Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org

More documents

Recommendations

Info

100 årS jubilæum SkolelederforeningerneS 16 • Skoleledelse • oktober 2007 Skolelederkrøniken 1907–2007 H. E. Frank-Hansen, medlem af bestyrelsen fra 1972, formand fra 1974 til 1980. gyndende udsendelse af information til medlemmerne. I Aalborg havde han som viceskoledirektør og fra 1956 som skoledirektør markeret sig som skolemanden, igangsætteren og inspiratoren. Han havde arbejdet stærkt for de udelte 6. og 7. klasser i kommunen, og han bød skolenævnene varmt velkommen. Da hans valgperiode udløb i 1974, opstillede han igen sammen med H. E. FrankHansen og skoleinspektør Peter Ussing Olsen, Løkken, (der opstillede i forståelse med Hjalmar Thomsen, så der kunne være en ”menig” skoleinspektør at stemme på). FrankHansen vandt stort over de to andre. Hjalmar Thomsen var på forhånd klar over, at han ikke ville blive genvalgt, men ønskede altså at blive ”væltet”. Hvad der var årsagen til, at han ikke blev genvalgt, lader sig næppe forklare til bunds. Det kan skyldes hans væsen og hans holdninger, men måske var der også gjort et grundigt forarbejde for FrankHansen. E. Juul Eriksen, skoleinspektør ved Gudme Skole, fra 1970 ledende skoleinspektør, blev medlem af skoleinspektørforeningens bestyrelse i 1966 og var medlem af bestyrelsen indtil 1982. Han var i mange år foreningens kasserer. Han var ikke nogen ukendt mand i foreningen. Ved flere årsmøder havde han svaret på de indsendte spørgsmål af rets og tjenstlig karakter. Hvis Hjalmar Thomsen var skolemanden, var FrankHansen ”juristen”. Efter nogle år som lærer i folkeskolen kom han til Danmarks Lærerforening, hvor han var kontorchef, inden han en kort tid blev medhjælper for Hans Holm i skoleforvaltningen i Søllerød, for i 1970 at blive skoledirektør i Rødovre. Ligesom Hjalmar Thomsen havde han ikke været skole leder og var således uden erfaring i den daglige omgang med lærere, elever og forældre. Nogle af foreningens medlemmer opfattede ham ikke som skoleinspektørernes mand. Man citerede ofte en udtalelse af ham, hvor han på et kursus for lærerkredsformænd skulle have sagt noget i retning af: ”Når man ser alle disse dygtige kredsformænd, er det ikke til at forstå, at vi får så elendige skoleinspektører”. Måske fældede han en dom over tidens rekruttering af skoleledere… Provokerende udtalelser som denne elskede FrankHansen. Han kunne udtrykke sig meget skarpt og lagde ofte en vis distance for dagen. I årsberetningen fremsatte han sine egne synspunkter, som af og til kunne vække forargelse. Eksempelvis en advarsel til lærerforeningen mod ”kineserier” og brug af KAPtræsko, en henvisning til nu glemte emner som maoistisk indflydelse blandt lærere og Kommunistisk Arbejder Parti. Eller et andet eksempel, hvor han gik til angreb på forlagenes ivrige markedsføring af engangsbøger i skolen. Mindre vel anbragt var vel en hilsen til skolenævnenes medlemmer om, at de havde fået tillagt en kompetence, de ikke havde forudsætninger for at leve op til. Hans fortid i DLF var både en fordel og en vanskelighed, men den gav ham nok mulighed for at skabe den fornødne balance mellem skolelederforeningens ønsker om selvstændighed og hensynet til lærerforeningen. Siden tiden i DLF havde FrankHansen kontakt til adskillige af Undervisningsministeriets folk, og det kom også nu foreningen til gode. Et andet af FrankHansens mange initiativer var at tage kontakt til de norske og svenske skolelederforeninger, begge under deres respektive lærerforeninger. Det blev til årlige møder på bestyrelsesniveau på skift mellem det tre lande, og senere kom også Island med. Initiativet smittede, og gennem flere år afholdt amtskredsen i Nordjylland sammen med søsterorganisationer i Sydnorge og Vestsverige velbesøgte kurser for skoleledere fra de tre lande. FrankHansen var god til at uddelegere, havde selv visioner og tog gerne egne initiativer. Han blev en afholdt formand, en af foreningens store formænd. Men han havde også en kompetent bestyrelse, der trak på samme hammel. Ole Stenholt var viceinspektør og senere skoleinspektør ved Års Skole. Han var først medlem af bestyrelsen for Viceskole inspektørforeningen og kom ved sammenlægningen af foreningerne ind i bestyrelsen for DS i 1976 til 2000. Fra 1982 var han foreningens kasserer.
