Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
ToldSkat
Politiet
SU-Styrelsen
Kommuner
Datamaterialet illustrerer også, at staten ((13928/22.530) x 100) og kommunerne
((6.259/10.609) x 100) stort set i samme omfang udsender betalingsrelateret information,
hvilket vil sige ved omkring 60% af alle indbetalinger. Amterne ((102/428)
x 100) udsender kun information ved 24% af indbetalingerne, ligeligt fordelt på store
og små forsendelser. Mere end hver tredje papirbaserede forsendelse fra staten er
af større indholdsmæssig art, hvorimod kommunerne stort set kun udsender mindre
papirbaserede breve. Elektronisk baserede udsendelser benyttes ikke i ret stort omfang
i amterne, mens både staten og kommunerne udsender omkring 30% af den
tilknyttede information elektronisk.
Alle adspurgte myndigheder udsender et antal betalingsrelaterede informationer i
forbindelse med indbetalinger. Størstedelen fordeler sig imidlertid på et begrænset
antal aktører.
ToldSkat står for størstedelen af betalingstransaktionerne i staten. Det er derfor naturligt,
at en stor mængde betalingsrelateret information udsendes fra netop Told-
Skat, hvilket i 2002 vil sige 3,9 mio. forsendelser. Den udsendte information er hovedsageligt
betalingsopkrævninger, der indeholder specifikationer og (oftest) indbetalingskort.
Betalingsrelateret information udsendes især vedrørende A-skatter,
moms, afgifter, specifikation af importtold, restskatter, rykkere/restancer, inddrivelse
og lønindeholdelse. Den procentvise fordeling mellem de forskellige betalingstransaktioner
kan findes i Bilag N.
Politiet udsender også store mængder betalingsrelateret information. Der var i 2002
8,4 mio. udsendelser, primært i forbindelse med tre hovedområder: (1) To gange
årligt udsender Rigspolitiet opkrævning for vægtafgift af biler, hvilket årligt betyder
5,0 mio. forsendelser. (2) Der udskrives i alt ca. 850.000 bøder og afgifter, hvoraf
hovedparten angår trafikforseelser som eksempelvis manglende overholdelse af
fartbegrænsningerne og ulovlig parkering. For størsteparten af de udskrevne parkeringsafgifter
gælder dog det særlige, at der ikke er udgifter til porto, da de udstedes
og omdeles direkte på gaden. Endelig (3) udsender politiet godt 800.000 breve i
forbindelse med salg af ydelser (pas, kørekort, bevillinger m.v.), hovedsageligt ansøgningsblanketter
med tilhørende vejledning. Ved salg af ydelser omdeles yderligere
800.000 forsendelser direkte til kunder ved fremmøde i ekspeditionskassen.
SU-Styrelsen distribuerer årligt ca. 570.000 forsendelser med betalingsrelateret information
til studielåntagere og modtagere af SU (for meget udbetalt støtte, hvilket
omhandler ca. 390.000 af udsendelserne). Der modtages imidlertid kun godt
225.000 indbetalinger i samme periode. For SU-Styrelsen gælder det således, at der
i gennemsnit udsendes 2,5 brev med opkrævningsgrundlag m.m. for hver modtaget
indbetaling. Det skyldes to forhold: Dels udsendtes i 2002 ca. 200.000 årlige saldoopgørelser
til studielåntagere og støttemodtagere, som ikke i sig selv genererer
indbetalinger. Og dels er det ikke alle udsendte opkrævningsgrundlag, rykkere eller
låneopsigelser, der medfører indbetalinger fra debitorerne.
De danske kommuner udsender angiveligt i gennemsnit betalingsrelateret information
ved omkring 60% af alle betalingstransaktioner. Da de adspurgte kommuner
ikke har angivet data for alle indbetalingstyper, er det reelle tal forventeligt noget
højere. Kommunerne udsender især information i forbindelse med opkrævning af
betaling for daginstitutionspladser, plejehjemspladser, underholdsbidrag, grundskyld,
ejendomsskatter og restancer/inkasso. Men der er også betalingsområder
med mindre informationsvolumen, og hvor der er større variationer i antallet af forsendelser.
Det gælder f.eks. betalingstyper som forbrug af vand, renovation, dagtilbud,
musikundervisning, skolemælksordninger eller butikkers brug af fortovsplads i
gågader. Disse eksempler illustrerer på fin vis, at de gennemsnitligt to årlige udsendte
breve pr. husstand må antages at være i underkanten.
141