Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org

More documents

Recommendations

Info

100 årS jubilæum SkolelederforeningerneS 6 • Skoleledelse • oktober 2007 Skolelederkrøniken 1907–2007 Fald et vejledende Cirkulære fra Ministeriet, der anbefaler og hævder visse Grundtræk for Instrukser. 3. At skaffe Bestyreren Ret til at deltage – dog uden Stemme- ret – i saadanne Møder af Skolekommission og Skoleudvalg, hvor der behandles Sager vedrørende den ham bestyrede Skole, samt at ingen denne Skole vedrørende Sag indgaar til højere Avtoriteters Afgørelse uden, at hans skriftlige Erklæ- ring medfølger. 4. En Klassifikation af Embederne. 5. Afskaffelse af Byraadenes (ord mangler i referatet, antagelig Indflydelse, red.) ved Besættelse af Bestyrer-Embeder. 6. Reduktion af Bestyrernes ugentlige Timetal. 7. Kongelig Udnævnelse af alle Bestyrere af Købstadskoler. 8. Bestemte Regler ved Oprettelse af private Skoler samt Tilsynet med Forsømmelser i og Udskrivning af samme. Listen fortæller, hvilke problemer overlærerne mødte i det daglige arbejde. Her har pkt. 2 uden tvivl været det vigtigste, og bønnen blev hørt. Den 21. maj 1895 udsendte kultusminister Bardenfleth et cirkulære, der beskrev skoleledernes arbejde, dels førstelærerne på landet, dels overlærerne i købstæderne. Cirkulæret tog ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt overlæreren var lærernes foresatte, men den gav ham (og det var endnu kun en ”ham”) pålæg om at føre tilsyn med, at lærerne overholdt den gældende undervisningsplan, hvorfor han lejlighedsvis skulle overvære undervisningen i den enkelte klasse. Endvidere skulle han sammenkalde ”Medlærerne til efter Eksamen, og naar dertil i øvrigt maatte findes Anledning (…)” at drøfte bl.a. undervisningsforholdene på skolen. I 1899 kom så endelig den skolelov, der havde været så længe undervejs. § 30 heri udvidede overlærernes, første og enelærernes kompetence, idet skolekommissionerne fik pålæg om at sende en lang række lokale skolesager til udtalelse hos dem. Købstadlærerforeningen – Overlærerforeningen Købstadlærerne følte sig også i klemme. I Danmarks Lærerforening havde landsbylærerne flertallet i bestyrelsen, og overlærerne var stærkt repræsenteret. Den tidligere kontakt til skolekommissionen var som nævnt med det stigende antal lærere begrænset, og ledernes stilling var faktisk blevet styrket. Da den nye skolelov af 24. marts 1899 var blevet vedtaget, følte man sig så klemt, at nogle østjyske lærere allerede den 8. april oprettede en ny forening, Købstadlærerforeningen. Den fik året efter et højttalende organ i bladet ”Købstadskolen”. På baggrund af henvendelser fra såvel DLF som Købstadlærerforeningen udsendte kultusministeriet 5. okt. 1900 et cirkulære, som indeholdt udkast til et regulativ for overlærerne i købstæderne. Det byggede dels på 1895cirkulæret, dels på skolelovens § 30 bl.a. kravet om, at overlæreren indkaldte lærerne til møder; en bestemmelse, der kan ses som forløberen for de senere lærerråd. Købstadlærerne fandt her støtte til et krav om indførelse af lærerråd ved alle skoler, et ønske som Danmarks Lærerforening også gik ind for, og som Hans Østergaard var talsmand for. Både Købstadlærerforeningen og DLF udarbejdede forslag til omfanget af lærerrådenes kompetence med Købstadlærerforeningens som det mest vidtgående. I 1904 blev loven ændret, så der indførtes lærerråd ved alle købstadordnede skoler, med overlæreren som formand. Kultusminister I. C. Christensen havde foreslået, at lærerrådene skulle være frivillige, fordi ”Bestyrelsen af vort Skolevæsen ligger ikke i Lærernes Hænder og skal heller ikke ligge der, men ligger i de stedlige Skolemyndigheders Hænder”. I Rigsdagens to kamre var der imidlertid flertal for at gøre lærerråd obligatoriske, og man fulgte dermed tendensen i det demokratiske gennembrud, der generelt var med til at karakterisere århundredets første årti. Hans Østergaard var den første mødeleder ved overlærermøderne. Han var skoleleder ved Betalingsskolen i Aalborg fra 1877 til 1905 og forfatter til en bog om skoleborde. Han var mangeårigt medlem af DLF’s hovedbestyrelse og blev formand for foreningen kort før sin død i 1905 (Aalborg Stadsarkiv). Lærerne fik nu en vis indflydelse på egen skole, og det er hidtil blevet opfattet som årsagen til, at overlærerne nu formaliserede de årlige møder gennem oprettelse af Overlærerforeningen i 1907. Det kan undre, at det skete så sent, men