Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
Rykkere
Omfattet eller ikke-
omfattet af lovudkastet?
Vurdering af vore
estimater
Tabel 5.37
Totalt
optimeringsspotentiale pr.
betalingstype
række usikre forhold, især borgernes/virksomhedernes digitaliseringsgrad, men også
de valgte alternativer til brevpost. Ifølge vor undersøgelse udsender det offentlige
22 mio. breve om ind- og udbetalinger om året. Det er givetvist underestimeret,
men hvis man antager, at der konsekvent anvendes PBS eller e-Boks til dem, der allerede
er tilsluttet disse systemer, kan der spares i hvert fald 10-15 mio.kr. At der
ikke er tale om et højere tal, skyldes især, at information via PBS oftest bliver næsten
lige så dyrt som ved brevpost - 4,50 kr. versus 5,50 kr. Hvis informationen går
via e-Boks, til 1,20 kr. i gennemsnit, bliver potentialet pr. brev større, men her er
udbredelsen i dag ringe.
Med hensyn til information skal det endelig understreges, at løsninger til betalingsrelateret
information naturligvis også gælder al anden information. Hvis man antager,
at det offentlige udsender 100 mio. breve om året i alt, som via en f.eks. e-
Boks-agtig løsning vil koste 1,20 kr. i gennemsnit, ses det, at det ultimative optimeringspotentiale
her er ganske stort, selv om der i dag vil være en del omkostninger
forbundet med at konvertere en del af brevene til brevpost.
Rykkere har det også været umuligt at angive eksakte optimeringspotentialer ved.
Dels er vort datagrundlag usikkert på dette område, dels er der forskellige løsninger
og kombinationer heraf, og endelig må man gøre sig antagelser om en række forhold
(f.eks. grunden til, at der må rykkes). Der kan muligvis skabes et øget økonomisk
råderum på op mod 30 mio.kr., hvis man sætter ind med alle midler, men måske
er de realistiske potentialer snarere i intervallet mellem 10 og 20 mio.kr. Man
skal dog her også tage hensyn til, at borgerne/virksomhederne vil opnå en række
økonomiske fordele. Under alle forhold er det ikke et område, hvor der forekommer
at være meget store optimeringspotentialer.
Tabellen nedenfor viser, hvordan optimeringspotentialerne fordeler sig på betalingstyper
De enkelte poster, der er angivet i tabellen nedenfor, er estimerede, oftest konservative
skøn. Skønselementet ser vi på i det følgende for hver post.
Samlet
optimeringspotentiale
(mio.kr.) (%)
Kontante indb. 87,8 8,1%
Kontante udb. 2,5 0,2%
Kontantkasser 80,5 7,4%
Checkudb. 28,8 2,6%
Checkindb. 80,9 7,4%
Indb.kort manuelle 37,8 3,5%
Indb.kort maskin. 43,8 4,0%
Konto-til-konto manuelle 32,4 3,0%
Kreditorfaktura 692,8 63,7%
I alt 1.087,4 100%
171