Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor - Finansministeriet

kpmg
Kontant indbetaling
Kontant udbetaling
Kontantkasser
Checkudbetalinger
Checkindbetalinger
Der indbetales ifølge vore oplysninger ca. 29 mia.kr. kontant og med betalingskort
til staten om året, heraf især til staten og især til ToldSkat målt i beløb og især til
politiet målt i transaktioner. Vi har estimeret et optimeringspotentiale på 88
mio.kr., svarende til en reduktion i omkostninger pr. enhed fra 48 kr. til 9 kr., hvis
man overgår fra kontant betaling til betaling via et medie som PBS. Her er der dog
forskellige forudsætninger, der skal være opfyldt, for at hele potentialet kan realiseres.
De kontante udbetalinger fra staten har vi skønnet til ca. 29 mio.kr. om året. Det tal
er baseret på vor undersøgelse, og det er i hvert fald ikke for stort. Optimeringspotentialet
på 2,5 mio.kr. er næppe heller overestimeret, men under alle forhold så lille,
at usikkerheden her ikke er meget interessant.
Det optimeringspotentiale på godt 80 mio.kr., vi her opererer med, knytter sig til
kontantkasser i kommuner og amter. Vor undersøgelse resulterede ikke i tilfredsstillende
data på dette område, hvorfor vi har indsamlet data ad andre veje. Vore
skøn er yderst konservative på dette felt. Vi estimerer, at 242 kommuner kan spare
0,75 årsværk hver ved at eliminere deres centrale kasse. Dette tal er baseret på en
række mellemstore kommuners udsagn. Det svarer til et optimeringspotentiale på
ca. 73,5 mio.kr. Hertil kommer de mange kasser, der i mange kommuner eksisterer
i de enkelte forvaltninger helt ned til institutionsniveau. Alt i alt forekommer det
overvejende sandsynligt, at optimeringspotentialet kan være betydeligt større end
det beløb, vi har angivet.
For amterne estimerer vi, at der kan spares 7 mio.kr. på kontantkasser. Her er der
tale om et meget groft skøn fra vor side, da selvangivelsen i vor undersøgelse ikke
var pålidelig på dette punkt. Vi baserer vort skøn på, at der på f.eks. hospitaler og
VUC'er er en lang række kontantkasser af varierende størrelse, hvor der både sker
indbetalinger og udbetalinger.
Ifølge vor undersøgelse udstedes der 3,6 mio. checks fra det offentlige om året, og
hvis de omlægges til konto-til-konto-udbetalinger, kan det offentlige spare 29
mio.kr. Ifølge andre - pålidelige - kilder er de mængder, de deltagende myndigheder
har selvangivet, for små. Ifølge data fra SKB udbetales der fra staten ca. 4,6
mio. checks om året (jf. kapitel 4), dvs. 2,2 mio. flere end det, vore beregninger er
baseret på, idet vi har antaget 2,4 mio. checks fra staten. Hvis man konservativt antager,
at det alle er systemchecks til 13,87 kr. pr. stk., svarer det til 30,5 mio.kr. ekstra
i udgifter og et ekstra optimeringspotentiale på (30,5-1,5) = 29 mio.kr.
Vor undersøgelse estimerer 1,16 mio. kommunale checks. Data fra KMD indikerer,
at tallet snarere er 2 mio. (jf. kapitel 4), dvs. 850.000 ekstra, med et ekstra optimeringspotentiale
på ((13,87-0,67) x 850.000) = 11,2 mio.kr.
Vi kan konkludere, at antallet af checks formentlig er en god del større end det, vor
undersøgelse konkluderer, og optimeringspotentialet ikke 29, men snarere ca. 70
mio.kr.
Ifølge vor undersøgelse er der 2,2 mio. checkindbetalinger til det offentlige om året
til en værdi af 51 mia.kr., og man kan spare ca. 81 mio.kr. om året ved at eliminere
dem, fordi de er så ressourcekrævende at modtage. Vi har ikke data, der kan korrigere
vore undersøgelsesresultater, men de viser bl.a., at 326.000 stk., svarende til
15% af alle checks, indbetales kommunalt, herunder til forbrugsbidrag for vand og
varme, dagtilbud, beboerindskudslån (boligforeninger), gebyr vedrørende arbejde
udført af teknisk forvaltning, eksempelvis byggesagsgebyrer, ejendomsskat, sygedagpenge,
B-skat m.v. samt AM-bidrag. Antalsmæssigt svarer det til 1.200 indbetalinger
pr. kommune i gennemsnit. Man må formode, at vi her har at gøre med absolutte
minimumsangivelser, og at det reelle tal kan være betydeligt større, og da
omkostningerne er store, vil marginale ændringer give stort udslag i optimeringspo-
172