,20 kr. pr. stk., er der sparet 16 mio.kr. Da vore tal om forsendelser er underestimerede, 

kan der formentlig spares langt mere ved blot at anvende de eksisterende 

løsninger. Hvis en del af udsendelsesudgifterne flyttes fra den offentlige 

sektor til relationen mellem mellemstation og borgere/virksomheder, kan 

der spares yderligere. Det vil endvidere ændre incitamentsstrukturen til fordel 

for yderligere digitalisering. 

• De nævnte løsninger kan naturligvis anvendes på al information, der udsendes 

fra det offentlige, og ikke kun betalingsrelateret information. Vi har indikationer 

på, at det offentlige i alt udsender 100 mio. digitaliserbare breve om året. 

Hvis der kan spares 4 kr. pr. stk. ved fuld digitalisering, er det mulige øgede 

råderum stort. Også ved et noget mindre optimeringspotentiale vil der kunne 

skabes et solidt, effektivt marked for "mellemstationer". 

• Man bør satse på optimering af informationsudsendelse frem for modtagelse. 

Dels er der større volumen, dels er det lettere at styre for det offentlige selv. 

Det offentlige modtager også informationer fra omverdenen vedrørende indbetalingerne. 

Her kan man konkludere: 

• Det offentlige modtager mindst 3,5 mio. breve pr. år fra borgere/virksomheder 

om indbetalinger, heraf knap 40.000 i kommunerne og resten i staten. Hermed 

illustreres igen, at vort datagrundlag for den kommunale sektor i særlig grad er 

upålideligt vedrørende information - det reelle antal modtagne informationer er 

langt højere. 

• I staten modtager ToldSkat alene 2,4 mio. informationer, især som kvantitative 

angivelser, der tjener som basis for indbetalingens størrelse. På domstolsområdet 

modtages 1 mio. informationer, især i forbindelse med betaling af tinglysningsafgifter. 

• Der eksisterer allerede tekniske løsninger, især internetløsninger, e-mails og 

automatiserede indbetalingskort. Problemet består i, at mange informationsafgivere 

ikke er digitaliserede. Derfor må der også her anvendes mellemstationer, 

hvis det offentlige kun skal modtage information digitalt. Disse mellemstationer 

er her scanningssystemer, indtastningsbureauer m.v. Også her eksisterer 

der gennemprøvede løsninger. 

• Det primære fokus bør være virksomheder, da optimering må forventes at være 

lettere at opnå her frem for hos borgerne. Det skyldes dels den procentvis højere 

grad af teknologisk kunnen i forhold til borgersegmentet, dels at det er 

nemmere at tilrette virksomhedernes indberetningsvaner. Desuden er en stor 

andel af virksomhedernes betalingsrelaterede informationsflow over for det offentlige 

af løbende karakter, hvor en strømlining vil give flere gevinster. 

156

kpmg 

Om barrierer og tiltag kan man konkludere dette: 

• Hovedbarrieren for at digitalisere kommunikationen er de ikke-digitale virksomheder 

og borgere. Derfor må en yderligere digitalisering af det offentlige 

bestå i incitamenter til dels at øge digitaliseringen i omverdenen, dels at anvende 

mellemstationer, der kan konvertere fra digitalt til ikke-digitalt format og 

omvendt. 

• I vor undersøgelse har flere peget på juridiske forhindringer. Vi har ikke undersøgt 

holdbarheden af disse udsagn, men de trænger tilsyneladende til en afklaring. 

• Som så ofte synes der også at forekomme en del organisatorisk træghed, holdningsmæssig 

modstand, mangel på information m.v. Sådanne barrierer er svære 

at minimere, især fra centralt hold, hvor de mest virksomme instrumenter er 

økonomiske incitamenter og lovmæssige initiativer. 

• Ethvert initiativ rettet mod digitalisering af betalingsrelateret information må 

næsten nødvendigvis også angå al anden information. Her synes optimeringspotentialet 

at være så stort, at det taler for at anvende virksomme instrumenter. 

• Idet perspektivet naturligt må være digitalisering af al information og øget anvendelse 

af konverterende mellemstationer, er volumen så stort, at det offentlige 

vil have stor indflydelse på dannelsen af et marked, der kan være af generel 

samfundsmæssig værdi. 

5.12 Informationer - udbetalinger 

5.12.1 Omfang af udsendt information 

Med information relateret til udbetalingstransaktioner forstår vi betalingsadviseringer, 

specifikation af udbetalingsgrundlag, lønsedler, indkøbsordrer, anmodninger 

om kreditnotaer og lignende. Enkelte tekstlinjer på kontoudtog eller ved betaling 

via SKB anses som en del af selve betalingsidenten og medregnes således ikke som 

relateret/tilknyttet information. (Se i øvrigt sidste afsnit for en uddybende definition 

af betalingsrelateret information). 

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultater er den samlede mængde informationer 

udsendt af det offentlige i forbindelse med udbetalinger beregnet i nedenstående 

tabel, se endvidere Bilag O for nærmere oplysninger om beregningerne. 

157

kpmg 

Tabel 5.32 

Udsendte informationer 

relateret til udbetalinger, 

estimeret 

Forsendelser 

Postomdelt 

1 stk. A4 

Postomdelt 

>1 stk. A4 

Elektroniske 

I alt 

Udbetalinger 

i alt 

(1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) (1.000 stk.) 

Kommuner 3.067 1.337 13 4.417 46.930 

Amter 394 0 6 400 1.389 

Staten 4.161 269 566 4.996 12.488 

I alt 7.622 1.606 585 9.813 60.806 

ToldSkat 

I tabellen er angivet antal fysiske forsendelser - underopdelt efter størrelse, defineret 

som henholdsvis op til eller over én A4-sides information - og antal elektroniske 

forsendelser. 

Til forskel fra indbetalingsrelateret information, hvor det især på grund af ToldSkat 

er staten, der udsender flest informationer, sendes der på udbetalingssiden lige så 

mange tilknyttede informationer fra kommunerne ved udbetalinger. Kommunernes 

udsendelser er alt overvejende i brevform. Det drejer sig om meddelelser i forbindelse 

med kontantstøtte, anden bistand, boligsikring og -støtte, børnetilskud, løn, 

tjenestemandspensioner m.v. og både om udbetalingsadviseringer, årsopgørelser 

etc. Det svarer til godt 16.000 breve pr. kommune pr. år i gennemsnit eller mindre 

end to breve pr. husstand pr. år. 33 Som ved information tilknyttet indbetalinger må 

det formodes, at det reelle tal kan være op til flere gange større. 

Derfor er det et absolut minimumstal, når det samlede antal informationer til borgerne/virksomhederne 

vedrørende udbetalinger består af ca. 10 mio. stk., heraf godt 

9 mio. breve. Det svarer til, at hver husstand får mindre end fire breve i gennemsnit 

om året fra det offentlige under ét vedrørende udbetalinger. 

Af tabellen ses også, at den statslige sektor genererer tilknyttet information ved 

40% af alle udbetalinger, hvoraf næsten ni tiendedele distribueres i - hovedsagelig 

mindre - papirbaserede forsendelser. Amterne udsender information ved knap 30% 

af udbetalingerne, primært i papirform. Tilsvarende udsendes kun knap 10% i 

kommunerne. 

Men hvornår er det mere præcist, at det offentlige udsender informationer om udbetalinger? 

Med 5,7 mio. transaktioner udgår ca. halvdelen af alle statslige udbetalinger fra 

ToldSkat. Det sker især ved overskydende skatter og børnefamilieydelser. Knap 

halvdelen af ToldSkats udbetalinger har tilknyttet information, hvoraf 90% fremsendes 

ved udbetaling af overskydende skatter og AM- og SP-bidrag. Det vil sige 

udsendelse af årsopgørelser, eventuelt sammen med en check. De sidste 10% informationer 

udsendes primært i forbindelse med udbetaling af negativ moms og afregning 

af kreditorer via det Fælles LønindeholdelsesSystem (fordeling af de opkrævede 

beløb ved lønindeholdelse). Ved afregning af kreditorer fremsendes næ- 

33 Baseret på, at der er ca. 2,5 mio. husstande i Danmark. Vi har ikke taget hensyn til, at en 

del information tilgår virksomheder, hvad der yderligere ville reducere gennemsnittet. 

158

kpmg 

SU-Styrelsen 

Direktoratet for 

FødevareErhverv 

Domsstolsstyrelsen 

Kommunerne 

Amterne 

sten alle informationer elektronisk. Generelt er kun meget få af ToldSkats udsendelser 

af udbetalingsrelateret information af et større indholdsmæssigt omfang. 

SU-Styrelsen har ca. 2,6 mio. udbetalinger om året til godt 300.000 studerende. 

Der udsendes omkring 1,0 mio. tilknyttede informationer i form af saldoopgørelser, 

information om lånebevillinger og lignende. 20% af udsendelserne indeholder større 

informationsmængder (bl.a. lovbestemmelser). 

Ud over betalinger forbundet med direktoratets drift vedrører alle udbetalinger fra 

Direktoratet for FødevareErhverv tilskud, herunder især distribution af EU's støttemidler. 

Ved 57% af udbetalingerne er tilknyttet information. Direktoratet er underlagt 

krav fra EU's forordninger, herunder adviseringsforpligtelser over for støttemodtagere. 

En eventuel omlægning af adviseringerne fra den nuværende papirform 

til elektronisk formidling, eksempelvis på støttemodtagers kontoudtog, vil ifølge 

DFFE kræve en forudgående afklaring og accept fra EU. 

På trods af at det ikke har været muligt at angive skøn for antallet af betalingsrelaterede 

udsendelser på alle udbetalingsområder inden for domstolene, afspejler datamaterialet 

alligevel et markant antal forsendelser set i forhold til den samlede transaktionsmængde. 

Reelt set vurderes det, at næsten alle udbetalinger genereres sammen 

med tilknyttet information - i papirform. Som hovedårsag til de mange papirbaserede 

processer angives, at det eksisterende lovgrundlag kræver skriftlighed på 

en række punkter, herved forstået originale papirbaserede dokumenter. En anden 

årsag er, at byretternes kasse- og bogholderifunktioner endnu ikke er opkoblet til 

mailsystemer. Små 20% af den betalingsrelaterede information vedrørende embedernes 

egen drift udsendes dog elektronisk via pc-bank-løsninger. Det er langt fra 

al distribution af information, der er forbundet med portoomkostninger, idet betaling 

og kvittering ved vidnegodtgørelse oftest udstedes direkte ved retterne. Desuden 

uddeles en stor del lønsedler og specifikation af vederlag til stævningsmænd 

m.fl. direkte fra dommerkontorerne. 

Kommunerne udsender betalingsrelateret information ved mellem 5 og 40% af alle 

udbetalinger. Der er stor spredning i antal udsendelser, hvilket gør det vanskeligt at 

nå en dækkende konklusion for alle kommuner under ét. En gennemgående tendens 

er dog, at ca. tre fjerdele af papirfremsendelserne maksimalt består af én A4side. 

Typisk knytter kommunerne information til udbetalinger af sociale pensioner 

(gns. 24%), boligsikring og -støtte (gns. 14%), kontanthjælp (gns. 90%), børnetilskud 

(gns. 35%) og tjenestemandspensioner (100%). Forsendelserne indeholder 

primært betalingsadviseringer, udbetalingsspecifikationer eller årsopgørelser. Lønsedler 

omdeles i vid udstrækning direkte, og kun 12% udsendes pr. papirpost. 

Nogle kommuner benytter e-handel og udsendelser via e-Boks, men ud fra de indsamlede 

data omfatter det endnu kun en meget lille del af de samlede udbetalingstransaktioner 

med tilknyttet information. 

Det amt, der har deltaget i undersøgelsen, udsender betalingsrelateret information i 

forbindelse med 29% af udbetalingerne. 34 Det største informationsflow forekommer 

vedrørende løn, tjenestemandspensioner og udbetalinger via sygesikringen. 

Overordnet betragtet er der blandt de undersøgte institutioner enkelte, der slet ikke 

udsender ekstra information ved udbetalinger. Det forekommer mest ved små institutioner, 

der hovedsagligt har udbetalinger til vare- og serviceleverandører. Hvis 

udsendelse af betalingsrelateret information alligevel er nødvendigt, formidles den 

oftest elektronisk til kreditorerne. 

34 Da data ikke er oplyst for alle udbetalingstyper, kan andelen reelt være noget højere. 

159

kpmg 

Målet 

Myndigheders 

udsendelse af 

information 

Løsninger 

ToldSkat har i flere år arbejdet på at nedbringe det store antal checkudbetalinger 

vedrørende børnefamilieydelser og overskydende skatter. 

I foråret 2003 modtog samtlige modtagere af børnefamilieydelser brev om, at fremtidige 

udbetalinger indsættes på et af ToldSkat forud anvist kontonummer i et pengeinstitut, 

medmindre ydelsesmodtageren selv henvender sig med et alternativt kontonummer 

eller ønske om fortsat at få udbetalt ydelsen pr. check. ToldSkat har mulighed 

for at forudangive kontonumre via pengeinstitutternes årlige indberetninger 

til skattemyndighederne om indeståender på konti. De første erfaringer viser, at 

kun et meget lille antal borgere har henvendt sig med henblik på at fortsætte udbetalingerne 

pr. check. 

På samme måde vil der i forbindelse med udsendelse af forskudsopgørelser i slutningen 

af 2003 blive anvist et kontonummer til fremtidige udbetalinger af overskydende 

skatter, hvilket vil sige fra og med indkomståret 2003. 

Den tankegang, der ligger bag, svarer til det, vi i afsnit 6.2 har kaldt muligheden for 

et partikulært fravalg af konto-til-konto-overførsel - her blot på udbetalingssiden, 

hvor problemet med en NemKonto løses ved en generel standardstrategi, hvor alle 

borgere/virksomheder får alt fra det offentlige udbetalt på en konto. 

5.12.2 Problemer og løsninger 

Det primære problem ved papirbaseret udsendelse af betalingsrelateret information 

ved udbetalinger til borgere, virksomheder og kreditorer er udgifter til print, porto 

og kuvertering. Der udsendes især mange beregningsspecifikationer, årsopgørelser 

og meddelelser om kommende udbetalinger. 

Den langt overvejende del af det offentliges udbetalingsrelaterede information kan 

fremsendes elektronisk. Målet er således at minimere de papirbaserede udsendelser 

til kun at omfatte de leverancer, hvor der ikke kan opnås optimeringer rved at omlægge 

de eksisterende udsendelsesrutiner. 

Udsendelse af information ved udbetalinger forekommer især ved betalingsadviseringer, 

specifikation af beregningsgrundlag, sagsafgørelser, lønsedler og ved driftsrelaterede 

processer (indkøbsordrer, anmodning om kreditnotaer m.v.). 

Det er kun i få tilfælde hensigtsmæssigt at bibeholde papirudsendelser: 

• Store forsendelser. Hvor der udsendes større forsendelser 35 til modtageren 

(f.eks. kopi af lovgrundlag sammen med sagsafgørelse og endelig fastsættelse 

af udbetalingsbeløb). 

• Direkte omdeling. Hvor det er muligt at foretage direkte omdeling af den betalingsrelaterede 

information (f.eks. lønsedler til ansatte). 

Løsningerne vedrørende det offentliges udsendelse af information er fuldkommen 

identiske, hvad enten det sker i forbindelse med ud- eller indbetalinger, og der er 

35 I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er "større forsendelser" for simplificeringens 

skyld defineret som breve med et omfang af mere end én A4-side. Gennemsnitligt 

vil de større forsendelser forventeligt have et omfang af ca. ti sider. 

160

kpmg 



derfor ikke meget at tilføje i forhold til det beskrevne. Der er derfor mindst fem eksisterende 

systemløsninger til at udsende information: Betalingssystemerne PBS og 

kontoudtog, e-Boks, e-mail og eKommunikation, hvoraf den sidste ganske vist først 

lanceres snarligt. 

Disse systemløsninger har forskellige funktioner, fordele og ulemper. PBSløsningen 

er som udgangspunkt papirbaseret, men modtageren kan vælge at få tilsendt 

BetalingsService-oversigterne i elektronisk form. De andre løsninger er digitale. 

Desuden er det kun eKommunikation-løsningen, der kan håndtere kravet om 

at ramme borgeren/virksomheden ikke-digitalt, såfremt de ønsker det, og det er derfor 

den løsning, der kan medvirke til at digitalisere omverdenen fra det offentliges 

perspektiv og realisere det fulde optimeringspotentiale.. 

SU-Styrelsen har overvejelser om brug af e-Boks eller støttemodtageres e-mailadresser 

til udsendelse af betalingsrelateret information. Sidstnævnte forudsætter 

digital signatur-løsning samt et fælles e-mail-adresseregister i samarbejde med 

ToldSkat og Finansstyrelsen, hvilket der i øjeblikket arbejdes på. 


Det meste af den papirbaserede information ved udbetalinger kan i princippet erstattes 

af elektroniske forsendelser. Optimeringspotentialet er derfor ganske betragteligt. 

Ifølge Danmarks Statistik har 76% af den danske befolkning pr. 2002 adgang til 

internettet i hjemmet og/eller på arbejde. 70% af alle familier har en pc i hjemmet. 

Fire ud af ti internetbrugere bruger nettet til kontakt med de offentlige myndigheder. 

91% af virksomhederne med mindst fem ansatte har adgang til internettet. Ifølge 

nylige undersøgelser via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fokuspanel benytter 77% 

af alle virksomheder e-mail. 

De nærmere forudsætninger for og beregninger af nedenstående optimeringspotentialer 

fremgår af afsnittets bilag. Heri er tillige oplistet de potentialer, der allerede 

er indregnet i afsnit 5.7 vedrørende checkudbetalinger, og som derfor ikke medregnes 

i indeværende afsnit. 

Ifølge vore beregninger koster det gennemsnitligt 5,50 kr. at udsende et brev med 

maksimalt én A4 side. Tungere breve koster tilsvarende typisk 9,50 kr. 36 Beregningerne 

er baseret på oplysninger fra Post Danmark og PBS. 

36 Udsendelsesomkostningerne for større breve er forbundet med større usikkerhed, da porto-, 

kuverterings- og printudgifter vil være forskellige, afhængig af om forsendelsen består 

af f.eks. fem sider eller 50 sider. I undersøgelsen er det gennemsnitlige indhold af 

større breve fastsat til ti A4-sider. 

161

kpmg 

Tabel 5.33 

Omkostninger ved 

udsendelse af information 

pr. brevpost 

Udsendelse via PBS 


Forsendelser 

Udsendelse via e-Boks 

Med de angivne tal i vor undersøgelse koster det i alt 57 mio.kr. at koble information 

til udbetalinger 37 , hvilket korrigeret for ovennævnte udgifter til checkudbetalinger 

betyder et beløb på 46 mio.kr. 

Postomdelt 

1 stk. A4 

Omkostninger 

Postomdelt 

>1 stk. A4 

Omkostninger 

(1.000 stk.) (mio.kr.) (1.000 stk.) (mio.kr.) 

Kommuner 3.067 17 1.337 13 

Amter 394 2 0 0 

Staten 4.161 23 269 3 

I alt 7.622 42 1.606 15 

Optimeringspotentialet for udsendelse af information 

De nærmere forudsætninger for og beregninger af nedenstående optimeringspotentialer 

fremgår af Bilag O. 

Optimeringspotentialet ved brug af BetalingsService til formidling af udbetalingsrelateret 

information vil med det nuværende antal tilmeldte individer til ordningen 

være på 4,8 mio.kr. 38 Ved en tilmeldingsprocent på 100 vil optimeringspotentialet 

forøges til 5,7 mio.kr. Det gælder for forsendelser op til én A4-side, jf. definitionerne 

i det benyttede datamateriale. 

Der vil som nævnt ikke være et optimeringspotentiale ved fremsendelse af større informationsmængder 

via BetalingsService på grund af både pris og praktisk anvendelighed. 

Muligheden for fuldt ud at realisere det beregnede potentiale vil være god, da BetalingsService 

i forvejen er en meget udbredt og accepteret løsning, dog p.t. specielt 

på indbetalingssiden. 

Det beregnede potentiale er opgjort ud fra det af e-Boks estimerede antal brugere 

pr. 2004. Der skelnes ikke mellem store og små forsendelser, da e-Boks har oplyst 

tal for den gennemsnitlige omkostning pr. transaktion gældende for alle dokumentstørrelser. 

Det samlede optimeringspotentiale ved benyttelse af e-Boks vil være 2,8 

mio.kr. Gevinsten vil være stigende med antallet af tilmeldte brugere til e-Boks. 

37 

I det angivne beløb er fratrukket de udsendelser af checks, som er indregnet i det anførte 

optimeringspotentiale i afsnit 5.7. 

38 

Gevinsten vil reelt være højere, da en del myndigheder i dag benytter BetalingsService 

udelukkende til advisering af en betaling uden at tilknytte relateret information, hvorfor 

vægten af standardgebyret for betalingsadviseringen vil være overestimeret i den samlede 

omkostningsberegning. Det har ikke været muligt at få eksakte data herom fra PBS. 

162

kpmg 

Udsendelse af e-mail 

Mellemstationer 

Optimering og 

incitamenter 

Ud over initialomkostninger til anskaffelse af nødvendigt hardware m.m. er der kun 

meget små omkostninger forbundet med selve udsendelsen af e-mails til borgere og 

virksomheder. Udgiften stiger heller ikke med en forsendelses indholdsstørrelse. 

Der vil derimod være løbende udgifter forbundet med at supplere og opdatere et register 

over modtagernes e-mail-adresser. 

Det er vanskeligt at opgøre et nøjagtigt optimeringspotentiale ved brug af e-mail 

som forsendelseskanal. Ideelt set vil det være stort, da man vil kunne sammenholde 

data med beregningerne for BetalingsService, 39 hvor adviseringsudgifterne til PBS i 

tilgift vil skulle fratrækkes. Optimeringspotentialet ville i så fald kunne være helt 

op til omkring 39 mio.kr. Men da der ikke eksisterer et samlet register over potentielle 

modtageres e-mail-adresser, vil man reelt langt fra kunne nå ud til samme antal 

brugere. Det har således ikke været muligt at beregne det reelle potentiale ud fra 

de oplyste data. 

