Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
Papirbaseret
Optimeringsmodeller
• Unødige administrations- og transaktionsomkostninger. I forlængelse af
det første forhold påføres de offentlige myndigheder ekstraordinære administrations-
og transaktionsomkostninger. Gebyrer kan dog kompensere for dette.
Reelt kan rykkergebyrer være økonomisk fordelagtige for myndighederne,
fordi lovgivningen tillader gebyrer, som - i hvert fald hvis rykkerne håndteres
automatisk - overstiger de reelle omkostninger ved at rykke.
• Overflødige ekstraomkostninger. Den glemsomme borger eller virksomhed
påføres overflødige ekstraomkostninger i form af gebyrer, som denne godt kunne
have betalt.
I dag er rykkerhåndteringen - både den manuelle og den automatiske - i alt væsentlighed
papirbaseret.
Det er som nævnt urealistisk at mindske antallet af rykkere, som skyldes manglende
betalingsvilje eller -evne. Derimod kan optimeringer af betalingsformidlingen og
en større udnyttelse af elektroniske muligheder anvendes til 1) at nedbringe mængden
af glemsomhedsrykkere og 2) at reducere den offentlige sektors enhedsomkostninger
ved at rykke. Der er tre mulige måder at optimere rykkerforvaltningen på:
1 Undgå manuelle rykkere. Vi antager, at 90% af rykkerhåndteringen allerede i
dag er automatiseret og understøttet af systemer. Det gælder ikke mindst de
statslige myndigheder, som håndterer store indbetalingsmængder (f.eks. Told-
Skat, Rigspolitiet, Finansstyrelsen), men også kommunerne håndterer store
transaktionsmængder, som er understøttet af systemer. Med en yderligere automatisering
vil det være muligt at nedbringe, men næppe fjerne, antallet af
rykkere med høje enhedsomkostninger. Vi har i beregningerne forudsat, at enhedsomkostningerne
ved manuelle rykkere er 50 kr., mens de ved automatiske
rykkere er 5,50 kr. Optimeringspotentialet i denne model er estimeret til 13,4
mio.kr. (forskel til status quo i tabel 5.35), hvis omfanget af automatiske rykkere
øges med 9 procentpoint.
2 Gå fra automatiske til elektroniske rykkere. Ved at gå fra automatiske, papirbaserede
rykkere til elektroniske, digitale rykkere vil det være muligt at reducere
enhedsomkostningerne pr. rykker yderligere, idet omkostningerne til
udskrivning, kuvertering og forsendelse bortfalder. De koster altså ikke længere
5,50 kr., som vi antog under punkt 1. Erstattes de papirbaserede rykkere
med en e-Boks-løsning, sænkes enhedsomkostningerne til 1,20 kr. Det totale
optimeringspotentiale i denne model er estimeret til 23,5 mio.kr. (forskel til status
quo i tabel 5.35), hvis 70% af rykkerne bliver elektroniske, 29% bliver automatiske
og 1% manuelle.
3 Undgå glemsomhedsrykkere. Vi har ingen muligheder for at vurdere grunden
til de godt 3,3 mio. rykkere, der blev udsendt i 2002: Var det med vilje, at
borgeren ikke betalte? Eller var det glemsomhed? Vi antager i det følgende, at
50% af rykkerne skyldes glemsomhed. Ved i højere grad at lade løbende indbetalinger
og engangsindbetalinger ske konto-til-konto og vedligeholde registre
over borgeres og virksomheders konti vil det være muligt at eliminere de glemsommes
problemer med at betale deres regninger til tiden. Vi antager, at glemsomhedsrykkere
kan elimineres, og at antallet af rykkere som følge heraf vil
blive halveret. Optimeringspotentialet i denne model er estimeret til 23,4
mio.kr. (forskel til status quo i tabel 5.35).
Den glemsomme borger eller virksomhed vil med denne løsning ydermere spare
omkostningerne til gebyrer.
167