Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
Undersøgelsens
sikkerhed
De samlede potentialer
Tabel 5.36
Optimeringspotentiale,
samlet
Information
NemKonto-loven indeholder en bemyndigelse for finansministeren til at fastsætte
regler om offentlige myndigheders anvendelse af elektronisk betalingsforvaltning. I
forbindelse med udmøntning af bemyndigelsen skal der tages stilling til, i hvilket
omfang de nedenfor angivne optimeringsmuligheder er omfattet af de i lovudkastet
angivne minimumstandarder.
Vi vil også diskutere den grad af sikkerhed, som de angivne optimeringspotentialer
har. Lad os fra starten slå følgende fast:
1 Estimater. Vore analyser er baseret på en række skøn. Derfor har de aggregerede
tal, vi angiver nedenfor, også en usikkerhed. Uanset dette vil vi her som
andre steder tale om f.eks. "ca. 82,2 mio.kr.", selv om det reelle tal kan afvige
en del fra det angivne.
2 Undersøgelsens formål. Denne undersøgelse har ikke haft til formål at resultere
i eksakte tal. Formålet har været så godt som muligt at estimere optimeringspotentialet
ved Finansministeriets forslag til en mere hensigtsmæssig betalingsforvaltning.
Målestokken herfor er ikke enkelte millioner.
3 Konservative skøn. Vi har konsekvent foretaget konservative skøn. Det vil
sige, at når vi angiver optimeringspotentialer, er vi temmelig sikre på, at dette
potentiale er til stede under de angivne betingelser. Den usikkerhed, der på forskellig
vis er i vort datamateriale og analyser, har altså ikke den konsekvens, at
optimeringspotentialerne muligvis er mindre, end det vi har angivet. Tværtom
er de med en vis sandsynlighed større. På sin vis er det derfor rigtigere at tale
om undersøgelsens sikkerhed end usikkerhed.
Herefter kan vi se på de samlede optimeringspotentialer.
Samlet
optimeringspotentiale
(mio.kr.) (%)
Kommuner 622,1 57%
Amter 111,0 10%
Staten 354,3 33%
I alt 1.087,4 100%
Tabellen ovenfor viser, at der efter vort skøn er et samlet optimeringspotentiale på
knap 1,1 mia.kr. på de områder, vi har analyseret. Det er som sagt et konservativt
skøn.
Optimeringspotentialet fordeler sig således, at det med 622 mio.kr. især findes på
kommunalt niveau og med de resterende 10 og 33% fordelt på amter og staten. Der
er dog i alle tilfælde tale om beløb af anseelig størrelse.
I de knap 1,1 mia.kr., der er nævnt ovenfor, indgår ikke optimeringspotentialet ved
at digitalisere den information, der følger ind- og udbetalinger fra det offentlige.
Det skyldes, at vort datagrundlag her er usikkert, og at potentialerne afhænger af en
170