Ved oplistningen af fordele og ulemper ved elektroniske forsendelsesmuligheder 

vedrørende indbetalinger berøres problemet omkring kravet om udsendelse af eksempelvis 

betalingsopkrævninger i realtid (ved korte betalingsfrister), hvilket ikke 

opfyldes af BetalingsService-løsningen. Problemstillingen har ikke samme relevans 

ved udbetalinger. 

Den mest hensigtsmæssige løsningsmodel består givetvis i (a) at anvende mellemstationer, 

der kan konvertere fra digital til ikke-digital information og ved (b) at 

inddrage al information fra det offentlige og ikke kun betalingsrelateret information. 

Disse løsninger er dog kun interessante, hvis hver myndighed kan få udsendt og 

printet sine breve ud i formater, der svarer til dem, der printes ud i dag, dvs. i ønsket 

format med brevhoved, i farver etc. De eksisterer ikke i dag, og derfor kan der ikke 

gives priser og beregnes optimeringspotentialer, men de er formentlig meget store. 

Desuden afhænger meget af, hvordan man politisk vælger at fordele omkostningerne 

mellem det offentlige og borgerne/virksomhederne. Én model (a) ville være, at 

det offentlige betaler alle udgifter for udsendelser som før, nu via mellemstationen. 

Det andet ekstrem (b) ville være, at alle omkostninger gøres til et mellemliggende 

mellem mellemstationen og borgeren/virksomheden, som det f.eks. er tilfældet i 

forholdet mellem pengeinstitutter og deres kunder. Imellem disse to ekstremer (c) 

er der uendeligt mange alternativer. Et er, at det offentlige betaler omkostninger, 

der svarer til digital forsendelse, mens eventuelle ekstra omkostninger pålægges 

omgivelserne. 

Hvis det offentlige påtager sig alle omkostningerne ved at betale mellemstationen 

for udsendelse til omverdenen, er der ingen incitamenter til yderligere optimering, 

mens det vil være tilfældet, hvis omkostningerne helt eller delvist flyttes over på 

borgerne/virksomhederne. Problemet heri kunne være, at det især er f.eks. ældre 

mennesker og mindre virksomheder, der bærer omkostningerne ved at være ikkedigitale. 

En løsning herpå kunne være, at det offentliges gevinst ved digitaliseringen 

tilbageføres til bl.a. de omtalte grupper, som både kompenseres og samtidig har 

et incitament til digitalisering. Det bliver i så fald de digitale ældre og små virksomheder, 

der opnår en nettogevinst i forhold til andre. Men her berører vi fordelingspolitiske 

problemstillinger, som det ligger uden for denne rapports rammer at 

behandle. 

39 Andelen af befolkningen med internetadgang svarer stort set til antallet af PBS- 

tilmeldinger. 

163

kpmg 


Hvad forhindrer elektronisk udsendelse af betalingsrelateret information? 

1 Prioritering. En del myndigheder har udelukkende fokus på at optimere selve 

betalingen frem for også at medtage tilknyttet information i de strategiske overvejelser. 

Visse steder mangler viden om mulighederne for at benytte alternativer 

til papirbaserede forsendelser. 

2 Målgrupper. Det er svært at nå alle målgrupper ved brug af teknisk baserede 

løsninger (ældresegmentet nævnes af mange af de adspurgte myndigheder som 

et eksempel). 

3 Teknologisk spredning. I eksempelvis byretterne rundt omkring i landet er 

der endnu ikke indført mailsystemer m.m. til alle brugere, herunder kassererfunktionen. 

Den nødvendige teknologi er altså endnu ikke fuldt udbredt hos alle 

myndigheder. 

4 Lovgivning. Inden for nogle forvaltningsområder fortolkes specifik lovgivning 

og cirkulærer i retning af, at informationer kun kan udsendes i papirbaseret 

form. 

5 Udsendelse af e-mail. Det er ressourcekrævende at ajourføre registreringen af 

modtageres e-mail-adresser. Desuden vil nogle udsendelser forventeligt kræve 

digital signatur, som endnu har en meget lille udbredelse. 

6 Manglende potentiale. Udsendelse af omfangsrige informationer håndteres 

mest hensigtsmæssigt i papirform og er derfor ikke egnede til digitalisering. 

Vedrørende tiltag har vi ingen tilføjelser i forhold til det sidste afsnit 5.11.6 om indbetalinger. 

5.12.5 Konklusioner 

• Ifølge vore opgivelser udsender det offentlige omkring 10 mio. udbetalingsrelaterede 

informationer om året, heraf ca. halvdelen fra kommunerne. Det svarer 

til to papirbreve i gennemsnit pr. husstand/virksomhed pr. år. Det drejer sig 

om meddelelser i forbindelse med kontantstøtte, anden bistand, boligsikring og 

-støtte, børnetilskud, løn, tjenestemandspensioner m.v. og både om udbetalingsadviseringer, 

årsopgørelser etc. Det ses, at der må være tale om en betragtelig 

underestimering. 

• De fleste informationer består i adviseringer af en kommende udbetaling, information 

om beregningsgrundlag og årsopgørelser. Den primære udgift består 

i porto, papir, print, kuverter og kuvertering. 

• Der er praktisk talt ingen grunde til at sende udbetalingsinformation pr. brev - 

undtagen til ikke-digitale modtagere. Løsningerne til at optimere udsendelsen 

er identisk med dem, vi nævnte under indbetalinger, dvs. på systemplan betalingssystemerne 

PBS og kontoudtog samt e-Boks, e-mail og eKommunikation, 

hvoraf den sidste ganske vist først lanceres snarligt. PBS og e-Kommunikation 

kan det afgørende trick: Konvertere digital information til papir, hvorved ikkedigitale 

modtagere nås. 

164

kpmg 

• I dag koster det mindst 46 mio.kr. at informere om udbetalinger pr. brev (udgifterne 

kan let være flere gange større). Ved at anvende PBS i stedet og ved systemets 

nuværende udbredelse kan man spare 5,7 mio.kr. e-Boks er mindre 

udbredt, og gevinsten vil derfor være 2,8 mio.kr. ved dette systems nuværende 

anvendelsesprocent. 

• Finansministeriets lovudkast om NemKonto m.v. kan muligvis bidrage til at 

optimere de forhold, der er analyseret i dette afsnit. Hvis alle betalinger for 

fremtiden sker til en konto, ville det formentlig være mere naturligt at tilknytte 

en del simple informationer elektronisk, skønt der er begrænsninger både via 

de eksisterende kontoudtog og PBS. 

5.13 Rykkere 

5.13.1 Hvorfor rykkes? 

En borger eller en virksomhed rykkes, når denne ikke betaler sine regninger til det 

offentlige i rette tid. Når en borger eller en virksomhed bliver rykket, kan det skyldes 

et eller flere af disse forhold: 

• Glemsomhed. Når en borger eller en virksomhed glemmer at betale sine regninger, 

får denne en "glemsomhedsrykker". 

• Manglende betalingsevne. Både borgere og virksomheder kan til tider have 

kortere eller længerevarende likviditetsproblemer, som hæmmer deres evne til 

at betale regningerne til tiden. 

• Manglende betalingsvilje. Hvis en borger eller virksomhed ikke vil betale. 

Rykkertransaktionerne skal især optimeres ved at reducere dels omfanget af glemsomhedsrykkere, 

dels den offentlige sektors enhedsomkostninger ved at rykke. 

Muligheden for at reducere manglende betalingsvilje eller -evne ligger uden for 

vort analysefelt. 

5.13.2 Omfanget af rykkere 

På grundlag af spørgeskemaundersøgelsen og vore efterfølgende estimater vurderer 

vi, at statslige ministerier, styrelser og myndigheder samt kommunerne tilsammen 

udsendte godt 3,3 mio. rykkere i 2002. Vi har ikke oplysninger om, hvor mange 

rykkere amterne har udsendt, men da amterne håndterer godt 1% af indbetalingerne 

i den offentlige sektor, anser vi antallet af amtslige rykkere for beskedent. 

Tabellen nedenfor viser, hvordan omfanget af rykkere er estimeret for udvalgte 

statslige myndigheder og for kommunerne tilsammen. 

165

kpmg 

Tabel 5.34 

Omfanget af og 

omkostningerne til rykkere, 

estimeret 

Rykkergebyrer 

Rykkere 

Problematiske forhold 

Rykkere Omkostning 

Gebyrers 

dækning af 

udsendt til rykkere omk. Gebyrer 

(stk.) (tkr.) (%) (tkr.) 

Kommuner 2.030.548 20.204 10% 2.020 

Amter - - - - 

Finansstyrelsen 90.000 896 100% 896 

Rigspolitiet 374.160 3.723 0% 0 

SU-Styrelsen 74.155 738 100% 738 

ToldSkat 725.000 7.214 75% 5.410 

Fødevaredirektoratet 4.300 43 50% 21 

Staten i øvrigt 52.721 525 20% 107 

I alt 3.350.885 33.341 - 9.192 

Antagelser: 1 

2 

3 

4 

90% af alle rykkere foretages automatisk 

Omkostningerne til en automatisk rykker estimeres til 5,50 kr. (jf. 

bilag om information) 

Omkostningerne til en manuel rykker estimeres til 50,00 kr. 

Der skelnes ikke mellem kommuner og staten 

I spørgeskemaundersøgelsen har vi afdækket dels mængden af rykkere i 2002, dels 

i hvilken grad gebyrer dækker omkostningerne ved at rykke. Det offentlige kan 

kræve rykkergebyrer af borgere og virksomheder, som ikke betaler fordringer, det 

offentlige har over for dem. For amter og kommuner må disse gebyrer ikke overstige 

100 kr., hvis der ikke er udpantningsret for den ikke-rettidigt betalte ydelse, og 

ikke over 250 kr., hvis der er udpantningsret. 40 Også statslige myndigheder kan 

kræve rykkergebyrer. 

Tabellen og de beregninger, der ligger til grund for den, baseres på to afgørende antagelser: 

1) At hovedparten af rykkerne i dag håndteres automatisk - vi antager 

90% - og 2) at enhedsomkostningerne ved at rykke svarer til enhedsomkostningerne 

ved at udskrive, kuvertere og udsende ét A4-ark. Der skelnes ikke mellem mulige 

variationer i enhedsomkostningerne. 

5.13.3 Problemer og løsninger 

Der knytter sig en række problematiske forhold til rykkere, men ikke alle kan mindskes 

endsige elimineres gennem optimering af betalingsformidlingen. De problematiske 

forhold er: 

• Genudsendelse. Rykkere medfører, at betalingsmeddelelser, som allerede er 

sendt til borgere eller virksomheder, må genudsendes. 

40 

Jf. LBK nr. 743 af 4. september 2002; LOV nr. 131 af 28. februar 1994; LOV nr. 939 af 

27. december 1991 og LOV 1093 af 29. december 1997. 

166

kpmg 

Papirbaseret 

Optimeringsmodeller 

• Unødige administrations- og transaktionsomkostninger. I forlængelse af 

det første forhold påføres de offentlige myndigheder ekstraordinære administrations- 

og transaktionsomkostninger. Gebyrer kan dog kompensere for dette. 

Reelt kan rykkergebyrer være økonomisk fordelagtige for myndighederne, 

fordi lovgivningen tillader gebyrer, som - i hvert fald hvis rykkerne håndteres 

automatisk - overstiger de reelle omkostninger ved at rykke. 

• Overflødige ekstraomkostninger. Den glemsomme borger eller virksomhed 

påføres overflødige ekstraomkostninger i form af gebyrer, som denne godt kunne 

have betalt. 

I dag er rykkerhåndteringen - både den manuelle og den automatiske - i alt væsentlighed 

papirbaseret. 

Det er som nævnt urealistisk at mindske antallet af rykkere, som skyldes manglende 

betalingsvilje eller -evne. Derimod kan optimeringer af betalingsformidlingen og 

en større udnyttelse af elektroniske muligheder anvendes til 1) at nedbringe mængden 

af glemsomhedsrykkere og 2) at reducere den offentlige sektors enhedsomkostninger 

ved at rykke. Der er tre mulige måder at optimere rykkerforvaltningen på: 

1 Undgå manuelle rykkere. Vi antager, at 90% af rykkerhåndteringen allerede i 

dag er automatiseret og understøttet af systemer. Det gælder ikke mindst de 

statslige myndigheder, som håndterer store indbetalingsmængder (f.eks. Told- 

Skat, Rigspolitiet, Finansstyrelsen), men også kommunerne håndterer store 

transaktionsmængder, som er understøttet af systemer. Med en yderligere automatisering 

vil det være muligt at nedbringe, men næppe fjerne, antallet af 

rykkere med høje enhedsomkostninger. Vi har i beregningerne forudsat, at enhedsomkostningerne 

ved manuelle rykkere er 50 kr., mens de ved automatiske 

rykkere er 5,50 kr. Optimeringspotentialet i denne model er estimeret til 13,4 

mio.kr. (forskel til status quo i tabel 5.35), hvis omfanget af automatiske rykkere 

øges med 9 procentpoint. 

2 Gå fra automatiske til elektroniske rykkere. Ved at gå fra automatiske, papirbaserede 

rykkere til elektroniske, digitale rykkere vil det være muligt at reducere 

enhedsomkostningerne pr. rykker yderligere, idet omkostningerne til 

udskrivning, kuvertering og forsendelse bortfalder. De koster altså ikke længere 

5,50 kr., som vi antog under punkt 1. Erstattes de papirbaserede rykkere 

med en e-Boks-løsning, sænkes enhedsomkostningerne til 1,20 kr. Det totale 

optimeringspotentiale i denne model er estimeret til 23,5 mio.kr. (forskel til status 

quo i tabel 5.35), hvis 70% af rykkerne bliver elektroniske, 29% bliver automatiske 

og 1% manuelle. 

3 Undgå glemsomhedsrykkere. Vi har ingen muligheder for at vurdere grunden 

til de godt 3,3 mio. rykkere, der blev udsendt i 2002: Var det med vilje, at 

borgeren ikke betalte? Eller var det glemsomhed? Vi antager i det følgende, at 

50% af rykkerne skyldes glemsomhed. Ved i højere grad at lade løbende indbetalinger 

og engangsindbetalinger ske konto-til-konto og vedligeholde registre 

over borgeres og virksomheders konti vil det være muligt at eliminere de glemsommes 

problemer med at betale deres regninger til tiden. Vi antager, at glemsomhedsrykkere 

kan elimineres, og at antallet af rykkere som følge heraf vil 

blive halveret. Optimeringspotentialet i denne model er estimeret til 23,4 

mio.kr. (forskel til status quo i tabel 5.35). 

Den glemsomme borger eller virksomhed vil med denne løsning ydermere spare 

omkostningerne til gebyrer. 

167

kpmg 

Omkostningsmodeller 

Tabel 5.35 

Optimering af rykkere, 

estimeret 

At aktualisere dette optimeringspotentiale fordrer, at indbetalingskortene fra det offentlige 

reduceres til fordel fra betalingssituationer, hvor betalingen i stedet sker 

mere automatisk med konto-til-konto-betalinger 

Optimeringspotentialet og de ændrede omkostninger for de tre forskellige modeller 

fremgår af tabellen nedenfor. De tre modeller er alternativer, ikke additiver. 

Status quo 

Model 1 

Automatiske 

rykkere 

Model 2 

Elektroniske 

rykkere 

Rykkere Antal Omkostning Omkostning Omkostning Antal Omkostning 

(stk.) (tkr.) (tkr.) (tkr.) (stk.) (tkr.) 

Kommuner 2.030.548 20.204 12.072 5.960 1.015.274 6.036 

Amter - - - - - 

Finansstyrelsen 90.000 896 535 264 45.000 268 

Rigspolitiet 374.160 3.723 2.224 1.098 187.080 1.112 

SU-Styrelsen 74.155 738 441 218 37.078 220 

ToldSkat 725.000 7.214 4.310 2.128 362.500 2.155 

Fødevaredirektoratet 4.300 43 26 13 2.150 13 

Staten i øvrigt 52.721 525 313 155 26.361 157 

I alt 3.350.885 33.341 19.921 9.835 1.675.442 9.961 

Antagelser: 

Automatiske rykkere 1 99% af alle rykkere foretages automatisk, 1% manuelt 

2 Omkostningerne til en automatisk rykker estimeres til 5,50 kr. (jf. bilag om information) 

3 Der skelnes ikke mellem kommuner og staten 

Model 3 

Undgå glemsomhedsrykkere 

Elektroniske rykkere 1 70% af alle rykkere foretages elektronisk, 29% automatisk, 1% manuelt 

2 Omkostningerne til en elektronisk rykker via e-Boks estimeres til 1,20 kr. (jf. bilag om information) 


Undgå glemsomhedsrykkere 1 99% af alle rykkere foretages automatisk, 1% manuelt 

2 Omkostningerne til en automatisk rykker estimeres til 5,50 kr. (jf. bilag om information) 


4 Glemsomhedsrykkere elimineres som følge af udvidet anvendelse af betaling konto-til-konto (50% fjernes) 

De tre modeller er partielle og varierer hver især kun på én parameter ad gangen. 

Desuden er der set bort fra etableringsomkostningerne. 

Optimeringspotentialet - dvs. forskellen mellem omkostningerne i modellerne i forhold 

til status quo - er 13,4 mio.kr. i model 1, 23,5 mio.kr. i model 2 og 23,4 mio.kr. 

i model 3. Overgås til elektroniske rykkere, og elimineres glemsomhedsrykkerne 

samtidig, vil det være muligt at realisere et optimeringspotentiale på i alt 28,4 

mio.kr. 41 

Finansministeriets lovudkast kan ifølge ministeriet ligeledes bidrage til at aktualisere 

optimeringspotentialet på dette område, hvis der tages højde herfor i minimumsstandarden. 

41 Det forudsættes, at antallet af glemsomhedsrykkere halveres, og at 70% af de resterende 

rykkere håndteres elektronisk, mens 29% håndteres automatisk, og 1% er manuelle. 

168

kpmg 


Vi vurderer, at der primært vil være følgende barrierer for at optimere rykkere: 

• Reducerede enhedsomkostninger. For visse myndigheder med få rykkere vil 

det muligvis være forbundet med betydelige omkostninger at skifte fra manuelle 

til automatiserede rykkere. De vil ikke have de systemmæssige eller kompetencemæssige 

forudsætninger og vil næppe kunne erhverve dem. Dermed vil 

det være vanskelig for dem at reducere enhedsomkostningerne ved rykkere. 

• Glemsomhedsrykkere. Der er ikke konkret viden om omfanget af glemsomhedsrykkere 

og dermed om betimeligheden i vor antagelse. Optimeringspotentialet 

afhænger naturligvis af, om det reelt er muligt at få udskilt glemsomhedsrykkere 

fra andre rykkere og få afklaret fænomenets omfang. 

5.13.5 Konklusion 

Af dette afsnit kan det konkluderes, at: 

• Omfanget af rykkere kan estimeres til godt 3,3 mio. udsendelser i 2002 fra 

statslige myndigheder og kommuner. Der indgår ikke data fra amterne. 

• Gebyrer dækker - ifølge det oplyste - ikke generelt omkostningerne ved at rykke. 

• Omkostningerne til at rykke estimeres til ca. 33 mio.kr. i 2002. 

• Håndteringen af rykkere kan optimeres ved 1) at mindske enhedsomkostningerne 

ved at rykke og 2) ved at eliminere antallet af glemsomhedsrykkere. 

• Enhedsomkostningerne kan mindskes ved, at rykkere automatiseres, men fortsat 

er papirbaserede. 

• Enhedsomkostningerne kan mindskes yderligere ved, at rykkere udsendes elektronisk 

(for eksempel ved hjælp af e-Boks). 

• Omfanget af glemsomhedsrykkere elimineres ved, at indbetalingerne sker konto-til-konto. 

• Optimeringspotentialet estimeres til at være mellem 13,4 og 28,4 mio.kr. (brutto). 

• Finansministeriets lovudkast kan ifølge ministeriet ligeledes bidrage til at aktualisere 

optimeringspotentialet på dette område, hvis der tages højde herfor i 

minimumsstandarden. 

5.14 Overblik 

Dette afsnit har især til formål at skabe overblik over optimeringspotentialerne, herunder 

skabe overblik over, hvor store optimeringspotentialerne er i alt, hvordan de 

fordeler sig på forvaltningsniveauer og betalingsforvaltningsområder, samt hvor 

store potentialerne er i Finansministeriets lovudkast m.v. 

169

kpmg 

Undersøgelsens 

sikkerhed 

De samlede potentialer 

Tabel 5.36 

Optimeringspotentiale, 

samlet 

Information 

NemKonto-loven indeholder en bemyndigelse for finansministeren til at fastsætte 

regler om offentlige myndigheders anvendelse af elektronisk betalingsforvaltning. I 

forbindelse med udmøntning af bemyndigelsen skal der tages stilling til, i hvilket 

omfang de nedenfor angivne optimeringsmuligheder er omfattet af de i lovudkastet 

angivne minimumstandarder. 

Vi vil også diskutere den grad af sikkerhed, som de angivne optimeringspotentialer 

har. Lad os fra starten slå følgende fast: 

1 Estimater. Vore analyser er baseret på en række skøn. Derfor har de aggregerede 

tal, vi angiver nedenfor, også en usikkerhed. Uanset dette vil vi her som 

andre steder tale om f.eks. "ca. 82,2 mio.kr.", selv om det reelle tal kan afvige 

en del fra det angivne. 

2 Undersøgelsens formål. Denne undersøgelse har ikke haft til formål at resultere 

i eksakte tal. Formålet har været så godt som muligt at estimere optimeringspotentialet 

ved Finansministeriets forslag til en mere hensigtsmæssig betalingsforvaltning. 

Målestokken herfor er ikke enkelte millioner. 

3 Konservative skøn. Vi har konsekvent foretaget konservative skøn. Det vil 

sige, at når vi angiver optimeringspotentialer, er vi temmelig sikre på, at dette 

potentiale er til stede under de angivne betingelser. Den usikkerhed, der på forskellig 

vis er i vort datamateriale og analyser, har altså ikke den konsekvens, at 

optimeringspotentialerne muligvis er mindre, end det vi har angivet. Tværtom 

er de med en vis sandsynlighed større. På sin vis er det derfor rigtigere at tale 

om undersøgelsens sikkerhed end usikkerhed. 