det skyldes måske, at formanden for mødeudvalget, Hans Østergaard, holdt igen. Han sad også i DLF’s bestyrelse og blev valgt til formand for denne en måned, før han døde i 1905. Han havde tidligere afvist at danne en egentlig forening for overlærerne. Hans Østergaard blev som formand for mødeudvalget afløst af skoleinspektør Th. Siersted, Odense. På hans kontor afholdtes der 13. juni 1907 et møde, hvor de 10 fremmødte blev enige om at danne Overlærerforeningen, der skulle træde i funktion, når der havde meldt sig 40 medlemmer. Ønsket om dannelse af foreningen var blevet rejst på overlærermødet i maj, og i den fortrolige indkaldelse til Odensemødet havde udvalget anført, at foreningens opgave ville være ”Varetagelse af Købstadskolens og Overlærernes Interesser under kommende Forhandlinger (om Folkeskolens Forhold til Mellemskolen, Lønningsreform m.m.)”. Foruden Siersted, der blev formand for foreningen, valgtes som næstformand N. P. Tradsborg, Kolding, G. Gertz, Slagelse, J. Kirkegaard, Viborg og J. Langkjær, Nykøbing F. Foreningens vedtægter fik følgende formålsparagraf:
”Foreningens Formaal er at skabe Samarbejde mellem Medlemmerne til Fremme af de Opgaver, der særligt paahviler dem ifølge deres Embedsstilling samt – for saa vidt der maatte være Anledning dertil – ved Henvendelse til Myndighederne at fremsætte Oplysninger og Forslag, sigtende til at varetage Købstadskolens og dens Lærerstands Tarv”. Th. Siersted var skoleinspektør, senere skoledirektør i Odense, medstifter af Overlærerforeningen og dens første formand 1907-1915 (Odense Stadsarkiv). Den sidste passus måtte virke som en provokation over for købstadlærerne og deres forening. Men hvis man tør lægge et politisk motiv ind i foreningsdannelsen, kunne det vel være et ønske hos disse fortrinsvis meget konservative personligheder om at dæmme op for ikke bare lærernes indflydelse, men også den skolepolitik, der kunne være et resultat af systemskiftet i 1901. I øvrigt udtrykte formålsparagraffen den hensigt, der fremgik af mødeindkaldelsen. Der var gode grunde til at danne en forening, og det lå i øvrigt i tiden, at forskellige grupper ønskede at varetage fælles interesser gennem foreningsarbejde. Eksamensmellemskolen var indført med en lov af 1903, og oprettelse af kommunale mellemskoler måtte uvægerligt styrke overlærernes tilsynsfunktion. Det var jo som regel overlæreren, der fik eksamensretten og således optrådte som ministeriets lokale repræsentant. En ny lønningslov blev forberedt og gennemført i 1908. Den indeholdt den berygtede § 8, hvorefter lærere kunne afskediges, hvis de kom i et misforhold til forældrene. Lønningsloven, som købstadlærerne i øvrigt fik stor indflydelse på, medførte, at Købstadlærerforeningen blev nedlagt i 1909, og købstadlærerne blev en del af Danmarks Lærerforening. Foreningen arbejder Overlærerforeningen søgte således fra første færd, sagt med en nutidig terminologi: • At få en samfundsmæssig funktion, så den bl.a. kunne være med til at give skolelederstillingen en identitet. 100 Skolelederkrøniken 1907–2007 SkolelederforeningerneS årS jubilæum • At varetage ledernes/ledergruppens økonomiske og tjenstlige interesser. • At være et generelt kollegialt forum, bl.a. gennem en fortsættelse af de landsdækkende møder. Foreningen kom til verden på et tidspunkt, hvor der var en stærk udvikling i købstædernes skolevæsen, og i 1910 skulle skoleplanerne revideres, herunder også overlærernes arbejdsforhold. Foreningen iværksatte sammen med ministeriet en spørgeskemaundersøgelse, der skulle belyse arbejdsforholdene, men allerede før den var færdig, skrev man til ministeriet og gav eksempler på den stigende arbejdsbyrde og de arbejdsvilkår, der varierede stærkt fra by til by. Formanden havde fået en ekstra opgave som medlem af den tilsynskommission, som kultusminister Jacob Appel havde nedsat i 1909. De foregående års skolelovgivning havde ikke ændret tilsynet med skolen, og der var et udbredt ønske om at få erstattet det gejstlige tilsyn med et fagligt, ligesom der var krav om at give forældrene indflydelse på skolens liv og hverdag. Kommissionen afgav betænkning i 1911, men dens forslag blev aldrig gennemført på grund af modstand i landstinget. Forslaget indgik i den ”store skolekommission’s” arbejde 191923 og i en ny skoletilsynslov i 1933. Under forhandlingerne om det gejstlige tilsyn udtrykte Siersted ønsket om at bevare forbindelsen mellem kirke og skole og