Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
Initiativer
Det optimale er at
eliminere kontante
indbetalinger
Er der gode grunde til at
bevare kontante
indbetalinger?
Gebyrer
5 Service. Nogle borgere/virksomheder oplever det som en service at kunne indbetale
kontant.
6 Kontakt. F.eks. Domstolsstyrelsen angiver, at de opfatter det som havende
stor symbolsk værdi, at domstolene kan have fysisk publikumskontakt via betalingstransaktioner,
da domstolsvæsnet dermed kan udtrykke centrale værdier
om åbenhed, service m.v., hvad der især er vigtigt for en institutionstype, der
ellers kan opfattes udelukkende negativt begrænsende over for omverdenen.
7 Tidsmæssigt aspekt. Indbetaling ved skranken medfører i nogle tilfælde samtidig
udlevering af effekter, attester, bevillinger m.v. Ved nedlæggelse af kassefunktionen
vil de pågældende ting i stedet skulle fremsendes pr. post, hvilket
betyder senere ihændehavelse hos modtageren. Det kan betragtes som en serviceforringelse.
8 Anonymitet. En del borgere ønsker at være "anonyme" og indbetaler derfor
kontant. Det kan være sønnen, der vil skjule for sin far, at han har fået en fartbøde
i fars bil; eller manden, der hemmeligt har et barn uden for ægteskab, som
han betaler bidrag til. Ingen af disse personer ønsker skriftlige henvendelser,
udskrifter på kontoudtog eller lignende og betaler derfor kontant.
Finansministeriets lovudkast kan også bidrage til at optimere betalingsforvaltningen,
hvad angår kontante indbetalinger. Dels indebærer lovudkastet adgang til at
begrænse eller afskaffe kontantkasser for indbetalinger. Dels kan kontante indbetalinger
også optimeres gennem krav om, at finansministeren kan fastsætte regler om
offentlige myndigheders elektroniske betalingsforvaltning. Hvis indbetalingskasserne
reduceres i antal, kan det tænkes at medføre en vis reduktion i kontantindbetalingerne,
idet indbetaling besværliggøres.
Det optimale er at eliminere så mange af de offentlige kasser som muligt, så man
ikke ad den vej kan indbetale kontant. Er de anførte barrierer i vejen herfor?
Efter vor opfattelse udgør ingen af dem blokerende hindringer for at eliminere kontante
indbetalinger. Grundene 2-7 er praktiske og holdningsmæssige og er ikke afgørende,
hvis man politisk ønsker at ændre betalingsforvaltningen. Den sidste
grund er der tekniske løsninger på, selv om betalingerne skal gennem et pengeinstitut.
Hvad det juridiske angår, vil der altid være mulighed for at betale kontant i
banker, og det offentlige har ret til at anvise f.eks. pengeinstitutter eller posthuse
som indbetalingssted.
Hvis (a) man i fremtiden koncentrerer kassefunktionerne og (b) samtidig udliciterer
opgaven til private aktører, har det offentlige elimineret de kontante indbetalinger
til sig selv ved at have indskudt en mellemstation mellem sig selv og omverdenen.
Man skal være opmærksom på, at de suboptimale processer muligvis fortsætter i
transaktionerne mellem mellemstationen og borgerne/virksomhederne. Det vil mellemstationen
formentlige kræve sig betalt for. Det er en gylden regel inden for udlicitering,
at man skal effektivisere processerne, så godt man kan, inden der bliver
udliciteret.
Vi ser følgende muligheder for tiltag for at realisere optimeringspotentialet: (1)
Gebyrer og (2) obligatorisk anvendelse af udsendt girokort.
Der er gode historiske grunde til, at man kan anvende kontanter til at indbetale til
det offentlige. Men i dag er det paradoksalt, at det er gratis at betale netop kontant,
mens andre indbetalingsformer er gebyrbelagte, når det netop er de kontante indbetalinger,
der ofte er de mest ressourcekrævende. Således er det modtageren (det offentlige),
der bærer omkostningerne for de kontante indbetalinger.
84