Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org

100
årS jubilæum
SkolelederforeningerneS
28 • Skoleledelse • oktober 2007
Skolelederkrøniken 1907–2007
Eksempler på Skolelederforeningens temahæfter.
vores dygtige sekretær Kate Jensen, der havde styr på det
hele, og sekretariatscheferne Hans Holm og Folmer­Skov
samt Finn Jellingsøe i en kortere periode.
I DS’ bestyrelse var der et fantastisk kammeratskab. Der
var ikke fraktioner, men selvfølgelig nogle personligheder.
Jens Kjær var jo næstformand i alle de år, hvor jeg var formand.
Vi havde et meget nært samarbejde, der udviklede sig
til at varmt venskab, som vi har bevaret efter, at vi begge er
holdt op med foreningsarbejdet. Jens var en meget loyal og
dygtig næstformand og en virkelig dygtig ”lønmand”. Han var
også god til at varetage vore interesser i DLF.
Da jeg ville stoppe som formand i 1992, var det jo også
min forpligtigelse at være med til at sørge for, at DS fik en
god og dygtig formand i årene fremover. Der var to, som jeg
syntes var gode emner. Den ene var helt naturligt, næstformanden
Jens Kjær, men Jens havde på et tidligere tidspunkt
sagt til mig, at han ikke ønskede at være formand for DS.
Han ville helst fortsætte som næstformand og DS’ repræsentant
i DLF.
Den anden, som jeg syntes kunne være et oplagt emne
som formand, var Hans Martin Jepsen. Hans var et dygtigt
bestyrelsesmedlem, og jeg har altid sat meget stor pris på
Hans Martin, som jeg havde et virkeligt godt samarbejde
med, og vi havde og har stadig et meget dejligt venskab.
Jeg indbød Jens og Hans til et møde i Århus og fortalte, at
jeg ville holde som formand til næste repræsentantskabsmøde.
Jens gentog, at han ikke havde ønske om at blive formand.
Heldigvis ville Hans Martin godt stille op, og det var
fint, for han havde alt det i sig, som en formand skal have.
Jens ville gerne samtidig fortsætte som næstformand, og det
var også vigtigt for Hans, at han fik en erfaren næstformand.
På næste bestyrelsesmøde fik denne konstellation fuld opbakning,
og senere ligeså i repræsentantskabet. Så det var,
som det skulle være.
Årene efter og fremover
Siden 1992, hvor jeg stoppede som formand, har jeg fulgt udviklingen
fra sidelinien, og mest markant var selvfølgelig DS’
udtræden af Lærerforeningen i 1997 med Hans Martin Jepsen
i spidsen. Her blev jeg overrasket – og dog alligevel ikke.
Lige da jeg hørte om bruddet, blev jeg ked af det, fordi jeg
har altid holdt meget af Lærerforeningen, og jeg synes, at
skolelederne og lærerne på en eller anden måde hører sammen.
Det har også været min oplevelse, at det kan være
godt med en stærk Lærerforening, når vi var i stormvejr i
personsager. Mange gange har DLF bidraget til at løse problemer
på den rigtige måde.
Men jeg må også sige, at det var modigt af Hans at tage
opgøret. Man kunne mærke på skolelederne, at de havde
deres egne udfordringer og deres holdninger. Det var også
vanskeligt at få forholdet til DLF til at fungere, for hvor Martin
Rømer havde styrke til styre lærernes kredsformænd og
kongressen, blev det siden vanskeligere for Jørn Øster gaard
og Annie Herfort.
Det, jeg var mest bange for, var, om DS kunne klare det.
Sådan på Herrens mark. Men jeg vil sige, at det er gået virkelig
flot. Med konsulenter, juridisk bistand, blad mv. Og ikke
mindst nogle årsmøder, der stadig løfter. DS har virkelig formået
at realisere de værdier, der bør kendetegne en moderne
fagforening for skoleledere.
Samtidig synes jeg, det er lykkedes lederne i DLF – Lederforeningen
– at udnytte den situation, de kom til at stå i. Ved
at Hans gik, fik de mulighed for at opnå noget, de ikke ellers
ville have opnået. Og de har fyldt pladsen 100 % ud.
Jeg er glad for, at skolelederne nu bliver samlet igen. Det
kan blive svært ind imellem, men jeg er ikke tvivl om, at når
de to foreninger er lagt sammen, bliver det godt. Jeg tror, at
skolelederne fortsat får den frihed, de skal have. Og i den
proces synes DLF’s formand i dag, Anders Bondo, at være
en medspiller. ■
Birgit Darr har fortalt sin
historie til Michael Diepeveen