Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
Usikkerhed
Er det acceptabelt?
Generaliseringsprincipper
overførsler osv., og der eksisterer derfor allerede løsninger på de nye juridiske
problemstillinger.
7 Sikkerhed. En lignende argumentation som den netop anførte gør sig gældende
angående systemsikkerhed for de systemer, vi beskriver, og de anbefalinger,
vi kommer med. Der er generelt tale om systemer i drift, hvor sikkerhedsproblemerne
allerede er håndteret. Under alle forhold falder også dette aspekt
uden for vort fokus.
Repræsentativitet
Denne rapport ville have behersket interesse, hvis den ikke estimerede de samlede
potentielle virkninger for hele den offentlige sektor ved at optimere betalingsforvaltningen.
Hvis den kun handlede om muligheder i tre kommuner, et amt og en
række statsinstitutioner, ville anvendeligheden være begrænset.
Vort udgangspunkt er ikke desto mindre tre kommuner, et amt og en række statsinstitutioner.
Spørgsmålet er, hvordan man generaliserer på den basis. Lad os først
anføre problemerne ved at generalisere:
1 Fundamentet. Vort datagrundlag i de anførte institutioner er ikke fuldstændigt,
og der er andre validitets- og reliabilitetsproblemer også, hvilket er antydet
ovenfor. Fundamentet er altså ikke klippefast.
2 Udvalg. I mange sammenhænge kan man foretage repræsentative udsnit, typisk
af individer i en population. Udvælgelsen skal i så fald være tilfældig og i
det hele taget ske på en måde, der gør, at de udvalgte ikke har specielle egenskaber
sammenlignet med populationen. Vi har ovenfor forklaret, hvordan respondenterne
er udvalgt, og det ses, at der ligger hensyn til spredning bag, men
ikke en metode, der garanterer repræsentativitet.
3 Repræsentativitet. Vore respondenter er udvalgt efter størrelse, hensyn til
spredning, antal betalingstransaktioner m.v. Man kan ikke vide, om der hermed
er forbundet bestemte egenskaber, som angår betalingsforvaltningens hensigtsmæssighed
- som er den egenskab, vi generaliserer. Vi formoder, at manglen
på en lille kommune medfører underrepræsentativitet af kommuner med
ringe suboptimale betalingsformer, men det er en antagelse.
Heraf ses, at vore generaliserede data besidder usikkerhed. Dette faktum er dog ikke
interessant i sig selv. Det afgørende er at vurdere usikkerheden i lyset af undersøgelsens
sigte. Undersøgelsen skal i brede termer undersøge, om der kan skabes et
betragteligt yderligere økonomisk råderum ved at optimere det offentliges betalingsforvaltning,
herunder om de forslag, Finansministeriets lovudkast rummer, er
fordelagtige. I den kontekst er det interessante ikke de nøjagtige beløb, men om beløbene
er så store, at der bør iværksættes initiativer. Vi anser det kort sagt for at
være acceptabelt at operere med store usikkerheder grundet undersøgelsens formål.
Vi foretager vor generalisering i to hovedtrin (jf. også illustrationen nedenfor):
1 Lokal generalisering. Først tager vil stilling til de data, vi har fra vor spørgeskemaundersøgelse.
Flere af respondenterne har ikke besvaret alle spørgeskemaer,
andre spørgeskemaer er ufuldstændigt udfyldt. Første trin består i at vurdere,
hvordan vort materiale havde set ud, hvis vi havde haft fuldstændige data.
186