Herefter kan vi se på de samlede optimeringspotentialer. 

Samlet 


(mio.kr.) (%) 

Kommuner 622,1 57% 

Amter 111,0 10% 

Staten 354,3 33% 

I alt 1.087,4 100% 

Tabellen ovenfor viser, at der efter vort skøn er et samlet optimeringspotentiale på 

knap 1,1 mia.kr. på de områder, vi har analyseret. Det er som sagt et konservativt 

skøn. 

Optimeringspotentialet fordeler sig således, at det med 622 mio.kr. især findes på 

kommunalt niveau og med de resterende 10 og 33% fordelt på amter og staten. Der 

er dog i alle tilfælde tale om beløb af anseelig størrelse. 

I de knap 1,1 mia.kr., der er nævnt ovenfor, indgår ikke optimeringspotentialet ved 

at digitalisere den information, der følger ind- og udbetalinger fra det offentlige. 

Det skyldes, at vort datagrundlag her er usikkert, og at potentialerne afhænger af en 

170

kpmg 

Rykkere 

Omfattet eller ikke- 

omfattet af lovudkastet? 

Vurdering af vore 

estimater 

Tabel 5.37 

Totalt 

optimeringsspotentiale pr. 

betalingstype 

række usikre forhold, især borgernes/virksomhedernes digitaliseringsgrad, men også 

de valgte alternativer til brevpost. Ifølge vor undersøgelse udsender det offentlige 

22 mio. breve om ind- og udbetalinger om året. Det er givetvist underestimeret, 

men hvis man antager, at der konsekvent anvendes PBS eller e-Boks til dem, der allerede 

er tilsluttet disse systemer, kan der spares i hvert fald 10-15 mio.kr. At der 

ikke er tale om et højere tal, skyldes især, at information via PBS oftest bliver næsten 

lige så dyrt som ved brevpost - 4,50 kr. versus 5,50 kr. Hvis informationen går 

via e-Boks, til 1,20 kr. i gennemsnit, bliver potentialet pr. brev større, men her er 

udbredelsen i dag ringe. 

Med hensyn til information skal det endelig understreges, at løsninger til betalingsrelateret 

information naturligvis også gælder al anden information. Hvis man antager, 

at det offentlige udsender 100 mio. breve om året i alt, som via en f.eks. e- 

Boks-agtig løsning vil koste 1,20 kr. i gennemsnit, ses det, at det ultimative optimeringspotentiale 

her er ganske stort, selv om der i dag vil være en del omkostninger 

forbundet med at konvertere en del af brevene til brevpost. 

Rykkere har det også været umuligt at angive eksakte optimeringspotentialer ved. 

Dels er vort datagrundlag usikkert på dette område, dels er der forskellige løsninger 

og kombinationer heraf, og endelig må man gøre sig antagelser om en række forhold 

(f.eks. grunden til, at der må rykkes). Der kan muligvis skabes et øget økonomisk 

råderum på op mod 30 mio.kr., hvis man sætter ind med alle midler, men måske 

er de realistiske potentialer snarere i intervallet mellem 10 og 20 mio.kr. Man 

skal dog her også tage hensyn til, at borgerne/virksomhederne vil opnå en række 

økonomiske fordele. Under alle forhold er det ikke et område, hvor der forekommer 

at være meget store optimeringspotentialer. 

Tabellen nedenfor viser, hvordan optimeringspotentialerne fordeler sig på betalingstyper 

De enkelte poster, der er angivet i tabellen nedenfor, er estimerede, oftest konservative 

skøn. Skønselementet ser vi på i det følgende for hver post. 

Samlet 


(mio.kr.) (%) 

Kontante indb. 87,8 8,1% 

Kontante udb. 2,5 0,2% 

Kontantkasser 80,5 7,4% 

Checkudb. 28,8 2,6% 

Checkindb. 80,9 7,4% 

Indb.kort manuelle 37,8 3,5% 

Indb.kort maskin. 43,8 4,0% 

Konto-til-konto manuelle 32,4 3,0% 

Kreditorfaktura 692,8 63,7% 

I alt 1.087,4 100% 

171

kpmg 

Kontant indbetaling 

Kontant udbetaling 

Kontantkasser 

Checkudbetalinger 

Checkindbetalinger 

Der indbetales ifølge vore oplysninger ca. 29 mia.kr. kontant og med betalingskort 

til staten om året, heraf især til staten og især til ToldSkat målt i beløb og især til 

politiet målt i transaktioner. Vi har estimeret et optimeringspotentiale på 88 

mio.kr., svarende til en reduktion i omkostninger pr. enhed fra 48 kr. til 9 kr., hvis 

man overgår fra kontant betaling til betaling via et medie som PBS. Her er der dog 

forskellige forudsætninger, der skal være opfyldt, for at hele potentialet kan realiseres. 

De kontante udbetalinger fra staten har vi skønnet til ca. 29 mio.kr. om året. Det tal 

er baseret på vor undersøgelse, og det er i hvert fald ikke for stort. Optimeringspotentialet 

på 2,5 mio.kr. er næppe heller overestimeret, men under alle forhold så lille, 

at usikkerheden her ikke er meget interessant. 

Det optimeringspotentiale på godt 80 mio.kr., vi her opererer med, knytter sig til 

kontantkasser i kommuner og amter. Vor undersøgelse resulterede ikke i tilfredsstillende 

data på dette område, hvorfor vi har indsamlet data ad andre veje. Vore 

skøn er yderst konservative på dette felt. Vi estimerer, at 242 kommuner kan spare 

0,75 årsværk hver ved at eliminere deres centrale kasse. Dette tal er baseret på en 

række mellemstore kommuners udsagn. Det svarer til et optimeringspotentiale på 

ca. 73,5 mio.kr. Hertil kommer de mange kasser, der i mange kommuner eksisterer 

i de enkelte forvaltninger helt ned til institutionsniveau. Alt i alt forekommer det 

overvejende sandsynligt, at optimeringspotentialet kan være betydeligt større end 

det beløb, vi har angivet. 

For amterne estimerer vi, at der kan spares 7 mio.kr. på kontantkasser. Her er der 

tale om et meget groft skøn fra vor side, da selvangivelsen i vor undersøgelse ikke 

var pålidelig på dette punkt. Vi baserer vort skøn på, at der på f.eks. hospitaler og 

VUC'er er en lang række kontantkasser af varierende størrelse, hvor der både sker 

indbetalinger og udbetalinger. 

Ifølge vor undersøgelse udstedes der 3,6 mio. checks fra det offentlige om året, og 

hvis de omlægges til konto-til-konto-udbetalinger, kan det offentlige spare 29 

mio.kr. Ifølge andre - pålidelige - kilder er de mængder, de deltagende myndigheder 

har selvangivet, for små. Ifølge data fra SKB udbetales der fra staten ca. 4,6 

mio. checks om året (jf. kapitel 4), dvs. 2,2 mio. flere end det, vore beregninger er 

baseret på, idet vi har antaget 2,4 mio. checks fra staten. Hvis man konservativt antager, 

at det alle er systemchecks til 13,87 kr. pr. stk., svarer det til 30,5 mio.kr. ekstra 

i udgifter og et ekstra optimeringspotentiale på (30,5-1,5) = 29 mio.kr. 

Vor undersøgelse estimerer 1,16 mio. kommunale checks. Data fra KMD indikerer, 

at tallet snarere er 2 mio. (jf. kapitel 4), dvs. 850.000 ekstra, med et ekstra optimeringspotentiale 

på ((13,87-0,67) x 850.000) = 11,2 mio.kr. 

Vi kan konkludere, at antallet af checks formentlig er en god del større end det, vor 

undersøgelse konkluderer, og optimeringspotentialet ikke 29, men snarere ca. 70 

mio.kr. 

Ifølge vor undersøgelse er der 2,2 mio. checkindbetalinger til det offentlige om året 

til en værdi af 51 mia.kr., og man kan spare ca. 81 mio.kr. om året ved at eliminere 

dem, fordi de er så ressourcekrævende at modtage. Vi har ikke data, der kan korrigere 

vore undersøgelsesresultater, men de viser bl.a., at 326.000 stk., svarende til 

15% af alle checks, indbetales kommunalt, herunder til forbrugsbidrag for vand og 

varme, dagtilbud, beboerindskudslån (boligforeninger), gebyr vedrørende arbejde 

udført af teknisk forvaltning, eksempelvis byggesagsgebyrer, ejendomsskat, sygedagpenge, 

B-skat m.v. samt AM-bidrag. Antalsmæssigt svarer det til 1.200 indbetalinger 

pr. kommune i gennemsnit. Man må formode, at vi her har at gøre med absolutte 

minimumsangivelser, og at det reelle tal kan være betydeligt større, og da 

omkostningerne er store, vil marginale ændringer give stort udslag i optimeringspo- 

172

kpmg 


manuelle 


maskinelle 

Konto-til-konto manuelle 

Kreditorfaktura 

Kommuner 

tentialet. F.eks. vil blot 100.000 ekstra indbetalinger til kommunerne betyde et ekstra 

optimeringspotentiale på knap 4 mio.kr. 

Vi har beregnet, at der er et optimeringspotentiale på 37,8 mio.kr. ved at eliminere 

de manuelle indbetalingskort, som der antages at være 1,4 mio. af, heraf 83% til 

statslige myndigheder. Disse indbetalingskort koster det i gennemsnit 32,50 kr. at 

modtage. De er altså ret dyre og derfor vigtige for, hvor stort ekstra økonomisk råderum 

der kan skabes. 

Kommunerne angiver, at de har 123.000 af denne slags indbetalingskort. Det svarer 

til ca. 450 pr. kommune om året. Det er et forbløffende lille antal. Det forudsætter 

dels, at kommunerne næsten kun udsender maskinelle indbetalingskort, dels 

at der næsten ikke er borgere, der vælger at anvende manuelle indbetalingskort over 

for kommunen, selv om de har fået tilsendt et maskinelt. 

Maskinelle indbetalingskort er der langt flere af end de manuelle - 9,8 mio. stk. De 

er billigere at håndtere, især fordi de genererer færre fejl end de manuelle, og fordi 

de oftest konteres automatisk, men fordi der er så mange, er optimeringspotentialet 

ved at afskaffe dem til fordel for konto-til-konto-overførsler næsten det samme som 

for de manuelle indbetalingskort: 44 mio.kr. 

Vor undersøgelse indikerer, at der i alt er 2,2 mio. indbetalinger via indbetalingskort 

om året til kommunerne, og at værdien er ca. 18,1 mia.kr. Tal fra KMD viser 

et beløb på 22,7 mia.kr. og 3,7 mio. transaktioner. Det viser, at vore data på kommunalt 

niveau er underestimerede. 

32,4 mio.kr. er vort skøn på, hvad der kan skabes af yderligere økonomisk råderum 

ved at optimere manuelle konto-til-konto-indbetalinger til det offentlige. I alt skønner 

vi, at der konto-til-konto indbetales 31,4 mia.kr. til kommunerne via 1,4 mio. 


Det største optimeringspotentiale knytter sig til håndtering af kreditorfaktura, som 

vi har estimeret til 693 mio.kr. Især på grund af beløbets størrelse bør det fremhæves, 

at det er et meget konservativt skøn. Konservatismen knytter sig til flere centrale 

forhold: 

1 Det største antal fakturaer knytter sig til kommunerne. Her har vi anvendt det 

skøn, at der er 2,5 faktura pr. indbygger i gennemsnit. Dette tal er formentlig 

lavt sat. 

2 Ressourceforbruget aktuelt og potentielt er også vigtige parametre. Som det 

aktuelle tidsforbrug opererer vi med 10 minutter pr. faktura. Dette er et ultrakonservativt 

skøn. Vor egen erfaring og vor research peger snarere på tal, der 

er mindst dobbelt så store, så de 10 minutter er sat for at være på den absolut 

sikre side. Det samme gælder den potentielle situation, hvor vi har estimeret 3 

minutter pr. faktura i den fuldautomatiserede situation. Vort reelle skøn er her 

nede på mellem et halv og et helt minut, så 3 minutter er igen for at være på den 

absolut sikre side. 

Det kommunale optimeringspotentiale på 622,1 mio.kr. ses af tabellen nedenfor. 

Langt størstedelen af potentialet - 82% - knytter sig til optimering af kreditorfakturering. 

Uden denne post ville der (alt andet lige) "kun" være ca. 112 mio.kr. 

tilbage. Til denne vægtige post skal føjes, at den i og for sig er enkel at realisere, da 

enkelte kommuner allerede har gennemført optimeringsprocesser, der svarer til 

dem, der er forudsat i vor analyse. Det er således ikke et "teoretisk" optimeringspotentiale, 

men et potentiale, der i praksis har vist sig realiserbart. 

173

kpmg 

Tabel 5.38 

Totalt 

optimeringspotentiale, 

kommunerne 

Samlet 


(mio.kr.) (%) 








I alt 622,1 100% 

Herudover er det kontantkasserne, der udgør det største optimeringspotentiale. Her 

stiller sagen sig på samme måde: Flere kommuner har allerede realiseret potentialet 

ved helt at nedlægge deres kontantkasser. Hertil kommer, at vort estimat er sat meget 

lavt og kun har taget sigte på det, der svarer til den centrale kasse, vel vidende at 

der mange steder også er mange mindre kasser ved siden af. 

Hvis man lægger checkhåndteringen sammen og eliminerer både checkind- og udbetalinger, 

realiseres der knap 23 mio.kr. samlet set. 

De resterende poster udgør mindre beløb - og omfattes ej heller af lovudkastet. Et 

par af dem er dog med stor sandsynlighed underestimerede, og det samlede potentiale 

kunne beløbe sig til mellem 20 og 30 mio.kr. 

174

kpmg 

Amter 

Tabel 5.39 

Totalt 


amterne 

På amtsniveau skønner vi, at der er et optimeringspotentiale på ca. 111 mio.kr., dvs. 

knap 8 mio.kr. pr. amt i gennemsnit. Som for kommunernes vedkommende er det 

kreditorfaktura og kontantkasserne, der tegner sig for næsten hele potentialet. 

Samlet 


(mio.kr.) (%) 








I alt 111,0 100% 

175

kpmg 

Staten 

Tabel 5.40 

Totalt 


staten 

For staten har vi analyseret os frem til et optimeringspotentiale på ca. 354 mio.kr. 

Her indgår kontanthåndteringen med samme relative høje vægt som amterne 

(24,8%), og til forskel fra amter og kommuner er det ikke kreditorfaktura med 

23,6%, der udgør optimeringspotentialernes sværdpunkt. Derimod ligger der store 

optimeringspotentialer på indbetalingsfunktionerne, især når det gælder checks, 

men også indbetalingskort og manuelle konto-til-konto-overførsler. 

Samlet 


(mio.kr.) (%) 

Kontante indb. 87,8 24,8% 

Kontante udb. 2,5 0,7% 







I alt 354,3 100% 

176

kpmg 

Litteraturliste 

www.pbs.dk 

www.pbserhverv.dk 

www.betalingsservice.dk 

www.betaling.dk 

www.danmoent.dk 

www.efaktura.dk 

www.eterra.dk 

www.oes.dk 

www.jyskebank.dk 

www.nordea.dk 

www.danskebank.dk 

www.sydbank.dk 

"Pengeinstitutternes åbne infrastruktur", Finansrådet, september 2001, nr. 13. 

"Finansiel styring i kommunerne", Kommuneinformation, december 2001, 

1. udgave, 1. oplag, KL. 

"Bilag 2 Kravspecifikation_UDBUD", Økonomistyrelsen, udbudsmateriale vedrørende 

SKB. 

177

kpmg 

Beskrivelse 

Bilag A: Metode 

I dette bilag beskrives de metodiske overvejelser og valg bag undersøgelsen. Det 

indeholder overvejelser om: 

1 De overordnede metodiske valg 

2 De gennemførte undersøgelser (systembeskrivelse og spørgeskemaundersøgelse) 

3 Usikkerhed 

4 Afgrænsninger og definitioner. 

Overordnet 

Fra et metodisk synspunkt har den stillede opgave en række væsentlige egenskaber. 

De kan fremstilles ved grundlæggende at skelne mellem opgavens beskrivende og 

analyserende elementer. 

Det er et selvstændigt formål med rapporten at levere en beskrivelse af dele af betalingsverdenen. 

Det gælder fem hovedområder: 

1 Betalingstransaktioner. Hvor stort omfang har de transaktionstyper, der 

eventuelt kan elimineres ved omlægning af betalinger til fuldautomatiske processer? 

Det vil sige, hvor mange kontanter, checks, indbetalingskort, betalingsrelateret 

information m.v. ryger der faktisk frem og tilbage mellem den offentlige 

sektor og dens omgivelser (borgere og virksomheder)? Hvor mange kontantkasser 

er der? - Svarene på disse spørgsmål er vigtige at kende, hvis man 

vil estimere optimeringspotentialer ved at digitalisere betalingstransaktioner. 

2 Systemer. Projektet er nok så meget affødt af en hypotese om, at der allerede 

eksisterer hensigtsmæssige betalingssystemer i pengeinstitutsektoren, og at den 

offentlige sektor med fordel kan anvende disse systemer mere, end tilfældet er i 

dag, og at der kan skabes et øget økonomisk råderum derved. Derfor var det en 

selvstændig opgave at udarbejde en beskrivelse af de systemer, der eksisterer i 

pengeinstitutsektoren. Denne beskrivelse kan kvalificere analyser af, om der 

178

kpmg 

Analyse 

eksisterer systemer, der kan materialisere de optimeringspotentialer, der ideelt 

set er ved fuldautomatiske betalingstransaktioner. - Det viste sig hurtigt, at der 

også eksisterer potentielt anvendelige transaktionssystemer uden for pengeinstitutsektoren, 

som potentielt kan medvirke til at optimere det offentliges betalingstransaktioner. 

Vi har især beskrevet systemer hos KMD, ToldSkat og Post 

Danmark. 

3 Systemkoblinger. Betaling handler især om en ekstern relation mellem organisationer, 

og når relationernes skal optimeres, handler det om de systemer, der 

kan formidle kontakten nemmest. Disse systemer er selv koblede, og at beskrive 

systemernes faktiske koblinger er derfor en vigtig del af det beskrivende arbejde. 

Herved afsløres det også, at det offentliges systemer allerede er intensivt 

koblet til systemer i f.eks. pengeinstitutsektoren. 

4 Systemanvendelse. En ting er, at systemerne er koblede, men i hvilket omfang 

de forskellige systemer anvendes, og i hvilket omfang der formidles transaktioner 

i og mellem systemerne, vil også blive beskrevet. Her er det specielt interessant 

at afdække, i hvilket omfang det offentlige allerede anvender egne systemer 

og systemer i den private sektor, hvad angår betalingstransaktioner. 

Disse fakta er afgørende for analyse af, hvor det offentlige allerede anvender 

diverse systemer, og hvor anvendelsen kan intensiveres. 

5 Barrierer. Hvorfor er betalingstransaktionerne ikke allerede fuldt optimale, 

digitale, konto-til-konto i dag? Er der juridiske barrierer? Organisatoriske? 

Teknologiske? Vidensmæssige? M.v. - Disse og lignende spørgsmål giver en 

ide om, hvilke barrierer der skal overvindes for at optimere betalingsforvaltningen, 

og dermed hvilke initiativer der har udsigt til succes, og hvilke der ikke 

har. 

Rapporten har dog også direkte analytiske formål. De kan sammenfattes i følgende 

punkter: 

1 Optimeringsanalyser. Det overordnede formål er at estimere, i hvilken udstrækning 

der kan skabes et øget økonomisk råderum ved at optimere betalingstransaktionerne 

mellem det offentlige og borgerne/virksomhederne. 

2 Idealtypiske processer. Estimaterne er bl.a. baseret på KPMG's erfaringer 

med, hvor mange ressourcer der anvendes til at udføre givne typer af betalingstransaktioner. 

Med afsæt i disse erfaringer kan man estimere, hvor mange ressourcer 

der kan spares ved at overgå fra én type proces til en mere optimal proces. 

3 Generaliserende. Analysen skal munde ud i estimater af, hvilke optimeringspotentialer 

der er i den samlede offentlige sektor. Det har naturligvis været 

udelukket at kortlægge alle betalingstransaktioner ind og ud af den samlede offentlige 

sektor, og en del af analysen består derfor i at vurdere en generel virkning 

for hele den offentlige sektor på basis af beskrivelser af mindre udsnit. 

4 Anbefalinger. Det er analysens formål at levere anbefalinger til, hvordan optimeringerne 

kan opnås. De skal være så entydige og operationaliserbare som 

muligt. 

5 Høj-niveau-analyse. Det ligger dog i sagens natur, at analysen samlet set må 

være en høj-niveau-analyse. Dens omfang, de tilrådeværende midler og projektets 

tidsfrister har alle bidraget til, at analysens force er dens almenhed og ikke 

detailrigdom. 

179

kpmg 

Metodevalg 

Udvælgelse af systemer 

Fokus på funktionalitet 

Fremgangsmåde 

I de følgende afsnit beskrives de metodiske aspekter af undersøgelsen nærmere. 

Helt alment kan de metodiske valg begrundes således: 

1 Spørgeskemaundersøgelse. Data om betalingstransaktioner er afgørende for 

at kunne estimere optimeringspotentialerne. Disse data er kvantitative, for fagkyndige 

ret entydige, og det tager tid at finde dem frem. Det taler entydigt for 

at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse - hvad vi også har gjort. Det nærmere 

forløb er uddybet nedenfor. 

2 Deltagende institutioner. I spørgeskemaundersøgelsen har medvirket tre 

kommuner (København, Esbjerg og Rødovre), Københavns Amt, Ministeriet 

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, Undervisningsministeriet 

(i skikkelse af Departementet, SU-Styrelsen og Roskilde Tekniske 

Skole 42 ), Justitsministeriet med tilhørende institutionsområder (Rigspolitiet 

og Domstolsstyrelsen), Finansstyrelsen og ToldSkat. Udvælgelsen er sket i 

dialog med Finansministeriet. 

