Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org

100
årS jubilæum
SkolelederforeningerneS
14 • Skoleledelse • oktober 2007
Skolelederkrøniken 1907–2007
nogen revolution, ”men betydningen ligger i, at den er mere
rummelig og mere menneskelig over for børnene”.
De forsigtige ord fra både Jens Bach og ministeren skyldes
vel også, at der i inspektørkredsen var modstand, i det mindste
skepsis, over for skolereformen. I den efterfølgende diskussion
om formandens beretning rejste J.A. Mathorne, Horsens
spørgsmålet om en resolution imod reformen, men
flere talere frarådede en sådan.
Det siges, at Jørgen Jørgensen på årsmødet overvandt
modstanden mod loven ved at udtale, at dens lykkelige gennemførelse
afhang af skolelederne. Ifølge referatet fra årsmødet
sluttede ministeren sin tale med at sige:
”De skoleledere, som sidder her, har det store ansvar ude, hvor
det praktiske arbejde udføres. Jeg takker jer for det dygtige og
ansvarsfulde arbejde, I udfører, og jeg er tryg ved, at arbejdet
ligger i jeres hænder. Af jeres indsats vil meget afhænge, ikke
mindst om den skolereform får den betydning, som jeg fuldt og
fast tror på, og jeg lægger trygt arbejdet i jeres hænder”.
Efter ministeren holdt rektor Jens Ahm, Esbjerg, foredrag om
emnet: ”Fra skole til samfund”. Jens Ahm, der havde engageret
sig stærkt i arbejdet med erhvervsvejledning, beskæftigede
sig især med de ikke­bogligt interesserede elever og
folkeskolens erhvervsforberedende funktion. Han ramte dermed
noget, der i de følgende år fik en helt central plads i
skolens hverdag.
For at følge loven op nedsatte undervisningsministeren
efteråret 1958 Folkeskolens læseplansudvalg, hvis formand
var statskonsulenten for folkeskolen, K. Helveg Petersen, der
havde været skoleinspektør og stadsskoleinspektør i Nykøbing
S. Jens Bach blev medlem af udvalget. Da Jørgen Jørgensen
i 1961 som minister blev afløst af Helveg Petersen,
blev Jens Bach konstitueret i en stilling som undervisningsinspektør
i ministeriet med 8. og 9. klasserne som sit særlige
ansvarsområde. Han afløstes nu som formand af Svend
Aage Werborg, Esbjerg.
Et resultat af læseplanudvalgets arbejde blev den ”blå betænkning”,
der godt kan betegnes som den mest betydningsfulde
undervisningsvejledning i folkeskolens historie; ligesom
1958­loven blev den skelsættende. Når de tilsammen var
med til at give folkeskolen en udvikling, der altid vil have en
fremtrædende plads i skolens historie, hænger det også
sammen med, at loven var til at vokse i.
Det danske samfund oplevede i disse år en gennemgriben­
de forandring. Landbrugssamfundet veg for industrisamfundet.
Behovet for skole og uddannelse steg mærkbart. Forældrene
udvidede selv undervisningspligten ved, at så godt
som alle børn fortsatte ud over den undervisningspligtige
alder. Elevtallet voksede, og seminarierne uddannede nye
lærere, der stod over for stadig nye udfordringer.
Også skolens ledere oplevede de nye udfordringer. Der
blev i disse år bygget nye centralskoler i landkommunerne,
eller de, der allerede var opført, blev udvidet. Der blev ud­
nævnt mange nye skoleinspektører, og foreningens medlemstal
næsten tredobledes fra 574 medlemmer i 1957 til
1505 i 1972. Det stillede foreningen over for nogle påtrængende
organisatoriske problemer.
Bestyrelsesarbejdet
Skoleinspektørforeningen havde i kraft af sit oprindeligt beskedne
medlemstal været en ret eksklusiv forening, der kun
omfattede skoledirektører, viceskoledirektører, stadsskoleinspektører
og skoleinspektører, altså ledere ved de købstadordnede
skoler. Viceskoleinspektørerne havde som nævnt deres
egen forening, men det havde førstelærerne, der var en
meget sammensat gruppe, ikke. Deres beføjelser svarede
heller ikke til skoleinspektørernes.
Det, der bandt skoleinspektørernes forening sammen, var
det årlige medlemsmøde, hvor der blev valgt en formand og
en bestyrelse. Det meste af arbejdet hvilede på formanden,
der også var medlem af DLF’s hovedstyrelse, og foreningens
udadrettede aktiviteter gik gennem herigennem.
Bestyrelsens arbejde kan belyses af forhandlingsprotokollen
og de årlige formandsberetninger, der sammen med årsmødereferaterne
blev sendt som ”Meddelelser” til medlemmerne.
Heraf fremgår bl.a., at formanden måtte besvare
mange tjenstlige forespørgsler fra kolleger rundt om i landet.
Skoleinspektørernes løn­ og arbejdsforhold optog en stor
del af bestyrelsesarbejdet. Således var spørgsmålet om tjenesteboliger
ved nyoprettede skoler en del af foreningens
politik i 1950´erne og 60´erne, ligesom man tilstræbte at øge
ledernes timereduktion. Også stadsskoleinspektørernes arbejds­
og lønforhold måtte man beskæftige sig med. De første
ønsker om skolelederkurser kom frem i disse år, dels omkring
aktuelle skoleforhold, dels i form af kurser for nyud­
nævnte skoleinspektører.
I 1958 fik vi en ny lønningslov, der gav skolelederne et lønmæssigt
løft, så de stort set kom på linie med gymnasielektorerne.
Bestemmelserne vedr. tjenesteboliger blev forringet,
idet kommunerne fik større indflydelse på, om der skulle indrettes
tjenesteboliger. Med årene blev spørgsmålet uaktuelt,
for tjenesteboligerne forsvandt. Stadsskoleinspektørernes løn
blev ikke forbedret.
I 1966 nedsatte foreningen et lønudvalg med Hans Holm
som formand. De øvrige medlemmer var skoledirektør Aksel
Findal, Gladsakse og skoleinspektør Henning Sørensen, Århus.
De udarbejdede bl.a. på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse
hos skolerne et fyldigt materiale om skoleinspektørernes
lønforhold, timereduktioner og kontorhjælp.
Materialet blev via DLF tilstillet den tjenestemandskommission,
der sad på det pågældende tidspunkt, og som også
havde karakter af en lønkommission. Blandt lønudvalgets
forslag kan nævnes et ønske om fremover at ændre stillingsbetegnelse
fra skoleinspektør til rektor for dermed at skabe
en tilnærmelse til det svenske system.
Om foreningens målsætning på lønområdet hedder det i
udvalgets betænkning: