Vi ønsker <strong>Skolelederne</strong> tillykke med deres 100 års jubilæum I år er det 100 året for dannelsen af den første lederforening på skoleområdet, og vi ønsker derfor alle skolelederne tillykke med jubilæet.
FORORD Siden Overlærerforeningen så dagens lys i 1907 er skoleledernes historie lang, kringlet, knopskydende med aflæggere og sammenvoksninger. Spændende og dramatisk er historien, og i hvert fald går tre ting igen gennem de 100 år: Der er rigeligt med saft og kraft, og vi har at gøre med noget, der vil frem. Næppe overraskende, for det kendetegner jo skolen, og dermed også ledelsen af den! Fænomenet ledelse – skoleledelse – har været der fra starten. Også før det for alvor manifesterede sig <strong>org</strong>anisatorisk ved, at lederne fandt sammen med ligestillede for at udveksle erfaringer og varetage fælles interesser. Der var og er behov for ledelse og for en lederforening. En tilstand uden ledelse bliver let et vildtvoksende scenarie uden skelnen mellem godt og skidt, eller en tilstand af reproduktion uden forandring, udvikling og højdepunkter. Forrige århundredskifte var en tid med store ændrin ger. En offentlig sektor begyndte at gro frem, ikke mindst skole væsenet, og det var skam et fint og betroet hverv at være skolelærer. Det er det stadig. Vi fik timetal og læseplaner, forordninger og bestemmelser. Og vi fik den danske aftalemodel, hvor man i det private fra starten skelnede skarpt mellem medarbejdere og ledere, der som bekendt har retten til at lede og fordele arbejdet, mens man i det offentlige mere holdt fast i et fagligt fællesskab. Alligevel blev lederne i stigende grad omtalt som ”de første blandt ligemænd”, hvilket både anerkendte familieskabet og en særlig status – lidt i stil med, at vi alle selvfølgelig er lige, men nogle kan være mere lige end andre. I hvert fald er tendensen i de 100 år tydelig på den måde, skolelederne i øget grad løftes væk fra kerneopgaverne og får koordinerende og styrende opgaver. Dette accelererer stærkt i de seneste 25 år, hvor der både bliver flere skolelede re i alt og ledere på flere niveauer. De ændrede forhold betyder bl.a., at ledere og medarbejder står på hver sin side i fx konflikter om mål, retning og samarbejde, men også i forhandlinger om, hvordan arbejdet skal varetages og om helt konkrete løn og arbejdsvilkår. I takt med udviklingen af skolevæsenet og decentraliseringen går skole lederne fra at være inspektører til at være ledere – moderne ledere med ansvar for udvikling, motivering og forandring. Økonomi og administration. Og så lige pædagogikken… 100 årS jubilæum SkolelederforeningerneS Erik Lorenzen og Jens Færk Formænd, medlemmer af styregruppen <strong>Skolelederne</strong>s Fællesrepræsentation <strong>Skolelederne</strong>s rolle og identitet forandrer sig parallelt. Der bliver i stigende grad behov for selvstændige foraer og også til en vis grad uafhængighed i spørgsmål om skolepolitiske holdninger, interessevaretagelse og egne løn og arbejdsforhold. Der bliver brug en forening af skoleledere og for skoleledere, der primært varetager egne interesser. Med egne politikere og et sekretariat, der er specialister på det felt. Og sådan er det med tiden og via nogle om og genveje da også blevet! For nylig er det besluttet at danne en fælles fagforening for alle skoleledere i folkeskolen og en række tilhørende grupper: <strong>Skolelederne</strong>. Det er lykkedes at lavet en fagforening for skoleledere med selvstændig forhandlingsret. Pr. 1. januar 20<strong>08</strong> er den nye forening en formel realitet, men vi har allerede taget forskud på den gode nyhed. For det er i anledning heraf, men selvfølgelig især på grund af, at det er 100året for dannelsen af den første skolelederforening, at dette særnummer af <strong>Skoleledelse</strong> er lavet om skoleledernes og deres foreningers historie. For at have en fremtid, behøver man ikke at have en fortid. Faktisk kan den være en klods om benet. Men det er også en styrke at have en historie, der understreger og begrunder ens eksistens – ens nødvendighed. En sådan historie har skole lederne. Derfor fejrer vi også skoleledernes fore ningers 100 års dag ved årsmødet i Odense den 4. og 5. oktober, hvor der er lagt op til et brag af en jubilæumsfest med et rekordantal tilmeldte. Find programmet mv. for årsmødet <strong>2007</strong> på www.skolelederne.