Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet
Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet
Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
kpmg<br />
Øget arbejdsdeling<br />
Eksisterende fælles<br />
løsninger<br />
Fællesskaber kan ses som udtryk for en mere udbygget og kompleks arbejdsdeling.<br />
Fælles organisationer får noget som en kerneopgave og kan derved optimere deres<br />
varetagelse i form af teknologisk udvikling, optimering af arbejdsprocesser, bedre<br />
uddannelse m.v.<br />
Penge- og betalingsver<strong>den</strong>en er allerede rig på fælles løsninger. Man kan også sige<br />
det sådan, at to parter, der har et økonomisk mellemværende, oftest opererer via en<br />
fælles mellemstation. Følgende er kendte eksempler:<br />
1 PBS. Pengeinstitutterne i Danmark har et udstrakt servicefællesskab i form af<br />
PBS. PBS kan ses som en kolossal mellemstation, en "switch" mellem kunder<br />
og pengeinstitutter, som formidler ind- og udbetalinger i elektronisk form.<br />
2 Lønservicebureauer m.v. Mange organisationer er for små til at have en intern<br />
lønadministration, eller en mængde organisationer har så fælles lønforhold,<br />
at det er værd at finde fælles løsninger. Derfor samles opgaverne i eksterne<br />
fællesskaber: Lønservicebureauer. Der kan være tale om egentlige lønbureauer,<br />
men opgaven løses også af f.eks. revisorer og banker.<br />
3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt ToldSkat har skabt LetLøn for at lette tilværelsen<br />
for virksomheder. Via dette kan virksomheder indberette samlet til en<br />
række myndigheder (ToldSkat, ATP, Feriekonto, Danmarks Statistik).<br />
4 KMD. KMD ejes af KL og ARF og er et it-fællesskab, der gør, at hver kommune<br />
ikke skal opfinde de samme løsninger til administration af kommunale<br />
opgaver. Via dette fællesskab både udvikles og drives løsninger, som hver enkelt<br />
kommune ikke vil kunne udvikle alene.<br />
Betalingsver<strong>den</strong>en er altså allerede befolket med fællesskaber, fælles mellemstationer,<br />
løsninger og systemer, og de har udviklet sig i takt med kundernes behov, <strong>den</strong><br />
teknologiske udvikling m.v. Derfor er det naturligt at søge nye veje for fælles løsninger<br />
i en tid, hvor digitale løsninger i stigende grad bliver mulige.<br />
2.2.4 Løsningselementer<br />
Ne<strong>den</strong>for opregner vi en lang række elementer, som vil kunne indgå i vore løsninger<br />
og anbefalinger i kapitel 5. På dette sted tegner de som sagt blot det forestillingsunivers,<br />
in<strong>den</strong> for hvilket løsningerne skal findes.<br />
1 Alle myndigheder. Løsningerne skal - så vidt muligt - omfatte alle dele af <strong>den</strong><br />
<strong>offentlige</strong> <strong>sektor</strong>: Stat, amter og kommuner.<br />
2 Kun elektronisk transaktion for de enkelte myndigheder. Alle myndigheder<br />
skal - så vidt muligt - slippe for at håndtere girokort, kontanter og checks. I<br />
stedet vil alle betalingstransaktioner ind og ud af det <strong>offentlige</strong> være konto-tilkonto-overførsler.<br />
3 Automatisk. Betalingstransaktioner skal i så høj grad som muligt foregå automatisk,<br />
dvs. uberørt af menneskehånd. Der er - optimalt set - oftest behov for<br />
ganske få menneskelige aktiviteter vedrørende en betalingstransaktion. Når de<br />
alligevel forekommer, skyldes det især uhensigtsmæssige systemer, suboptimal<br />
anvendelse af eksisterende systemer, mulighed for fejlgenerering m.v.<br />
4 Fejleliminering. Fejl skal minimeres, dvs. fejl ved indtastninger, indscanninger,<br />
informationsafgivelse m.v.<br />
15