Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
de konto, en speciel konto oprettet til formålet eller flere forskellige konti. Offentlige
myndigheder skal ikke have en NemKonto, idet de er underlagt regler
om OBS-konto og SKB.
3 Register. Der skal oprettes et simpelt register over, hvilke borgere/virksomheder
der har hvilke NemKonti, hvor kontonumre og CPR/CVR-numre kobles
sammen. Dette register er en simpel "switch", der fortæller, at udbetaling til
Jens Jensen (121221-1221) skal ske til konto nr. xx i bank y.
4 Systemansvarlig. Registret skal administreres af en "systemansvarlig". Den
systemansvarlige skal holde systemets infrastruktur up-to-date, sørge for, at aktører
kan oprettes, nedlægges og ændres m.v.
5 Kun udbetalinger. NemKontoen vedrører kun udbetalinger fra det offentlige
og ikke borgeres/virksomheders indbetalinger til det offentlige. Til gengæld er
det alle udbetalinger, der kan ske konto-til-konto.
6 Fælles kasser. I dag er der en lang række kontantkasser hos offentlige myndigheder.
De er i kommuner, hos politiet, hos domstolene, ToldSkats regionskontorer
m.v. Ifølge lovudkastet skal disse kasser begrænses mest muligt og
eventuelt afskaffes. Hvis der er betalinger, som optimalt og under hensyn til
borgerne og virksomhederne skal afvikles i en kontantkasse, foreslås det at ske
i fælles regionale kontantkasser, som kan tage sig af både ind- og udbetalinger,
herunder håndtere kontanter og checks. De kan eventuelt også varetage praktiske
forhold: Udstede erklæringer, udlevere effekter (f.eks. nummerplader, pas,
attester m.v. ), men de skal ikke forestå sagsbehandling. Ideen bag er, at der
kan opnås stordriftsfordele. Den fælles kasse kan enten drives af offentlige eller
private aktører.
7 Optimal betalingsformidling. Finansministeren kan opstille retningslinjer for
optimal betalingsforvaltning. Betalingsforvaltning forstås bredt som indeholdende
f.eks. ordreafgivelse, bogføring, informationsafgivelse og -modtagelse,
rykkerskrivelse og restancer. Reglerne omfatter også betalinger mellem offentlige
myndigheder. Det foreslås, at finansministeren kan fastsætte minimumsstandarder.
Det er ikke et forslag om, at al transaktion mellem det offentlige og
borgere/virksomheder skal være elektronisk. Der kan benyttes løsninger, der
omdanner papir til digital information.
Finansministeriet skønner, at der er 4,3 mio. skattepligtige borgere over 18 år, og at
højst 53.000 ikke har en konto i et pengeinstitut, svarende til 1,3%.
Det er denne rapports primære opgave at analysere, i hvilket omfang der kan skabes
øget råderum i den offentlige sektor ved at realisere optimeringspotentialet i de forslag,
der fremgår ovenfor.
At der i dag findes løsninger i pengeinstitutsektoren, der langt hen ad vejen understøtter
Finansministeriets krav, fremgår af figur 2.4 nedenfor, der skematisk viser en
løsning karakteriseret ved:
1 Fuldelektronisk transaktion fra det offentlige. Betalingstransaktioner fra og
til det offentlige er fuldelektroniske. Betalinger vil udelukkende være konto-tilkonto-transaktioner,
og relaterede informationer vil være digitale.
2 Valgfrihed for borgere/virksomheder. Relationen mellem borger/virksomhed
og pengeinstitut vil være præget af valgfrihed i flere dimensioner. For det
første vil borgeren/virksomheden frit kunne vælge, hvilket institut man ønsker
som formidlingsled til det offentlige, så længe pengeinstituttet er koblet til det
13