Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
Tabel 3.2
Anvendelsen af
BetalingsService i 2003
Debitorer (antal
Transaktioner Transaktionsbeløb
i mio.) Kreditorer (antal) (antal i mio.) (mia.kr.)
BetalingsService 3,6 8.899 143,0 305,1
- Amt og kommuner* - 431 12,2 -
- Stat* - 16 6,5 -
Kilde: www.pbs.dk, tal er 2002-tal
* Tal for amt, kommuner og stat er estimater for 2003 beregnet ud fra faktiske tal for jan.-maj 2003
Information
Det fremgår af tallene, at det offentlige allerede anvender BetalingsService i et rimeligt
omfang.
3.2.3 Elektroniske Indbetalingskort
Som en ny service i forbindelse med BetalingsService er det muligt at modtage
Elektroniske Indbetalingskort i stedet for papirindbetalingskort. Elektroniske Indbetalingskort
sendes til betalers homebanking-system, hvorfra indbetaleren kan betale
indbetalingskortet. Fordelen ved det Elektroniske Indbetalingskort er, at det
eneste, indbetaler skal udfylde, er nummeret på den konto, fra hvilken regningen
skal betales. Efterfølgende bekræftes kravet, og betalingen gennemføres. Gevinsten
består i, at der undgås fejl i registreringen af indbetalingskortet, eftersom oplysninger
fødes automatisk af systemet i stedet for at blive indtastet manuelt som
ved almindelige fysiske indbetalingskort. På denne måde bliver det også nemmere
for kreditor at afstemme betalingen i økonomisystemet, eftersom kortart og betaleridentifikation
er systemgenereret og ikke indtastet manuelt af debitor.
Debitor kan tilmelde sig Elektronisk Indbetalingskort via homebanking, men det
forudsætter, at betalingsmodtager også er tilmeldt ordningen. For øjeblikket tilbydes
løsningen kun som en del af BS Total og BS Basis med Elektronisk Indbetalingskort,
hvilket betyder, at betalingsmodtager skal have en BS-aftale for at kunne
opkræve via Elektronisk Indbetalingskort. På sigt kan man dog forestille sig, at de
enkelte pengeinstitutter kan tilbyde Elektroniske Indbetalingskort uafhængigt af
PBS.
Generelt er forskellen mellem et Elektronisk Indbetalingskort og en BS-opkrævning,
at betalingen kræver debitors aktive accept modsat i BetalingsService, hvor
debitor blot kan afvise planlagte betalinger (passiv accept). Ydermere er Betalings-
Service velegnet til tilbagevendende betalinger, mens et Elektronisk Indbetalingskort
følger øvrige indbetalingskort og dermed er mere velegnet til engangsbetalinger.
Indtil videre er Elektroniske Indbetalingskort begrænset til kun at håndtere Fælles
Indbetalingskort med kortart 71, dvs. at der ikke er mulighed for at afgive yderligere
informationer sammen med betalingen. I tilfælde med særlige angivelsesbehov -
f.eks. det tidligere nævnte eksempel fra ToldSkat med indbetaling af moms og Askat/AM-bidrag
- er Elektroniske Indbetalingskort derfor ikke et alternativ i dag.
Fremover kunne man dog godt forestille sig, at f.eks. pengeinstitutsektoren og den
offentlige sektor gik sammen om at øge funktionaliteten og dermed antallet af kortarter
for Elektroniske Indbetalingskort.
35