Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org

100
årS jubilæum
SkolelederforeningerneS
Jernbanegades Skole i Odense 1895. Her blev Overlærerforeningen
stiftet den 13. juni 1907 (Odense Stadsarkiv).
Under drøftelserne i kommissionen fandt Siersted, at en
klar kompetencefordeling mellem de forskellige tilsynsmyndigheder
ville forhindre mange konflikter. Drøftelserne efterlod
ikke større klarhed, men det lovforslag, som kommissionen
udarbejdede, kom dog til at indeholde et forslag, der
adskillige år senere med uvæsentlige ændringer blev gennemført
ved tilsynsloven i 1933, og som blev stående indtil
1970. Det hed heri bl.a.:
”…det paahviler blandt Lærerpersonalet særligt ham (Overlæreren,
red.) at arbejde paa Overholdelsen af Skolens Disciplin
samt paa, at der i dens Undervisning kan være den fornødne
Enhed i Overensstemmelse med Undervisningsplanen, hvorfor
han skal gøre sig bekendt med Undervisningen”.
Forbindelsen til Danmarks Lærerforening afklares
I 1917 nedsatte rigsdagen en lønningskommission, der skulle
beskæftige sig med lærernes lønninger. Overlærerforeningen
forsøgte forgæves at blive repræsenteret i den, men måtte
til sidst acceptere at være repræsenteret af viceskoledirektør
H.A. Svane, København. Han var året før blevet formand for
DLF.
Foreningen forsøgte i den følgende tid gennem henvendelser
både til kommissionen og folketingets lønningsudvalg at
få hævet overlærerlønnen betydeligt, så den kom på niveau
med købstædernes postmestre og stationsforstandere.
Et varigt resultat af kommissionens arbejde og den følgende
lønningslov af 4. oktober 1919 var en anerkendelse af
organisationers forhandlingsret. En sådan kunne Danmarks
Lærerforening få, men overlærerne skulle sikres en af disse
valgt repræsentant under forhandlinger med ministeriet.
Overlærerforeningen, hvis formand på det tidspunkt var
G. J. Arvin, den senere rektor for lærerhøjskolen, mente, at
den som selvstændig organisation skulle udpege den pågældende
repræsentant, mens holdningen i DLF var, at hovedstyrelsen
skulle gøre det. Uenigheden gav anledning til langvarige
forhandlinger mellem de to foreninger, der til sidst
8 • Skoleledelse • oktober 2007
Skolelederkrøniken 1907–2007
enedes om en ordning, som ministeriet tiltrådte og gav DLF
forhandlingsret den 6. maj 1921.
Dermed var der taget det første skridt til en tæt forbindelse
mellem de to foreninger. I 1923 ændrede Overlærerforeningen
sine vedtægter, så medlemskab af foreningen var
betinget af, at man også var medlem af DLF. Overlærerne
blev nu en fraktion af DLF med egen repræsentation i repræsentantskabet
og i hovedstyrelsen, indtil 1974 ved formanden.
Overlærerforeningen fastholdt sin ret til at rette henvendelser
til ministeriet, men skulle sende en genpart til DLF.
Modsætningerne mellem de to foreninger lå vel først og
fremmest i overlærernes ønske om at hævde foreningens
selvstændighed og den profil, den havde bl.a. over for ministeriet,
mens det for Danmarks Lærerforening gjaldt om at
skabe en slagskraftig organisation, der omfattede alle ansatte
i folkeskolen.
For Overlærerforeningen blev nyordningen skelsættende.
Den havde nu fået den meget stærkere lærerforening til at
støtte sine krav, men også til at forhale dem, hvis hensyn
skulle tages til andre grupper. Det krævede loyalitet fra overlærernes
side, men foreningen bevarede sin organisatoriske
selvstændighed, bl.a. med eget kontingent. Det gav den mulighed
for at markere sig i den tjenstlige og pædagogiske debat.
Foreningen var nu en del af lærerstandens organisatoriske
system.
Ved foreningens 50 års jubilæum kunne formanden, skoledirektør
Georg J. Jacobsen, gøre status over forbindelsen til
DLF på denne måde:
”…et samarbejde, som har været til gavn for alle parter, og som
gennem årene er blevet varetaget til alles tilfredshed (…). Det
udstraktes til den danske skole som helhed, og denne helhedseller
solidaritetsfornemmelse må tillægges stor betydning”.
Lærerpersonalet ved Jernbanegades Skole 1905. Sådan så
købstadlærere ud i begyndelsen af 1900-tallet. Man er ikke i
tvivl om, at skolelederen står i højre side (Odense Stadsarkiv).