<strong>org</strong>. Tak til alle bidragydere samt dem, der har støttet publikationen med annoncer o.lign. En meget stor tak til tidligere skoledirektør og foreningspolitisk aktiv Peter Ussing, der har gjort et kæmpearbejde med især at sammenfatte skolelederforeningernes første 75 års historie. Stor tak til Marianne Kyed, der har stået i spidsen for redaktionsgruppen, der foruden ovennævnte to formænd har bestået af Anders Balle og Michael Diepeveen. Også tak til journalist Jan Kaare for bistand. ■ God læsning! København, september <strong>2007</strong> <strong>Skoleledelse</strong> • oktober <strong>2007</strong> • 3
- Page 1: 8 Oktober 2007 Magasin for Skoleled
- Page 5 and 6: De første 75 år Peter Ussing Næs
- Page 7 and 8: ”Foreningens Formaal er at skabe
- Page 9 and 10: Annonce Skoleledelsen 2 - Okt 071 1
- Page 11 and 12: Dog skulle undervisningsinspektøre
- Page 13 and 14: 100 årS jubilæum Skolelederforeni
- Page 15 and 16: ”Vi må forlange os sammenlignet
- Page 17 and 18: Mange af de medlemmer, der kom ind
- Page 19 and 20: Ved foreningens årsmøde i 1977 bl
- Page 21 and 22: erforeningen var medlemmer, der fan
- Page 23 and 24: Lærernes Pension er til for lærer
- Page 25 and 26: Overskrift fra Jyllands-Posten 1. o
- Page 27 and 28: var blevet borgmester i Århus, og
- Page 29 and 30: En lettere hverdag på biblioteket
- Page 31 and 32: større ansvar og flere opgaver. De
- Page 33 and 34: at få ændret sin organisatoriske
- Page 35 and 36: Skolelederkrøniken 1907-2007 Skole
- Page 37 and 38: Hans Martin Jepsen taler “betænk
- Page 39 and 40: Vi fik en forening, hvor tingene fo
- Page 41 and 42: Også Lederforeningen holdt nu ikke
- Page 43 and 44: Skoleledelse • oktober 2007 • 4
- Page 45 and 46: Formanden på talerstolen ved behan
- Page 47 and 48: Stemmeafgivelse på en repræsentan
- Page 49 and 50: Navnet SONO dækker i dag ikke alen
- Page 51 and 52: konsulent med ansvar for både skol
- Page 53 and 54:
ORBEREDELSE…. www.vs-danmark.dk F
- Page 55 and 56:
Således præsenterede den nye sama
- Page 57 and 58:
En stærk lederforening Der er en r
- Page 59 and 60:
Bestyrelsens mødelokale. Sekretari
- Page 61 and 62:
Sekretariatslederne I dette histori
- Page 63 and 64:
Ordførernes hilsen Uanset hvem, de
- Page 65 and 66:
debat om folkeskolen har efterladt
- Page 67 and 68:
Pernille Vigsø Bagge Cand.theol. S
- Page 69 and 70:
It med muligheder Kender du til de
- Page 71 and 72:
lede, så den enkelte leder kan ska
- Page 73 and 74:
Skoleledelse • oktober 2007 • 7
- Page 75 and 76:
til og dokumentere god praksis, så
- Page 77 and 78:
Skolelederkrøniken 1907-2007 Skole
- Page 79 and 80:
Vandfrie urinaler til skoler, børn
- Page 81 and 82:
ådighed, syntes at have været Læ
- Page 83 and 84:
Brandvarslingsanlæg Automatiske br
- Page 85 and 86:
I løbet af 1980´erne kom man i st
- Page 87 and 88:
sammensætning af mennesker fra for
- Page 89 and 90:
fundet. Skolen skal ikke ”primær
- Page 91 and 92:
Litteratur Peter Ussing Olsen: Skol
- Page 93 and 94:
drenes generationsgamle erfaringer.
- Page 95 and 96:
Alle disse fænomener er inklusions
- Page 97 and 98:
den til at løse opgaver med, alene
- Page 99 and 100:
TILBUD TIL MEDLEMMER AF SKOLELEDERN
- Page 101 and 102:
ens knap så mange teoritilbud. Det
- Page 103 and 104:
Litteratur I kapitlet om skoleleder
- Page 105 and 106:
Uddannelse af teamkoordinatorer Ved
- Page 107 and 108:
Forældresamarbejdet: Nøglen til d