Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org
Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org
Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
100<br />
årS jubilæum<br />
SkolelederforeningerneS<br />
46 • <strong>Skoleledelse</strong> • oktober <strong>2007</strong><br />
Skolelederkrøniken 1907–<strong>2007</strong><br />
Ideen vandt gehør; Michael Diepeveen blev ansat som<br />
leder af sekretariatet og skulle samtidig i kraft af sin bl.a.<br />
journalistiske baggrund skrive artikler til Forum for <strong>Skoleledelse</strong><br />
samt opdyrke kontakten til pressen, mens Dorrit<br />
Bamberger og Poul Boeskov ansattes som konsulenter på<br />
fuld tid og Marianne Okholm som konsulent på først halv<br />
tid og et år senere på fuld tid.<br />
Det blev således vores opgave i fællesskab at udvikle DS<br />
til at løse de mange opgaver, der ligger for en selvstændig<br />
fagforening. Først og fremmest ved at give medlemmerne<br />
sikkerhed for, at spørgsmål om deres ansættelsesmæssige<br />
forhold løstes professionelt og hurtigt, men også ved at konsulenterne<br />
har stillet sig til rådighed for fyraftensmøder, en<br />
og halvdagskurser i amtskredsene, kurserne for nyudnævnte<br />
skoleledere samt ved at virke som de faste udvalgs sikre bolværk,<br />
når nye emner skulle behandles, eller når det besluttede<br />
skulle føres ud i livet.<br />
Ikke mindre betydning har Michael Diepeveen haft gennem<br />
sin indsats for at synliggøre foreningen og skoleledernes<br />
forhold. Sammen med foreningens bladudvalg er der skabt<br />
et godt tidsskrift, hvis artikler om skoleledelse/politik såvel<br />
som de mere fagligt specifikke emner har givet bladet en<br />
bredde, der skaber respekt om foreningen. Samtidig har han<br />
gennem sin strategiske sparring med især formandskabet<br />
været med til at bane vejen for skoleledersynspunkter, fremført<br />
af politikere fra foreningen.<br />
På dette område har DS markeret sig stærkt. Gennem<br />
frikøbet af mig fra skolelederjobbet i Ikast – fra 2002 på fuld<br />
tid – blev det muligt at finde tid til at placere DS som den<br />
forening, der skulle høres, når talen var om skoleledelse. Det<br />
har ”blot” krævet, at vi har vidst, hvad vi mente om stort og<br />
småt. Her har landsbestyrelsesmøderne været et godt forum,<br />
idet vi på stort set alle møder ud over de mere præcise<br />
mål for foreningen og for skolelederopgaver har drøftet temaer<br />
med relation til skole, undervisning og ledelse.<br />
I kraft af landsbestyrelsesmedlemmernes vidt forskellige<br />
ledelsesforhold, deres skoles geografiske og demografiske<br />
placering samt en reel interesse for at give DS det bedste<br />
udgangspunkt har skiftende bestyrelser på hver deres måde<br />
givet uvurderlige bidrag til at befæste DS` ry som en troværdig<br />
partner.<br />
DS’ sekretær, Kate Jensen, havde styr på stort og småt i<br />
de godt 25 år, hun var foreningens faste holdepunkt i sekretariatet,<br />
godt hjulpet i perioder af forskellig længde af Gitte<br />
Holm samt Dorete FolmerSkov, der nu sammen med Susie<br />
Jensen og Hanne Christner udfører de daglige sekretariatsopgaver.<br />
Undervejs har desuden Finn Nygreen i en årrække beregnet<br />
pensioner for afgående skoleledere. Endelig er konsulent<br />
Carsten Ancker ansat i 2004 som afløser for Marianne Okholm,<br />
og har sammen med Dorrit Bamberger og Poul Boeskov<br />
fortsat udbygningen af en flot interessevaretagelse på<br />
medlemmernes vegne.<br />
Mediebombardement<br />
Jeg vil ikke undlade at bemærke, at det har syntes som om,<br />
at hver sommer skulle have sin storm mod den danske folkeskole,<br />
idet journalister og politikere af enhver slags og farve<br />
kunne finde historier om mangler og fejl, der kunne blæses<br />
op midt i agurketiden.<br />
I lang tid har skolen været udsat for et bombardement af<br />
krav, forventninger, dårlige historier, som har været med til<br />
at skabe en illusion i offentligheden om Verdens Værste<br />
Skole. Diverse PISA og OECDundersøgelser har med udgangspunkt<br />
i et primært europæisk gennemsnit hængt folkeskolen<br />
til tørre. Hvad man måske glemmer er, at folkeskoleloven<br />
har været en rammelov med stor lokal indretning og<br />
udformning og i hvert fald med nogle glade elever!<br />
Der er for mig ingen tvivl om, at den politiske individfokusering<br />
og efterfølgende bredt folkelige opmærksomhed på<br />
den enkelte – barnet, det enestående projekt – skaber forventninger<br />
til skolens ansatte, for hvem målene er uopnåelige.<br />
Bl.a. derfor svinger pendulet i dag den anden vej med<br />
trin og slutmål, test og tvungen afgangsprøve for alle. Der<br />
vil gå tid, før de politiske ønskemål er nået. Spørgsmålet<br />
er så, om de styrker, vores elever viser nu, smides ud med<br />
badevandet.<br />
Minimumstimetal, højere klassekvotienter, sammenlægning<br />
af skoler, nedlæggelse af andre og en stram økonomisk<br />
styring tilsiger en anden pædagogik end den, Folkeskoleloven<br />
af 1993 udtrykker. Bekendtgørelser fastsat af skiftende<br />
undervisningsministre og tilsyneladende små lovændringer –<br />
på grundlag af et ikke overvældende flertal i Folketinget – synes<br />
ikke altid at være i harmoni med selve 93lovens grundtanke.<br />
Når den enkelte elevs interesser og personlige udvikling<br />
skal fremmes, hvilket ikke nødvendigvis harmonerer med<br />
test og ensrettende prøveformer, må læreren gå på kompromis<br />
og indrette sin undervisning, så den modsvarer prøveformerne<br />
og kravene. Så får vi måske bedre karakterer, men<br />
mindre selvstændige og ansvarsbevidste elever.<br />
Læreruddannelsen er ændret tre gange det sidste tiår, og<br />
samtidig er meritlæreruddannelsen et nyt element. I DS har<br />
vi hilst nyordningerne velkommen ud fra en betragtning om,<br />
at voksne (læs: erhvervserfarne) vil kunne tilføre skolen nyt<br />
og samtidig have rod i og kendskab til et fagligt arbejde, som<br />
eleverne senere skal deltage i. At så søgningen til begge læreruddannelser<br />
pt. lader meget tilbage at ønske, er en anden<br />
sag. Lærermanglen har været på tapetet, blev en overgang<br />
”aflyst” – som følge af kommunale besparelser over en bred<br />
kam – men synes nu igen at ligge lige om hjørnet.<br />
Der hviler en tung opgave for såvel politikere som leder og<br />
lærerforeninger i at skabe et mere positivt billede af folkeskolen,<br />
så den igen bliver attraktiv for unge uddannelsessøgende.<br />
Set fra et DSsynspunkt har selve den nuværende læreruddannelse<br />
så mange positive elementer, at det burde være et<br />
tiltrækkende studium. Medierne kan hjælpe godt med, men<br />
det kræver en ændring af indstillingen til, hvad godt stof er. I