Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org

More documents

Recommendations

Info

100 årS jubilæum SkolelederforeningerneS 38 • Skoleledelse • oktober 2007 Skolelederkrøniken 1907–2007 Værre endnu var det, at kredsformændene havde så stor indflydelse på beslutningerne om ledernes arbejdstid og lokale aflønning, da de nye lønformer kom. Det var tydeligt uholdbart – og derfor prøvede vi i en lang periode at kommunikere forandringer igennem over for DLF I 1994 på vores årsmøde sagde jeg i kraftige vendinger, at der måtte ske reformer, hvis vi skulle blive i Danmarks Lærerforening. Det var på min hjemmebane i Kolding, og Jørn Østergaard, der lige var blevet formand for DLF, var ikke glad. Tværtimod var han så fornærmet, at han ikke ville med til frokosten, men tog direkte hjem til København. Jeg var imidlertid nødsaget til at sige tingene klart. Det var essensen af drøftelserne på vores eget repræsentantskabsmøde dagen før, hvor der var opbakning til at køre hårdt frem. Mere præcist ønskede DS på det tidspunkt en forening – eller fraktion – der var bygget op omkring DLF som hovedforeningen, men frigjort af de lokale kredse og uden at betale lokalt kontingent. Men Lærerforeningen har altid haft det sådan, at alt skulle vedtages i kongressen, og derfor blev ethvert tilløb jordet totalt. Det blev det også det år. Skolelederne sad som en forkølet flok på 10 ud af måske 200. Sådan fortsatte det i de kommende år. Hvor vi dog havde en dialog med DLF centralt, havde vi slet ikke lydhørhed ude i systemet. I efteråret 1997 kom knækket på DLFkongressen i Aalborg. Jeg havde forinden haft en række møder med Anni Herfort Andersen, der var blevet lærerformand, om DS’ økonomiske og formelle frigørelse fra lokalkredsene, og om vi i øget grad selv kunne varetage forhandlingsretten. Jeg gav mig meget i forsøget på at nå et forlig. Anni Herfort havde på den anden side strakt sig langt for at beholde os i foreningen. Der blev derfor udarbejdet et pragmatisk forslag, men aftenen før det kom til afstemning, fik vi meldingen – efter at de forskellige lærerkredse havde holdt møder – at det kunne vi godt glemme alt om! Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over. På egne ben DLFKongressen i 1997 sluttede en fredag, og allerede lørdag havde vi indkaldt vore egne amtskredsformænd til ekstraordinært møde. Efter vores reformforslag var faldet, havde jeg sagt, at det kunne skolelederne ikke leve med, og at vi hellere ville lave en gul fagforening end at tåle det her. Jeg husker, at jeg stod ude i forhallen med journalisterne tykt omkring mig. Det var jo en sprængning, der var på vej. Og således blev det. Meldingerne på først DS’ amtskredsformandsmøde og siden på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, vi holdt i december 1997 i Odense, var klare: Vi går! Bestyrelsen stod bag – undtagen vores næstformand, Jens Kjær, som meddelte, at han ønskede at forblive som skoleledernes repræsentant i hovedbestyrelsen, hvilket ikke var foreneligt med det skisma, vi stod i. Også DS’ repræsentantskab stod bag – med nogle få undtagelser, bl.a. Jens Færk, der altså ikke ville tage skridtet fuldt ud. Det var en svær situation, da man – efter min mening – ikke både kunne blæse og have mel i munden. Det havde vi prøvet længe nok. Men det var jo en personlig vurdering, og det gav skår i nogle personlige relationer. Der var omvendt mange glæder. Fx var opbakningen fra Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, ja over alt uændret. Vi beholdt vores kontakter og repræsentationer, og der er ingen tvivl om, at sympatien og respekten lå på vores side. Bortset fra naturligvis DLF og den øvrige etablerede fagbevægelse, der følte sig truet. Noget andet var, at vi hurtigt fik skabt en funktionsdygtig skolelederforening, der varetog alle de opgaver, man kan forvente. Og mere end det – synes jeg – lykkedes det os at tænke utraditionelt, når det gjaldt om at varetage medlemmernes interesser. Vi var ikke bange for at gå nye veje, hvilket har parallel til vores medlemmers egne vilkår som ledere. På den måde adskilte vi os fra traditionelle fagforeninger, der hylder bestemte principper for princippernes skyld. Fra midten mod højre: Formand for DLF Anni Herfort, undervisningsminister Ole Vig og DS’ formand ved årsmødet i 1996.