Mange af de medlemmer, der kom ind i bestyrelsen i disse år, fik en lang funktionstid. Det gælder således Birgit Darr, Århus, Finn Nygreen, Hillerød, Ole Stenholt, Års, Jens Kjær, Odense og lidt senere HansJørgen Færk, Næstved. FrankHansen trak sig tilbage som formand i 1980 og blev efterfulgt af skoledirektør Birgit Darr, Århus. Årsmøderne Årsmøderne har altid været foreningens flagskib, og medlemmerne så hen til dem – også som et frikvarter, hvor man mødte kendte kolleger, måske også tidligere seminariekammerater. Sagt lidt underdrevet var det faglige indhold vel heller ikke uden betydning som en markering af stillingen og signaler om udviklingen. Møderne var gennem mange år blevet indledt med en hilsen til kongeparret og mindeord over afdøde kolleger. Det faldt efterhånden væk. Der deltog et stort antal indbudte gæster fra Undervisningsministeriet, med ministeren i spidsen, og fra de organisationer, som foreningen havde forbindelse med. Ingen kunne være i tvivl om, at her mødtes folkeskolens topfolk. Møderne samlede i 1970´erne gerne omkring 1.000 deltagere, så det blev efterhånden svært at finde tilstrækkelig store lokaler. Det var en udfordring, der blev yderligere forstærket efterhånden, som mange firmaer arrangerede udstillinger af skolemateriel i forbindelse med møderne. Årsmødet i 1973 blev afholdt på Sct. Annæ Gymnasium i Valby, der var – og er – kendt for sin musikundervisning. Og mødet begyndte derfor med en lille koncert. Derved indledtes en tradition. Til dette møde daterer oprettelsen af rets og tjenstlig udvalg sig, vedtaget på initiativ af skoledirektør Arne Hyldegaard fra Frederiksborg Amt. Året efter afholdtes årsmødet i Aalborg, hvor Hjalmar Thomsen (sammen med Peter Ussing Olsen) stod for arrangementet. Om aftenen den første dag blev der arrangeret en koncert i Gug Kirke for mødets deltagere – dog uden den store tilslutning. De følgende år har årsmødet været åbnet med en koncert i reglen med sangkor fra nærliggende skoler. Årsmødet 1974 var også en fornyelse på anden vis, idet deltagerne fordelte sig på to af byens skoler, hvor de kunne vælge at deltage i en af otte temagrupper med kendte foredragsholdere. Forinden havde årsmødet skrevet sig ind i skolehistorien ved, at undervisningsdirektør Asger BaunsbakJensen holdt en tale, hvor han efter et interview i Berlingske Tidende advarede imod indoktrinering i skolen. Han havde i et foredrag udtalt, at der var visse grænser, der ikke kunne overskrides, når man underviser i folkeskolen. Man kunne ikke forkynde bestemte religiøse værdier lige så lidt, som der måtte finde indoktrinering sted i marxistisk retning. Berlingske Tidende blev opmærksom på foredraget og interviewede BaunsbakJensen. Bladet slog advarslen mod den marxistiske indoktrinering sensationsagtigt stort op i overskriften. Dermed var diskussionen i gang. 100 Skolelederkrøniken 1907–2007 SkolelederforeningerneS årS jubilæum Undervisningsminister Tove Nielsen skulle have talt på årsmødet, men måtte sende afbud på grund af et vigtigt møde i UNESCO. BaunsbakJensen kom derfor til både at holde hendes tale om revisionen af folkeskoleloven, og den tale, han var programsat til. Den sidste drejede sig i alt væsentligt om indoktrineringsdebatten, hvor han bl.a. udtalte: ”Det er min ængstelse, at vi gennem en stærk decentralisering og uden en forpligtende livsnorm kan komme til at ødelægge folkeskolen, hvis vi ikke får præciseret, at kundskabsmeddelelse er det centrale, og skolen skal ikke påtage sig en selvstændig opdragende rolle. Det må slås fast, at det ikke er skolens – eller lærerens opgave at fremstille kristendommen eller en politisk anskuelse som den absolutte sandhed og derved ensidigt presse eleverne til at godtage denne sandhed. Og jeg vil tilføje, at kravet om kundskabsmeddelelse uden religiøs eller politiskideologisk pression må gælde alle skolefag”. Foreningens repræsentantskab havde på mødet dagen før vedtaget en udtalelse, der støttede en udtalelse fra Skole og Samfund og advarede mod indoktrinering i folkeskolen. Året efter holdtes årsmødet i Falkonercenteret i København. Temagrupperne var blevet indskrænket til 5, og om aftenen var der en særlig underholdning for medlemmerne ved skuespilleren Ingeborg