3 Interview og møder. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelserne er der 

holdt en lang række møder for at informere og håndtere praktiske spørgsmål. 

Mange af disse har også haft elementer af interview i sig, da vi på møderne er 

blevet orienteret om diverse faktuelle forhold, barrierer etc. Herudover er der 

holdt en række møder, f.eks. med Post Danmark, KMD, Finansrådet, systemleverandører 

m.v., og KPMG har deltaget i Finansministeriets møder i "Teknikergruppe 

2", hvor der er holdt en lang række oplæg, især af de deltagende institutioner 

nævnt ovenfor. 

4 Desk research. En række forhold har kunnet afdækkes via desk research. Det 

gælder en række statistiske oplysninger, systembeskrivelser m.v. 

Systembeskrivelser 

For at kunne foreslå løsninger har det været afgørende at kende de eksisterende systemer 

til betalingsforvaltning. Det skyldes, at vor opgave bl.a. er at se, om der allerede 

eksisterer systemer, der ved en øget anvendelse kan optimere det offentliges 

betalingsforvaltning i forhold til omverdenen. 

Der har ikke været muligt - eller nødvendigt - at kortlægge alle de eksisterende systemer 

inden for de givne rammer. Vi har valgt at beskrive de væsentligste systemer 

og aktører. Og det er PBS, pengeinstitutsektoren, ToldSkat, KMD og Post 

Danmark. Disse valg er afstemt med Finansministeriet. Der er naturligvis en række 

leverandører, især af it-systemer, som vi ikke har behandlet, og som leverer delvist 

samme ydelser som f.eks. KMD, f.eks. EDB Gruppen. At de og andre aktører 

ikke indgår i analysen, er ikke udtryk for, at deres systemer ikke er funktionelt interessante. 

Vi beskriver systemerne på et overordnet niveau. Det væsentlige er, hvad de kan 

(dvs. funktionalitet), frem for hvordan de kan (teknik). Vi interesserer os også for 

deres integrationsmuligheder med andre systemer, hvor meget de anvendes i dag, til 

hvad og af hvem. 

Beskrivelsen af systemerne har vi bygget på vore egne erfaringer med området, 

møder med aktørerne (fra maj til primo august) og desk research. 

42 Roskilde Tekniske Skole er en selvejende institution. 

180

kpmg 

Vi har generelt mødt velvilje og samarbejdsvilje, hvad systembeskrivelser angår. 

Det har dog kun i meget ringe grad været muligt at fremskaffe data om de forskellige 

systemers anvendelse, herunder især hvordan de anvendes af det offentlige, hvilke 

myndigheder, til hvad m.v. Det er vort overvejende indtryk, at sådanne data ikke 

eksisterer. 

Spørgeskemaundersøgelsen 

Opbygning af spørgeskemaet 

For at kunne vurdere optimeringspotentialerne har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse. 

Sigtet var at klarlægge følgende for udvalgte respondenter: 

1 Ind-/udbetaling. Kvantificere antallet af ind- og udbetalinger fordelt på forskellige 

betalingstransaktioner. 

2 Kontantkasser. Kvantificere antallet af kontantkasser og antal tilknyttede årsværk, 

der er beskæftiget med ind- og udbetaling. 

3 Udsendt information. Kvantificere antallet af udsendt information via post, 

elektronisk eller omdelt. 

4 Barrierer. Specificere barrierer for anvendelse af elektronisk udsendelse af information. 

5 Indkommende information. Kvantificere indkommende information relateret 

til betalingen fordelt på en række kategorier. 

6 Gebyrer. Vurdere gebyrer betalt til banker, PBS m.v. 

7 It-systemer. Klarlægge it-rutiner i forbindelse med behandlingen af kreditorfakturaer, 

herunder scanning af indkommende kreditorfakturaer. 

8 Rykkere. Vurdere omkostninger forbundet med rykning af debitorer. 

181

kpmg 

Respondenter 

Staten 

Finansministeriet: 

- Finansstyrelsen 

MFLF: 

- Departementet 

- Danmarks Fiskeriundersøgelse 

- Danmarks Veterinærinstitut 

- Direktoratet for Fødevare- 

Erhverv 

- Fiskeridirektoratet 

- Fødevaredirektoratet 

- Danmarks JordbrugsForskning 

- Plantedirektoratet 

Justitsministeriet: 


- Domstolsstyrelsen 

- Rigspolitiet 

- Byretter 

Skatteministeriet: 

- Told- og Skattestyrelsen 

Undervisningsministeriet: 


- Roskilde Tekniske Skole 

- SU-Styrelsen 

Kommuner og amter: 

- Københavns Amt 

- Københavns Kommune 

- Esbjerg Kommune 

- Rødovre Kommune 

Respondenter 

De amter og kommuner, som indgår 

i undersøgelsen, er udvalgt af 

Finansministeriet i samråd med 

Kommunernes Landsforening og 

Amtsrådsforeningen. Antallet af 

styrelser er afgjort dels af Finansministeriet, 

dels af departementerne 

selv. I boksen ved siden af ses de 

respondenter, der indgik i undersøgelsen. 

Det primære kriterium for valg af 

respondenter er antal transaktioner i 

institutionen, idet de institutioner, 

som har mange transaktioner med 

virksomheder og borgere, er udvalgt. 

Dermed vil de analyserede 

institutioner også være de institutioner, 

som har den mest optimale 

betalingsformidling. 

I Finansstyrelsen er der samlet administration 

af en række ind- og 

udbetalinger over for borgere og 

virksomheder, herunder studielån, 

statslån, boligstøtte, tjenestemandspensioner 

m.v. Dermed er Finansstyrelsen 

en af de statsinstitutioner, 

som har flest betalingstransaktioner. 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug 

og Fiskeri har et stort antal 

underliggende institutioner. Da betalingsforvaltningen 

hos disse institutioner 

varierer, blev det i samråd 

med departementet besluttet at foretage 

selvstændige undersøgelser i 

Direktoratet for FødevareErhverv, Fødevaredirektoratet, Plantedirektoratet, Fiskeridirektoratet, 

Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks 

Veterinærinstitut samt departementet selv. 

I analysen af Justitsministeriet indgår Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen med underliggende 

domstole og selve departementet. Både Rigspolitiet og domstolene har 

store mængder af ind- og udbetalinger. Efter samråd med Finansministeriet blev 

det besluttet at udelade Kriminalforsorgen fra de videre undersøgelser på grund af 

dens meget specielle problemstillinger, hvad angår betalingsforvaltning i forhold til 

fanger. 

I Undervisningsministeriet indgår SU-Styrelsen og en selvejende skole (Roskilde 

Tekniske Skole). SU-Styrelsen har en stor mængde af udbetalinger af studielån og 

udveksling af information med låntagerne. 

Der indgår tre kommuner i undersøgelsen. Københavns Kommune er medtaget 

som landet største kommune. Københavns Kommune varetager også amtskommunale 

opgaver i kommunen. Københavns Kommune anvender i udstrakt grad KMD 

182

kpmg 

Indledende møde 

Grundprincip 

Liste over betalingstransaktioner 

og 

kontaktpersoner 

Test af spørgeskemaerne 

Udsendelse og 

besvarelse af spørgeskemaet 

Rykker 

Validering af data 

(kommunernes datacentral) til afvikling af deres it. Esbjerg er landets femte største 

kommune, men anvender ikke KMD's systemer. Rødovre er en middelstor kommune, 

som ikke har den samme mængde af betalinger og informationsudveksling 

som de to store. Kommunerne er udvalgt i samråd mellem Finansministeriet og 

KL. 

De små kommuner er desværre ikke repræsenteret i undersøgelsen. 

Fremgangsmåde 

Finansministeriet har informeret alle respondenter om projektet og angivet en kontaktperson. 

På den basis blev der holdt indledende møder med hver respondent, 

hvor undersøgelsens sigte og forløb blev forklaret. 

Undersøgelsen er baseret på, at hver respondent udfyldte en række spørgeskemaer: 

(1) Et generelt om myndigheden (antal årsværk, kontantkasser m.v.) og hertil en 

række enkelte spørgeskemaer inden for (2) indbetalinger og (3) udbetalinger. I Bilag 

B ses eksempler på de tre typer af (elektronisk) udsendte spørgeskemaer. 

Hvert enkelt spørgeskema angår en "betalingstransaktionstype", f.eks. folkepensioner, 

hektarstøtte, A-skat, leverandørbetalinger, boligstøtte, daginstitutioner. For 

hver af disse betalingstransaktioner har vi stillet identiske spørgsmål, f.eks. om antal 

transaktioner, samlet beløb, hvor stor andel der blev indbetalt i kontanter, check 

m.v., hvor megen information der blev udsendt i forbindelse med transaktionen 

m.v. I Bilag C ses listen over de betalingstransaktioner, der ligger til grund for undersøgelsen. 

Respondenterne angav selv, hvordan de ønskede at gruppere betalingstransaktionerne. 

Det hang især sammen med, hvordan det var lettest at fremskaffe data. Itsystemer 

var den primære indgangsvinkel til gruppering af betalingstransaktionerne, 

idet data skulle findes via disse. Denne indgangsvinkel har medført, at de tre 

kommuner ikke har den samme opdeling af betalingstransaktioner. Enkelte institutioner 

udarbejdede listen med betalingstransaktionerne under det indledende møde, 

men de fleste havde behov for længere tid. 

Spørgeskemaerne blev udformet, mens transaktionslisterne blev til. Spørgeskemaerne 

blev også testet hos udvalgte respondenter. De blev testet af personer, som senere 

skulle udfylde dem. Testen blev gennemført i to omgange. 

Efter test blev spørgeskemaerne udsendt, i takt med at institutionens/kommunens 

transaktionslister blev færdige. Spørgeskemaerne blev udsendt via e-mail til navngivne 

personer, som respondentinstitutionen selv havde udvalgt. Respondenterne 

fik som udgangspunkt en til to uger til at besvare skemaet. Alle respondenter havde 

mulighed for at stille afklarende spørgsmål til KPMG via mail eller via telefon, 

hvilket mange benyttede sig af. 

KPMG har i mange tilfælde rykket dels kontaktpersonen, dels den enkelte respondent. 

Både før og efter tidsfristen for aflevering af spørgeskemaerne fik kontaktpersonen 

tilsendt en eller flere statusser over antal besvarede skemaer og antal ikkebesvarede 

skemaer med personangivelse. Herudover blev den enkelte respondent 

rykket én eller flere gange via mail. I de tilfælde, hvor det har været svært at fremskaffe 

resterende spørgeskemaer, er der taget telefonisk kontakt til både kontaktpersonen 

og respondenten. 

De indkommende data er blevet gennemgået grundigt, og i tvivlstilfælde eller ved 

manglende udfyldelse er respondenten blevet kontaktet. Dette har medført adskilli- 

183

kpmg 

ge ændringer. Kontaktpersoner hos myndigheden har fået tilsendt en oversigt over 

samtlige besvarelser fra egen organisation til gennemgang og godkendelse. 

Alt i alt har den gennemførte undersøgelse været langt mere ressourcekrævende end 

oprindelig antaget, og det har - på trods af intensive rykkerprocedurer, telefonsamtaler, 

rådgivning og valideringsprocesser - været umuligt at få fuldstændige data fra 

to af de deltagende kommuner. Derfor vil der løbende gennem rapporten blive 

foretaget diverse forbehold, og islættet af skøn i vore beregninger er større end tilstræbt. 

Vi vil uddybe dette yderligere senere i dette bilag og løbende gennem rapporten. 

Definitioner og afgrænsninger 

Flere af de termer, der anvendes gennem rapporten, rummer flertydighed i dagligdags 

betydning. Derfor definerer vi dem nedenfor: 

• Kontanter. Med kontant betaling mener vi kontanter i snæver forstand, dvs. 

betaling med fysiske mønter og sedler. Betaling med betalingskort regnes således 

ikke som kontant betaling. 

• Indbetalingskort. I daglig tale taler de fleste om "girokort". Det skyldes, at 

de første indbetalingskort var fra postgiroen. Senere har bankerne udviklet deres 

pendant, som de fleste også vil betegne som et "girokort". Vi omtaler typer 

som "indbetalingskort". 

• Betalingskort. Med betalingskort menes Dankort og lignende elektroniske 

kort, som kan anvendes i elektroniske kortlæsere, "fluesmækkere" m.v. 

• Netbank. Ordene Officebanking og Homebanking anvendes ofte som synonym 

for Netbank og betegner banktransaktioner via nettet. Netbankfunktioner 

omfatter overblik over konti, lån, depoter og valutahandler, uanset om de er i 

danske kroner eller fremmed valuta. Der gives også indblik over ind- og udbetalinger, 

kontodetaljer, betalinger tilmeldt BetalingsService, realkreditlån og historiske 

og kommende betalinger. Der er også mulighed for at overføre beløb 

mellem borgernes/virksomhedernes egne og andres konti samt betale regninger. 

• Konto-til-konto. Ved konto-til-konto-betaling mener vi direkte betaling fra 

betalers bankkonto til betalingsmodtagers bankkonto. Således er f.eks. betaling 

via betalingskort eller indbetalingskort ikke konto-til-konto-betaling, selv om 

de begge initierer sådanne overførsler. 

• Myndigheder. I vor undersøgelse indgår der departementer, styrelser, direktorater, 

amter, kommuner, skoler m.v., og undersøgelsen angår i det hele taget 

hele den offentlige sektor med alt fra børnehaver, over skatteforvaltninger, direktorater, 

skoler og museer til hospitaler, tilsynsmyndigheder m.v. Generelt 

vil vi anvende termen "myndigheder" og "institutioner", når der henvises generelt 

til offentlige organisatoriske enheder, vel vidende at mange af de omtalte 

institutioner eller institutionskomplekser ikke er egentlige myndigheder, men 

serviceenheder m.v. 

184

kpmg 

Afgrænsninger 

• Virksomheder. Gennem hele undersøgelsen opererer vi med den offentlige 

sektor som centrum og deler omgivelserne op i henholdsvis borgere og virksomheder. 

Af nemheds hensyn lader vi termen "virksomheder" omfatte den 

tredje sektor (fagforeninger, andre foreninger, græsrodsorganisationer og lignende). 

Der er en række forhold, som denne rapport ikke handler om: 

1 Den offentlige sektor. Undersøgelsen handler om hele den offentlige sektor, 

idet både stat, amter og kommuner er omfattet. Således er omfattet departementer, 

styrelser, direktorater og egentlige statsinstitutioner (universiteter, sektorforskningsinstitutioner 

m.v.). Ligeså er på amtsplan omfattet centraladministration, 

udannelsesinstitutioner (gymnasier, VUC'er m.v.), hospitaler m.v., og i 

kommunerne er omfattet den kommunale forvaltning, folkeskoler, børnehaver, 

plejehjem, vuggestuer m.v. Derimod er følgende ikke omfattet: Helt eller delvist 

offentligt ejede aktieselskaber (DSB, Post Danmark, Tipstjenesten m.v.), 

forsyningssektoren (el-værker, gasværker m.v.) og en række selvejende institutioner. 

2 Eksisterende løsninger. Vor hovedopgave er at undersøge muligheden for optimal 

anvendelse af eksisterende løsninger - ikke at designe et eller flere nye 

systemer. 

3 Systemudvikling. I et vist - behersket - omfang vil nogle af vore forslag omfatte 

systemtilpasninger og mindre systemudviklinger. Det har ikke været muligt 

at vurdere omkostningerne ved disse udviklinger. Men generelt kan det antages, 

at de systemmæssige investeringer vil tjene sig selv ind over en kortere 

årrække. 

4 Kontantkasser. Vor undersøgelse analyserer bl.a. kontantkasser. Her har vi 

ikke fundet det relevant at analysere de mindre pengebeholdninger, som eksisterer 

i børnehaver, små kantiner, skoleklasser m.v. Derfor har vi kun analyseret 

kasser med en gennemsnitlig beholdning på mere end 5.000 kr. 

5 Interoffentlige betalinger. Analysen angår i princippet kun den offentlige 

sektors eksterne betalingstransaktioner, dvs. med borgere og virksomheder. 

Dermed ses der ikke på interoffentlige betalingstransaktioner, dvs. overførsler 

mellem stat, kommuner og amter samt internt mellem amter og kommuner og i 

staten. De fleste af disse transaktioner foregår allerede konto-til-konto via 

OBS-systemet. Der er dog en række sammenhænge, hvori det offentlige optræder 

som eksterne parter i forhold til hinanden, og hvor transaktionerne optræder 

på linje med transaktioner med borgere og virksomheder. Det gælder 

f.eks. ved betaling af sygedagpenge og ved køb af ydelser fra andre offentlige 

institutioner. Disse transaktioner optræder i undersøgelsen. Ligeledes optræder 

løntransaktioner med ansatte i undersøgelse, skønt man kunne mene, at den ansatte 

modtager løn som ansat (en intern relation) ikke som borger. Under alle 

forhold er det undersøgt, om disse transaktioner kan optimeres yderligere. 

6 Juridiske forhold. Det knytter sig en lang række juridiske forhold til betalinger 

generelt, og der gør sig også specielle forhold gældende, når man overgår til 

digitale betalings- og informationsstrømme til fordel for de traditionelle. Det 

drejer sig dog om velkendte problemstillinger, og de løsninger, der foreslås i 

denne rapport, vil ikke generelt medføre transaktioner, der falder uden for de 

velkendte digitale transaktioner, der allerede er anvendt i større eller mindre 

omfang af den offentlige sektor. Der er f.eks. allerede fuldt digitale indkøbssystemer 

i funktion, elektronisk informationsformidling, konto-til-konto- 

185

kpmg 

Usikkerhed 

Er det acceptabelt? 

Generaliseringsprincipper 

overførsler osv., og der eksisterer derfor allerede løsninger på de nye juridiske 

problemstillinger. 

7 Sikkerhed. En lignende argumentation som den netop anførte gør sig gældende 

angående systemsikkerhed for de systemer, vi beskriver, og de anbefalinger, 

vi kommer med. Der er generelt tale om systemer i drift, hvor sikkerhedsproblemerne 

allerede er håndteret. Under alle forhold falder også dette aspekt 

uden for vort fokus. 

Repræsentativitet 

Denne rapport ville have behersket interesse, hvis den ikke estimerede de samlede 

potentielle virkninger for hele den offentlige sektor ved at optimere betalingsforvaltningen. 

Hvis den kun handlede om muligheder i tre kommuner, et amt og en 

række statsinstitutioner, ville anvendeligheden være begrænset. 

Vort udgangspunkt er ikke desto mindre tre kommuner, et amt og en række statsinstitutioner. 

Spørgsmålet er, hvordan man generaliserer på den basis. Lad os først 

anføre problemerne ved at generalisere: 

1 Fundamentet. Vort datagrundlag i de anførte institutioner er ikke fuldstændigt, 

og der er andre validitets- og reliabilitetsproblemer også, hvilket er antydet 

ovenfor. Fundamentet er altså ikke klippefast. 

2 Udvalg. I mange sammenhænge kan man foretage repræsentative udsnit, typisk 

af individer i en population. Udvælgelsen skal i så fald være tilfældig og i 

det hele taget ske på en måde, der gør, at de udvalgte ikke har specielle egenskaber 

sammenlignet med populationen. Vi har ovenfor forklaret, hvordan respondenterne 

er udvalgt, og det ses, at der ligger hensyn til spredning bag, men 

ikke en metode, der garanterer repræsentativitet. 

3 Repræsentativitet. Vore respondenter er udvalgt efter størrelse, hensyn til 

spredning, antal betalingstransaktioner m.v. Man kan ikke vide, om der hermed 

er forbundet bestemte egenskaber, som angår betalingsforvaltningens hensigtsmæssighed 

- som er den egenskab, vi generaliserer. Vi formoder, at manglen 

på en lille kommune medfører underrepræsentativitet af kommuner med 

ringe suboptimale betalingsformer, men det er en antagelse. 

Heraf ses, at vore generaliserede data besidder usikkerhed. Dette faktum er dog ikke 

interessant i sig selv. Det afgørende er at vurdere usikkerheden i lyset af undersøgelsens 

sigte. Undersøgelsen skal i brede termer undersøge, om der kan skabes et 

betragteligt yderligere økonomisk råderum ved at optimere det offentliges betalingsforvaltning, 

herunder om de forslag, Finansministeriets lovudkast rummer, er 

fordelagtige. I den kontekst er det interessante ikke de nøjagtige beløb, men om beløbene 

er så store, at der bør iværksættes initiativer. Vi anser det kort sagt for at 

være acceptabelt at operere med store usikkerheder grundet undersøgelsens formål. 

Vi foretager vor generalisering i to hovedtrin (jf. også illustrationen nedenfor): 

1 Lokal generalisering. Først tager vil stilling til de data, vi har fra vor spørgeskemaundersøgelse. 

Flere af respondenterne har ikke besvaret alle spørgeskemaer, 

andre spørgeskemaer er ufuldstændigt udfyldt. Første trin består i at vurdere, 

hvordan vort materiale havde set ud, hvis vi havde haft fuldstændige data. 

186

kpmg 

Figur A.1 

To trin i generaliseringen 

Datagrundlaget 

underdriver 

2 Generalisering til landsresultat. I næste omgang estimerer vi data fra lokalt 

niveau til landsplan. 

Den operationelle generalisering er nærmere beskrevet i Bilag G. 

Opgivne 

data 

Trin 1 Trin 2 

Estimat 

lokalt 

niveau 

Estimat 

Landsplan 

I hovedteksten omtaler vi kun generaliserede data, da det er dem, der er interessante, 

modsat de specifikke forhold i enkelte myndigheder. Vore lokalt estimerede data 

fremgår af bilagene. 

En række forhold taler for, at vort datagrundlag underdriver de suboptimale forhold 

i den aktuelle betalingsforvaltning: 

1 Institutionsudvalg. De fleste af de institutioner, der er udvalgt, overrepræsenterer 

med meget stor sandsynlighed institutioner med optimerede processer. 