sagde, at Overlærerforeningen ”ser med i høj Grad venlige Øjne paa det gamle Tilsyn”. Kommissionen foreslog, at der ved hver skole skulle oprettes et skolenævn, valgt af forældrene. Overlærerforeningen indtog en ganske konservativ holdning til dette forslag. I en skrivelse 1912 til folketingsudvalget vedr. tilsynsloven skrev man, at man ville foretrække, at nævnene blev obligatoriske, hvis de blev hjemlet ved lov, idet man frygtede, at et nævn kunne blive oprettet som følge af særlige situationer. Senere på året skrev bestyrelsen til landstingsudvalget, og nu frarådede foreningen oprettelse af skolenævn, fordi det kunne blive ”et Led, der kan træde hindrende i Vejen for den direkte Forhandling mellem Skole og Hjem”. Naturligvis undgik kommissionen ikke at drøfte det gamle spørgsmål om, hvorvidt overlæreren kunne betragtes som lærernes nærmeste foresatte. Ministeriet havde i en skrivelse af 22. oktober 1903 udtalt, at en overlærer ikke som sådan kunne betragtes som det øvrige lærerpersonales foresatte. Nu var det ministeriets konsulent i skolesager, pro fessor N. A. Larsen, der rejste spørgsmålet og selv svarede, at der var tale om en strid om ord. Hvad det dog næppe helt var. Der var ikke tvivl om, at overlæreren havde den administrative ledelse. Striden stod om den pædagogiske ledelse, hvilket indebar spørgsmålet om tilsynet med undervisningen, hvad der som nævnt kunne være særdeles relevant på skoler med eksamensafdelinger. (Som et kuriosum kan nævnes, at DLF’s formand, Jørgen Jensen, i 1974 omtalte skoleinspektørerne som lærernes nærmeste foresatte. Det skete i et indlæg i den verserende indoktrineringsdebat). Skoleledelse • oktober 2007 • 7
Page 1 and 2: 8 Oktober 2007 Magasin for Skoleled
Page 3 and 4: FORORD Siden Overlærerforeningen s
Page 5: De første 75 år Peter Ussing Næs
Page 9 and 10: Annonce Skoleledelsen 2 - Okt 071 1
Page 11 and 12: Dog skulle undervisningsinspektøre
Page 13 and 14: 100 årS jubilæum Skolelederforeni
Page 15 and 16: ”Vi må forlange os sammenlignet
Page 17 and 18: Mange af de medlemmer, der kom ind
Page 19 and 20: Ved foreningens årsmøde i 1977 bl
Page 21 and 22: erforeningen var medlemmer, der fan
Page 23 and 24: Lærernes Pension er til for lærer
Page 25 and 26: Overskrift fra Jyllands-Posten 1. o
Page 27 and 28: var blevet borgmester i Århus, og
Page 29 and 30: En lettere hverdag på biblioteket
Page 31 and 32: større ansvar og flere opgaver. De
Page 33 and 34: at få ændret sin organisatoriske
Page 35 and 36: Skolelederkrøniken 1907-2007 Skole
Page 37 and 38: Hans Martin Jepsen taler “betænk
Page 39 and 40: Vi fik en forening, hvor tingene fo
Page 41 and 42: Også Lederforeningen holdt nu ikke
Page 43 and 44: Skoleledelse • oktober 2007 • 4
Page 45 and 46: Formanden på talerstolen ved behan
Page 47 and 48: Stemmeafgivelse på en repræsentan
Page 49 and 50: Navnet SONO dækker i dag ikke alen
Page 51 and 52: konsulent med ansvar for både skol
Page 53 and 54: ORBEREDELSE…. www.vs-danmark.dk F
Page 55 and 56: Således præsenterede den nye sama
Page 57 and 58:
En stærk lederforening Der er en r
Page 59 and 60:
Bestyrelsens mødelokale. Sekretari
Page 61 and 62:
Sekretariatslederne I dette histori
Page 63 and 64:
Ordførernes hilsen Uanset hvem, de
Page 65 and 66:
debat om folkeskolen har efterladt
Page 67 and 68:
Pernille Vigsø Bagge Cand.theol. S
Page 69 and 70:
It med muligheder Kender du til de
Page 71 and 72:
lede, så den enkelte leder kan ska
Page 73 and 74:
Skoleledelse • oktober 2007 • 7
Page 75 and 76:
til og dokumentere god praksis, så
Page 77 and 78:
Skolelederkrøniken 1907-2007 Skole
Page 79 and 80:
Vandfrie urinaler til skoler, børn
Page 81 and 82:
ådighed, syntes at have været Læ
Page 83 and 84:
Brandvarslingsanlæg Automatiske br
Page 85 and 86:
I løbet af 1980´erne kom man i st
Page 87 and 88:
sammensætning af mennesker fra for
Page 89 and 90:
fundet. Skolen skal ikke ”primær
Page 91 and 92:
Litteratur Peter Ussing Olsen: Skol
Page 93 and 94:
drenes generationsgamle erfaringer.
Page 95 and 96:
Alle disse fænomener er inklusions
Page 97 and 98:
den til at løse opgaver med, alene
Page 99 and 100:
TILBUD TIL MEDLEMMER AF SKOLELEDERN
Page 101 and 102:
ens knap så mange teoritilbud. Det
Page 103 and 104:
Litteratur I kapitlet om skoleleder
Page 105 and 106:
Uddannelse af teamkoordinatorer Ved
Page 107 and 108:
Forældresamarbejdet: Nøglen til d
show all

Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?