Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
Indbetalingskort
manuelle
Indbetalingskort
maskinelle
Konto-til-konto manuelle
Kreditorfaktura
Kommuner
tentialet. F.eks. vil blot 100.000 ekstra indbetalinger til kommunerne betyde et ekstra
optimeringspotentiale på knap 4 mio.kr.
Vi har beregnet, at der er et optimeringspotentiale på 37,8 mio.kr. ved at eliminere
de manuelle indbetalingskort, som der antages at være 1,4 mio. af, heraf 83% til
statslige myndigheder. Disse indbetalingskort koster det i gennemsnit 32,50 kr. at
modtage. De er altså ret dyre og derfor vigtige for, hvor stort ekstra økonomisk råderum
der kan skabes.
Kommunerne angiver, at de har 123.000 af denne slags indbetalingskort. Det svarer
til ca. 450 pr. kommune om året. Det er et forbløffende lille antal. Det forudsætter
dels, at kommunerne næsten kun udsender maskinelle indbetalingskort, dels
at der næsten ikke er borgere, der vælger at anvende manuelle indbetalingskort over
for kommunen, selv om de har fået tilsendt et maskinelt.
Maskinelle indbetalingskort er der langt flere af end de manuelle - 9,8 mio. stk. De
er billigere at håndtere, især fordi de genererer færre fejl end de manuelle, og fordi
de oftest konteres automatisk, men fordi der er så mange, er optimeringspotentialet
ved at afskaffe dem til fordel for konto-til-konto-overførsler næsten det samme som
for de manuelle indbetalingskort: 44 mio.kr.
Vor undersøgelse indikerer, at der i alt er 2,2 mio. indbetalinger via indbetalingskort
om året til kommunerne, og at værdien er ca. 18,1 mia.kr. Tal fra KMD viser
et beløb på 22,7 mia.kr. og 3,7 mio. transaktioner. Det viser, at vore data på kommunalt
niveau er underestimerede.
32,4 mio.kr. er vort skøn på, hvad der kan skabes af yderligere økonomisk råderum
ved at optimere manuelle konto-til-konto-indbetalinger til det offentlige. I alt skønner
vi, at der konto-til-konto indbetales 31,4 mia.kr. til kommunerne via 1,4 mio.
transaktioner.
Det største optimeringspotentiale knytter sig til håndtering af kreditorfaktura, som
vi har estimeret til 693 mio.kr. Især på grund af beløbets størrelse bør det fremhæves,
at det er et meget konservativt skøn. Konservatismen knytter sig til flere centrale
forhold:
1 Det største antal fakturaer knytter sig til kommunerne. Her har vi anvendt det
skøn, at der er 2,5 faktura pr. indbygger i gennemsnit. Dette tal er formentlig
lavt sat.
2 Ressourceforbruget aktuelt og potentielt er også vigtige parametre. Som det
aktuelle tidsforbrug opererer vi med 10 minutter pr. faktura. Dette er et ultrakonservativt
skøn. Vor egen erfaring og vor research peger snarere på tal, der
er mindst dobbelt så store, så de 10 minutter er sat for at være på den absolut
sikre side. Det samme gælder den potentielle situation, hvor vi har estimeret 3
minutter pr. faktura i den fuldautomatiserede situation. Vort reelle skøn er her
nede på mellem et halv og et helt minut, så 3 minutter er igen for at være på den
absolut sikre side.
Det kommunale optimeringspotentiale på 622,1 mio.kr. ses af tabellen nedenfor.
Langt størstedelen af potentialet - 82% - knytter sig til optimering af kreditorfakturering.
Uden denne post ville der (alt andet lige) "kun" være ca. 112 mio.kr.
tilbage. Til denne vægtige post skal føjes, at den i og for sig er enkel at realisere, da
enkelte kommuner allerede har gennemført optimeringsprocesser, der svarer til
dem, der er forudsat i vor analyse. Det er således ikke et "teoretisk" optimeringspotentiale,
men et potentiale, der i praksis har vist sig realiserbart.
173