Vort argument er, at transaktionseffektiviteten øges med antallet af transaktioner, 

herunder transaktionernes ensartethed. Det skyldes især, at der med mange 

transaktioner opbygges erfaring, men især systemer og procedurer, der øger 

hensigtsmæssigheden. På det kommunale niveau indgår der ikke mindre kommuner 

i undersøgelsen, men Danmarks største kommune, København, Esbjerg, 

som er den femte største, og Rødovre, der med sine godt 36.000 indbyggere hører 

til blandt de større kommuner. På det statslige niveau er der især udvalgt 

institutioner med mange transaktioner. 

2 Fuldstændighed. Det er vort bestemte indtryk, at vi ved en række af deltagerne 

i undersøgelsen næppe har fået afdækket alle transaktionstyper, men kun de 

mest almindeligt forekommende - som også er dem, der er optimerede. Det 

skyldes især, at det i institutioner (herunder store institutionskomplekser som 

f.eks. en kommune) faktisk er vanskeligt at (a) danne sig et fuldstændigt overblik 

over alle typer af transaktioner, (b) at få fuldstændige data ud af betalingssystemerne 

i de dimensioner, der er interessante for denne undersøgelse, og endelig 

(c) at få alle forvaltningsdele til at deltage i en undersøgelse som denne. 

Det er således vor vurdering, at der i vor undersøgelse ikke altid er afrapporteret 

sjældne typer af betalingstransaktioner, skønt det netop er dem, der - alt andet 

lige - er mindst optimale. 

3 Skøn. Mange af vore centrale data er baseret på mere eller mindre velunderbyggede 

skøn fra de deltagende institutioners side. I begrebet skøn ligger, at 

man gætter på noget, man ikke ved eksakt. Det forekommer rimeligt at antage, 

at respondenterne har haft tilbøjelighed til at angive skøn, der fremstiller deres 

institution som værende mest mulig optimal. 

4 Pålidelighed. "Optimal" er en positiv egenskab, "suboptimal" er en negativ. 

Det kan ikke udelukkes, at enkelte respondenter har været nervøse ved at komme 

til at fremstå som "suboptimale", og at der ikke altid har været en optimal 

187

kpmg 

vilje til at afgive bare nogenlunde eksakt information. Nogle af de besvarelser, 

der er modtaget, har således nærmet sig absurditeter, og ikke alle har kunnet 

elimineres via valideringsprocesser. 

Usikkerhed 

Ovenfor har vi flere gange refereret til de steder, hvor vor undersøgelse rummer 

usikkerheder. Emnet er så vigtigt, at refleksionerne bør samles. Det har vi gjort i 

punkterne nedenfor. 

1 Pålidelighed. Pålidelighed (eller reliabilitet) angår, om man "kan stole på" ens 

data? Er de korrekte? Afspejler de virkeligheden? Her spiller det især ind, (a) 

at vi har bedt respondenterne om at skønne om givne forhold. Det har de fleste 

gjort mange steder i skemaet, da de ikke har kunnet generere eksakte data. 

Man må formode, at de fleste har haft en tilbøjelighed til at underrapportere om 

suboptimale forhold. (b) De fleste af respondenterne befinder sig i store komplekse 

institutioner, hvor der eksisterer myriader af forskellige 

betalingstransaktioner og rutiner. Det har flere gange vist sig, at ingen 

enkeltpersoner havde overblik over de mange betalingstransaktioner. Det har 

bl.a. betydet, at vi ikke har fået alle betalingstransaktioner med i vor 

undersøgelse. Det er formentlig de sjældne og mindre optimale transaktioner, 

der ofte er udeladt. - Det er vor vurdering, at der knytter sig en relativt stor 

usikkerhed til dette forhold, og at den med altovervejende sandsynlighed 

betyder en overestimering af den eksisterende hensigtsmæssighed. 

2 Opgradering af datamateriale. Vort datagrundlag er mangelfuldt, hvad angår 

et amt og to kommuner. Det gælder generelt, at amternes betalingstransaktioner 

med borgere/virksomheder er relativt begrænset, og det udgør derfor ikke 

en stor usikkerhed for de samlede resultater, kun for skønnene for de samlede 

tal på amtsniveau. Der indgår tre kommuner i undersøgelsen, og når én eller to 

kommuner ikke har angivet data på et område, kan der skønnes ud fra den tredje, 

og her under hensyn til, om der er tale om en mere eller mindre optimalt organiseret 

kommune. Det er ikke vor opfattelse, at der er stor usikkerhed forbundet 

med disse estimater. Dels er manglerne i materialet trods alt behersket, 

dels har vi gerne en eller to kommuner at skæve til i vor vurdering. 

3 Repræsentativitet. Med et undersøgelsesobjekt som det foreliggende er der 

ikke tale om repræsentativitet i snæver statistisk forstand, og det er ikke muligt 

at udvælge et antal enheder af populationen, ud fra hvilke man kan ekstrapolere 

data med kendte sandsynligheder. Man kan udvælge et antal enheder på basis 

af et sæt argumenter; så mange, som man har tid og råd til - og herefter foretage 

generaliseringer, der hele tiden bæres af omtanke og argumenter. Det er det, vi 

har gjort, og vore refleksioner er afspejlet i dette bilag, løbende gennem teksten 

og i andre bilag. Vor hovedkonklusion er, at vort datamateriale med stor sandsynlighed 

underrepræsenterer de suboptimale processer. Det skyldes, at vi (a) 

har udvalgt myndigheder med mange transaktioner, (b) har en overrepræsentation 

af store kommuner og endelig et datagrundlag, som (c) ikke er fuldstændigt, 

og (d) hvor skønselementet formentlig også overdriver hensigtsmæssigheden. 

- Det er formentlig her, at undersøgelsens største usikkerhed ligger. 

4 Estimat af omkostninger. Det gennemsnitlige ressourceforbrug ved at gennemføre 

forskellige betalingstransaktioner er baseret på KPMG's erfaringer og 

beregninger. Vi har taget afsæt i vore egne erfaringer og analyser samt sammenlignet 

med andre aktørers skøn. Til disse estimater knytter sig derfor også 

usikkerhed, men det er vor opfattelse, at der knytter sig mindre usikkerhed til 

188

kpmg 

vore professionelle skøn end de skøn, som respondenter typisk selv ville kunne 

foretage i forbindelse med en undersøgelse af den foreliggende art. 

5 Systemomkostninger. Vi har praktisk talt ingen steder estimeret eventuelle 

transaktionsomkostninger (systemudvikling m.v.) ved at overgå til andre og 

mere optimale systemer. Disse omkostninger må under alle omstændigheder 

anses for at være minimale i forhold til optimeringspotentialerne set over blot 

en kortere årrække og udgør derfor ikke en usikkerhedsfaktor af betydning. 

De usikkerheder, vi her har nævnt, vil vi nævne præciserende igennem rapporten, 

og vi vil angive, hvor vore data især forekommer at være underestimerede, men 

normalt vil vi angive de tal, som vor undersøgelse giver belæg for. Først helt til 

sidst i rapporten, når vi har de samlede optimeringspotentialer, vil vi vende tilbage 

til en vurdering af, om vore skøn er i over- eller underkanten og i givet fald hvor 

meget. 

189

kpmg 

Bilag B: Spørgeskemaet 

Nedenfor ses eksempler på de tre typer spørgeskemaer, som vor spørgeskemaundersøgelse 

er baseret på. Det generelle spørgeskema fik hver myndighed et enkelt 

eksemplar af, men modtog typisk en række spørgeskemaer både angående ind- og 

udbetalinger. Respondenten opdelte selv sine ind- og udbetalinger i transaktionstyper 

og modtog så et spørgeskema for hver transaktionstype. Transaktionstyperne, 

som de enkelte respondenter angav, er vist i Bilag C. 

Spørgeskemaerne vedrørende ind- og udbetalinger adskilte sig kun fra hinanden, 

hvad angår overskrift. 

190

kpmg 

Spørgeskema - generelt 

191

kpmg 

192

kpmg 

193

kpmg 

194

kpmg 

195

kpmg 

Spørgeskema - indbetaling 

196

kpmg 

197

kpmg 

198

kpmg 

199

kpmg 

200

kpmg 

201

kpmg 

Spørgeskema - udbetaling 

202

kpmg 

203

kpmg 

204

kpmg 

205

kpmg 

206

kpmg 

Bilag C: Betalingstransaktioner 

Dette bilag udgøres af en liste over "betalingstransaktioner", dvs. de elementer, som 

respondenterne i vor spørgeskemaundersøgelse har delt deres ind- og udbetalinger 

op i. Til hver betalingstransaktion har der derfor været et tilsvarende spørgeskema 

og - hvis det er besvaret - også en indberetning. 

Idet respondenterne selv har inddelt deres transaktioner, er der ikke inddelinger hos 

kommunerne. Enkelte institutioner har valgt at indberette deres transaktioner under 

ind- og udbetalinger samlet. 

Institution Generelt Indbetaling Udbetaling 

Danmarks Fiskeriundersøgelser 

Generelt Indbetaling Udbetaling 

Danmarks Jordbrugs- 

Forskning Generelt Indbetaling Udbetaling 

Danmarks Veterinærinstitut 

Direktoratet for Føde- 


vareErhverv Generelt Tilskud Tilskud 

Drift Drift 

Domstolsstyrelsen Generelt 

Refusioner (sygedagpenge 

m.m.) Lønninger 

Boafgifter Embedernes drift 

Rets- og fogedafgifter 

Tinglysningsafgift 

Advokatsalær og omkostninger 

i forbindelse med fri 

proces og sagsbehandling 

B-indkomst og rejsegodtgørelse 

til tolke, læger m.v. 

Esbjerg Kommune Generelt Underholdsbidrag 

A-indkomst og rejsegodtgørelse 

til stævningsmænd 

Vidnegodtgørelse 

A-skat forudlønnede 

Forbrugsbidrag vand og 

varme Dagpenge - Sikrede 

207

kpmg 


Dagtilbud Indkøb via indkøbsaftalen 

Lejeafgifter Pension 

Specialundervisning og dag- 

Kirkegårde 

højskoler 

Ejendomsskat 

B-Skat m.v. og arbejdsmar- 

Indvandrerundervisning 

kedsbidrag 

Tilbagebetalingspligtig 

Månedslønninger 

Hjælp Boligstøtte 

Beboerindskudslån Udgående moms 

Storforbrugere Bistandsydelsessystemet 

Indkøb ved private Kredito- 

Tb-Hjælp - Flygtninge rer 

Tb-Hjælp - Børn og unge 

Tb-Hjælp, Dansk Flygtnin- 

Dagpenge - Refusion 

gehjælp 

Opkrævninger andre kom- 

Delpension 

muner 14 dages løn 

Børnefamilieydelse Tjenestemandspensioner 

Børnetilskud UHB-systemet 

Børnebidrag Børnetilskudssystemet 

Tilbagebetaling - pension Vandafgifter 

Tb-hjælp - terminshjælp Daghøjskoler 

Autolån 

Uddannelseslån 

Boligsikring under edb 

Boligydelse 

Dagpenge 

Arb./Lev. - Teknisk forv. 

El - Varme - TV 

Opholdskommunerefusion 

Ophold andel daginstitutioner 

Beboerindskudslån boligfor. 

Musikundervisning 

Socialbogholderiet 

Specialundervisning 

Finansstyrelsen Generelt VP handel Boligstøtte 

Fiskeribanken 

Garanti og låne adm. - 

Tjenestemandspension 

Finans og Pension 

Garanti og låne adm. - Bolig 

VP handel 

og Erhverv Fiskeribanken 

Garanti og låne adm. - Jord- Garanti og låne adm. - Fibrugnans 

og Pension 

Garanti og låne adm. - Jord- 

Overførte bankstudielån brug 

Studielån Afvikling af studielån 

Refinansieringsordningen 

Garanti og låne adm. - Bolig 

og Erhverv 

208

kpmg 


Misligholdt studiegæld Hjemmeservice 

Boligstøtte Tips & Lotto 

Tjenestemandspension Byfornyelse 

Tilskud til afv. af studiegæld 

Studielånsgaranti 

Fiskeridirektoratet Generelt Indbetaling Udbetaling 

Fødevaredirektoratet 

Fødevareministeriets 

Generelt Kødkontrol Erstatninger 

Indkøb (Leverandørfakturaer) 

departement 

Justitsministeriets 


departement Generelt Dyreforsøg Varer/tjenesteydelser 

Våbenkontrol Tilskud 

Særlige tilskud mv. / staten 

Mellemkommunale indbeta- TF Udbetalinger Geby- 

Københavns Amt Generelt linger (B&V) 

rer/afgifter m.v. 

U&K Udbetalinger Gymna- 

Indbetalinger Gymnasie/HF 

Indbetalinger Specialundersie/HFvisning 

Indbetalinger VUC- 

Månedsløn 

deltagergebyr 

TF Indbetalinger Diverse 

CAP Udbetalinger 

gebyrer og afgifter 

E&A Indbetalinger 

HUR-bidrag 

Jobtræning 

E&A Indbetalinger EU pro- 

Sygesikring (udbetalinger) 

jekter m.v. 

Sygedagpenge - indbetalin- 

Tjenestemandspensioner 

ger 

Indbetaling sygesikring 

ATP m.v. 

(clearing) CAP Udbetalinger 

Udbetalinger - Sygehusene 

Ejendomsskatter 

Indbetalinger - Løn-debitorer 

og Akut 

Indbetalinger - Sygehusene 

(grønne system) 

CAP Indbetalinger 

(grønne system) 

Københavns 

Orlovsydelse til ikke- 

Kommune Generelt momsafregning vedr. 2003 forsikrede 

Generelt Grundskyld m.v. Apoteker afregningssystem 

1/12-beløb Børnetilskud 

Daginstitutioner (alle) Repatriering 

Refusioner Boligsikring 

Betaling for plejehjem, ikke 

obl. ydelser Beskytte beskæftigelse 

Beboeres betaling, plejehjem 14 dages Løn 

209

kpmg 


Betaling for plejehjem fra Revalidering, beskyttet be- 

andre kommuner 

skæft. 

Indbetalinger (debitorer) Løntilskud m.v. til personer i 

Indbetalinger - generelt Tjenestemandspensioner 

Forskudsvise udlagte under- 

Indbetalinger SUF generelt holdsbidrag 

Indbetalinger KFF generelt Kirkeskat 

Sygedagpenge 

Månedslønninger 

Kontanthjælp vedrørende 

flygtninge 

Aktiverede kontanthjælpsmodtage 

Betaling til HS 

Kontanthjælp 

Sociale pensioner(Folkepension 

og sikringsydelser) 

Aktivitets og samværstilbud 

HUR-bidrag 

Ikke-forskudsvise udlagte 

underho 

Modregningssystemet 

Boligydelse til pensionister* 

Børnetilskud 

Løntilskud til personer i 

fleks- og skånejob 

Introduktionsydelse 

Sygedagpenge til lønmodtagere 

hos 

Sygedagpenge i øvrigt 

Optikker afregningssystem 

Betaling for plejehjem til andre 

kommuner 

Sygesikring 

Delpension 

Tandlæge afregningssystem 

Udgående moms 

Kontanthjælp (alle) 

Leverandørbetalinger 

Udbetalinger (leverandører) 

A-skat bagudlønnede 

Overførsel til selvejende institutioner 

Plantedirektoratet Generelt Bøder Almindelige kreditorer 

Tilskud til certificerede par- 

Refusioner fra kommuner tier 

Refusioner fra fagforbund Bierstatninger 

Fakturaer Besigtigelse af arealer 

210

kpmg 


Bøder, sagsomkostninger 

Rigspolitiet 

Roskilde Tekniske 

Generelt Salg af ydelser 

Almindelige køreprøver 

Parkeringsafgifter 

Bøder, sagsomkostninger 

mv. 

Vægtafgifter mv. 

m.v. 

Skole Generelt Kursister (ikke AMO) Leverandørbetalinger 

Refusion af personalets rej- 

AMU kursister 

seudgifter 

Salg af producerede ydelser Prioritetsgæld 

Husleje Skatter og afgifter 

Tilskud fra fleksjob - kom- Løn til medarbejdere og 

muner 

praktikanter 

Rødovre Kommune Generelt 1/12-beløb Kontanthjælp 

Barselsdagpenge Beskytte beskæftigelse 

Beboeres betaling, plejehjem 

Betaling for plejehjem fra 

Sygedagpenge 

andre kommuner Boligsikring 

Byggesagsgebyrer Boligydelse til pensionister 

Daginstitutioner og dagpleje 14 dages løn 

Diverse Diverse 

Diverse Diverse 

Erhvervsaffald Renovation 

Fondsstøtte til Heerup Specialundervisning 

Fritid for dig Aktivitets og samværstilbud 

Madudbringning, midlertidig Revalidering, beskyttet 

hjemmehjælp 

ophold på Kobbelsø, Rødov- 

beskæft. 

rehus, Skovly Løntilskud m.v. til personer i 

Ref. af praktikvederlag Børnetilskud 

Ikke-forskudsvise udlagte 

Reklameindtægter 

underho 

Forskudsvise udlagte under- 

Specialundervisning holdsbidrag 

Udlejning Vestbadet, Islev- Sygedagpenge til lønmodtabadetgere 

hos 

cpr.nr.-bevis, bopælsattester Sygedagpenge i øvrigt 

Diverse Afdrag på lån 

Apoteker/Tandlæge/Optiker 

Diverse 

afregningssystem 

Diverse A-skat bagudlønnede 

Fjernvarmeforsyning A-skat forudlønnede 

For meget udbetalt løn og Betaling for plejehjem til an- 

pension 

dre kommuner 

Betaling til amtet for ejen- 

For meget udbetalt ydelser domsskattelån 

Grundskyld m.v. Børnetilskud 

211

kpmg 

Institution Generelt Indbetaling 

Husleje kommunale ejen- 

Udbetaling 

domme Delpension 

Miljøgebyrer Diverse 

Momsafregning vedr. 2003 Husleje kommunale lejemål 

Refusioner Kirkeskat 

Renteindtægter Leverandørbetalinger 

Restancer (Inkasso) Månedslønninger 

Overførsel til selvejende in- 

Skolemælk 

stitutioner 

Sociale pensioner(Folkepension 

og sik- 

Tilskud til musikskole 

Udligning vedr. voksenunringsydelser)dervisning 

Tjenestemandspensioner 

Udgående moms 

Vandafgifter 

Frivillig indbetaling af stu- SU-udbetaling stipendier og 

SU-Styrelsen Generelt dielån 

lån 

Statens voksenuddannelses- 

For meget modtaget støtte støtte 

For meget voksen uddannel- SPS (Special pædagogisk 

ses støtte 

Restskat, rest AM-bidrag, B- 

støtte) 

Leverandørbetalinger 

ToldSkat Generelt skat og aconto AM-bidrag 

Lønindeholdelse (virksom- 

Paragraf 55 udbetalinger mv. 

heder) 1/12 afregninger 

Krav fra inddrivelsesenhed Overskydende skat og AM- 

(borgere) 

bidrag 

Diverse/resten (SAP9) 

Frivillige indbetalinger (bor- 

Fordeling via LetLøn 

gere) 

Rykkere/Restance (virksom- 

Diverse/resten 

heder - angivelse og betaling Overskydende indbetalinger 

kan følges) 

Aconto (Girokort) (Selska- 

/ bestilte udbetalinger 

ber) Afregning af kreditorer 

Restskat (selskaber) 

Frivillige indbetalinger (sel- 

Afregning af kreditorer 

skaber) Børnefamilieydelser 

Moms (virksomheder) Negativ moms 

Negativ angivelse/ godtgø- 

Afgifter (virksomheder) relse 

A-skat (virksomheder) Overskydende skat 

Udlevering af effekter (motor, 

rejsegods mv.) (borgere) Paragraf 29 udbetalinger 

Pensionsafgifter (virksomheder) 

Negativ efterangivelse 

Told (virksomheder) 

212

kpmg 


Efterangivelse (virksomheder) 

Rykkere/Restance, foreløbig 

fastsættelse (virksomheder - 

angivelse og betaling følges 

ikke) 

Fogedforretning/ Inkasso 

(virksomheder) 

Lønsumsafgift (virksomheder) 

Undervisningsministeriets 

departement Generelt Indbetalinger 

Alle udbetalinger fra departementet 

Udbetaling af finanslovmidler 

til selvejende institutioner 

ol. 

213

kpmg 

PBS 

Bilag D: Teknisk infrastruktur i pengeinstitutsektoren 

Dette bilag beskriver den tekniske infrastruktur i pengeinstitutsektoren. 

PBS spiller en central rolle i dataudvekslingen, dvs. i forbindelse med beløbsoverførsler 

mellem pengeinstitutterne. For detailtransaktioner omfattende alle de debet- 

og kreditposteringer, der bogføres på konti i pengeinstitutter, skelnes generelt mellem 

to typer af dataudvekslinger (clearingsystemer): 

1. Den dokumentløse clearing involverende forskellige pengeinstitutkonti initieret 

i et af pengeinstitutterne. Eksempler på debettransaktioner i denne situation 

er check og hævekorttransaktioner, mens eksempler på kredittransaktioner er 

konto-til-konto, indbetalingskort m.v. 

2. PBS-clearingen involverende forskellige pengeinstitutkonti initieret via PBSprodukt. 

Eksempler på debettransaktioner er. BetalingsService, Leverandør- 

Service og Dankort. Et eksempel på en kredittransaktion er OverførselsService. 

214

kpmg 

Figur D.1 

To typer af 

dataudvekslinger 


Kunde 

Kunde 

Debitor 

Debitor 

Den dokumentløse 

clearing 

PBS-clearingen 

B1 



I nedenstående figur er hver af de to typer dataudvekslinger illustreret for pengeinstitutterne. 

CG (Clearing-godkendelse) er Finansrådets system for sumclearing i 

kroner. CG administreres systemmæssigt af PBS. 

A1 


Kontoudtog 

A4 B4 


PBS 

PBS 

CG 

CG 

Bank A 

Bank A 

Edb-central 

Edb-central 

B2 

Edb-central 

Edb-central 

Kunde 

Kunde 

Kreditor 

Kreditor 

Kontoudtog 

A4 B4 

Bank B 

Bank B 

Forklaring til figuren 

B3 

B2 

A3 A2 A2 

A1: En debitor foretager en konto-til-konto-overførsel af et betalingsbeløb til et 

andet pengeinstitut. 