Vi fik en forening, hvor tingene foregik i et tæt samspil mellem de politisk valgte organer, sekretariat og det enkelte medlem, i en ånd, der udtrykker, at alle medlemmer personligt valgte DS som deres forening. Vigtigst af alt var, at de strukturændringer, der bl.a. medførte en væsentligt forandret lederrolle, afspejlede sig i organisatoriske ændringer på arbejdsmarkedet. Med DS’ udtrædelse af DLF blev det markeret, at ledere og medarbejdere – i konfliktsituationer – står på hver sin side af bordet, og bør lade sig repræsentere af hver sin forening. En af de sidste bedrifter, inden jeg stoppede som formand i år 2000, var dannelsen af Sammenslutningen af Undervisningsledere. Her fik vi lavet et forum for ledere med samme historie, målsætning og tro på, at man trak i den rigtige retning. En tro, jeg stadig står klippefast på! Bind sløjfen Det nytter ikke, at fagforeningerne ikke forholder sig til den virkelighed, der omgiver dem. Men det var det, vi oplevede. Og det var endda i arbejder fra professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet nærmest videnskabeligt bevist, at ledernes organisatoriske tætte bånd til medarbejderne bremsede fornyelse og udvikling. Et brud var derfor af flere grunde helt nødvendigt. Alligevel måtte vi opleve, at den massive opbakning til bruddet, vi havde følt, der var fra medlemsside – til, at nu skulle der gøres noget – ikke manifesterede sig i, at udmeldelserne af DLF kom i stride strømme. Jeg havde endda rejst land og rige rundt til møder om sagen. Jeg var i hver eneste DSamtskreds indtil flere gange. Der var også praktiske barrierer. Fx sagde mange medlemmer: Jamen, vi kan ikke gå ud, vi har gruppeliv i DLF. Så vi måtte forhandle os frem til en gruppelivsordning for foreningen. Det var ikke let, men det lykkedes, og jeg vil da nævne, at jeg fik stor hjælp af daværende direktør fra Lærerstandens Brandforsikring, Svend Emil Nielsen. Måske var vi for demokratiske ved at lægge op til, at medlemmerne selv skulle henvende sig for at blive udmeldt af lærerforeningen. Måske skulle vi have slået til og sagt: Så er det nu, kære venner. Ud! I hvert fald opnåede vi ikke det medlemsflertal, der skulle til, for at få forhandlingsretten og den fulde autonomi, som det fx er lykkedes for ungdoms skolelederne. I dag kan man konstatere, at en del af det, vi kæmpede for, har Lærerforeningen bøjet sig for. Og uden et DS, der pressede på, så var vi aldrig kommet så langt. Samtidig må man erkende, at Lederforeningen, der blev dannet af de skoleledere, som blev tilbage, og som jeg længe følte ikke var andet end en hale til DLF, også har en andel i frigørelsesprocessen. Summa summarum er, at Danmarks Lærerforening har flyttet sig. Man anerkender, at skolelederne har en rolle, et ansvar og nogle opgaver, som er anderledes end de øvrige ansatte, og lederne har derfor behov for deres egen forening 100 Skolelederkrøniken 1907–2007 SkolelederforeningerneS DLF’s formand Jørn Østergaard og DS’ formand Hans Martin Jespersen med ryggen til... årS jubilæum og for at kunne forhandle deres egne vilkår. Den nødvendige frigørelse fra DLF’s lokalkredsene er sket, og forhandlingsretten er delegeret, Tiden er derfor moden til, at skolelederne finder sammen i én lederforening igen. