Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
Metode
Usikkerhed
Velbegrundede skøn
Kapitel 4 giver et overblik over den empiriske undersøgelse, vi har foretaget af,
hvordan udgangspunktet ser ud, hvad angår anvendelse af forskellige betalingsformer
i den offentlige sektor. Her handler det ikke kun om kontanter eller kun om
checks … eller kun om noget andet som i kapitel 5. Her handler det om helheden.
Her kan man se, hvor stor en del checkudbetalinger udgør samlet set i den offentlige
sektor, eller hvor mange konto-til-konto-overførsler der er. Kapitlet tjener som
basis for de faktuelle input i kapitel 5.
I kapitel 5 analyseres som sagt de enkelte betalingsmåder og problemstillinger en
for en, og herunder overvejes der løsninger og tiltag.
I en vis forstand "mangler" der et kapitel - nemlig det obligatoriske metodekapitel.
Det har vi placeret i Bilag A. I det hele taget ligger der megen metode, mange tekniske
analyser og beregninger bag denne rapports resultater. Dem har vi placeret i
bilag, og især bilagene til afsnittene i kapitel 5 er mange og righoldige.
Vi har gjort dette for at gøre læsning af rapporten nemmere og mere fokuseret på
resultaterne, som jo i en vis forstand er de vigtigste. Vi kan dog ikke stærkt nok pointere,
at Bilag A bør læses af enhver, der vil kunne forstå og forholde sig kvalificeret
til de tal, der præsenteres i rapporten.
Den primære grund kan angives meget kort: Vore analyser er baseret på tal for,
hvor mange transaktioner der er af bestemte typer, f.eks. hvor mange checks det offentlige
modtager og udsteder, hvor mange manuelle kontooverførsler der foretages
osv. For at finde antallet af transaktioner af disse typer har vi gennemført en omfangsrig
spørgeskemaundersøgelse blandt institutioner i staten, et amt og tre kommuner.
Ud fra disse respondenter har vi generaliseret til hele den offentlige sektor.
Selve det at spørge om bestemte forhold og kun et udsnit af populationen giver nogen
usikkerhed angående resultaterne. Den primære usikkerhed består dog i, at et
par af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen har afgivet data, der er stærkt mangelfulde,
til tider misvisende, hvilket medfører, at vore estimater for suboptimale
processer generelt er for lave, og at vore estimater af optimeringspotentialer derfor
er mere eller mindre konservative.
Heldigvis har vi ad andre veje kunnet skaffe alternative oplysninger, som har kunnet
fungere som korrigerende pejlemærker på et overordnet niveau. Alt i alt er det
vor opfattelse, at vi præsenterer talestimater, som er sobre og velargumenterede. I
den forbindelse bør man også tage i betragtning, at denne undersøgelse ikke har til
formål at levere eksakte kvantitative data, men at give overordnede vurderinger af,
om der er økonomisk belæg for at iværksætte givne initiativer. Her er der ikke behov
for eksakte tal, men velbegrundede skøn.
6