A2: Transaktionen opsamles i Bank A's edb-central, som efterfølgende oversender 

detailtransaktioner om overførslen til Bank B's edb-central. Havde transaktionen 

været initieret i Bank B, var overførslen sket i modsat retning. 

A3: Bank A og B's edb-centraler oversender sumtotaler om transaktionen til Clearing 

Godkendelsen (CG) hos PBS. PBS forestår efterfølgende sumclearingen mellem 

de to banker, dvs. opgørelsen af bankernes nettomellemværende i kroner. 

Clearingen afvikles ved, at der sker en postering af nettobeløbene på bankernes 

konti i Nationalbanken. 

A4: Bank A og B oversender kontoudtog til kunder, som dokumenterer beløbsoverførslen 

mellem de to kunder. 

B1: En kreditor sender trækoplysninger til PBS om opkrævning af debitor. 

B2: PBS oversender detailtransaktioner om transaktionen til de to involverede bankers 

edb-centraler: Bank A og Bank B. 

B3: PBS overfører sumtotaler om transaktionen til Clearing Godkendelsen (CG) 

internt hos PBS. PBS forestår efterfølgende selv sumclearingen mellem de to banker, 

dvs. opgørelsen af bankernes nettomellemværende i kroner. Clearingen afvik- 

215

kpmg 

Sammenfattende 

les ved, at nettobeløbene bliver posteret på de involverede bankers konti i Nationalbanken. 

B4: Som afslutning orienteres begge bankers kunder om træk/indsættelse på bankkonto 

via kontoudskrifter. 

Som det fremgår af figuren, adskiller de to typer af dataudvekslinger sig ved, at 

edb-centralerne ved PBS-clearingen alene varetager modtagerfunktioner i forhold 

til PBS og sumclearingen, mens edb-centralerne for den dokumentløse clearing varetager 

både modtager- og afsenderfunktioner. I situationen med PBS-clearingen 

beregner PBS derfor de enkelte bankers nettostillinger og overfører disse oplysninger 

til CG. Sumclearingen sker derfor på baggrund af en beregning af PBS uafhængigt 

af de respektive bankers edb-centraler. I den dokumentløse clearing er der 

tale om en multilateral data- og beløbsudveksling, hvor PBS alene har en overvågningsfunktion. 

Der er således en teknisk skelnen mellem kredit- og debettransaktioner, der primært 

regulerer, hvem der initierer transaktionen, og hvorledes denne skal godkendes. 

Kredittransaktioner er således pr. definition godkendt ved afsendelse - der ligger en 

anerkendelse af det underliggende (rets-) forhold til grund for transaktionen. 

Debettransaktioner derimod initieres på foranledning af kreditor (der skal have 

pengene) og kræver efter normal praksis forudgående anerkendelse af debitor (der 

skal betale). I visse sammenhænge kan debettransaktioner dog initieres med 

negativt fortegn og dermed resultere i en kredittransaktion (dvs. debitor er nu 

kreditor i betalingstransaktionen). 

216

kpmg 

Bilag E: Transaktionspriser ved betalingsmedier 

Dette bilag gengiver priserne ved banksektorens ydelser. 


IK Priser - opkrævning Priser - advisering 

DKK 

Prisen ved giro bestemmes af 

udformning, tryk, kuvertering 

og udsendelse af girokort. 

Dette foretages af den enkelte 

virksomhed. Gennemsnitsprisen 

herfor er 5-15 

Prisen for datafangst ved giroindbetalinger 

afhænger af 

kravet til funktionalitet. Ved 

standard datafangst med 

oversættelse til elektroniske 

data, datavalidering og oversendelse 

til modtager er 

transaktionsprisen 2-3 

Ved yderligere krav til funktionalitet 

ved datafangst skal 

individuel transaktionspris aftales. 

217

kpmg 

IK Priser - indbetaling Priser - advisering 


Beløbsoverførsler DKK 

Betaling af giro- og indbetalingskort 

pr. transaktion 

(Nordea) 2 

Betaling af giro- og indbetalingskort 

pr. transaktion 

(Danske Bank) 1 

Informationsoverførsler DKK 

Informationsoverførsel ved 

betaling er integreret i betalingstransaktion 

og afhænger 

af specifikke kortarter. - 

BS Basis Priser - opkrævning Priser - advisering 

Abonnement DKK 

Abonnement pr. PBSnummer 

pr. kvt. 488,75 

+ Pr. adviseret betaling, inkl. 

hovedlinjetekst 3,87 

Uden abonnement 

BetalingsService-trækpris, pr. 

adviseret betaling, inkl. hovedlinjetekst 

4,87 

Mediegebyr 

Transmission 0,00 

Hårde medier, pr. stk. 75,00 

Tekstlinjer på betalingsoversigt 

DKK 

De tre første linjer efter hovedlinjetekst, 

pr. stk. 0,085 

Linje 4-10, pr. stk. 0,042 

Efter linje 10, pr. stk. 0,030 

En tekstlinje indeholder 60 karakterer. 

Der findes ingen 

fastdefineret maksbegrænsning 

i antallet af karakterer. 

Betalingsoversigt kan sendes 

elektronisk efter aftale mellem 

debitor og PI. 

Priser - indbetaling Priser - advisering 

Gratis Ingen advisering 

218

kpmg 

BS Basis 

med ElektroniskIndbetalingskort 

Priser - opkrævning Priser - advisering 

Samme som BS Basis med 

tillæg af: 

Indbetalingskort DKK 

Levering af Elektronisk Indbetalingskort 

til debitors ebank-system, 

pr. kort 3,75 

Tekstlinjer på betalingsoversigt 

Samme som BS Basis 

Tekstlinjer på Elektronisk 


DKK 

Pr. adviseret indbetalingsoplysning 

(uanset antal adviseringslinjer) 

0,25 


BS Basis er gratis 

Betaling af Elektronisk Indbetalingskort 

koster 2 kr. (Nordea) 


koster 1 kr. (Danske Bank) 

Ingen advisering 

219

kpmg 

BS Total Priser - opkrævning Priser - advisering 

Abonnement DKK 

Abonnement pr. PBSnummer 

pr. kvt. 488,75 

+ Pr. adviseret betaling, 

inkl. hovedlinjetekst 3,87 

Uden abonnement 

BetalingsService-trækpris, 

pr. adviseret betaling, inkl. 

hovedlinjetekst 4,87 


Print, kuvertering og udsendelse 

af indbetalingskort, pr. 

kort 5,25 

Levering af Elektronisk 

Indbetalingskort til debitors 

e-bank-system, pr. kort 3,75 

Mediegebyr DKK 

Transmission 0,00 

Hårde medier, pr. stk. 75,00 


Du kan få trykt eget logo 

(sort/hvidt) på dine indbetalingskort 

Eget logo på FI-kort 4.000,00 

Ændring af logo på FI-kort 4.000,00 

Indsendelse af mangelfuld 

eller fejlbehæftet blanket: 

"Fremfinding af fejl-ident 

på FI-kort" 50,00 

Tekstlinjer på 

betalingsoversigt 

DKK 

De tre første linjer efter hovedlinjetekst, 

pr. stk. 0,085 

Linje 4-10, pr. stk. 0,042 

Efter linje 10, pr. stk. 0,030 

En tekstlinje indeholder 60 karakterer. 

Der findes ingen 

fastdefineret maksbegrænsning 

i antallet af karakterer. Betalingsoversigt 

kan sendes elektronisk 

efter aftale mellem debitor 

og PI. 

Tekstlinjer på 

FIK/Elektronisk 


DKK 



0,25 

BS Total Priser - indbetaling Priser - advisering 

BS-betaling er gratis 





Ingen advisering 

220

kpmg 

BS Plus Priser - opkrævning Priser - advisering 

Tilslutning DKK 

Tilslutning for PBSnummer 

500,00 

Abonnement pr. år 

Blanketabonnement 1.000,00 

Medieabonnement 800,00 

Tillæg for betalingsoversigt 

på papir ved medieabonnement 

1.000,00 

Media 

Transmission (modem) 0,00 

3 1/2" disketter, pr. stk. 75,00 

Adviseringer DKK 

For hver betaling (træk/ 

indsættelse), der er adviseret 

på betalingsoversigten 0,50 


Ikke relevant Ikke relevant 

Elektronisk Indbetalingskort 

ElektroniskIndbetalingskort 


DKK 

Levering af Elektronisk Indbetalingskort 

til debitors ebank-system, 

pr. kort 3,75 

Tekstlinjer på Elektronisk 


DKK 



0,25 






Ikke relevant 

221

kpmg 


LS Priser - opkrævning Priser - advisering 

Konto-til-konto 

Pris for kreditor DKK 

Pr. betaling 2,72 

Abonnement pr. måned elektronisk 

løsning 250,00 

Abonnement pr. måned elektronisk 

løsning inkl. specificerede 

betalingsoplysninger 350,00 

Abonnement pr. måned 

papirløsning 330,00 

Download af LSPC-program Gratis 

Tekstlinjer DKK 

Pr. specificeret betalingsoplysning 

0,25 

Betalingsoplysningen er de 

første 30 karakterer af kreditors 

navn 


LS-betaling er gratis Kreditor forestår selv advisering af debitor 

Kto-kto Priser - opkrævning Priser - advisering 

Ikke relevant 

Ikke relevant 



Straksoverførsel pr. transaktion 

(Jyske Bank, SKB) 5 

Overførsel med kort advisering 

(Jyske Bank, SKB 0,33 

Overførsel med lang advisering 

(Jyske Bank, SKB 0,33 


Informationsoverførsel ved 

betaling er integreret i betalingstransaktion. 

- 

222

kpmg 

Overførsels- og InformationsService 

OS Priser - udbetaling Priser - advisering 


Standardtekster: 

Pr. betaling almindelig overførsel 

0,26 

Pr. betaling hurtig overførsel 0,36 

Individuelle tekster med op 

til 20 tegn 

Pr. betaling almindelig overførsel 

0,41 

Pr. betaling hurtig overførsel 0,46 


Pr. overførsel 0,11 

223

kpmg 

IN Priser - udbetaling Priser - advisering 

Tilslutningsgebyr DKK 

Pr. modtageraftale 10.000,00 

Informationsoverførsler 

gennem IN er bygget op 

om anvendelse af forskellige 

informationstyper. Informationsoverførslenbestår 

af en række detailoplysninger, 

der hver repræsenterer 

en indberetning og 

en eventuel indbetaling. 

Pris pr. modtaget detailoplysning 

224 

1,28 

Derudover betales et startgebyr 

for hver specifikationsleverance, 

der dannes 

til modtageren. I denne 

pris er medregnet: 

- En samlet bogføring på 

modtagers konto pr. dag 

- Udsendelse af bogføringsdokumentationdirekte 

til modtagers 

administrative enhed. 

Startgebyret afhænger af 

det medie, hvorpå 

detailinformationer leveres. 

Der betales en fast 

pris pr. gang således: 

Ved transmission (modem) 100,00 

Ved tape - uanset type 200,00 

Ved diskette - uanset type 300,00 

På papir 500,00

kpmg 

Betalingskort 

Betalingskort 


Internet - Dankort og 

Visa/Dankort 

Oprettelsesafgift 

Årsabonnement 

Transaktionsbetaling pr. 

transaktion 

Risikopræmie i % af 

købsbeløb 

Betaling for berettigede 

indsigelser fra kortindehaver 

Internet - internationale 

betalingskort 



Basisafgift af købsbeløb 

ved danske Eurocard/ 

MasterCard/Visa Electron 

Serviceafgift af købsbeløb 

ved udenlandske kort 

Betaling for berettigede 

indsigelser fra kortindehaver 

Dankort og 

Visa/Dankort 

Frem til den 31.12.04 er 

transaktioner gratis for 

kreditor, jf. betalingsmiddelloven 

§ 14. Eneste udgift 

er Dankortterminal. 

Herefter kan banker opkræve 

gebyr på 0,5-0,75 

kr. pr. transaktion (butikker 

med mindre end 5.000 

transaktioner årligt friholdes 

dog). 

Internationale 

betalingskort 

Transaktionsomkostningen 

for kreditor er ofte 1- 

6% af salget 

DKK 

250-1.250 

1000 

1,95 

0,10% 

250 

DKK 

250-1.250 

1000 

1,25% 

5,75% 

250 

DKK 

Ikke relevant 

225

kpmg 

Betalingskort 

E-dankort 

E- 

dankort 


Ikke relevant Ikke relevant 



E-dankort-aftale, hvor forretningen 

ikke har en Dankort 

SSL-aftale i forvejen 1.250 

E-dankort-aftale, hvor forretningen 

har en Dankort SSLaftale 

i forvejen 0 


Hvis forretningen i forvejen 

har en Dankort SSL-aftale 500 

Hvis forretningen ikke har en 

Dankort SSL-aftale i forvejen 1.000 

Ikke relevant 


Transaktionspris DKK 

1,95 kr. pr. transaktion + 

0,30% af transaktionsbeløbet 

E-faktura/Net-faktura 


Ikke relevant 

Prisen ved en E-faktura beregnes bedst som en optimering i forhold til papirbaseret 

fakturering. Jf. undersøgelser udført af E-faktura, er den gennemsnitlige gevinst 

ved at modtage eller afsende en E-faktura ca. 17,50 kr. pr. E-faktura. 

Det koster ikke noget at sende og modtage en E-faktura. Betaling af en E-faktura 

via et officebanking-system koster de gebyrer, der gælder i det enkelte pengeinstitut, 

dvs. gennemsnitligt 1-2 kroner pr. transaktion. 

Prisen for E-faktura-softwaren afhænger af typen af økonomisystem, men ligger i 

intervallet fra 15.000 til 75.000 kr. for et kombineret afsender/modtagermodul 

(www.eterra.dk). 

226

kpmg 

Pris 

e-Boks 

e-Boks er gratis for brugerne. For afsenderen koster det 1,00 kr. pr. side, der afleveres 

til e-Boks. Derudover kan tillægges ca. 20 øre pr. side for pdf-konvertering 

hos servicebureau, hvis software ikke allerede findes in-house 43 . 


Post Danmarks eKommunikation-løsning er under udvikling, hvorfor der ikke foreligger 

prisoplysninger. 

43 Oplyst af e-Boks A/S som værende gennemsnitlige omkostninger pr. side (ekskl. moms). 

227

kpmg 

Bilag F: Eksempler på indbetalingskort 

Dette bilag rummer flere eksempler på indbetalingskort. 

Kortart 01 

Det indscannede billede viser et eksempel på, hvordan et girokort med kortart 01 

kunne se ud. På forsiden (nederst) kan angives en specifikation for det indbetalte 

beløb. Specifikationsfelterne er bestemt af betalingsmodtagers ønsker. Specifikationsfelter, 

oplysninger om indbetaler og kreditor fortrykkes på girokort ved udskrivning. 

228

kpmg 

Figur F.1 

Kortart 01 

229

kpmg 

Figur F.2 

Kortart 04 

Kortart 04 

Nedenfor ses et eksempel på et girokort med kortart 04. Oplysninger om indbetaler 

og kreditor fortrykkes på girokort ved udskrivning. 

230

kpmg 

Figur F.3 

Kortart 83 

Kortart 83 

Nedenfor ses et eksempel på et ToldSkat-girokort med kortart 83. Girokortet anvendes 

ved opkrævning af AM-bidrag og A-skat. Oplysninger om indbetaler og 

kreditor fortrykkes på girokort ved udskrivning. 

231

kpmg 

Beregningen af udgifter 

Skalering 

Tabel G.1 

Skaleringsfaktorer 

Bilag G: Generelle forudsætninger for potentialeberegningerne 

I dette bilag angiver vi de generelle forudsætninger for vor beregning af optimeringspotentialer. 

Vore beregninger af udgifter er inddelt i (a) direkte omkostninger, (b) indirekte omkostninger 

og (c) renteudgifter. 

I undersøgelsen skalerer vi fra vore respondenter til hele landet. Vi har vedrørende 

amter og kommuner anvendt befolkningsgrundlaget som skaleringsgrundlag, selv 

om det vedrørende transaktioner med virksomheder ikke er helt optimalt. 

I tabellen nedenfor ses de skaleringsfaktorer, vi har anvendt for henholdsvis kommune, 

amt og skat. 

Forudsætninger Antal borgere 2002 

Esbjerg Kommune 82.341 

Rødovre Kommune 36.591 

Københavns Kommune 500.531 

Københavns Amt 617.034 

Hele landet 5.368.354 

Skalering 

Kommuner (samlet) 11,54% 

Amt 11,49% 

Staten beløb 86,44% 

Staten antal 96,60% 

232

kpmg 

Tabel G.2 

Befolkningstal, deltagende 

kommuner 

Tabel G.3 

Befolkningstal, deltagende 

amt 

Skaleringen for kommuner og amter tager udgangspunkt i det relative befolkningstal. 

Det ses af tabellen, at vore respondentkommuner har 11,54% af det totale befolkningstal, 

mens det deltagende amt har 11,49% af befolkningen. 

Befolkningstal, jf. Danmarks Statistik pr. 1. januar 2002 Antal borgere 

Esbjerg Kommune 82.341 

Rødovre Kommune 36.591 

Københavns Kommune 500.531 

Samlet befolkningstal for deltagende kommuner 619.463 

Befolkningstal hele landet 

Deltagende kommuner i % af det samlede befolkningstal i hele 

5.368.354 

landet 11,54% 

Befolkningstal, jf. Danmarks Statistik pr. 1. januar 2002 Antal borgere 

Københavns Amt 617.034 

Befolkningstal hele landet 5.368.354 

Københavns Amt i % af det samlede befolkningstal i hele landet 11,49% 

Befolkningsstørrelse kan ikke anvendes på statsniveau. De deltagende institutioner 

er åbenlyst kun en mindre del af de samlede statsinstitutioner, hvad enten man måler 

i antal ansatte eller bevillinger. Det relevante skaleringskriterium er dog også i 

denne forbindelse antallet af betalingstransaktioner, og her fylder de deltagende institutioner 

betragteligt. Ifølge vore oplysninger har institutionerne i vor undersøgelse 

ca. 96,6% af ind- og udbetalingstransaktionerne i staten, hvad der beløbsmæssigt 

svarer til 86,44% af statens samlede ind- og udbetalinger (estimeret til ca. 1.097,4 

mia. kr. for de institutioner, der er anført i SKB-udbuddet og 1.173 mia. kr. totalt 

set for 2002). Vi har anvendt antallet af transaktioner samt værdier som skaleringsgrundlag. 

Beregning af årsværksværdi i timer 

Beregningen af et årsværk udtrykt i produktiv tid er beregnet i nedenstående tabel. 

Fra et bruttoårsværk, der udgør 1.924 timer, skal fratrækkes ferie, helligdage, gennemsnitlig 

sygdom og frokost. Dette udgør samlet 470 timer, som fratrukket bruttoårsværket 

giver den samlede "til stede-tid" på i alt 1.454 timer. Heraf fratrækkes 

timer til møder, uddannelse m.v., som samlet anslås til 200 timer. Dette tal fratrækkes 

"til stede-tid" og resulterer i den samlede årsværksværdi i timer på 1.254. 

233

kpmg 

Tabel G.4 

Beregning af 

årsværksværdi i timer 

Bevillingsårsværk - bruttotimer 1.924 

Ferie (6 uger af 37 timer) 222 

Helligdage (gns. 10,3 dage pr. år) 76 

Sygdom (gns. 9,5 dage pr. år) 70 

Frokost (29 min. pr. arbejdsdag) 102 

Fradrag i alt ("ikke-til stede-tid") 470 

Til stede-tid 1.454 

Estimeret vedr. møder, uddannelse m.v. af "til stede-tid" 200 

Årsværksværdi i timer 1.254 

Tabel G.5 

Gennemsnitlig direkte 

lønudgift pr. minut 

Direkte omkostninger 

Med "direkte omkostninger" mener vi direkte udgifter til løn. 

Vore beregninger af optimeringspotentialer er baseret på bl.a. estimater af, hvor 

lang tid givne arbejdsprocesser tager. Det beregnes i minutter. Udgiften pr. minut 

er derfor vigtig. 

I nedenstående tabel har vi beregnet den direkte lønudgift pr. minut. Lønudgiften 

pr. minut beregnes ud fra en anslået månedsløn på 22.500 kr. inkl. pension, svarende 

til en årsløn på 270.000 kr. Månedslønnen på 22.500 kr. svarer niveaumæssigt 

til medianen i KPMG's benchmark-database. Den gennemsnitlige lønudgift pr. minut 

er estimeret til 3,59 kr. 

Månedsløn 22.500 

Årsværk i timer 1.924 

Årsværksværdi i timer 1.254 

Årsværksværdi pr. md. i timer 105 

Antal min. pr. time 60,00 

Gennemsnitlig direkte lønudgift pr. time 215,31 

Gennemsnitlig direkte lønudgift pr. min. 3,59 

Indirekte omkostninger 

I beregningen af de indirekte omkostninger er anvendt 50% af de direkte lønudgifter. 

Det er således KPMG's erfaring, at overhead-faktoren for konkrete offentlige og 

private virksomheder typisk ligger på godt 50% afhængig af produkt, kunde, distributionsform 

m.v. Erfaringerne fra USA tyder ligeledes på, at der typisk opereres 

med overhead-beløb på 100%. I overhead-faktoren er der taget højde for periodise- 

234

kpmg 

ringen af bl.a. aktiver, som er afledt af forskellen mellem den udgiftsbaserede regnskabsmetode 

og den omkostningsbaserede regnskabsmetode. ToldSkat har for deres 

egen institution efterregnet overhead-faktoren, og deres overhead-faktor svarer 

niveaumæssigt til 50%. 

235

kpmg 

Resultater af spørgeskemaundersøgelse 

- 

basis for ekstrapolationer 

Bilag H: Kontante indbetalinger 

Nedenstående tabel viser resultaterne af vor spørgeskemaundersøgelse opgjort på 

"institutionsniveau". For kommunernes vedkommende har vi efter behov ekstrapoleret 

ud fra kommuner, hvor vi har haft data, til kommuner, hvor vi ikke har haft data. 

