Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
Udsendelse af e-mail
eKommunikation
Hvad løser NemKonto?
Det ultimative potentiale
Enhedsomkostninger
Optimeringspotentiale
Der vil ikke være samme potentiale for fremsendelse af større informationsmængder
via BetalingsService på grund af både pris og praktisk anvendelighed. Der er
således ikke foretaget beregning af optimeringspotentialet for større forsendelser.
Som udgangspunkt er der ingen eller meget små omkostninger direkte forbundet
med at sende e-mails til borgere og virksomheder. Der er derimod en række initialomkostninger
for myndigheden til indkøb af hardware, sikring af tilstrækkelig serverkapacitet,
setup af sikkerhed m.m. Omkostningerne afhænger af mængden af
udsendelser. Desuden er det ressourcekrævende at vedligeholde et register for email-adresser,
hvilket dog vil kunne minimeres ved at benytte ét samlet register for
den offentlige sektor, eventuelt i forbindelse med NemKonto-registret.
Det samlede optimeringspotentiale ved at udsende e-mails er stort, da myndigheden
næsten kun vil have de nævnte initialomkostninger. Det er heller ikke nødvendigt
at skelne mellem store og små forsendelser, da der ikke er omkostninger ved selve
udsendelsen. Da initialomkostningerne afhænger af volumen af forsendelser, er det
dog vanskeligt at sætte præcise tal på optimeringspotentialet. Hvis man ser bort fra
initialomkostningerne, vil man kunne sammenholde data med beregningerne for
BetalingsService, 32 hvor adviseringsudgifterne til PBS vil skulle fratrækkes. Ideelt
set vil der således være et optimeringspotentiale på op til 42 mio.kr. Modsat BetalingsService
vil det dog være vanskeligt at realisere det fulde potentiale.
Optimeringspotentialet ved at anvende løsninger i lighed med eKommunikation kan
ikke estimeres, da løsningerne ikke er fuldt udviklede, og formentlig vil priserne
først stabilisere sig på længere sigt. Men den tekniske karakter af eKommunikations
løsninger gør, at der kan realiseres flere potentialer end ved de øvrige løsninger.
Der er ingen direkte effekt på det eksisterende informationsflow. En afledt effekt
vil være, at kravet om at skulle have en konto må forventes at betyde en forøgelse
af tilmeldingsprocenten til eksempelvis BetalingsService.
Det skal pointeres, at den ultimative optimeringshorisont for løsninger af denne type
er alle digitaliserbare udsendelser og ikke kun betalingsrelateret information.
Vi har fået indikationer på, at der i alt sendes 100 mio. breve fra det offentlige om
året til mindst 5,50 kr. pr. stk. aktuelt. Omkostningerne er i givet fald 550 mio.kr.,
som er det ultimative optimeringspotentiale for information overhovedet. De ovenfor
omtalte informationer udgør i så fald kun ca. en ottendedel af den samlede
brevmasse ud af det offentlige. Selv om tallet på den samlede brevmasse skulle være
for højt, er der under alle omstændigheder store potentialer i at se betalingsformidling
i sammenhæng med brevudsendelser generelt.
Lad os nu se på den information, som det offentlige modtager fra borgere/virksomheder.
Ifølge vore beregninger koster det i gennemsnit 1,13 kr. at modtage et brev. Beregningen
er baseret på oplysninger fra Post Danmark. Det har ikke været muligt at
skaffe oplysninger om udgifter for den videre håndtering af modtaget information
hos myndigheder. Håndteringsprocessen er endvidere meget individuel fra myndighed
til myndighed.
Datamaterialet viser, at den statslige sektor modtager omkring 3,5 mio. papirbreve
med betalingsrelateret information. Alene den fysiske håndtering af brevmodtagel-
32 Andelen af befolkningen med internetadgang svarer stort set til antallet af PBS-
tilmeldinger.
152