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg helst så, at den var fuldstændig frigjort fra DLF – og jeg vil advare mod at tro, at nu bliver det hele hellig forbrødring. Forskellighederne vil grundlæggende fortsætte med at være der, og det må man være opmærksom på. På den anden side mener jeg, at skolelederne – i den proces, der er foregået på det seneste mellem de to foreninger – synes at nå hinanden på en god måde. Ikke mindst lokalt, hvor den nyeste strukturreform nødvendiggør, at skoleleder ne står sammen. Derfor kan man lige så godt gøre en dyd af nødvendigheden og binde en sløjfe nu. Jeg har altid haft det sådan, at hvis ting skal gøres, så skal de gøres. Det gjorde vi dengang, og vi kæmpede vir kelig med hjerteblod for foreningen i de år. Min tak skal derfor lyde til alle de prægtige samarbejdspartnere, bestyrelsesmedlemmer og amtskredsformænd, som bakkede foreningen op i måske den mest spændende tid i foreningens historie. ■ Hans Martin Jepsen har fortalt sin historie til Michael Diepeveen Skoleledelse • oktober 2007 • 39
Page 1 and 2: 8 Oktober 2007 Magasin for Skoleled
Page 3 and 4: FORORD Siden Overlærerforeningen s
Page 5 and 6: De første 75 år Peter Ussing Næs
Page 7 and 8: ”Foreningens Formaal er at skabe
Page 9 and 10: Annonce Skoleledelsen 2 - Okt 071 1
Page 11 and 12: Dog skulle undervisningsinspektøre
Page 13 and 14: 100 årS jubilæum Skolelederforeni
Page 15 and 16: ”Vi må forlange os sammenlignet
Page 17 and 18: Mange af de medlemmer, der kom ind
Page 19 and 20: Ved foreningens årsmøde i 1977 bl
Page 21 and 22: erforeningen var medlemmer, der fan
Page 23 and 24: Lærernes Pension er til for lærer
Page 25 and 26: Overskrift fra Jyllands-Posten 1. o
Page 27 and 28: var blevet borgmester i Århus, og
Page 29 and 30: En lettere hverdag på biblioteket
Page 31 and 32: større ansvar og flere opgaver. De
Page 33 and 34: at få ændret sin organisatoriske
Page 35 and 36: Skolelederkrøniken 1907-2007 Skole
Page 37: Hans Martin Jepsen taler “betænk
Page 41 and 42: Også Lederforeningen holdt nu ikke
Page 43 and 44: Skoleledelse • oktober 2007 • 4
Page 45 and 46: Formanden på talerstolen ved behan
Page 47 and 48: Stemmeafgivelse på en repræsentan
Page 49 and 50: Navnet SONO dækker i dag ikke alen
Page 51 and 52: konsulent med ansvar for både skol
Page 53 and 54: ORBEREDELSE…. www.vs-danmark.dk F
Page 55 and 56: Således præsenterede den nye sama
Page 57 and 58: En stærk lederforening Der er en r
Page 59 and 60: Bestyrelsens mødelokale. Sekretari
Page 61 and 62: Sekretariatslederne I dette histori
Page 63 and 64: Ordførernes hilsen Uanset hvem, de
Page 65 and 66: debat om folkeskolen har efterladt
Page 67 and 68: Pernille Vigsø Bagge Cand.theol. S
Page 69 and 70: It med muligheder Kender du til de
Page 71 and 72: lede, så den enkelte leder kan ska
Page 73 and 74: Skoleledelse • oktober 2007 • 7
Page 75 and 76: til og dokumentere god praksis, så
Page 77 and 78: Skolelederkrøniken 1907-2007 Skole
Page 79 and 80: Vandfrie urinaler til skoler, børn
Page 81 and 82: ådighed, syntes at have været Læ
Page 83 and 84: Brandvarslingsanlæg Automatiske br
Page 85 and 86: I løbet af 1980´erne kom man i st
Page 87 and 88: sammensætning af mennesker fra for
Page 89 and 90:
fundet. Skolen skal ikke ”primær
Page 91 and 92:
Litteratur Peter Ussing Olsen: Skol
Page 93 and 94:
drenes generationsgamle erfaringer.
Page 95 and 96:
Alle disse fænomener er inklusions
Page 97 and 98:
den til at løse opgaver med, alene
Page 99 and 100:
TILBUD TIL MEDLEMMER AF SKOLELEDERN
Page 101 and 102:
ens knap så mange teoritilbud. Det
Page 103 and 104:
Litteratur I kapitlet om skoleleder
Page 105 and 106:
Uddannelse af teamkoordinatorer Ved
Page 107 and 108:
Forældresamarbejdet: Nøglen til d
show all

Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?