Denne ekstrapolering er foretaget på basis af befolkningstal. Resultaterne i tabellen 

er desuden aggregerede ud fra de enkelte transaktionsspørgeskemaer, som 

fremgår af Bilag C. 

Ud fra tabellen er der for kommunernes og amternes vedkommende ekstrapoleret til 

nationalt niveau på basis af befolkningstal, jf. angivelserne i Bilag G, og for statens 

vedkommende på basis af transaktionsantal. 

236

kpmg 

Tabel H.1 

Spørgeskemaundersøgelsens 

resultater 

for kontante indbetalinger 

Hovedområde Institution Kontant - Antal indbetalinger Indbetalt beløb 

Amter Københavns Amt 0 0 

Amter Total 0 0 

Finansministeriet Finansstyrelsen 240 319.532 

Finansministeriet Total 240 319.532 

Fødevareministeriet Danmarks Fiskeriundersøgelser 137 10.336.187 

Danmarks Veterinærinstitut 0 0 

Direktoratet for FødevareErhverv 0 0 

Fiskeridirektoratet 60 454.381 

Fødevaredirektoratet 10 1.558.559 

Fødevareministeriet - Dep 0 0 

Danmarks JordbrugsForskning 500 21.093.236 

Plantedirektoratet 0 0 

Fødevareministeriet Total 707 33.442.362 

Justistsministeriet Domstolsstyrelsen 123.690 147.461.875 

Justitsministeriets dep 0 0 

Rigspolitiet 533.191 268.872.336 

Justistsministeriet Total 656.881 416.334.211 

Kommuner Esbjerg kommune 6.933 16.455.065 

Rødovre kommune 2.318 12.504.528 

Københavns Kommune 2.626 61.554.199 

Kommuner Total 11.877 90.513.792 

Skatteministeriet ToldSkat 142.000 20.327.363.335 

Skatteministeriet Total 142.000 20.327.363.335 

Undervisningsministeriet RTS 1.005 2.016.533 

SU-styrelsen 125 251.168 

Undervisningsministreriet - dep 30 13.329.686 

Undervisningsministeriet Total 1.160 15.597.387 

I alt 812.865 20.883.570.619 

237

kpmg 

Tabel H.2 


resultater for 

indbetalinger med Dankort 

Hovedområde Institution Antal indbetalinger - Dankort Indbetalt beløb 



Finansministeriet Finansstyrelsen 0 0 

Finansministeriet Total 0 0 

Fødevareministeriet Danmarks Fiskeriundersøgelser 0 0 

Danmarks Veterinærinstitut 1.000 8.752.846 


Fiskeridirektoratet 0 0 

Fødevaredirektoratet 0 0 

Fødevareministeriet - Dep 0 0 

Danmarks JordbrugsForskning 1.000 42.186.472 


Fødevareministeriet Total 2.000 50.939.318 



Rigspolitiet 1.168.152 583.766.894 

Justistsministeriet Total 1.259.292 926.682.207 


Rødovre kommune 600 2.023.039 





Undervisningsministeriet RTS 0 0 

SU-styrelsen 0 0 

Undervisningsministreriet - dep 0 0 

Undervisningsministeriet Total 0 0 

I alt 1.297.522 4.638.649.433 

238

kpmg 

Figur H.1 

Processen for kontante 

indbetalinger 

Opgørelsen af de nuværende omkostninger ved kontante indbetalinger tager udgangspunkt 

i, hvordan en sådan proces normalt forløber. Figuren nedenfor illustrerer 

et sådant forløb. De faktiske processer i offentlige institutioner kan afvige mere 

eller mindre fra den angivne proces, men vi antager, at processen nedenfor ligger 

forholdsvis tæt op af de fleste processer. 44 

Debitor Kasserer Bogholder 

1 

Kontant 

indbetaling 

5 

Modtager 

kvittering 

2 

Modtager 

indbetaling 

3 

Udarbejder 

kvittering for 

indbetaling 

4 

Kvittering 

6 

Arkivering af 

kvittering 

7 

Registrerer 

indbetalingen 

8 

Skal debitors 

konto krediteres? 

Ja 

9 

Åbenpost 

udlign, hvis det 

er muligt 

Nej 

10 

Kontrol af 

kassekladde 

11 

Udskrivning af 

kassekladde 

12 

Aflevering af 

kassekladde + 

dokumentation 

13 

Kontrol af 

kassekladde 

14 

Bogføring af 

kassekladde 

17 

Er debitormodulet 

integreret med f øde- Nej 

systemet? 

Ja 

18 

Automatisk 

åbenpost 

udligning 

15 


saldoliste 

16 

Kassekladde 

og saldoliste 

afstemmes 

19 

Overfører betalingsinformation 

til fødesystem 

20 

Åbenpost 

udligner 

44 Domstolsstyrelsen har oplyst, at processen for kontante indbetalinger ved domstolene forløber 

på følgende måde: 1) Indbetaling modtages, 2) kvittering udskrives, kassestempel 

på bilag og automatisk bogføring, kontonummer findes automatisk og printes sammen 

med bilagsnummer automatisk af bilagsprinter. 

239

kpmg 

Estimat af tidsforbrug og 

enhedsomkostninger 

Tabel H.3 

Beregning af 

procesomkostninger ved 

kontante indbetalinger 

Vi har estimeret, hvor lang tid de enkelte elementer i processen ovenfor normalt tager. 

Disse estimater fremgår af tabellen nedenfor. Tallene i procesdiagrammet 

ovenfor ses til venstre i tabellen. Hermed fremkommer der et tidsforbrug pr. aktivitet, 

og det samlede tidsforbrug opnås ved addition. Dette tidsforbrug ganges med 

omkostningsestimatet fra Bilag G, og herved fremkommer den samlede omkostning 

pr. transaktion.. 

Indbetaling kontant 

Aktivitet Hovedopgaver 

Tidsetimat 

minutter 

1,2,3,4,5,6 Modtagelse, kvittering og arkivering 5,0 

7,8,9,10, 11,12 Registrering, udligning, kontrol 1,0 

13,14,15,16 Kontrol, bogføring og afstemning 1,0 

19, 20 Udligning i fødesystem 1,0 

Samet antal minutter 8,0 

Hertil kommer kasseoptælling pr. dag. 15 - 30 min. 

Omkostning pr. transaktion kr. 

Samlet direkteomkostning pr. transaktion 28,71 

Samlet indirekteomkostninger pr. transaktion 14,35 

I alt 43,06 

Afrundet 43,00 

240

kpmg 


- 


Bilag I: Kontante udbetalinger 


"institutionsniveau" vedrørende kontante udbetalinger. For kommunernes vedkommende 

har vi efter behov ekstrapoleret ud fra kommuner, hvor vi har haft data, 

til kommuner, hvor vi ikke har haft data. Denne ekstrapolering er foretaget på basis 

af befolkningstal. Resultaterne i tabellen er desuden aggregerede ud fra de enkelte 

transaktionsspørgeskemaer, som fremgår af Bilag C. 




241

kpmg 

Tabel I.1 



kontante udbetalinger 

Hovedområde Instituition Antal udbetalinger - Kontant Udbetalt beløb 



Finansministeriet Finansstyrelsen 0 0 

Finansministeriet Total 0 0 


Danmarks JordbrugsForskning 200 2.571.300 

Fødevareministeriet - Dep 40 1.158.154 


Danmarks Veterinærinstitut 0 0 

Fødevaredirektoratet 0 0 

Direktoratet for Fødevarer og Erhverv 0 0 


Fødevareministeriet Total 699 6.368.124 


Justitsministeriets dep 75 615.000 

Rigspolitiet 0 0 


Kommuner Københavns Kommune 40.000 328.111.579 

Esbjerg kommune 5.775 37.225.728 



Skatteministeriet ToldSkat 155 4.272.030 

Skatteministeriet Total 155 4.272.030 

Undervisningsministeriet RTS 251 948.226 

SU-styrelsen 100 436.755 

Undervisningsministreriet - dep 0 0 

Undervisningsministeriet Total 351 1.384.981 

I alt 107.757 412.827.272 

242

kpmg 

Normalt procesforløb 

Figur I.1 

Processen for kontante 

udbetalinger 

Opgørelsen af de nuværende omkostninger ved kontante udbetalinger tager udgangspunkt 

i, hvordan en sådan proces normalt forløber. Figuren nedenfor illustrerer 

et sådant forløb. De faktiske processer i offentlige institutioner kan afvige mere 

eller mindre fra den angivne proces, men vi antager, at processen nedenfor ligger 

forholdsvis tæt op af de fleste processer. 45 

Beløbsmodtager Kasserer Bogholder 

1 

Godkendt udbetalingsbilag 

6 

Modtager 

penge og 

kvittering 

2 

Kontrol af udbetalingsbilaget 

3 

Optæller og 

udbetaler 

penge 

4 

Skriver 

kvittering 

5 

Kvittering 

7 

Arkivering af 

kvitteringen 

8 

Registrerer udbetaling 

+ evt. 

åbenpost udlign 

9 

Kontrol af 

kassekladde 

10 


kassekladde 

11 

Aflevering af 

kassekladde + 

dokumentation 

12 

Kontrol af 

kassekladde 

13 

Bogføring af 

kassekladde 

16 

Er kreditorrmodulet 

Nej 

integreret med f ødesystemet? 

Ja 

17 

Automatisk 

åbenpost 

udligning 

14 


saldoliste 

15 

Kassekladde 

og saldoliste 

afstemmes 

18 



19 

Åbenpost 

udligner 

45 Domstolsstyrelsen har oplyst, at processen for kontante udbetalinger ved domstolene forløber 

på følgende måde: 1) Kontrol af udbetalingsbilag, 2) optæller og udbetaler penge, 

3) kvittering udskrives, kassestempel på bilag og automatisk bogføring, kontonummer 

findes automatisk og printes sammen med bilagsnummer automatisk af bilagsprinter. 

243

kpmg 



Tabel I.2 

Beregning af 


kontante udbetalinger 






pr. transaktion.. 

Udbetalinger kontant 


Tidsetimat 

minutter 

1,2,3,4,5,6,7 Kontrol, optælling, udbetaling 5,0 

8,9,10,11 Registrering, udligning, kontrol 1,0 

12,13,14,15 Kontrol, bogføring og afstemning 1,0 

18,19 Udligning i fødesystem 1,0 

Samet antal minutter 8,0 


Samlet omkostning pr. transaktion 28,71 


I alt 43,06 


Hertil kommer kasseoptælling pr. dag. 15 - 30 min. Er fælles for både ud- og indbetalinger 

244

kpmg 


- 


Bilag J: Checkindbetalinger 







Ud fra tabellen er der for amternes vedkommende ekstrapoleret til nationalt niveau 

på basis af befolkningstal, jf. angivelserne i Bilag G, og for statens vedkommende 

på basis af transaktionsantal. For kommunerne er antallet ekstrapoleret på baggrund 

af én kommune. Det skyldes, at totaltallet for de deltagende kommuner ikke 

vurderes at være repræsentativt. 

245

kpmg 

Tabel J.1 



checkindbetalinger 

Hovedområde Institution Antal indbetalinger - Check Indbetalt beløb 

Amter Københavns Amt 2.270 37.638.024 

Amter Total 2.270 37.638.024 

Finansministeriet Finansstyrelsen 7.389 284.664.057 

Finansministeriet Total 7.389 284.664.057 


Danmarks Veterinærinstitut 450 3.938.781 

Direktoratet for Fødevarer og Erhverv 650 23.800.000 

Fiskeridirektoratet 160 1.211.682 


Fødevareministeriet - Dep 69 1.689.016 

Jordbrugsforskning 250 10.546.618 

Plantedirektoratet 200 3.761.618 


Justistsministeriet Domstolsstyrelsen 1.460.735 3.827.508.333 


Rigspolitiet 48.585 47.477.712 

Justistsministeriet Total 1.509.320 3.874.986.045 








SU-styrelsen 3.075 6.118.546 

Undervisningsministreriet - dep 600 266.593.714 


I alt 1.835.522 43.461.413.851 

246

kpmg 


Figur J.1 

Processen ved 

checkindbetaling 

Postafdelingen 

1 

Modtager 

fremsendte 

checks 

2 

Fremsender 

checks 

22 

Modtager 

kontoudtog og 

følgesedler 

23 

Fremsender 

kontoudtog og 

følgesedler 

Nej 

Opgørelsen af de nuværende omkostninger ved checkindbetalinger tager udgangspunkt 

i, hvordan en sådan proces normalt forløber. Figuren nedenfor illustrerer et 

sådant forløb. De faktiske processer i offentlige institutioner kan afvige mere eller 

mindre fra den angivne proces, men vi antager, at processen nedenfor ligger forholdsvis 

tæt op af de fleste processer. 46 

Pengeinstitut 

19 

Modtager og 

registrerer 

checks 

20 

Udskriver 

følgeseddel / 

kontoudtog 

21 

Elektronisk 

af sendelse? 

Ja 

3 

Modtager check 

f ra postaf d. eller 

direkte f ra debitor 

4 

Registrerer/fotokopier,summerer 

checks 

5 

Registrerer 

indbetalingen 

24 

Gennemgår 

kontoudtog/ 

følgesedler 

6 

Behandler ikke 

identificerbar 

betaler 

7 

Åbenpost udlign 

debitor hvis 

det er muligt 

8 

Kontrol og 

udskrivning af 

kassekladde 

25 

Registrer 

indgåede 

checks 

26 

Behandler 

dækningsløse 

checks 

Kasserer Bogholder 

9 

Aflevering af 

kassekladde + 

dokumentation 

18 

Fremsender 

checks til 

banken 

27 

Aflevering af 

kassekladde + 

dokumentation 

10 

Kontrol af 

kassekladde 

11 

Bogføring af 

kassekladde 

14 


Nej 

integreret i f ødesystemet? 

Ja 

15 

Automatisk 

åbenpost 

udligning 

12 


saldoliste 

13 

Kassekladde 

og saldoliste 

afstemmes 

16 



17 

Åbenpost 

udligner 

46 Domstolsstyrelsen har oplyst, at processen for checkindbetalinger ved domstolene forløber 

på følgende måde: 1) Modtager check og sag (check fremsendes sammen med sagsakter), 

2) registrering af indbetaling, kassestempel på bilag og automatisk bogføring, kontonummer 

findes automatisk og printes sammen med bilagsnummer automatisk af bilagsprinter, 

3) fremsendes check til banken, 4) gennemgår kontoudtog, 5) registrerer indgåede 

checks og 6) behandler dækningsløse checks. 

247

kpmg 



Tabel J.2 

Beregning af 


indbetaling af check 

Vi har estimeret, hvor lang tid de enkelte elementer i processen oven for normalt 

tager. Disse estimater fremgår af tabellen nedenfor. Tallene i procesdiagrammet 




pr. transaktion. 


Tidsetimat 

minutter 

1,2,3,4,5 Modtagelse, registrering 2,0 

6,7,8,9 Åbenpost-udligning, kontrol 1,0 

10,11,12,13 Kontrol, bogføring, afstemning 1,0 


22,23,24,25,26,27 Kontoudtog, registrering, behandling 2,0 

Samlet antal minutter 7,0 



Samlede indirekte omkostninger pr. transaktion 12,56 

I alt 37,68 


248

kpmg 


- 


Bilag K: Checkudbetalinger 


"institutionsniveau" for checkudbetalinger. For kommunernes vedkommende har vi 

efter behov ekstrapoleret ud fra kommuner, hvor vi har haft data, til kommuner, 

hvor vi ikke har haft data. Denne ekstrapolering er foretaget på basis af befolkningstal. 

Resultaterne i tabellen er desuden aggregerede ud fra de enkelte transaktionsspørgeskemaer, 

som fremgår af Bilag C. 




249

kpmg 

Tabel K.1 


resultater 

for checkudbetalinger 

Hovedområde Instituition Antal udbetalinger - Check Udbetalt beløb 

Amter Københavns Amt 629 12.472.813 

Amter Total 629 12.472.813 

Finansministeriet Finansstyrelsen 468 616.406.975 

Finansministeriet Total 468 616.406.975 


Danmarks JordbrugsForskning 40 514.260 

Fødevareministeriet - Dep 33 955.477 


Danmarks Veterinærinstitut 200 1.981.804 



Plantedirektoratet 215 4.141.400 



Justitsministeriets dep 10 82.000 

Rigspolitiet 3.328 46.687.269 


Kommuner Københavns Kommune 67.725 1.580.072.305 

Esbjerg kommune 11.714 79.303.496 


Kommuner Total 133.552 1.698.860.929 

Skatteministeriet ToldSkat 2.329.592 56.135.657.622 

Skatteministeriet Total 2.329.592 56.135.657.622 


SU-styrelsen 3.200 15.118.897 

Undervisningsministreriet - dep 325 159.796 


I alt 2.476.920 58.570.507.697 

Procesforløb 

Det estimeres, at langt hovedparten er systemchecks, der ikke kræver manuelle aktiviteter. 

Systemchecken udskrives i forlængelse af en afsluttet sagsbehandling. 

Derfor omfatter optimeringspotentialet ikke en reducering af procesomkostningerne. 

250

kpmg 


- 


Bilag L: Manuelle og maskinelle 



"institutionsniveau". Resultaterne dækker både manuelle og maskinelle indbetalingskort. 

For kommunernes vedkommende har vi efter behov ekstrapoleret ud fra 

kommuner, hvor vi har haft data, til kommuner, hvor vi ikke har haft data. Denne 

ekstrapolering er foretaget på basis af befolkningstal. Resultaterne i tabellen er 

desuden aggregerede ud fra de enkelte transaktionsspørgeskemaer, som fremgår af 

Bilag C. 




251

kpmg 

Tabel L.1 


resultater 

for indbetaling via 

indbetalingskort eller giro 

Indbetalt beløb - 

Giro/FIK 

(Manuelt) 

Indbetalt beløb - 

Giro/FIK 

(Maskinelt) 

Antal Giro/FIK Antal Giro/FIK 

Hovedområde Institution 

(Manuelt) (Maskinelt) 

Amter Københavns Amt 12.531 32.185 346.945.781 709.323.797 

Amter Total 12.531 32.185 346.945.781 709.323.797 

Finansministeriet Finansstyrelsen 13.050 228.020 283.739.958 3.289.686.084 

Finansministeriet Total 13.050 228.020 283.739.958 3.289.686.084 

Fødevareministeriet Danmarks Fiskeriundersøgelser 195 0 14.712.091 0 

Danmarks Veterinærinstitut 0 87 0 761.498 

Direktoratet for FødevareErhverv 1.400 0 52.350.000 0 

Fiskeridirektoratet 0 673 0 5.096.636 

Fødevaredirektoratet 0 2.110 0 328.855.856 

Fødevareministeriet - Dep 0 0 0 0 

Danmarks JordbrugsForskning 0 5.850 0 246.790.859 

Plantedirektoratet 257 8.450 689.175 117.305.882 

Fødevareministeriet Total 1.852 17.170 67.751.266 698.810.731 

Justistsministeriet Domstolsstyrelsen 85.095 0 852.210.938 0 

Justitsministeriets dep 590 0 453.102 0 

Rigspolitiet 151.700 2.803.800 158.882.805 4.192.463.610 

Justistsministeriet Total 237.385 2.803.800 1.011.546.844 4.192.463.610 

Kommuner Esbjerg kommune 3.310 74.273 12.172.529 263.541.461 

Rødovre kommune 5.660 30.251 21.356.420 109.223.780 

Københavns Kommune 5.186 146.503 78.832.376 1.721.632.290 

Kommuner Total 14.156 251.027 112.361.324 2.094.397.531 

Skatteministeriet ToldSkat 857.142 3.993.619 51.763.399.097 303.324.814.962 

Skatteministeriet Total 857.142 3.993.619 51.763.399.097 303.324.814.962 

Undervisningsministeriet RTS 0 831 0 5.627.025 

SU-styrelsen 18.175 53.500 22.894.947 87.743.536 

Undervisningsministreriet - dep 0 0 0 0 

Undervisningsministeriet Total 18.175 54.331 22.894.947 93.370.561 

I alt 1.154.291 7.380.152 53.608.639.217 314.402.867.276 

252

kpmg 


Manuelt indbetalingskort 

Figur L.1 

Indbetalingsprocessen via 

indbetalingskort eller giro 

med manuel registrering 

Opgørelsen af de nuværende omkostninger ved håndtering af manuelle indbetalingskort 

tager udgangspunkt i, hvordan en sådan proces normalt forløber. Figuren 

nedenfor illustrerer et sådant forløb. De faktiske processer i offentlige institutioner 

kan afvige mere eller mindre fra den angivne proces, men vi antager, at processen 

nedenfor ligger forholdsvis tæt op af de fleste processer. 47 

Debitor Pengeinstitut Postafdelingen 


1 

Indbetaling i 

bank, posthus 

eller netbank 

2 

Registrerer 

indbetalingen 

3 

Udskriver og 

fremsender 

kontoudtog/advi 

4 

Kontoudtog/ 

advi 

5 

Elektronisk 

af sendelse? 

Ja 

Nej 

6 

Modtager 

kontoudtoget/ 

advi 

7 

Fremsender 


til kassen 

8 

Gennemgår 

kontoudtoget/ 

advi 

9 

Registrerer 

indbet. og evt. 

åbenpostudlign 

10 

Udskriver liste 

over betalinger 

med f ejl 

11 

Betalinger med 

fejl 

13 

Kontrol af 

kassekladde 

14 


kassekladde 

16 

Aflevering af 

kassekladde + 

dokumentation 

12 

Behandler 

betalinger med 

fejl 

17 

Kontrol af 

kassekladde 

18 

Bogføring af 

kassekladde 

21 


integreret med f ødesystemet? 

Ja 

22 

Automatisk 

åbenpost 

udligning 

Nej 

19 


saldoliste 

20 

Kassekladde 

og saldoliste 

afstemmes 

23 



24 

Åbenpost 

udligner 

De beregningsmæssige forudsætninger for opgørelsen af den ressourcemæssige indsats 

i forbindelse med indbetaling af manuelle giro- og indbetalingskort er opgjort 

med reference til processens aktivitetsnumre. 

