Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
Tiltag
• e-Boks-konceptet. Det er stort set kun den kommunale sektor, der p.t. er tilmeldt
e-Boks, som de via KMD også er medejer af. Konceptet fravælges dog
ofte på grund af den begrænsede funktionalitet i e-Boks' nuværende form.
• Udsendelse af e-mail. Det er vanskeligt at oprette og vedligeholde et register
over borgeres/virksomheders e-mail-adresser. Mange af undersøgelsens respondenter
efterspørger en fællesoffentlig registrering og vedligeholdelse af ét
register.
Nedenfor beskrives mulige tiltag, son kan minimere effekten af de anførte barrierer
samt fremme anvendelse af de løsninger, der blev beskrevet ovenfor:
• Uudnyttet potentiale. Flere af de eksisterende løsninger til formidling af betalingsrelateret
information (PBS, netbanking, e-mails) har eksisteret en rum tid,
uden at den offentlige sektor systematisk har taget dem til sig i kommunikationen
med borgere/virksomheder. Det taler for, at der må iværksættes tiltag for
at fremme aktualiseringen af det optimeringspotentiale, der eksisterer.
• Information. Information om de eksisterende muligheder er næppe tilstrækkeligt,
da de eksisterende systemer til at optimere betalingsformidlingen er velkendte.
• Mellemstationer. Man bør ofre særskilt opmærksomhed på de leverandører,
der kan konvertere digital information til ikke-digital, da det er forudsætningen
for at kunne koble en fuldt ud digital offentlig sektor med en ufuldstændig digitaliseret
omverden.
• Markedspåvirkning. Hvis det offentlige massivt satser på kun at kommunikere
digitalt udadtil, vil det givetvis have en markedsdannende effekt.
• Ændrede incitamentsstrukturer. Det har formentlig en vis effekt at designe
incitamentssystemer, der fremmer digitalisering. F.eks. kan der lægges omkostningsbestemte
incitamenter ind i forholdet mellem det offentlige og omverdenen.
Sådanne mekanismer er velkendte fra eksempelvis pengeinstitutsektoren
og Post Danmarks forhold til kunderne og kunne således også anvendes
af det offentlige. Hvis det øgede råderum i det offentlige konverteres til bl.a.
støtte til de borgere/virksomheder, der får øgede omkostninger, friholdes de ikke-digitaliserede
for omkostninger, men dem, der lader sig digitalisere, opnår
en ekstra gevinst. - Det er også interessant, når ToldSkat i TastSelv-konceptet
indfører en præmieringsordning for dem, der anvender digitale løsninger (jf.
tekstboksen).
• E-mail-register. Den elektroniske kommunikation lider af, at der ikke eksisterer
autoritative, samlede registre over e-mail-adresser i lighed med telefon- eller
adresseregistre. Det skyldes bl.a. de mange leverandører af adresserne, og
at mange har ustabile e-mail-adresser. Et offentligt register, som er koblet til
centrale ydelser, vil kunne medvirke til at stabilisere feltet. Registret kunne
eventuelt placeres i tilknytning til et NemKonto-register.
• Juridiske barrierer. Der hersker udbredt usikkerhed om den juridiske gyldighed
af digital kommunikation og om, hvorvidt forskellige love udgør barrierer
for digital kommunikation. Da der reelt ikke er sådanne barrierer, synes der således
at være behov for øget information herom.
154