Brams. Dagen efter var der en paneldiskussion om skolelederen og skolestyrelsesloven med deltagelse af formanden for folketingets undervisningsudvalg, Sv. Haugaard, borgmester Ib Juul fra Kommunernes Landsforening, formanden for Skole og Samfund, Eigil Brinch, formanden for Danmarks Lærerforening, Jørgen Jensen og endelig FrankHansen. Det var vistnok efter dette årsmøde, at FrankHansen lod en privat bemærkning falde om, at programmet havde været for ambitiøst. Måske havde han fået et hint fra Jørgen Jensen. De følgende år fortsatte temagrupperne som en fast indslag i programmet, ligesom paneldiskussioner også blev det, og som noget nyt fik årsmøderne en overskrift, første gang i 1977, hvor temaet var ”Folkeskolen – samfundets spejl”. Studerer man programmerne for årsmøderne, kan man konstatere en betydelig bredde. Der var næppe et aktuelt emne, som ikke blev berørt, og tilsammen giver de et billede af den dynamik, folkeskolen oplevede i disse år. Kontakten med medlemmerne Hidtil havde årsmødet været den vigtigste kontakt mellem bestyrelse og medlemmer. Men med tiden opstod der et stigende behov for at høre mere til foreningen. I Hjalmar Thomsens formandstid blev der nedsat et meddelelsesudvalg med David Nielsen, Odense, Magnus Østergaard, Rougsø og Peter Ussing Olsen, Løkken som medlemmer. Udvalget begyndte i 1974 at udsende nogle små hæfter, bygget over forskellige temaer og redigeret af sidstnævnte. Det første kom i marts og præsenterede arbejdet i amtskred Skoleledelse • oktober 2007 • 17
Page 1 and 2: 8 Oktober 2007 Magasin for Skoleled
Page 3 and 4: FORORD Siden Overlærerforeningen s
Page 5 and 6: De første 75 år Peter Ussing Næs
Page 7 and 8: ”Foreningens Formaal er at skabe
Page 9 and 10: Annonce Skoleledelsen 2 - Okt 071 1
Page 11 and 12: Dog skulle undervisningsinspektøre
Page 13 and 14: 100 årS jubilæum Skolelederforeni
Page 15: ”Vi må forlange os sammenlignet
Page 19 and 20: Ved foreningens årsmøde i 1977 bl
Page 21 and 22: erforeningen var medlemmer, der fan
Page 23 and 24: Lærernes Pension er til for lærer
Page 25 and 26: Overskrift fra Jyllands-Posten 1. o
Page 27 and 28: var blevet borgmester i Århus, og
Page 29 and 30: En lettere hverdag på biblioteket
Page 31 and 32: større ansvar og flere opgaver. De
Page 33 and 34: at få ændret sin organisatoriske
Page 35 and 36: Skolelederkrøniken 1907-2007 Skole
Page 37 and 38: Hans Martin Jepsen taler “betænk
Page 39 and 40: Vi fik en forening, hvor tingene fo
Page 41 and 42: Også Lederforeningen holdt nu ikke
Page 43 and 44: Skoleledelse • oktober 2007 • 4
Page 45 and 46: Formanden på talerstolen ved behan
Page 47 and 48: Stemmeafgivelse på en repræsentan
Page 49 and 50: Navnet SONO dækker i dag ikke alen
Page 51 and 52: konsulent med ansvar for både skol
Page 53 and 54: ORBEREDELSE…. www.vs-danmark.dk F
Page 55 and 56: Således præsenterede den nye sama
Page 57 and 58: En stærk lederforening Der er en r
Page 59 and 60: Bestyrelsens mødelokale. Sekretari
Page 61 and 62: Sekretariatslederne I dette histori
Page 63 and 64: Ordførernes hilsen Uanset hvem, de
Page 65 and 66: debat om folkeskolen har efterladt
Page 67 and 68:
Pernille Vigsø Bagge Cand.theol. S
Page 69 and 70:
It med muligheder Kender du til de
Page 71 and 72:
lede, så den enkelte leder kan ska
Page 73 and 74:
Skoleledelse • oktober 2007 • 7
Page 75 and 76:
til og dokumentere god praksis, så
Page 77 and 78:
Skolelederkrøniken 1907-2007 Skole
Page 79 and 80:
Vandfrie urinaler til skoler, børn
Page 81 and 82:
ådighed, syntes at have været Læ
Page 83 and 84:
Brandvarslingsanlæg Automatiske br
Page 85 and 86:
I løbet af 1980´erne kom man i st
Page 87 and 88:
sammensætning af mennesker fra for
Page 89 and 90:
fundet. Skolen skal ikke ”primær
Page 91 and 92:
Litteratur Peter Ussing Olsen: Skol
Page 93 and 94:
drenes generationsgamle erfaringer.
Page 95 and 96:
Alle disse fænomener er inklusions
Page 97 and 98:
den til at løse opgaver med, alene
Page 99 and 100:
TILBUD TIL MEDLEMMER AF SKOLELEDERN
Page 101 and 102:
ens knap så mange teoritilbud. Det
Page 103 and 104:
Litteratur I kapitlet om skoleleder
Page 105 and 106:
Uddannelse af teamkoordinatorer Ved
Page 107 and 108:
Forældresamarbejdet: Nøglen til d
show all

Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?