Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
Hvornår er checks
hensigtsmæssige?
5.7.2 Hvorfor er checks suboptimale?
Der er en række grunde til, at udbetaling via checks ofte er et uhensigtsmæssigt betalingsmedie:
1 Høj omkostning. Betalingsformidling via check er isoleret set den dyreste betalingstype,
som bankerne udbyder. I SKB er omkostningen for checkudstederen
ca. 13,87 kr. 19 Omkostningen skal bl.a. dække udgifter til trykning, papir,
kuvertering og distribution, herunder porto.
2 Intern ressourceanvendelse. Udstedelsen af manuelle checks, der udskrives
af institutionens selv, er forbundet med en række manuelle aktiviteter og derfor
ressourcekrævende. Systemchecks, som institutionen udsteder gennem eksterne
checkleverandører, f.eks. via SKB, er ofte ikke forbundet med ekstra aktiviteter,
idet anvisningen af en systemcheck alene er en betalingsmåde. I forbindelse
med udstedelsen af checks skal institutionen sikre, at den noteres, således
at den til enhver tid kan opgøre, hvilke checks der ikke er hævet.
3 Udligning af forpligtelse. Udligningen af forpligtelsen kan være forbundet
med manuelle aktiviteter, herunder manuel udligning af forpligtelsen i såvel
økonomisystem som fødesystem.
4 Manglende indløsning. For at kunne kræve checken udbetalt er det tidsmæssige
krav, at danske checks skal indløses inden for 20 dage. Hvis checkmodtageren
ikke indløser checken inden 20 dage, skal institutionen identificere, hvem
der ikke har indløst checken og derefter udstede en check på ny.
Checks er således et uhensigtsmæssigt betalingsmedie, hvis anvendelse i videst muligt
omfang skal begrænses.
5.7.3 Løsninger
I en række sammenhænge forekommer det hensigtsmæssigt med checks:
1 Simpelt indkøb. Når en offentlig institutionen skal betale samtidig med leveringen
af ydelsen/produktet, kan det være hensigtsmæssigt at anvende checks.
Samtidig er institutionen ikke nødsaget til at sidde inde med en kontantbeholdning.
Denne type checks udstedes af institutionen selv.
2 Konto ukendt. I udbetalingssituationer, hvor betalingsmodtagerens konto er
ukendt, kan anvendelsen af check være en fordel - f.eks. når der skal udstedes
et stort antal checks, f.eks. ToldSkat.
3 Rentegevinst. De udbetalte beløb bliver ved checks tidligst trukket på institutionens
bankkonto, en til to dage efter at checken er modtaget af betalingsmodtager.
Ved checkudbetalinger er der typisk to til tre dages rentegevinst i forhold
til udbetalingstidspunktet.
19 Det skal bemærkes, at enkelte institutioner kan have indgået særlige aftaler, der
betyder, at omkostningerne ved at udstede en check er mindre end 13,87 kr. Af
helhedshensyn har vi dog valgt at arbejde med en gennemsnitsomkostning for
checkudstedelse, der svarer til omkostningen ved udskrivning af en check i SKB,
dvs. 13,87 kr.
105