47 Domstolsstyrelsen har oplyst, at processen for manuelle indbetalingskort ved domstolene 

forløber på følgende måde: 1) Sag modtages, 2) girokort udsendes sammen med visse 

sagsdokumenter, 3) kontoudtog modtager, 4) sagen findes frem, 5) registrering af indbetaling, 

kassestempel på bilag og automatisk bogføring, kontonummer findes automatisk og 

printes sammen med bilagsnummer automatisk af bilagsprinter, 6) fejlbehandling. 

253

kpmg 

Normalt procesforløb - 

maskinelt indbetalingskort 

Figur L.2 

Beregning af 


indbetaling via giro- og 

indbetalingskort med 

maskinel registrering 

Nedenfor ses den normale proces for håndtering af maskinelle indbetalingskort. 

Igen gælder det, at de faktiske processer kan afvige mere eller mindre fra den angivne 

proces, men vi antager, at processen nedenfor ligger forholdsvis tæt op af de 

fleste processer. 

Debitor Pengeinstitut 

Kasserer 

1 

Indbetaling i 

bank, posthus 

el. via netbank 


enhedsomkostninger - 

manuelle indbetalingskort. 

2 

Registrerer 

indbetalingen 

3 

Betalingstransaktion 

4 

Betalingstransaktion 

5 

Indlæser 

betalingstransaktionerne 

6 

Kontrollerer og 

godkender 

indbetalingerne 

7 

Bogføring af 

alle betalingstransaktionerne 

12 



med fejl 

13 


fejl 

14 

Behandler 


fejl 

8 


integreret med f ødesy 

stemet? 

Ja 

9 

Automatisk 

åbenpost 

udligning 

Bogholder 

Nej 

10 



11 

Åbenpost 

udligner 

Vi har estimeret, hvor lang tid de enkelte elementer i processerne ovenfor normalt 

tager for indbetalingskort. Estimatet for de manuelle indbetalingskort fremgår af 

tabellen nedenfor. Tallene i procesdiagrammet ovenfor ses til venstre i tabellen. 

Hermed fremkommer der et tidsforbrug pr. aktivitet, og det samlede tidsforbrug opnås 

ved addition. Dette tidsforbrug ganges med omkostningsestimatet fra Bilag G, 

og herved fremkommer den samlede omkostning pr. transaktion. 

254

kpmg 

Tabel L.2 

Beregning af omkostninger 

ved indbetaling via 

indbetalingskort eller giro, 

manuel registrering 


Tidsetimat 

minutter 

6,7 Poståbning og fremsendelse 

Kontoudtog, registrering, fejlbehandling, 

1,0 

8,9,10,11,12,13,14,16 

kontrol 2,0 




Tabel L.3 


ved indbetaling via giro- 

eller indbetalingskort, 

automatisk registrering 




I alt 26,91 


Tids- og omkostningsestimaterne for maskinelle indbetalingskort ses af tabellen nedenfor. 

Indbetaling via indbetalingskort eller giro med automatisk registrering i økonomisystemet 

Tidsetimat 


minutter 

4,5,6,7 Indlæsning, bogføring af transaktioner 0,0 


12,13,14 Kontrol, bogføring, afstemning 1,0 





I alt 5,38 

Afrundet 5,00 

255

kpmg 


- 


Bilag M: Manuelle konto-til-konto-overførsler 










256

kpmg 

Tabel M.1 

Spørgeskemaunder- 

søgelsens resultater af 

manuelle konto-til-kontooverførsler 

Antal indbetalinger - Antal indbetalinger - Konto-Indbetalt 

beløb - Konto- Indbetalt beløb - Konto- 

Institution 

Konto-Konto (manuelt) Konto (maksinelt) Konto (manuelt) Konto (maskinelt) 

Københavns Amt 1.851 334 1.648.169.181 27.554.914 

1.851 334 1.648.169.181 27.554.914 

Finansstyrelsen 5.050 948.263 7.958.474 2.184.174.017 

5.050 948.263 7.958.474 2.184.174.017 

Danmarks Fiskeriundersøgelser 484 0 36.516.164 0 

Danmarks Veterinærinstitut 2.000 18.663 17.505.692 163.354.368 

Direktoratet for FødevareErhverv 800 0 23.850.000 0 

Fiskeridirektoratet 100 0 757.301 0 

Fødevaredirektoratet 0 0 0 0 

Fødevareministeriet - Dep 26 0 636.441 0 

Danmarks JordbrugsForskning 1.000 200 42.186.472 8.437.294 

Plantedirektoratet 0 0 0 0 

4.410 18.863 121.452.070 171.791.662 

Domstolsstyrelsen 695.740 0 2.406.903.542 0 

Justitsministeriets dep 73 0 355.098 0 

Rigspolitiet 0 3.000.000 0 5.267.243.488 

695.813 3.000.000 2.407.258.640 5.267.243.488 

Esbjerg kommune 2.053 310.751 3.366.800 866.254.710 

Rødovre kommune 9.342 174.192 8.393.615 184.329.167 

Københavns Kommune 27.647 337.551 504.091.357 2.687.407.595 

39.042 822.494 515.851.772 3.737.991.472 

ToldSkat 285.750 3.830.000 8.340.288.931 226.243.758.078 

285.750 3.830.000 8.340.288.931 226.243.758.078 

RTS 190 0 2.252.817 0 

SU-Styrelsen 0 153.000 0 163.490.939 

Undervisningsministreriet - dep 0 0 0 0 

190 153.000 2.252.817 163.490.939 

1.032.106 8.772.954 13.043.231.885 237.796.004.571 

257

kpmg 


Figur M.1 

Processen for indbetaling 

via manuelle konto-tilkonto-overførsler 

Opgørelsen af de nuværende omkostninger ved manuelle konto-til-kontooverførsler 

tager udgangspunkt i, hvordan en sådan proces normalt forløber. Figuren 

nedenfor illustrerer et sådant forløb. De faktiske processer i offentlige institutioner 

kan afvige mere eller mindre fra den angivne proces, men vi antager, at processen 

nedenfor ligger forholdsvis tæt op af de fleste processer. 48 

Debitor Pengeinstitut Postafdelingen 


1 

Indbetaling i 

bank, posthus 

eller netbank 



2 

Registrerer 

indbetalingen 

3 

Udskriver og 

fremsender 


4 

Kontoudtog/ 

advi 

5 

Elektronisk 

af sendelse? 

Ja 

Nej 

6 

Modtager 

kontoudtoget/ 

advi 

7 

Fremsender 


til kassen 

8 

Gennemgår 

kontoudtoget/ 

advi 

9 

Registrerer 

indbet. og evt. 

åbenpostudlign 

10 



med f ejl 

11 


fejl 

13 

Kontrol af 

kassekladde 

14 


kassekladde 

16 

Aflevering af 

kassekladde + 

dokumentation 

12 

Behandler 


fejl 

17 

Kontrol af 

kassekladde 

18 

Bogføring af 

kassekladde 

21 

Er debitormodulet Nej 

integreret med f ødesy 

stemet? 

Ja 

22 

Automatisk 

åbenpost 

udligning 

19 


saldoliste 

20 

Kassekladde 

og saldoliste 

afstemmes 

23 



24 

Åbenpost 

udligner 






pr. transaktion. 

48 Domstolsstyrelsen har oplyst, at processen for manuelle konto-til-konto-overførsler ved 

domstolene forløber på følgende måde: 1) Indbetaling på embedets konto, og sagen modtages 

pr. post, 2) modtager kontoudtog/advis, 3) gennemgår kontoudtog/advis, 4) sagen 

findes frem, 5) registrering af indbetaling, kassestempel på bilag og automatisk bogføring, 

kontonummer findes automatisk og printes sammen med bilagsnummer automatisk af bilagsprinter, 

6) fejlbehandling. 

258

kpmg 

Tabel M.2 


ved kto-kto-overførsel, 

manuel registrering 


Tidsetimat 

minutter 

6,7 Poståbning og fremsendelse 

Kontoudtog, registrering, fejlbehandling, 

1,0 

8,9,10,11,12,13,14,16 

kontrol 2,0 







I alt 26,91 


259

kpmg 

Tabel N.1 

Udsendelse af information 

til indbetalere 

Bilag N: Informationer vedrørende indbetalinger 

De angivne tabeller og data vedrørende udsendelse af betalingsrelaterede informationer 

til indbetalere er summeret ud fra nedenstående tabel, hvori antal er fordelt på 

deltagerne i spørgeskemaanalysen. 

Hovedområde Instituition Postforsendelser < 1 A4 Postforsendelser > 1 A4 Direkte omdelt Elektroniske forsendelser Enkelte indbetalinger i 2002 

Amter Københavns Amt 5.445 5.221 0 1.000 49.171 

Amter Total 5.445 5.221 0 1.000 49.171 

Finansministeriet Finansstyrelsen 369.821 71.550 0 0 1.200.973 

Finansministeriet Total 369.821 71.550 0 0 1.200.973 

Fødevareministeriet Danmarks Fiskeriundersøgelser 1.083 16 5.023 0 1.008 

Danmarks Veterinærinstitut 2.500 2.500 6.240 0 22.200 

Direktoratet for Fødevarer og Erhverv 3.100 250 0 0 2.850 

Fiskeridirektoratet 0 700 0 0 993 

Fødevaredirektoratet 2.220 0 0 0 2.220 

Fødevareministeriet - Dep 50 50 0 0 95 

Jordbrugsforskning 5.000 1.000 14.400 100 8.800 

Plantedirektoratet 2.000 8.407 0 0 8.907 

Fødevareministeriet Total 15.953 12.923 25.663 100 47.073 

Justistsministeriet Domstolsstyrelsen 33.750 4.650 0 0 2.456.400 

Justitsministeriets dep 663 0 0 0 663 

Rigspolitiet 3.365.810 825.710 1.052.977 3.162.855 7.705.428 

Justistsministeriet Total 3.400.223 830.360 1.052.977 3.162.855 10.162.491 

Kommuner Esbjerg kommune 182.761 0 0 0 474.069 

Københavns Kommune 221.100 31.800 500 225.000 525.000 

Rødovre kommune 30.990 1.958 11.500 16.629 225.208 

Kommuner Total 434.851 33.758 12.000 241.629 1.224.277 

Skatteministeriet ToldSkat 1.399.500 1.904.100 600 612.000 10.122.740 

Skatteministeriet Total 1.399.500 1.904.100 600 612.000 10.122.740 

Undervisningsministeriet RTS 686 0 0 0 2.136 

SU-styrelsen 275.750 139.400 0 153.000 227.750 

Undervisningsministreriet - dep 15.000 3.600 8.000 0 350 

Undervisningsministeriet Total 291.436 143.000 8.000 153.000 230.236 

I alt 5.917.229 3.000.912 1.099.240 4.170.584 23.036.961 

260

kpmg 

Tabel N.2 

Indsendelse af information 

fra betalere 

Datakvalitet og 

usikkerhed 

Datakorrektion for udsendelse 

af indbetalingskort 

De angivne tabeller og data vedrørende indbetaleres indsendelse af betalingsrelaterede 

informationer til myndighederne er summeret ud fra nedenstående tabel, hvori 

antal er fordelt på deltagerne i spørgeskemaanalysen. 

Ved besvarelsen af spørgeskemaerne har en del adspurgte myndigheder anført, at de 

har vanskeligt ved at angive præcise skøn over udsendelsen af betalingsrelateret information. 

Det er heller ikke altid muligt at angive, hvorvidt forsendelserne størrelsesmæssigt 

er over eller under én A4-side. Så vidt muligt er manglende data efterfølgende 

tilføjet af KPMG ud fra skønnede oplysninger fra Danmarks Statistik, interview 

med de enkelte myndigheder, andre kommuner eller andet modtaget baggrundsmateriale. 

Opregninger til landstotaler og samlede optimeringspotentialer er 

derfor behæftet med en vis usikkerhed. 

En delmængde af udgifterne til porto, print og kuvertering for de udsendte informationer 

er indregnet i det samlede optimeringspotentiale i afsnit 5.8 vedrørende udsendelse 

af indbetalingskort. En nærmere gennemgang af datamaterialet viser, at 

ca. 75% af den statslige sektors udsendelser af op til en A4-sides størrelse er omfattet 

af afsnit 5.8. For de større forsendelser er mængden ca. 35% for staten (det drejer 

sig primært om samkuvertering af flere girokort, eksempelvis ved ToldSkats udsendelse 

af A-skatteopkrævninger). 

For amter og kommuner kan der ikke konstateres samme overlap med potentialerne 

i afsnit 5.8, hvorfor der ikke foretages nogen korrektion af denne del af det samlede 

datagrundlag. 

I forhold til de oplistede mængder udsendt information i tabel 5.31 betyder det, at 

optimeringspotentialerne i afsnit 5.11 er beregnet ud fra en samlet mængde små forsendelser 

på 5,2 mio. stk., mens antallet af større forsendelser tilsvarende er 2,3 

mio. stk. 

261

kpmg 

Forudsætninger for 

beregning af 

omkostninger ved 

forsendelse af breve 


beregning af omkostninger 

og potentiale ved forsendelse 

via PBS BetalingsService 


beregning af 

omkostninger og 

potentiale ved forsendelse 

via e-Boks 

Data for ToldSkat 

Tabel N.3 

Fordeling af udsendt 

information, ToldSkat 

Ved forsendelse af almindelige breve - i denne undersøgelse defineret som indeholdende 

typisk én A4 side - er fastsat en gennemsnitlig udgift på 5,50 kr. pr. stk. til 

print, kuvertering og porto. Prisen er beregnet ud fra oplysninger fra Post Danmark 

vedrørende gennemsnitlige priser for udsendelser og fra PBS vedrørende print (papir 

og/eller girokort) og kuvertering. Endvidere forudsættes det, at forsendelserne 

formidles som økonomibreve. Den samlede udgift er følgende beregnet ud fra en 

portoudgift på 4,00 kr. plus i gennemsnit 1,50 kr. til print og kuvertering. 

Ved forsendelse af større breve er fastsat en gennemsnitlig udgift på 9,50 kr. pr. stk. 

til print, kuvertering og porto. Større breve dækker over et bredt interval af indholdsmæssig 

størrelse - principielt fra to op til et ubegrænset antal sider. I indeværende 

undersøgelse er det gennemsnitlige indhold ud fra de adspurgte myndigheders 

kommentarer skønnet til ti A4-sider. Prisen er beregnet ud fra omkostningen til almindelig 

forsendelse plus ekstra udgifter til porto, større kuverter og print af flere 

sider. Der er tillagt 2,25 kr. til porto, 0,25 kr. til kuvertstørrelse og 1,50 kr. til print. 

PBS har oplyst, at 3,6 mio. debitorer er tilmeldt BetalingsService. Det svarer til en 

tilslutningsprocent på 84 i forhold til landets omtrent 4,3 mio. skattepligtige borgere. 

Ud fra foretagne stikprøver skønnes den typiske tekstmeddelelse på Betalings- 

Service-oversigten at have en længde på mellem 10 og 15 linjer. Prisen for angivelse 

af tekstlinjer på betalingsoversigten afhænger af antallet. Den gennemsnitlige 

pris vil ligge i intervallet 0,55-0,69 kr. Følgende beregnes en samlet omkostning på 

0,63 kr. plus adviseringsgebyret på 3,87 kr., svarende til 4,50 kr. pr. meddelelse. 

e-Boks A/S har oplyst, at det for afsenderen koster fra 1,00 kr. op til 1,50 kr. i transaktionsgebyr 

- afhængig af størrelsen - at afsende et dokument til modtageren via 

e-Boks. Der regnes med et gennemsnitligt transaktionsgebyr på 1,20 kr. for alle typer 

af forsendelser under ét. Det antal estimerede brugere af e-Boks pr. 2004 er af 

e-Boks A/S angivet til 325.000 borgere, svarende til 7,6% af de omtrentlige 4,3 

mio. skattepligtige indbyggere i Danmark. Da der planlægges introduktion af en e- 

Boks-løsning til virksomheder i indeværende år, kan det betyde en større stigning i 

antallet af brugere. 

Nedenstående tabel viser fordelingen af den udsendte betalingsrelaterede information 

i forbindelse med indbetalinger i ToldSkat. 

Rykkere / 

Løninde- 

Emne A-skat Moms Afgifter Told restance Restskatter Inddrivelse holdelse 

(stk.) (stk.) (stk.) (stk.) (stk.) (stk.) (stk.) (stk.) 

1 stk. A4 ark 0 80.000 1.500 0 0 38.500 180.000 985.000 

> 1 stk. A4 ark 180.000 800.000 64.000 120.000 600.000 113.000 10.000 1.000 

Elektronisk 0 280.000 0 0 0 292.000 40.000 0 

262

kpmg 

Tabel O.1 

Information udsendt til 

indbetalere 

Datakvalitet og 

usikkerhed 

Bilag O: Informationer vedrørende udbetalinger 

Tabellen nedenfor viser antal udsendte betalingsrelaterede informationer ved udbetalinger 

i antal fordelt på deltagerne i spørgeskemaanalysen. 

Ved besvarelse af de udsendte spørgeskemaer har en del adspurgte myndigheder 

anført, at de har vanskeligt ved at angive præcise skøn over udsendelsen af betalingsrelateret 

information. Det er heller ikke altid muligt at angive, hvorvidt forsendelserne 

størrelsesmæssigt er over eller under en A4-side. Endvidere er det ikke 

alle besvarelser, der omfatter udsendelse af årsopgørelser og lignende på grund af 

tvivl om undersøgelsens definition af betalingsrelateret information. Så vidt muligt 

er manglende data efterfølgende tilføjet af KPMG ud fra skønnede oplysninger fra 

Danmarks Statistik, interview med de enkelte myndigheder, andre kommuner eller 

andet modtaget baggrundsmateriale. 

263

kpmg 

Datakorrektion for udsendelse 

af checks 


beregning af 

omkostninger ved 

forsendelse af breve 


beregning af 


potentiale ved 

forsendelse via PBS 



beregning af 


potentiale ved 

forsendelse via e-Boks 

Specielt for kommunerne har en gennemgang af materialet vist, at det har været 

nødvendigt at supplere angivelserne, hvorfor der må tages et vist forbehold for datamaterialet. 

Den generelle tendens er, at der er en vis underestimering af det opgivne 

antal udsendelser af tilknyttet information. Opregninger til landstotaler og 

samlede optimeringspotentialer er således også behæftet med en vis usikkerhed som 

følge af den grundlæggende datakvalitet. 

En delmængde af udgifterne til porto, print og kuvertering for de udsendte informationer 

er indregnet i det samlede optimeringspotentiale i afsnit 5.7 vedrørende 

checkudbetalinger. Det er specielt gældende for ToldSkat, hvor op mod 66% af udsendelserne 

af mindre papirbaserede breve ifølge datagrundlaget vedrører udsendelse 

af checks. 

En nærmere gennemgang af datamaterialet viser ikke samme sammenhænge for de 

øvrige omfattede institutioner, hverken i staten, amter eller kommuner. Dog udsender 

kommunerne en mindre mængde checks, og beregningsgrundlaget for potentialer 

er derfor fratrukket 5% af den angivne mængde små forsendelser. 

I forhold til de oplistede mængder udsendt information i tabel 5.33 betyder det, at 

optimeringspotentialerne i afsnit 5.12 er beregnet ud fra en samlet mængde små forsendelser 

på 5,7 mio. stk. 

Ved forsendelse af almindelige breve - i denne undersøgelse defineret som indeholdende 

typisk én A4 side - er fastsat en gennemsnitlig udgift på 5,50 kr. pr. stk. til 

print, kuvertering og porto. Prisen er beregnet ud fra oplysninger fra Post Danmark 

vedrørende gennemsnitlige priser for udsendelser og fra PBS vedrørende print (papir 

og/eller girokort) og kuvertering. Endvidere forudsættes det, at forsendelserne 

formidles som økonomibreve. Den samlede udgift er følgende beregnet ud fra en 

portoudgift på 4,00 kr. plus i gennemsnit 1,50 kr. til print og kuvertering. 

Ved forsendelse af større breve er fastsat en gennemsnitlig udgift på 9,50 kr. pr. stk. 

til print, kuvertering og porto. Større breve dækker over et bredt interval af indholdsmæssig 

størrelse - principielt fra to op til et ubegrænset antal sider. I indeværende 

undersøgelse er det gennemsnitlige indhold ud fra de adspurgte myndigheders 

kommentarer skønnet til ti A4-sider. Prisen er beregnet ud fra omkostningen til almindelig 

forsendelse plus ekstra udgifter til porto, større kuverter og print af flere 

sider. Der er tillagt 2,25 kr. til porto, 0,25 kr. til kuvertstørrelse og 1,50 kr. til print. 

PBS har oplyst, at 3,6 mio. debitorer er tilmeldt BetalingsService. Det svarer til en 

benyttelsesprocent på 84 set i forhold til landets omtrent 4,3 mio. skattepligtige 

borgere. Ud fra foretagne stikprøver skønnes den typiske tekstmeddelelse på BetalingsService-oversigten 

at have en længde på mellem 10 og 15 linier. Prisen for 

angivelse af tekstlinjer på betalingsoversigten afhænger af antallet, jf. rapportens 

kapitel 3. Den gennemsnitlige pris for tekstmeddelelser vil under disse forudsætninger 

ligge i intervallet 0,55-0,69 kr. Følgende beregnes en samlet omkostning på 

0,63 kr. plus adviseringsgebyret på 3,87 kr., svarende til 4,50 kr. pr. meddelelse. 

e-Boks A/S har oplyst, at det for afsenderen koster fra 1,00 kr. op til 1,50 kr. i transaktionsgebyr 

- afhængig af størrelsen - at afsende et dokument til modtageren via 

e-Boks. Der regnes med et gennemsnitligt transaktionsgebyr på 1,20 kr. for alle typer 

af forsendelser under ét. 

Det antal estimerede brugere af e-Boks pr. 2004 er af e-Boks A/S angivet til 

325.000 borgere, svarende til 7,6% af de omtrentlige 4,3 mio. skattepligtige indbyggere 

i Danmark. Da der planlægges introduktion af en e-Boks-løsning til virksomheder 

i indeværende år, kan det betyde en større stigning i antallet af brugere. 

JaH+LLe+LP/hko 

264

Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?